Se flere billeder

Billeder fra projektet

Bold og bevægelse ved Herlufsholm

Atletikanlægget i Herlufsholm Idrætscenter er et helt nyt bud på at nytænke fremtidens atletikanlæg, så leg og uformel træning kan foregå side om side med atletikkonkurrencer. Samtidig kan både skolebørn, seniorer og udsatte grupper benytte anlægget blandt en lang række andre og nye brugere.

Atletikanlægget i Herlufsholm Idrætscenter er et helt nyt bud på at nytænke fremtidens atletikanlæg, så leg og uformel træning kan foregå side om side med atletikkonkurrencer. Samtidig kan både skolebørn, seniorer og udsatte grupper benytte anlægget blandt en lang række andre og nye brugere.

Projektet tager fat i det traditionelle atletikstadion og udforsker udviklingsmuligheder med afsæt i dette. Målet er, at anlægget fortsat skal fungere som stævnegodkendt atletikanlæg, men derudover skal paletten af aktiviteter åbnes betydeligt op, således at anlægget i højere grad henvender sig til andre brugergrupper end de veletablerede. Grebet er en diskret landskabelig bearbejdning og aptering, der understøtter mere legende bevægelsesmønstre end atletikkens lineære forløb.

Anlægget skal fortsat kunne huse aktiviteterne i Herlufsholm Gymnastikforening, der omfatter i alt 11 afdelinger med i alt 4.300 aktive medlemmer (Fodbold, Atletik & Motion, Amerikansk fodbold, Svømning, Orientering, Floorball, Håndbold, Gymnastik, Vægtløftning & Styrkeløft, Badminton samt en fritidsklub). Med projektet ønsker man at gøre det store, centralt placerede udeareal mere attraktivt for de af foreningens aktiviteter, der i dag ikke benytter anlægget. 

Det er et spændende bud på atletikanlægget version 2.0, som udforsker det traditionelle atletikstadion – det fungerer som et stævnegodkendt atletikanlæg, men åbner samtidig paletten af aktiviteter betydeligt op, så det i langt højere grad henvender sig til andre brugergrupper end de veletablerede. Projektet er en udviklingsmulighed for de mange atletikstadions over hele landet, som ofte benyttes i begrænset omfang.

Projektet er en videreudvikling af Atletikeksperimentariet i Odense, men har til forskel en ambition om at leve op til kravene for atletikstævner og samtidig skabe mulighed for nye aktiviteter blandt flere brugere.

Leg og uformel træning smelter sammen med konkurrence

Anlægget er kendetegnet ved at åbne op for en legende tilgang modsat atletikkens traditionelle lineære forløb. En beachvolleybane og multibane får placering på den tidligere fodboldopvisningsbane, og en tarzanbane med højthængende klatre- og legeredskaber løber langs 400-meter banen til opvarmning og leg.

Et funktionelt udendørs træningsanlæg tilbyder organiseret såvel som uorganiseret træning, og et stort fleksibelt område gør det muligt at afholde atletikdiscipliner som højdespring, længdespring og trespring.

Der vil være i alt 12 forskellige nedslag inklusive opholdszoner, og anlægget kommer fortsat til at huse de eksisterende aktiviteter i Herlufsholm Gymnastikforening.

Fotos: PJ Fotograf Unisport Scandinavia

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content