Logo til print

13 inspirerende bud på at designe mødesteder i bymidten

Her kan du se en række gode anbefalinger med henvisning til konkrete projekter om at arbejde med fritidsliv i bymidterne.

Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler i Lokale og Anlægsfonden 


STORBY - NÅR PLADSEN ER TRANG

1. Brug de små mellemrum kreativt: Store arealer er ikke afgørende for at skabe aktivitet i storbyen. Tagflader, husfacader, pladser, kultur- og bytorve og byens mellemrum kan bruges som spots til aktivitet og liv i byen. Konditaget Lüders i Nordhavn udnytter tagfladen af et parkeringshus, og Sundbyøsterhal II ”Amagermaden” kobler forretningsliv, idræt og bolig i ét byggeri.

2. Giv adgang til centrale byrum: Lokalområdet og skolen kan med fordel dele som på Vanløse og Hyltebjerg Skole i København eller på Amager Fælled Skole. Skab en “indre byfælled”, der styrker og synliggør det lokale idrætsliv ved at rumme bybilledets mangfoldighed af idræt som den centralt placerede Prismen i Holmbladsgade på Amager.

3. Løs klimaudfordringer med faciliteter til fritidsliv: Se klimaudfordringer som en mulighed for at skabe rekreative fritidsfaciliteter i den tætte by uden meromkostninger. Det gør Vandplus – fire tekniske anlæg, som håndterer regnvand og skaber rekreativ værdi for borgerne. Samtidig er de billigere end traditionelle regnvandsanlæg.

4. Skab naturoplevelser i den tætte by: Havnebade, Amager Bakke og pumptrackeksemplet I-5 Colonnade i Seattle er bud på, at man sagtens kan give byboere naturoplevelser i den tætte by. Her kan de etablere fællesskaber og få erfaring med openwater svømning, skiløb, trailløb, bjergbestigning og mountainbike og tillære sig færdigheder og teknik, de kan tage med ud i naturen.

5. Prøv af med midlertidige faciliteter i byen: Der skal være plads til at afprøve og eksperimentere med midlertidige koncepter, så byen kan forandre sig i takt med fritidslivets trends og tendenser. Det er Rebskoven Under Halvtaget og idrætsanlægget PLUG N PLAY eksempler på.

6. Give udtjente bygninger nyt formål: Revitalisering af gamle bygninger kan udnytte tomme bygninger til mulighed for fritidsliv. Det gør Fjordsgade forenings- og fritidshus i Aarhus – en nedlagt skole, der giver en bred pallette af foreninger og selvorganiserede tag over hovedet. Det samme kan udtjente industri-bygninger som Blocs & Walls og Streetmekka i  Aalborg, Viborg og idræts- og kulturhuset Nordkraft.

7. Tænkt rekreative oplevelser ind i den daglige transport: Cykeloplevelser og forhindringer på ruten kan skabe liv og aktivitet i bybilledet. Cykelslangen ved Fisketorvet i København skaber en æstetisk oplevelse samtidig med, at den styrker cykelinfrastrukturen, og Prags Boulevard er et sammenbindende grønt strøg med aktiviteter og ophold undervejs.

8. Værtskabet er vigtigt: Hvem tager ansvar for at skabe aktiviteter, en ny praksis i storbyen og viser, hvordan faciliteten skal bruges? Det er afgørende, at dem der skaber aktiviteterne, er med i processen.

9. Nicheaktiviteter giver mulighed for et ’nørdland’: Fritidslivet i storbyen er kendetegnet ved, at der er få store og dominerende idrætsaktiviteter, men derimod mange nicheaktiviteter. Det giver derfor mening også at prioritere de mere specialiserede anlæg, som henvender sig specifikt til brugere med interesse inden for en særlig aktivitetstype. Det er klatrehallen Blocs & Walls et eksempel på.

 
PROVINS - NÅR BYEN MANGLER LIV
 

10. Ryk fritidslivet ind i gågaden eller bymidten: Når provinsbyernes gågader tømmes for liv og butikker må dreje nøglen om, er det oplagt at bruge de tomme og centralt placerede bygninger til fritidsliv. Biblioteket i Herning har flyttet grænserne for, hvad et bibliotek kan, og i børnekulturhuset Nicolai For Børn har man skabt kulturelle tilbud centralt i en by, hvor aktiviteten i bylivet har brug for et boost.

11. Skab engagerende og alsidige mødesteder: Når der mangler liv og aktivitet, kan man med fordel samle byboere i provinsen under samme tag i stedet for at have mange haller med få mennesker. I Vodskov Kultur & Idrætscenter har man skabt et mødested til indbyggerne i den lille by nordøst for Aalborg til bevægelse og ophold, hvor børn, unge, voksne og ældre er fælles om fritidslivet.

12. Byg til alle aldre: Der er mange ældre i provinsbyerne, men der bor også unge i områder, der demografisk er domineret af de ældre generationer. Det er derfor vigtigt ikke kun at bygge til den dominerende aldersprofil, men at skabe fleksible mødesteder der kan imødekomme forandringer over tid som Hjertet og Aktivitetsbåndet og Isenvad Sentrum i Ikast – fælleshuse for alle i lokalområdet.

13. Udnyt attraktive byrum, som ikke længere er i brug: Bevaringsværdige bygninger kan med fordel huse fritidslivet og blive en del af den kommunal planlægning og omdannelsen af nye bydele. Det er Kildegaarden i Roskilde et eksempel på, hvor et gammelt kaserneområde er blevet til et hus for kunst og kreative sjæle, og Polymeren i Årslev er et kultur, aktivitets- og idélaboratorium.