Logo til print

Kamera aktivitetsregistrering i fritidsfaciliteter

Lokale og Anlægsfonden samarbejder med 23 danske kommuner om aktivitetsregistrering i fritidsfaciliteter via en smart og effektiv kameraløsning. Der er store muligheder i at udbrede det også på Færøerne. Her kan du få svar på, hvorfor det er relevant, hvordan det foregår, hvem der håndterer data og mange andre spørsmål.

 Hvorfor kamera aktivitetsregistrering?

  1. Skaber bedre udnyttelse med overblik over brug i forhold til booking af faciliteterne. I mange faciliteter er der ikke overensstemmelse mellem booking og reel brug.
  2. Styrker dialogen mellem foreninger, borgere og kommuner om brug og fordeling af tider.
  3. Giver nuanceret vidensgrundlag for at udvikle nye driftsmodeller og bookingmuligheder, som tager højde for sæsonudsving og forskellige organiseringsformer.
  4. Kvalificerer beslutningsgrundlaget for at bygge nye faciliteter, der matcher brugernes behov.
  5. Måler effekten af nye faciliteter og moderniseringsprojekter.
  6. Sammenligner brugen på tværs af kommuner, anlægs- og aktivitetstype.
  7. Gør aktivitetsregistrering digital og automatisk året rundt fremfor manuel og begrænset til få uger.

Hvordan foregår aktivitetsregistrering?

  1. Lokale og Anlægsfonden bruger en løsning fra virksomheden Webitall: HALLMONITOR.
  2. Kameraet tager et fotografi og tæller antallet af personer, der er på billedet. Straks efter fotografering bliver fotoet anonymiseret ved sløring, så ingen personer kan identificeres. De oprindelige fotos gemmes ikke og kan ikke genskabes.
  3. Kameraet måler med et kamera, hvor mange personer der er til stede i fx en hal, på et givent tidspunkt. 
  4. Målingerne sættes normalt til at ske hvert kvarter i faciliteternes normale åbningstider, alle ugens dage.

Yderligere informationer om det tekniske system på www.hallmonitor.dk

Hvem er ansvarlig for at håndtere data?

  1. Driftsherren af faciliteten er dataansvarlig, og Webitall ApS er databehandler. Det er kun dem, og ved aftale med Lokale og Anlægsfonden, der har adgang til det slørede billedmateriale, som systemet optager.
  2. Kameramåling har ikke noget med overvågning at gøre.
  3. Der videregives ikke personoplysninger til tredje part. Der anvendes udelukkende anonymiserede statistiske data, og disse data eksporteres og videresendes til analyse.

Hvordan tilgår man data?

  1. Data vises som udgangspunkt i et simpelt software, som er tilgængeligt via et web-interfase. Her kan ses målinger pr. kamera pr. tidspunkt – for alle enheder både som tal og grafer. Alle data kan nemt eksporteres til csv/excel.

Hvor meget kræver det?

  1. Der er brug for ét kamera pr. rum eller område. I særlige tilfælde, hvor et areal er opdelt i flere, kan der være brug for flere målekameraer. Ét kamera er nok til f.eks. at dække en normal 20x40 hal.
  2. Kameraet skrues op på væggen, og skal have strøm. Det sender data enten ved at blive koblet på stedets Wifi eller via et SIM-kort i kameraet.
  3. Der skal skiltes tydeligt i lokalet med, at der foretages aktivitetsmåling. Kameratælling udendørs kan normal kun foregå i klart afgrænsede områder.

Hvad koster det?

  1. Et kamera koster ca. 2000 kr. i anskaffelse. Herudover skal der trækkes strøm til kameraet. Hvis der skal bruges SIM-kort, koster det normalt ca. 20 kr./kamera pr. måned i datatrafik. Endelig skal data vises i en softwareløsning, som koster 1000 kr. pr. kamera pr. år.
  2. Samlet gøres det normalt for ca. 5000 kr. pr. kamera for det første år – opsætning, plus drift.

Kan jeg se et eksempel? Ja – Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune bruger automatisk aktivitetstælling på tværs af alle kommunens faciliteter – se her

Har du andre spørgsmål?

Så kan du kontakte

IT manager, Mads Gordon

e-mail: mg@loa-fonden.dk
mobil: 32830330

Udviklingskonsulent, Line Rude

e-mail: lr@loa-fonden.dk
mobil: 51257328