Se flere billeder

Billeder fra projektet

Ungdomskulturhus i Tasiilaq

Der er stærk mangel på faciliteter til ungdomslivet i Tasiilaq i Kommuneqarfik Sermersooq i Grønland. Lokale og Anlægsfonden har sammen med lokale kræfter og forskellige samarbejdspartnere udviklet et ungdomskulturhus, der kan rumme både traditionelle og nye aktiviteter.

Der er stærk mangel på faciliteter til ungdomslivet i Tasiilaq i Kommuneqarfik Sermersooq i Grønland. Lokale og Anlægsfonden har sammen med lokale kræfter og forskellige samarbejdspartnere udviklet et ungdomskulturhus, der kan rumme både traditionelle og nye aktiviteter.

Langs Grønlands 3.000 km lange østkyst ligger der kun to byer. Den ene af dem er Tasiilaq, hvor en meget stor mængde af de 2.100 indbyggere er børn og unge. 361 indbyggere er mellem syv og 16 år og 258 er mellem 17 og 24 år. De mange børn og unge mangler i meget høj grad steder, hvor de kan mødes og være aktive. 

Ungdomskulturhuset skal fremover give Tasiilaqs børn og unge et sted, hvor de trygt kan involvere sig i et aktivt fritidsliv og sociale fællesskaber. Dette kan være med til at styrke deres drømme og ambitioner for livet, eller bare være et sjovt og afslappende samlingssted. Ungdomskulturhuset skal derudover fungere som en ramme om aktiviteter på tværs af generationer, og være et sted, som hele lokalbefolkningen kan få glæde af.

I 18 måneder har Lokale og Anlægsfonden været med til at udvikle et koncept for et ungdomskulturhus i Tasiilaq. Konceptet er skabt i samarbejde med børn og unge i byen, et socialt-kulturelt forandringsprojekt kaldet Siunissq uagut pigaarput (”The Future Belongs To Us”), Kommuneqarfik Sermersooq og den danske arkitekt Sophus Søbye.

Mange nye aktivitetsmuligheder
Ungdomshuset i Tasiilaq vil fremover rumme mange spændende aktivitetsmuligheder i form af musik, dans, arctic games, teater, sang og historiefortælling, skriveworkshop, fotoværksted, maleri, udstillinger, brætspil, tupilakarbejde, syning af klædedragter og konstruktion af hundeslæder og kajakker. Endvidere vil der blive afviklet workshops med besøgende undervisere inden for street art, film og drama.

Værksted, øvelokale og lounge
Huset bliver bygget på fundamentet af et nedrivningsmodet kontorbyggeri med udsigt over havnen, fjorden og den nærliggende Blomsterdalen. Den nye bygning får hævet fundamentet, så der kan skabes en underetage med et delvist opvarmet værksted med direkte udgang til en gårdsplads. I underetagen kommer der også et musikøvelokale og redigeringslokale til musikoptagelser.

Stueetagen får store vinduer mod den omgivende natur. Der kommer en stor lounge og caféområde, danse- og aktivitetsrum og kontor og toiletter. På første sal kommer der et mindre loungeområde. I alt bliver projektet på 181 m² plus 100 m² terrasse mod syd.

Se flere billeder

Billeder fra projektet

Skip to content