Logo til print

Playspot ved Sletten Skole

Sletten Skole i Otterup på Fyn blev udvalgt til at opføre et af de fem mindre næraktivitetsanlæg, der indgår i projektet "Playspots". Playspots er også en del af det større "Space"-projekt.

Playspottet ved Sletten Skole har fået titlen "Aktivitetstæppet", fordi de mange muligheder for bevægelse er lagt ud over en skråning, så det ligner et stort aktivitetstæppe, der er henslængt ud over grunden.

Blandt de mange aktiviteter er trampoliner, klatre- og parkourelementer, basketballmål og plinte med forstærkede jernkanter så de kan bruges af skaterne.

En parabelformet betonmur kan benyttes til paraball eller andre boldspil, klatres på, undervises i eller bruges til filmforevisning.

Oppe på skråningen er der etableret et overdækket område, hvor man kan samles og se på aktiviteterne nede i den flade del af området.

Anlæg på skoler

Fakta

Arkitekt
Peter Holst Arkitektur & Landskab

Opført
2011

Bevilling
632.000 kr.

Anlægssum
1.894.000 kr.

Bygherre
Nordfyns Kommune

Areal
900 m²

Adresse

Skolegade 12, 5450 Otterup