Se flere billeder

Billeder fra projektet

Lethal i Harboøre

Lethallen i Harboøre er en af to realiserede lethaller fra Lokale og Anlægsfondens andet forsøg på at udvikle lethallernes særlige kvaliteter.

Lethallen i Harboøre er en af to realiserede lethaller fra Lokale og Anlægsfondens andet forsøg på at udvikle lethallernes særlige kvaliteter.

De første forsøg på at udvikle lethaller som alternativer tog Lokale og Anlægsfonden initiativ til helt tilbage i 00’erne.

Det skete i udviklingsforløbet kaldet “Lethal 2.0”, som foregik i 2012. Den anden realiserede lethal fra dette forløb ligger i Gentofte. En tredje hal fra dette forløb er endnu ikke opført.

Lethallen er placeret ved Harboøre Stadion og idræts- og kulturcenteret, hvilket giver gode muligheder for at inddrage lethallen i hele idrætsområdets muligheder for aktivitet.

En hal tilpasset det vestjyske klima
Lethallen har et meget let arkitektonisk udtryk, hvor aktivitetsområdet bliver afskærmet og overdækket med en nærmest svævende klimaskærm, der er i stand til at modstå det barske vestjyske klima i Harboøre.

Facadernes transparente porte kan åbnes og lukkes alt efter vejret, hvilket i sommerhalvåret gør hallen meget åben og lettilgængelig for brugerne. Blandt brugerne finder man både børn og unge, skatere og boldspillere og ældre kroketentusiaster.

Konceptet ‘Lethal’
En lethal bygger på et princip om mulighederne i en uopvarmet idrætshal uden omklædningsrum, som samtidig formår at udtrykke en stærk arkitektonisk kvalitet.

Idéen med en lethal er ikke, at den skal erstatte traditionelt idrætsbyggeri, men være et alternativ til en kedelig og skrabet udgave af det konventionelle byggeri.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content