Logo til print

HAVEN

I Folehavekvarteret i Valby skal projektet HAVEN genoplive områdets centrale og offentlige byrum, der står nedslidt og forladt hen. HAVEN bliver et grønt og samlede mødested med mange slags aktiviteter for beboere på tværs af boligkvarteret og for de institutioner, som ligger omkring.

Gemt midt i den almennyttige boligforening Folehaven ligger Folehavekvarterets største offentlige byrum på 4100 m2. Byrummet er omgivet af flere offentlige institutioner som skole, bibliotek, kirke og plejecenter, og ligger op ad ét af boligforeningens mange grønne græsarealer på 2000 m2.  

Med Folehavens beliggenhed, den tunge infrastruktur omkring området og den tydelige forskel mellem de almene boliger mod øst, etagebyggerierne mod vest og parcelhuskvarteret imellem de to, forstærkes den sociale isolation og den manglende følelse af naboskab og fællesskab, men det skal der laves om på nu.  

En grøn oase for alle  
Visionen for HAVEN er at projektets arkitektur, funktioner, organisering samt aktiviteter vil løfte fritidslivetsfaciliteter i Folehavekvarteret og trække nye brugere og besøgende til. Der skal skabes ejerskab til boligområdet gennem det nye attraktive byrum hvor naboer, valbyboere og resten af København kan mødes. Hele skabelse af en grøn oase vil være styrkende for selve kvarteret og bidrage til en større social balance 

De fire haver indrettes med forskellige stemninger og en række forskellige ”rum” til ophold, aktiviteter og læringsmiljøer. I HAVEN bliver det både mulig at lege og være fysisk aktiv, holde fællesspisning og ceremonier samt naturaktiviteter. 

Det er Boligforeningen 3B, Områdefornyelsen Folehavekvarteret og Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen der arbejder sammen om at realiserer projektet.

Sansehave 
I den vestlige del af haven hvor Plejecenteret er placeret, skal Sansehaven ligge. Sansehaven kommer til at have duftende og spiselig beplantning og være et grønt mødested hvor plejecenterets beboere forhåbentlig har lyst til at opholde sig. Ligeledes skal sansehave også være samlingssted for Folehavens Madskole og en dejlig rolig ramme for mindegenkendelse, naboskab og dialog.  

Ceremonihaven 
I den østlige del af HAVEN ved kirken indrettes Ceremonihaven, en romantisk have til både det formelle ophold og særlige fejringer. Her skabes et grønt uderum hvor udendørs gudstjenester, receptioner, bryllupper, konfirmationer og dåb kan afholdes. Desuden kan kirkespejderne, skoleelever, biblioteks aktivitet samt beboerne samles her og bruge arealerne.  

Aktivitetshaven 
I den sydlige del af HAVEN tæt på biblioteket, skolen og fritidsinstitutioner indrettes Aktivitetshaven og aktivitetspladsenDen ene del af aktivitetshaven kommer til at have fokus på de større børn med rund boldspildsbane, cykel- og løbehjulsrute. Den anden del har fokus på aktiv leg og bevægelse i et kuperet terræn og henvender sig til de mindre børn.  

Vision om orangeri og planteskole 
I den nordlige del af HAVEN ligger Dyrkningshaven. Visionen er at etableres Orangeriet, hvorfra lokaldyrkede stauder og planter skal sælges og være en del af den kommende socialøkonomiske Planteskole
Planterne til Orangeriet trækkes direkte op af jorden fra et udvalg af Folehavens 27 gårdrum, på i alt 4,8 ha, der i den fysiske helhedsplan for Folehaven er planlagt til planteskoledyrkning. Det bliver INCITA2, den almene boligforening Folehaven og Boligorganisationen KAB der kommer til drive planteskolen. 

 

 

Byrum Naturrum Kultur

Fakta

Arkitekt
NORD Architects

Opført
Bevilget projekt

Bevilling
7.000.000 kr.

Anlægssum
13.900.000 kr.

Bygherre
Boligforeningen 3B, Områdefornyelsen Folehavekvarteret, Byens Fysik, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Areal

Adresse

Folehaven, 2500 Valby

HAVEN er med til at give kvarteret en ny identitet samtidig med at den introducerer og åbner nye aktivitetsrum op for alle stedet brugere. De grønne flader som vi kender fra det almennyttige boligområde, ligger normalt passivt hen men HAVEN formår, at åbne disse grønne flader op og skabe nye grønne mødesteder. 

 

 

Det grønne byrum igangsætter lysten til at være i aktiv og tage del i omgivelserne og skaber både æstetiske og sanselige oplevelser for stedets brugere.

Siger Anna Hassel, Arkitekt hos Lokale og Anlægsfonden