Logo til print

Sådan bygger du gode svømmeanlæg

Vi har samlet en række gode råd og anbefalinger om at bygge svømmeanlæg. Du kan også se eksempler på både vellykkede og ikke vellykkede greb i fire forskellige svømmeanlæg.

Onsdag den 3. oktober 2018
Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler, Lokale og Anlægsfonden

Se eksempler på både gode og dårlige greb fra fire danske svømmeanlæg i billedgalleriet i bunden af artiklen

BRUGERINDDRAGELSE
Svømmeanlæg er en dyr investering. Det er derfor vigtigt med en tæt brugerinddragelsesproces med flere nedslag igennem forløbet, for at imødekomme at tiltagene lever op til brugernes behov

KLASSISKE VERSUS UTRADITIONELLE RAMMER
Klassiske bassiner egner sig til konkurrencesvømmere, hvorimod de offentlige badegæster, der kommer for rekreativ aktivitet, ønsker varierede og utraditionelle rammer.Overvej nøje, hvilke brugergrupper svømmefaciliteten er tiltænkt, og prioriter formålet fra start.

BASSINERNES OPDELING OG FUNKTIONER
Udvidelse af svømmehallen kan blive nødvendigt, hvis man arbejder med særskilte bassiner og zoner til specifikke aktiviteter og vil undgå at reducere kapaciteten – men er en dyr løsning.Mobile løsninger til midlertidig og fleksibel opdeling af bassiner kan være løsning på at tilgodese flere brugergrupper, men kræver overvejelser om organisering for at undgå konflikter.Overvej knopskydning eller tilbygning, i det omfang det er muligt, for at tilgodese flere brugere.
FORBINDELSE TIL UDENDØRS OMGIVELSER OG AKTØRER
Vær opmærksom på, at svømmehaller indebærer et særligt kontrolleret miljø ift. hygiejne og blufærdighed – overgange mellem ude og inde skal derfor gennemtænkes.Glasfacader skal overvejes af hensyn til brugernes blufærdighed, men kan skabe god visuel sammenhæng mellem ude og inde.Overvej samarbejde med lokale idrætsforeninger.
BYGGETEKNISKE FEJL OG SJUSK
Prioriter en grundig gennemgang af anlæggene i udviklingsfasen – specielt hvis man bryder med de klassiske fysiske rammer.Vær opmærksom på, at nye løsninger ift. ventilation, rensningsanlæg og gulve kan skabe store udfordringer for anlæggenes drift.Undersøg grundigt, hvilke konsekvenser et nyt greb vil få for brugen og driften.En svømmehal er et meget teknisk anlæg, og løsningerne udvikler sig hurtigt. Sæt tid og ressourcer af til at indhente nye erfaringer fra anlæg i drift.Danmark er et lille marked – derfor er der udfordringer med at få nok producenter og markedsaktører til at sikre de bedste løsninger og fornuftige prisniveauer.Søg inspiration i udlandet – der er mange gode erfaringer fra fx Tyskland.
VANDSPORTSAKTIVITETER
Vandsportsudøvere har ofte meget specifikke behov, som er kendetegnet ved stor variation blandt de forskellige sportsgrene. Inddrag derfor brugerne tæt i udviklingsprocessen.Sørg for at forventningsafstemme med brugerne for at undgå misforståelser og indforståede behov blandt brugerne.

LEGEREDSKABER
Overvej kombinationsmulighederne og muligheden for progression, for at undgå at brugerne mister interessen for hurtigt.
WELLNESS
Stiller samme krav til bygningskonstruktionen og håndtering af hygiejne som det øvrige svømmeanlæg – vigtigt at være opmærksom på.Med få greb og mindre investeringer kan man tilføje wellnesselementer, som understøtter brugeroplevelsen og sanseindtryk: Fx farvet lys, koldt vand.
SOCIALE STØTTEFACILITETER
Overvej placeringen nøje. Det er vigtigt med central placering af velkomstområder, caféområder mv. – gerne så der er udsyn til selve svømmehallenKlublokale er vigtigt for organiserede brugere og foreninger.

OMKLÆDNING
Sørg for, at der er god plads og mulighed for at opbevare private ejendele. Enkeltmandskabiner kan tilgodese brugere, som ellers ikke ville besøge svømmehallen, men kræver mere plads.
BELYSNING
Overvej lysets styrke og vinkel – for svagt lys gør det svært for livreddere mv. at orientere sig, og for stærkt lys kan skabe genskær.Undervandslys kan være en fordel til at understøtte overblik og tekniktræning under vand.

DESIGN OG KVALITET
Solidt kvalitetsmateriale, som fx naturmateriale, er med til at understøtte en positiv oplevelse.

_D4X5507.jpg
Ringkøbing svømmehal: Glaspartiet skaber en visuel forbindelse mellem ude og inde, som værtsættes af brugerne. Men den fysiske forbindelse mellem svømmeanlægget og det udendørs område er ikke lykkedes i samme grad.
_D4X6093.jpg
Rinkøbing svømmehal: UV-spillerne har fået helt nye muligheheder for at træne, men målene på bassinet gør, at det er for kort til undervandsrugbykonkurrence. Desværre er der også monteret kanter og en afsats fra klatretårnet, som rager ud over bassinet, som udøverne har slået sig på under spillet.
_D4X5507.jpg
Ringkøbing Svømmehal: Glaspartiet skaber en visuel forbindelse mellem ude og inde, som værdsættes af brugerne.
_D4X5873.jpg
Ringkøbing Svømmehal: Hammam faciliteten er ikke funktionsdygtig og bliver brugt til redskabsrum - de rette forhold for vådrum er ikke opfyldt, og der mangler klimaadskillelse imellem svømmehal og resterende rum.
Helsebad.jpg
Vejen svømmehal: Et vellykket eksempel på at skabe god balance mellem det indendørs svømmeanlæg og udendørs welness- og svømmefaciliteter. Men idéen om en seperat indgang til anlæggets udendørs område for triatleterne, et skur til parkering og et bassin med modstrøm, der minder om svømning i åbent hav, fungerer ikke i praksis.