Logo til print

Næraktivitetsanlæg ved Skåde Skole i Aarhus

I 2008 tog Lokale og Anlægsfonden fat på at udvikle den traditionelle multibane og aktivitetsplads under navnet 'næraktivitetsanlæg'. Næraktivitetsanlægget i Skåde ligger til grund for videreudviklingen af konceptet om næraktivitetsanlæg kaldet 'Playspots', hvor yderligere fem næraktivitetsanlæg er opført i hhv. Sønderjylland og på Fyn.

Det første næraktivitetsanlæg i Danmark blev tilbage i 2010 opført ved Skåde Skole i Aarhus, og skal qua sin fysiske udformning, motivere til bevægelse og samvær mellem brugerne.

Anlægget består af en asfalteret boldbane med en klatremur bygget ind i den ene målkonstruktion, et parkouranlæg, et skaterområde, en naturlegeplads, et klatretårn, en grusbane og en række andre lege- og opholdselementer.

Endelig er der opført en parabolisk formet væg, der kan bringe et "twist" ind i tanken om at spille mur med en fodbold eller tennisbold. Den rundede væg gør det sværere at forudsige, hvor bolden ender henne og kan også bruges til det nye spil paraball.

Den asfalterede boldbane, hvor tilskuerpladserne er integreret i banderne, så ophold og aktivitet flyder sammen på en naturlig måde, bliver oplyst om aftenen, hvor næraktivitetsanlægget er et yndet opholdssted for Skådes børn og unge.

Idrætsanlæg Anlæg på skoler

Fakta

Arkitekt
Peter Holst Arkitektur & Landskab og Bosch & Fjord

Opført
2010

Bevilling
2.500.000 kr.

Anlægssum
7.000.000 kr.

Bygherre
Skåde Skole

Areal
5.772 m²

Adresse

Mantziusvej 5, 8270 Højbjerg