Logo til print

KraftVÆRKET i Rask Mølle

KraftVærket har modtaget en bevilling på 4 mio. kr. fra Lokale og Anlægsfonden

KraftVÆRKET kommer til at understøtte det eksisterende foreningslivs, institutionernes/skolernes og de selvorganiserede aktiviteter således, at Tegneskolen, Strikke/kreaklubben, yogaholdet, spejderlivet, fællesspisningerne, SFO’en og alle de andre grupper og enkeltbrugere, har et levende, omfavnende trygt og visionært hus at møde hinanden i. KraftVÆRKET kommer til at bestå af 345 opvarmede kvadratmeter samt store terrasser omkring huset med udekøkken og uopvarmede værksteder.  Alt sammen opført med et fokus på at gøre det så bæredygtigt som muligt. Derfor skal huset også bygges efter kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse (BR23). Det betyder at udover de sociale aspekter, som KraftVÆRKET vil bidrage til, er der også fokus på at bygningen har et meget lavt Co2 aftryk pr. m2.

Naturrum Friluftsliv og spejder Klubhus

Fakta

Arkitekt
BAKS Arkitekter

Opført
Bevilget projekt

Bevilling
4.000.000 kr.

Anlægssum
15.818.750 kr.

Bygherre
Hedensted Kommmune

Areal
350+

Adresse

8763 Rask Mølle

”Innovative fritidsfaciliteter er ikke kun et storbyfænomen. I Rask Mølle, vest for Horsens, har en gruppe frivillige spejdere hjertet på rette sted. De vil ikke alene forbedre spejdernes fysiske rammer, de vil skabe et inkluderende mødested for fritidsliv, der rækker langt ud over bygrænsen. Her inviteres til kreativitet, aktivitet og sociale oplevelser på tværs af alder og aktivitetsformer.

Spejderliv, friluftsliv, bevægelse, kulturelle- og mellemfolkelige aktiviteter skal skabe et KraftVÆRK af liv med en meget stærk bæredygtighedsprofil”. Jon Gerner, Direktør, Lokale og Anlægsfonden.