Logo til print

Dans i det fri - Det Sjette Danserum

Dansekapellet har fået et nyt mødested, en udendørs danseplads hvor naboer og nysgerrige borgere kan danse, lege, motionere, og opleve kunstnerisk aktivitet.

I videoen kan du møde Cheryl Geurtze, der er daglig leder i Dansekapellet.

Et mødested for dans
Dansekapellet ligger i det tidligere kapel og krematorium på Bispebjerg Kirkegård og har en bred aktivitetspalet samt mange forskellige foreninger og daglige brugere af huset. Nu aktiveres selve gårdrummet foran Dansekapellet som hidtil har været brugt til cykelparkering og ved at taget uderummet i brug, folder Dansekapellet bogstaveligt talt hele sin aktivitetspallet helt ud i byrummet, så omgivelserne kan se, deltage og opleve dansen.

Siden etableringen af Dansekapellet har det været et ønske at inddrage og bruge udearealerne. Gennem årene har Dansekapellet eksperimenteret med gårdrummet og har set, at der kommer masser af aktivitet og brugere, hvis bare de faciliteter det. Det er derfor fantastisk at drømmen om uderummet nu realiseres med "Dans i det fri - Det Sjette Danserum"

Bæredygtig vision
Målsætningen med ”Det Sjette Danserum” er at fastholde nuværende brugere samt lokke nye til ved at dæmme op for lettilgængelige udendørsaktiviteter, i et felt der spænder fra bevægelse og dans til ophold. Det handler om at udvikle og skabe et bevægelsesrum der både appellerer til foreningsbaserede aktiviteter, selvorganiserede aktivitet samt naboer og andre nysgerrige. Det kommer projektet til at gøre på en inspirerende og legende måde, så langt flere får øjne op for hvad dans og bevægelse kan og gør ved os.

Byrum Dans Kultur

Fakta

Arkitekt
Lars Götze, arkitekt. Susanne Skovgaard, cand.scient.soc.

Opført
2021

Bevilling
1.900.000 kr.

Anlægssum
5.745.000 kr.

Bygherre
Kultur Nord i Københavns Kommune

Areal

Adresse

Bispebjerg Torv 1, 2400 København

Cher Geurtze, kunstnerisk leder i Dansekapellet siger om projektet: 
"Siden etableringen af Dansekapellet har det været et ønske at inddrage og bruge udearealerne. Vi har gennem årene eksperimenteret med gårdrummet og har set, at der kommer masser af aktivitet og brugere, hvis bare vi faciliteter det. Det er derfor fantastisk at vores drøm om uderummet nu realiseres.” 

Anna Hassel, Arkitekt hos Lokale og Anlægsfonden siger om projektet:
”Projektet er ambitiøst da Dansekapellet netop gentænker samspillet mellem facilitet, aktivitet og brugere i form af en udendørs danseplads. ”Dans i det fri – det sjette danserum” bliver en stærkt udendørs dansefacilitet, et mødested der rækker ud og henvender sig til alle der har en iboende Fred Astaire i sig. Vi håber meget på at denne indre danser bliver vagt til live med dette projekt.” 

Dansekapellets vision er både moderne og bæredygtig og et stærkt eksempel på hvordan man skaber rekreative åndehuller i den tætte by, hvordan man deler faciliteter og ikke mindst hvordan man får flere med.

 



 

Æstetiske rammer. 
I forbindelse med det nye uderum, inddeles gården i zoner, som ligger op til forskellig brug. I den stille zone langs muren etableres siddenicher med bænke samt en ny glasoverdækning med lys, så rummet opleves trygt. I rummets centrum ligger selve dansefladen, som en del af den aktive zone. 

Uderummet bygges af træ, beton samt asfalt da Dansekapellet ønskes et enkelt og afdæmpet helhedsindtryk, der spiller godt sammen med de øvrige omgivelser. Ved entreen ud mod torvet sættes to infoskærme, som orienterer om dagens program.

Kunstneren Thilo Frank har skabt en kunstinstallation til gården, som er placeret på øverste del af muren.
Udover at bidrage til en visuel og æstetisk forbindelse til omgivelserne, er kunstinstallationen også er tænkt som en lyskilde så uderummet opleves som trygt og rart at opholde sig i.