Logo til print

Skateanlæg på Læssøesgade Skole i Aarhus

Mange børns drømme er gået i opfyldelse på Læssøesgade Skole i Aarhus, hvor skolegården i dag er forvandlet til et anlæg til skatere og parkourudøvere.

Anlægget er åbent og tilgængeligt for alle i lokalområdet. Der er tale om et eksempel, som kan inspirere andre skoler i større byområder, hvor der arbejdes på at åbne skolegården mod lokalområdet.

Den centralt placerede skole ligger i Midtbyen i Aarhus, hvor der mangler plads til aktiviteter og fællesskab i byrummet. Det problem er det nye anlæg med til at løse.

Anlægget er på 3.000 m² i alt, og er opdelt i forskellige zoner, der flyder sammen og danner et samlet aktivt uderum. Foran ungdomsklubben er der opholdsområder, der er etableret, så de også kan "skates".

Ved et helt nyt ankomstparti til skolen er der etableret en egentlig skatebowl mod Læssøesgade.

Anlæg på skoler Gadeidræt

Fakta

Arkitekt
SNE

Opført
2016

Bevilling
2.000.000 kr.

Anlægssum
12.800.000 kr.

Bygherre
Aarhus Kommune

Areal
1.900 m²

Adresse

Læssøesgade 24, 8000 Aarhus C

Baseret på brugerinddragelse
Trods den manglende plads til udfoldelser, er der en etableret brugergruppe, men mange flere vil gerne være med og har derfor været del af en grundig brugerinddragelse i projektets udviklingsfase.

Der er afholdt en innovationsdag på skolen, hvor alle eleverne arbejde med input til det nye anlæg, og der har været workshops med både skate-miljøet og løbehjulsløberne.

 

 

Streetkultur handler også om aktiviteter, hvor der ikke er så store chancer for at slå sig på asfalt og beton. Danserne i den lokale ungdomsskole har derfor også mulighed for at benytte faciliteterne i den nye "street-skolegård".

Ved skolebygningen er der et plateau til dans og andre holdaktiviteter. Der er også mere rolige områder ved den tidligere ”pedelhave”, hvor der kan leges og undervises i det fri.