Logo til print

Rabalder Parken i Roskilde

I den kreative bydel 'Musicon' i Roskilde, har man etableret en åben regnvandsafledning, der samtidig fungerer som et stort skateanlæg.

Parken er et godt eksempel på hvordan kedelige tekniske anlæg, fx til håndtering af de stigende regnmængder, også kan fungere som sjove og attraktive aktivitets- og opholdssteder.

I Rabalder Parken er der etableret en sø med regnvand, stålgelændere til rulleskøjter og skatere, vandkanal i beton, vandkanal i asfalt samt en kombineret bowl og regnvandsbassin i beton.

Parken henvender sig til en bred vifte af brugergrupper, og det er ikke kun skatere og løbehjulsentusiaster der udfolder sig i Rabalder Parken. Der er nemlig rig mulighed for rekreativt ophold på bænke, ved grillpladser eller i gynger og styrketræningsredskaber.

Rabalder Parken er udviklet i samarbejde mellem Roskilde Kommune, Nordarch og Lokale og Anlægsfonden.

Lokale og Anlægsfonden har desuden valgt at støtte Kulturtorvet 'Kvantespringet' på Musicon.

Idrætsanlæg Gadeidræt

Fakta

Arkitekt
Nordarch

Opført
2012

Bevilling
2.570.000 kr.

Anlægssum
12.840.000 kr.

Bygherre
Roskilde Kommune

Areal
40.000 m²

Adresse

Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde