Logo til print

Sådan udvikler du aktiviteter og mødesteder, der fremmer pigers deltagelse i et aktivt fritidsliv

Aktive fællesskaber har positiv betydning for børn og unges trivsel og deres følelse af at høre til. Med de rette metoder kan idrætsdeltagelsen øges markant. Lokale og Anlægsfonden og GAME har samlet viden og konkrete værktøjer til at gøre dig klogere på, hvad der virker for piger.

Onsdag den 3. juni 2020

Selv i et globaliseret samfund med digitale og sociale medier spiller fysiske rum og fysiske møder mellem mennesker en betydelig rolle for børn og unges fællesskaber. Og de fleste børn og unge i Danmark er en del af mange fællesskaber – i skolen, fritidsklubben og andre velkendte samfundsinstitutioner, men der er også børn og unge, der oplever at stå udenfor fællesskabet.

En af konklusionerne fra ’Stærke Fællesskabers 2016-analyse’ er, at børn og unge, der indgår i fritidslivets fællesskaber som fx idrætsaktiviteter, er mere modstandsdygtige overfor negative fællesskaber. Analysen viser dog også, at det i mange lokalmiljøer kan være en udfordring at få unge piger – især fra minoritetsfamilier – ind i sådanne fællesskaber. Det skaber en ulighed i sundhed og trivsel, der bør tages hånd om ved at udvikle nye aktiviteter og  mødesteder, som sikrer, at alle finder vej til de positive og aktive fællesskaber.

Udvikling med og for pigerne
Et vigtigt skridt i denne proces er først og fremmest en erkendelse af, at der ikke findes en almengyldig formel for, hvordan attraktive fritid – og idrætstilbud ser ud. Vi skal udvikle og designe aktiviteter og mødesteder med og for dem, der skal bruge dem, så de matcher målgruppens behov og ønsker. En pointe, der også understreges af en omfattende evaluering udgivet på baggrund af det EU-støttede pilotprojekt ’Sound of Sport’. Projektet havde til formål at styrke marginaliserede unges følelse af at høre til i lokalsamfundet ved at støtte deres adgang til og deltagelse i organiserede sportsaktiviteter. Projektet opnåede ikke de succesfulde resultater, som man havde håbet på, og evalueringen slår fast, at det især handlede om, at sportsaktiviteterne ikke appellerede til de unge, fordi der ikke var taget højde for kulturelle forhold og for de unges prioriteringer og ønsker. Evalueringen understreger vigtigheden af indsigt i og nysgerrighed på pigernes behov, adfærd og kontekst som afgørende for både problemforståelse og udvikling af nye meningsfulde og værdiskabende løsninger.

Gå undersøgende til værks
Netop den nysgerrige og undersøgende tilgang er blevet en integreret del af GAME’s arbejde. I udviklings – og forskningsprojektet ASFALT har GAME derfor anvendt metoder fra det, der kaldes 'Human Centered Design', til at udvikle GAME’s indsatser på asfalten. Inklusion af piger i idræt har været et centralt tema i ASFALT-projektet, og gennem en systematisk proces med fem designprincipper har GAME udviklet en række specifikke ideer, som nu er blevet til nye aktivitetskoncepter og helt nye arbejdsgange, der har været med til at løfte pigedeltagelsen fra 25 procent i 2016 og 2017 til 49 procent i 2019. 

Den nysgerrige og undersøgende tilgang handlede i praksis om at dykke ned i pigernes hverdag med et åbent sind for at blive klogere på, hvad der optager dem, giver mening for dem, og hvilke interesser og værdier de har. Kortlægningsarbejdet fandt sted i flere forskellige boligområder, hvor der blev lavet interviews med piger – både piger der er idrætsaktive, og piger der ikke er.  Der blev også lavet interviews med idrætslærere, klubmedarbejdere, boligsociale aktører og bydelsmødre og observeret i idrætsundervisning på lokale skoler og i pigers fritidsliv.

Grundtanken bag det eksplorative arbejde er at forfølge og udforske de tanker og problemstillinger, pigerne selv fremhæver og at forstå den kontekst, de er en del af. Det er netop dét, der skal være i centrum for udviklingen af nye løsninger. Og derfor er der behov for et langt større fokus på inddragelse af børn og unge som medskabere af aktiviteter og mødesteder – lige fra den første fase, hvor der skabes forståelse for målgruppen, til udvikling af spæde idéer og afprøvning af nye koncepter. Vi skal starte med de mennesker, vi udvikler til, og slutte med nye løsninger der er skræddersyet til deres behov og ønsker.

Brugbare metoder i det eksplorative arbejde er:

  • Interview: Gå ud i lokalområdet, og tal med målgruppen. Det kan være enkeltvis eller med venindegrupper. Ofte er de lokale skoler en god indgang.
  • Fokusgruppeinterview: Involver en gruppe af deltagere, der diskuterer deres forståelser og erfaringer med hinanden. Gruppeaspektet giver et dynamisk interview, som kan tage mange retninger. Også uventede retninger, hvor deltagerne kommer ind på emner, du ikke havde forventet.
  • Observationer: At være tilstede med målgruppen i en relevant kontekst fx skolen eller den lokale sportshal bidrager med indsigter i pigernes forhold til et bestemt miljø.

GAME har også gode erfaringer med at inkorporere tænkningen i konkrete gadeidrætstræninger, hvor pigerne selv er medskabere af træningskonteksten og de aktiviteter, de laver. En tilgang, der også arbejdes med i EU-projektet ’She Got Game’, og som er en del af de ’10 gode råd til at få flere piger med i aktive fællesskaber’.