Logo til print

Erfaringer fra Playspot på Englystskolen i Børkop

Alsidige rum tiltrækker flere (problemfelt)

Tryghed og sikkerhed opleves ofte forskelligt af piger og drenge. Hvor drenge har en tilbøjelighed til at erobre rum, ude som inde, tiltrækkes piger generelt mere af mindre rum. Drenge udforsker rummet omkring dem, de bruger det, udfolder sig i det og indtager det, som i de store udendørsspil, eksempelvis fodbold. Piger fortrækker i højere grad intime rum, hvor det sociale er i højsædet frem for konkurrencen (Kilde 1). Dette skildrer to forskellige måder at forstå, indtage og bruge et rum på, hvilket understreger vigtigheden i, at skabe alsidige anlæg der både kan rumme mange forskellige aktiviteter og have sociale møde- og opholdssteder - så der skabes faciliteter til begge køn.

Et samlingspunkt for små og store (grunden til projektet)

”Der skal være aktivitetsmuligheder for begge køn”. (Kilde 2). Dette var et af hovedelementerne i Englystskolens etablering af deres nye næraktivitetsanlæg. Englystskolen ønskede et samlingspunkt, hvor der var mulighed for fysisk aktivitet og socialt samvær for de unge i skole- og fritiden.

Den aktive ”lomme” (resultatet)

Resultatet blev et dynamisk trappelandskab der skaber en sammensmeltning mellem skolens grønne område og skolegården. Trappelandskabet er blevet en naturlig del af udeområdet for skolen og inviterer til flere former for aktivitet og indeholder mange forskellige ”hæng-ud” steder. Trappelandskabet udgøres af lave mure, rails og trin med en bred funktionalitet. Det kan på den måde både bruges af skatere, til parkour og til kropsøvelser der træner styrke og udholdenhed, men kan også bare været et urbant siddemøbel, hvor man kan slappe af og kigge på. Derudover er der ved ankomsten etableret to store berlinergynger som er beliggende i højt græs, i ly mellem træer - et sted der kan bruges som et stille frirum og mødested. Der er således tænkt i rum og faciliteter der indbyder til både bevægelse og samvær.

Små ”lommer” og aktiviteter på hjul (brugen i dag)

Som afdelingsleder på Englystskolen var John Wind tæt involveret i etableringen af næraktivitetsanlægget og har også til hverdag sin daglige gang forbi den aktive ”lomme”. Han fortæller, at området er meget velbesøgt, både i skole- og fritid, og generelt er der en lige fordeling af begge køn. Pigerne er i høj grad til stede men det er primært de piger, der i forvejen er sportsaktive, der deltager i de fysiske aktiviteter. De piger, der primært kommer for det sociale, benytter i større omfang de forskellige installationer til at hænge ud på, opholde sig på og til at kigge på de andre. John Wind mener, at placeringen af sidde- og opholdssteder tæt på aktiviteterne er med til at skaber større incitament til at pigerne deltager i aktiviteterne – ”det hænder dog at de bliver fristet til at deltage”.

Derudover bruger pigerne også de små ”lommer” og opholdsrum rundt omkring i det grønne landskab til at hygge sig og hænge ud med veninderne. Det er for eksempel berlinergyngerne eller en lille bakke som er meget velbesøgt. Bakken er hævet over resten af parken og giver derfor et godt overblik over aktiviteten i området. På den måde kan pigerne sidde og se drengene spille bold, eller kigge på dem der skater og laver tricks og være ajour med alt og alle. John Wind fortæller, at han tror at de mange forskellige pladser, installationer og aktivitetsmuligheder har været en vigtig faktorer til at tiltrække flere piger. Han påpeger dog, at målgruppen oprindeligt var 11-14 årige men på grund af forskellige regler og restriktioner blev pladsen ikke udfordrende nok og henvendte sig dermed mere til en yngre målgruppe. De har derfor fået etableret et nyt område til aktiviteter på hjul, da dimensionerne på det oprindelige skate-areal var for små, og dermed ikke var brugbart til formålet. John Wind fortæller at det nye skate-areal har bidraget til et nyt ”brush up” af området, og at den ældre brugergruppe nu er meget mere til stede.

Rummets kvalitet (perspektiver og erfaringer)


• Placeringen af opholds- og mødesteder på kanten eller i nærheden af aktivitetsfladerne lader til at tiltrække pigerne og øger muligheden for at pigerne tiltrækkes af og potentielt indgår i aktiviteten. Samtidig er en placering tæt på pigernes kerneaktivitet, skolen, meget vigtig for at være vellykket.
• Berlinergyngerne og bakketoppen er eksempler på rum, hvor pigerne kan trække sig tilbage og bare være sig selv. Trygge steder i det grønne, hvor man kan slappe af og snakke, men samtidig følge med i hvad der sker omkring dem.
• Projektet her viser, hvordan et mindre greb på meget vellykket facon kan skabe rum hvor både piger og drenge er med, aktive og tilstede.

Kilde 1: Tribune nr. 4 november 2005. Kvinder kryber sammen   
Kilde 2: Idekataloget Playspots 

 

 

Om projektet

Hvem: Englystskolen i Børkop

Hvad: Næraktivitetsanlæg (Playspot)

Opført: 2011

Bevilling: 334.000 kr.

Eksempelværdi: Anlægget skulle indeholde faciliteter der henvendte sig til en bred brugerflade og fungere som et samlingssted hvor unge kan flokkes og udfolde sig fysisk, kreativt og socialt. Det var derfor vigtigt, at der var faciliteter som ikke nødvendigvis kun inviterede til traditionelle aktiviteter, men inviterede til mange forskellige aktivitetsmuligheder – så forskellige typer brugergrupper har mulighed for at være aktive sammen.

Referencer til aktuelle projekter:
- Næraktivitetsanlæg ved Skåde Skole i Aarhus
- Playspot ved Sletten Skole

Se også:
- Drøn på skolegården – inspirationskatalog
- Idékataloget Playspots