Logo til print

Webinarrække - VidenHUB for fremtidens vandkultur

I 2021 inviterer VidenHUB'en til seks webinarer, som med hver sit fokus giver ny viden om fremtidens vandkultur.
  • Webinar 1 – 28. april, 11.30-12.45: Det ved vi nu om vandkulturen – og hvad så?
    Idrættens Analyseinstitut præsenterer hovedkonklusionerne fra en spritny undersøgelse Faciliteter til danskernes svømme- og vandkultur. Lokale og Anlægsfonden, Dansk Svømmeunion og Danske Svømmebade peger på de mest interessante perspektiver i undersøgelsen. 

  • Webinar 2 – 11. maj 10.00-11.15: Fremtidens rum og rammer til danskernes vandkultur
    Lokale og Anlægsfonden diskuterer prioriteringer, når man bygger med fokus på brugermix, design, procesgreb og kommunale strategier. En arkitekt er inviteret med i studiet.

  • Webinar 3 – 15. juni, 10.00-11.15: Fremtidens svømmeanlæg – organisering, drift og brugerbehov
    Danske Svømmebade giver deres perspektiv på brugerbehov, drift og organisering af anlæg og inddrager en konkret case til at vise, hvordan viden kan omstilles til praksis.

  • Webinar 4 – 7. september 10.00-11.15: Vandkulturens betydning i samfundet – fra forening til selvorganiseret
    Dansk Svømmeunion diskuterer, hvordan man kan forene foreningsidrættens krav med selvorganiserede brugere, prioritere og skabe gode forudsætninger for alle – fra de yngste til de ældste. Konkrete cases vil indgå.

  • Webinar 5 – 25. oktober 13.00-14.15: De store udfordringer og potentialer
    I anledningen af Kommunalvalg 2021 sætter vi spot på aktuelle politiske dagsordner – klima og bæredygtighed, brugergrupper, tomme svømmeanlæg og kommende investeringer.
  • Webinar 6 – 23. november 10.00-11.15: Energiforbrug og klima i danske svømmeanlæg
    Hovedkonklusionerne fra den tekniske undersøgelse af Senter for Idrettsanlegg og teknologi ved Norges tekniske-naturvitenskabelige universitet (NTNU) præsenteres – hvad der sker under vandoverfladen? Og hvordan kan man kan forbedre indeklima og energiforbrug i danske svømme- og vandkulturanlæg?

Viden fra undersøgelser vil indgå i alle seks webinarer sammen med VidenHUB'ens erfaringer, som vil gøre den praksisnær.