Logo til print
Velkommen til Lokale & Anlægsfondens temaside om kunstgræs. Her samler vi nyheder, anbefalinger og viden om kunstgræsbaner.

I Lokale og Anlægsfonden er vi ikke for eller imod kunstgræs. Vores hovedinteresse er at rådgive og vidensdele, så faciliteterne bedst muligt stemmer overens med lokale behov, tilgodeser mangfoldighed og rustes til en bæredygtig fremtid.

Vi anbefaler, at man rådfører sig hos uafhængige aktører, da markedet i overvejende grad er præget af kommercielle interesser.

Vi har samlet vores anbefalinger og punkter til overvejelse i tre emner. De er udfoldet nederst på denne side eller kan downloades direkte som PDF her: 

 

BæredygtighedBehov Borgere

 

 

Introduktion til kunstgræsbaner

Historien begyndte i 1960’ernes USA med noget der hed ”Astroturf” – i dag er kunstgræsbaner et almindeligt syn i det meste af verden. Fra 90’erne og frem er der i Danmark anlagt næsten 400 baner og antallet er stødt stigende. De fleste baner er tilknyttet fodboldens verden, da de modsat naturgræs giver flere spilletimer, mulighed for at planlægge driften og ikke mindst en jævn og knoldfri bane. Flere sportsgrene og forskellige brugergrupper er dog også ved at få øjnene op for fordelene.

Det er et marked i konstant forandring, og der er mange meninger om rigtigt og forkert, når det kommer til valg af banetype.

Lokale og Anlægsfonden er en udviklingsfond. Det vil sige, at vi arbejder med faciliteter og viden, som har et potentiale for at skabe nye og bedre rammer for fritidslivet - med et konstant fokus på bæredygtighed. Det handler dog ikke kun om klima og miljø, men også om holdbare løsninger for så mange som muligt i så lang tid som muligt. Og dét kræver omtanke, kvalitet, innovation og brugerfokus.

Vi har ikke svarene, men bidrager gerne til en udvikling, der har vind i sejlene.

LOA støtter som udgangspunkt ikke kunstgræsbaner. Undtagelser kan dog være projekter, som er eksperimenterende og nyskabende og dermed kommer den generelle udvikling og potentielt resten af landet til gode.

Herunder finder du sider med aktuelle nyheder om kunstgræs, en samling af vigtig og nyttig viden samt en oversigt over inspirerende projekter og best-practice-løsninger fra rundt om i landet.

Scroll ned for LOAs anbefalinger og punkter til overvejelse.

 

ANBEFALINGER & OVERVEJELSER

Mange steder er det en lang og sej kamp at samle midler til en kunstgræsbane. Det kræver masser af frivillige kræfter og lokalt hjerteblod. Derfor kan det også være fristende, at købe hurtigt og billigt. Men det betaler sig ofte, at have tålmodighed og udtænke en optimal løsning.

Herunder følger LOA's punkter til overvejelse og konkrete anbefalinger. De er inddelt i tre kategorier: Bæredygtighed, Behov og Borgere.

Download som PDF ved et klik på overskriften.

 

Bæredygtighed

Undersøg altid muligheder for renovering og forbedring af nuværende anlæg – det kan vise sig, at være den mest bæredygtige løsning.

Det handler ikke kun om kunstgræs. Vi lever i en tid, hvor bæredygtighed er på dagsordenen. At bruge klima- og miljøvenlige produkter og materialer, bidrager til en generel udvikling, der gavner alle sektorer.

Afsæt ekstra ressourcer til optimal drift og pleje – holdbarheden forlænges markant og giver optimale brugeroplevelser.

Idrætsanlæg kan evt. integreres i kommunens klimatilpasning, hvor teknologier sammenkobles, materialers genanvendelighed indtænkes fra start, en moderne branding øges og i sidste ende: Flere og bedre løsninger for færre penge.

Tal fx med kommunen om LAR-løsninger. Der kan spares mange penge ved at slå to fluer med ét smæk: Klimatilpasning og kunstgræsbane.

Skal de gamle stadionlamper skiftes ud med ny LED-teknologi? Det er hurtigt tjent ind og naboerne bliver glade.

Grundlæggende: Kvalitet koster penge, men holder længere og giver bedre funktionalitet.

Gummigranulat fra baner er ikke det eneste miljøproblem. Materialerne i selve græstæppet, resten af banesystemet og hele produktionen bag skal også medregnes. Og ikke mindst potentiel nedsivning af miljøskadelige stoffer fra alle dele.

Hvis der vælges gummigranulat: Sørg for at lave tiltag, der mindsker spredning (se fx DBUs vejledninger her). Nyeste erfaringer med både kork og non-infill, er dog gode. Og husk: Ekstra tiltag og løbende håndtering af granulat koster også dyrt. Hvorfor ikke fjerne selve kilden til problemet og vælge en bane uden infill?!

Stil krav! Til producenter og leverandører om at dokumentere og informere om materialer i hele produktet, herunder potentielt skadelige stoffer. Og vigtigst: muligheder for genanvendelse eller (som minimum) forsvarlig deponi, herunder håndtering af gummigranulat.

Behov

En kunstgræsbane giver kun økonomisk mening, hvis de ekstra brugstimer medregnes som værdi. Sagt enkelt: Er banens fordele pengene værd, også i fremtiden.

En kunstgræsbane er ikke en engangsudgift– der skal sættes midler af til drift (evt. nye maskiner), vedligehold, reparationer og evt. udskiftning efter 5-10 år (eller bortskaffelse).

Kan behovet evt. mødes med en ekstra naturgræsbane og/elleroptimering af driften, så de eksisterende baner kan holde til flere brugstimer?

Grundlæggende er det vigtigt, at finde ud af præcist hvemder bygges for og hvad niveauet for aktiviteterne er. Og hvordan ser det fx ud om 5 år?

De certificeringer der findes til kunstgræs, er udviklet til semi- eller professionel fodbold spillet i fodboldstøvler. Er en FIFA-certificering nødvendig? De fleste baner bruges af børn og motionister, som ikke behøver en bane til elitesport.

Er græsset altid grønnere?!Overvej de reelle behov - bunder noget af motivationen i at være med på beatet? Kan millionerne bruges, så de omfavner lokalsamfundet bredere og måske bedre?

Hvadvil banen reelt blive brugt til? Indtænk også uorganiseret aktivitet, skoleidræt og ”efter lukketid”.

Find samarbejdspartnere i andre sportsgrene og klubber. Dette kan give større økonomi og en bedre og større bane, som flest muligt får noget ud af.

Ligesom i hallen, kan man nemt vænne sig til blandet opstregning– og afhjælpe en evt. overbooket hal. Søg mere information om flerfunktionalitet i DIFs vejledning om kunstgræs.

Borgere

Hvilke problemer løser den nye bane for hele lokalområdet? Kan de evt. løses på andre måder?

Flere brugstimer til sent om aftenen giver mere lys og larm. En inddragende proces fra start kan forebygge klager fra naboer. Men også dyreliv, natur, omgivende trafik og lysforurening generelt, er vigtigt at indtænke.

Overvej lavpraktiske løsningersom beplantning, støjskærme, filtre etc. for at mindske støj- og lysgener.

Findes der maskiner og andet drift-materiel i nærområdet(andre klubber/kommuner), som evt. kan indtænkes som en del af en fælles drift?

Er der andre sportsgrene/aktiviteter, som via et par ekstra opstregninger kan indtænkes? Det gavner både samfund, investeringens værdi og giver evt. flere midler til drift.

Kan man udvide og indrette områderne omkring banen, så der er plads til sociale aktiviteter, opvarmning, tilskuere, opbevaring af mål og andet materiel? En let bygning/skur? Underlaget kan sagtens være andet end kunstgræs.

I sidste ende er det brugerne, der bygges for. Men et idrætsanlæg er et aktiv i hele byen. At inddrage både brugere og borgere tæt i processen, giver det bedste resultat for alle - det er tiden og pengene værd, at bygge rigtigt første gang.

Kontakt

Morten Østergaard Hansen
Projektansvarlig

mh@loa-fonden.dk
51857034

Interviews

Hør to af nordens førende eksperter udtale sig om udfordringerne indenfor kunstgræsbaner her:

Nils-Olof Zethrin


SKL i Sverige har nedsat en arbejdsgruppe som skal indsamle viden om kunstgræsbaners miljøpåvirkning og på den baggrund komme med anbefalinger til retningslinjer, som kunstgræsbaner skal overholde. Hør Nils-Olof Zethrin i et interview fra Temadagen om Kunstgræs hos KL, d. 27.11.2018

Bjørn Aas


Et nyt samarbejde mellem flere norske kommuner, kaldet KG2021, har til formål at reducere brugen og udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner. Hvad kan vi i Danmark lære af de norske erfaringer? Hør Bjørn Aas i et interview fra Temadagen om kunstgræs hos KL, fra d. 27.11.2018.