Hjertet og Aktivitetsbåndet i Ikast
35 brugergrupper har været involveret i udviklingen af multihuset ”Hjertet” og aktivitetsparken ”Aktivitetsbåndet” i Ikast. De to projekter er opført ved International School Ikast-Brande, som sammen med Ikast-Brande Kommune skal drive projektets to dele.
Projektet har baggrund i Ikast-Brande Kommunes behov for at finde ny plads til den socialøkonomiske virksomhed, Gartneriet Garland, og skolens behov for et nyt multihus til idræt og kultur.
Kommunen besluttede at lade gartneriet overtage en planteskole nær den internationale skole. Derefter var det oplagt at, kommunen og den internationale skole gik sammen om et projekt til fritidslivet i området. Derfor blev alle tænkelige brugere inviteret med i en udviklingsproces for et nyt multihus og en ny aktivitetspark, hvilket har ført til en kommende brugergruppe af hidtil uset bred sammensætning.
Fakta
Arkitekt
C.F. Møller
Opført
2018
Bevilling
8.000.000 kr.
Anlægssum
81.000.000 kr.
Bygherre
Ikast-Brande Kommune
Areal
3.660 m²
multihus