Logo til print

Erfaringer fra Playspot på Sletten Skole

Alsidige rum tiltrækker flere (problemfelt)

Tryghed og sikkerhed opleves ofte forskelligt af piger og drenge. Hvor drenge har en tilbøjelighed til at erobre rum, ude som inde, tiltrækkes piger generelt mere af mindre rum. Drenge udforsker rummet omkring dem, de bruger det, udfolder sig i det og indtager det, som i de store udendørsspil, eksempelvis fodbold. Piger fortrækker i højere grad intime rum, hvor det sociale er i højsædet frem for konkurrencen (Kilde 1). Dette skildrer to forskellige måder at forstå, indtage og bruge et rum på, hvilket understreger vigtigheden i, at skabe alsidige anlæg der både kan rumme mange forskellige aktiviteter og have sociale møde- og opholdssteder -  så der skabes faciliteter til begge køn.

Case (grunde til projektet)
Sletten Skole ønskede at skabe et ungdomsmiljø, som kunne samle de lokale idrætsorienterede og kulturelle ungdomsaktiviteter. Målet var at skabe rum til alternative bevægelsesformer, som typisk ikke rummes i de traditionelle idrætsforeninger og at anlægget især skulle kunne benyttes af de mindre aktive – som eksempelvis pigerne.

Et tæppe af aktiviteter (hvad blev resultatet)
Playspottet fik titlen ”aktivitetstæppet”, fordi de mange muligheder for bevægelse er lagt ud over en skråning, så det ligner et stort aktivitetstæppe, der er henslængt ud over grunden. Blandt de mange faciliteter er trampoliner, klatre- og parkourelementer og en halvbue til uformelt boldspil og klatring. Oppe på skråningen er et overdækket område etableret, hvor man kan samles og se på aktiviteterne nede i den flade del af området.

Mellemtrinnet aktiveres (brugen i dag)
Playspottet var oprindeligt tiltænkt udskolingen som ligeledes er, dem der har klasseværelser ud til gården. Hans Jørgen Larsen, som er skoleleder, har dog observeret, at det primært at mellemtrinet der benytter playspottet. Her er det både drenge og piger som bruger området, hvor drengene primært bruger halvbuen til at spille bold, mens pigerne hænger ud på skaterrampen eller parkourstativet og hopper i trampolinerne. Den etablerede klatrevæg og sejloverdækning til ophold og samling bliver ikke anvendt i særlig høj grad. Hans Jørgen Larsen tror, at grunden til at klatrevæggen ikke bliver brugt er, at den ikke er udfordrende nok og for monoton i dens udformning. Fremfor for at bruge sejloverdækningen til hygge og ophold søger pigerne væk fra den åbne plads og hen til et mere afsides område med bænke og borde. Hans Jørgen Larsen har flere gange oplevet, at pigerne samles omkring trampolinerne, hvor nogle står og hopper og snakker med andre piger, der sidder i græsset ved siden af. På den måde bliver samværet kombineret med bevægelse og alle har mulighed for at være en del af fællesskabet.

Videreudvikling (ønsker fremadrettet)

Som en del af en større udvikling skal skolen i gang med at blokere vejen der adskiller skolen og de grønne områder. I den forbindelse har skolen taget elevrådets ældste elever i ed omkring nye installationer og faciliteter. Hans Jørgen Larsen fortæller, at eleverne - meget overraskende - ikke ønskede sig mere skateområde, men derimod flere steder at hænge ud f.eks. en bålhytte og et shelter. Grunden til at det kom som en overraskelse er, at nabobyen har et kæmpe skateområde som er rigtig eftertragtet men elevernes forklaring var, at det bare ikke var en Otterup ting. Efterspørgslen på flere ”hæng-ud steder” kan også vidne om, at playspottet ikke har haft nok rum til at være afskærmet og opholde sig, hvilket kan være grunden til udskolingens elever har søgt andre steder hen. Derudover efterspurgte de ældste elever områder og redskaber til at dyrke crossfit samt motionsmaskiner.

Skolen valgte i sommer 2016 at blive en mobilfri skole. I kraft af det tiltag håber skolen at få pigerne aktiveret mere til sommer. Eleverne har fået udleveret en tablet hvor de teknisk set kan tilgå de sociale medier, men skolen har oplevet at eleverne i stedet foretrækker at være sammen med deres klassekammerater. Hans Jørgen Larsen beskriver, hvordan pigerne er begyndte at gå mere arm i arm og hygge sig sammen som i ”gamle dage”. Denne forandring betyder at skolen mere aktivt skal arrangere forskellige aktiviteter der kan udfylde tomrummet for smartphonen. Til dette kan skolen gøre brug af playspottets forskellige og alsidige installationer.

Rummets kvalitet (perspektiver og erfaringer)

  • Rum til social ophold og samvær kan virke forskelligt alt efter placering og tiltrække forskellige brugergrupper. Der er derfor både behov for mindre intime rum, hvor man kan være et begrænset antal og være afskærmet fra de resterende, samt mere inkluderende rum i nærheden af aktiviteten, så man kan være sammen uden nødvendigvis at dyrke aktiviteten sammen.
  • Placeringen af opholds- og mødesteder på kanten eller i nærheden af aktivitetsfladerne øger ligeledes muligheden for at pigerne tiltrækkes af og potentielt indgår i aktiviteten.
  • Der lader til at være forskel på hvordan skolegården tiltaler og engagerer pigerne på mellemtrinnet og i udskolingen, det er derfor aktuelt at differentiere disse gruppers behov og ønsker.

 

Kilde 1: Tribune nr. 4 november 2005. Kvinder kryber sammen 

 

 

 

Om projektet

Hvem: Sletten Skole i Otterup

Hvad: Næraktivitetsanlæg (Playspot)

Opført: 2011

Bevilling:  632.000 kr.

LOAs eksempelværdi:
Anlægget skulle indeholde faciliteter der henvendte sig til en bred brugerflade og fungere som et samlingssted hvor unge kan flokkes og udfolde sig fysisk, kreativt og socialt. Det var derfor vigtigt, at der var faciliteter som ikke nødvendigvis kun inviterede til traditionelle aktiviteter, men inviterede til mange forskellige aktivitetsmuligheder – så forskellige typer brugergrupper har mulighed for at være aktive sammen.

Referencer til aktuelle projekter:

Næraktivitetsanlæg ved Skåde Skole i Aarhus
Playspot ved Gråsten Skole

Se også:

Idékataloget Playspots
Drøn på skolegården - Inspirationskatalog