Logo til print
Når pladsen er trang

Pladsmangel: I storbyerne er befolkningstætheden stor og pladsen trang. Der mangler faciliteter til fritidsliv. Hvordan kan vi tænkte kreativt og tage alternative arealer i brug som tagflader, husfacader, pladser, bytorve, gader og stræder til idræt og bevægelse?

Dyrt at bygge: Det er dyrt at bygge i storbyen og dyrt at bygge idrætsanlæg. Hvordan kan vi tænke i partnerskaber med fx skoler, arbejdspladser og offentlige institutioner og skabe delevenlige løsninger med en mere bæredygtigt økonomi, stærk organisering og en spændende arkitektonisk løsning?

Mange unge i storbyerne: Studerende er blandt de mest aktive danskere i storbyerne. I Aarhus og København er idrætsdeltagelsen blandt 20-29-årige højere end i resten af landet. Men de 16-19-årige er mindre aktive i København sammenliget med resten af landet. Hvordan kan vi imødekomme det?

Cyklen som transportmiddel: Næsten halvdelen af københavnerne bruger cyklen fem gange om ugen eller mere i hverdagen. På landsgennemsnit er det kun en femtedel. Hvordan kan vi tænkte rekreative oplevelser ind i den daglige brug og infrastruktur i storbyerne?

Børn kommer mindre i naturen: Det gælder 28 pct. på landsplan, men endnu færre er det i København (24 pct.). Hvordan kan vi skabe flere bynære naturrum for både børn og voksne, der kan introducere og give mod at tage ud i det fri?

Broget befolkning: Social baggrund, uddannelse, køn mv. har betydning for idrætsdeltagelsen. Unge piger, socialt udsatte og folk med anden etnisk baggrund er bl.a. mindre aktive i fritidslivet, og det er mere udtalt i storbyerne. Hvordan får vi alle med? Også dem, som ikke er aktive i dag?

Høj befolkningstæthed og mange nicher: København har tre gange så mange indbyggere pr. idrætsfacilitet sammenlignet med gennemsnittet på landsplan. Men det skaber også muligheder for at bygge specialanlæg, som tilgodeser brugere med en særlig interesse.

Mange nye bydele: I nye bydele er der især mangel på lokale idrætsfaciliteter – legepladser, rekreative grønne områder og offentlige mødesteder, som er vigtige for at gøre bydelene attraktive for borgerne, skabe relationer og aktivitet i hverdagen. 

Lange ventelister for børn i foreningsidrætten: Når pladsen er knap og faciliteterne få, betyder det, at flere børn står på venteliste for at blive en del af foreningslivet – særligt piger halter bagefter. Hvordan kan vi skabe nye muligheder og alternativer til foreningslivet?

Kollegamotion: Københavnere dyrker ofte sport med kollegaer. Kan manglende faciliteter og plads kobles med fritidsfaciliteter som en del af arbejdspladsen, der også kommer andre til gode? 

Storby

'Storby' dækker i denne sammenhæng over de største byer i Danmark, dvs. København, Aarhus, Aalborg og Odense.