Se flere billeder

Billeder fra projektet

Nørrebro Samles På Banen

På Nørrebro i København vil fodboldklubben Nørrebro United gøre det lettere for børn og unge fra belastede boligområder, at blive en del af klubbens aktiviteter. Men den store vision er samtidig at forbedre udsattes adgang til idræt, sundhed, fællesskab og medborgerskab, for derigennem at styrke fællesskabets vilkår i byen.

På Nørrebro i København vil fodboldklubben Nørrebro United gøre det lettere for børn og unge fra belastede boligområder, at blive en del af klubbens aktiviteter. Men den store vision er samtidig at forbedre udsattes adgang til idræt, sundhed, fællesskab og medborgerskab, for derigennem at styrke fællesskabets vilkår i byen.

Der mangler idrætsfaciliteter på Nørrebro i København, derfor er fodboldklubben Nørrebro United gået sammen med boligselskabet AKB Lundtoftegade om at trække idrætsfaciliteten ind i boligområdet hvor de har pladsen til det.

Helt konkret flytter Nørrebro United en del af deres træning ud i baggårdene på Nørrebro, så der i fremtiden kommer til at være træning og boldspil på de grønne fællesarealer i boligforeningen. AKB Lundtoftegade er en af de boligafdelinger, hvor der bygges små nye baner, så børn og unge fra og uden for boligområderne kan spille og træne sammen.

Ny urban infrastrukturNørrebro Uniteds DNA er lokal og social og klubben er på 10 år blevet landets 7. største fodboldklub.Men de manglende idrætsfaciliteter i bydelen gør det det er svært for klubben at følge med efterspørgslen. Ligeledes står udsatte familier ofte udenfor foreningslivet og det gode fællesskab som foreningslivet kan tilbyde og den almene boligsektor er under pres.

Derfor er visionen med projektet Nørrebro Samles På Banen (NSPB) at indgå et innovativt partnerskab mellem idrætsforening og boligforening og skabe en ny urban infrastruktur for idrætten, så foreningslivet arbejder decentralt rundt i byen med baser i de almene boligområder.

Brugernes arenaDen primære målgruppe er børn fra Nørrebro under 11 år og deres familier, der ønsker at gå til idræt. Nørrebro United har 300 børn på venteliste under 11 år, som venter på at starte. Tanken er at opretter hold på NSPB-banerne, hvor halvdelen af børnene kommer fra de almene boligforeninger og den anden halvdel fra ventelisten, så de kan lave op imod 50 hold.

Men tanken er også at Nørrebro Samles På Banen skaber flerfunktionelle rum, som tilbyder noget for alle kropstyper- og dispositioner. De flerfunktionelle rum bliver en række idrætstorvene der understøtter variationer af fodbold, håndbold, at spille mur, panna, drible rundt, teater, mødregrupper, fri leg, Tai Chi, grill, snak, legepladser for områdernes institutioner, mv.

IdrætstorveNørrebro Samles På Banen har til hensigt at bruge de almene boligområders fællesarealer til at skabe fællesskab på tværs af boligform, alder, køn, etnicitet, klasse, evne og erfaring. Det gør de ved at etablere en række idrætstorve flere steder i byen hvor fodboldklubben kan afholde foreningsidræt på alle hverdage.

Idrætstorvene skal åbne boligområderne op for udefrakommende og samtidig sikre, at beboerne føler sig hjemme. Idrætstorvene bliver også et fysiske uderum som skaber mulighederne for dialog, aktivitet og afslapning hvor der er fokus på fællesskab gennem foreningens værtskab.

Alle er vindere
Projektet skal ud og arbejde i tre forskellige boligforeninger, der alle ligger i belastede områder med langt til idrætsfaciliteter. Tilsammen vil de tre placeringer dække store dele af Nørrebros mest udsatte kvarterer grænsende op til mere ressourcestærke områder.

Visionen er at boligområderne kommer til åbne sig op mod den resterende by, at idrætsforeningen Nørrebro United får nedbragt deres venteliste og får desuden et godt afsæt for at få flere med i foreningslivet, hvor fodboldklubben bærer det stærke værtskab.

Samt at projektet kan være medvirkende til at sænke barrieren for deltagelse i idræt og foreningslivet og derigennem være med til at skabe trygge og dejlige rammer for samvær og fællesskab.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content