Logo til print

Faciliteter til outdoor og kulturliv kan booste færingernes fritidsliv

Naturen og kulturlivet har stærke rødder i Færøerne, og interessen blandt befolkningen er stor. Lokale og Anlægsfonden peger på, at man bør designe faciliteter, der understøtter det kulturelle og friluftsorienterede liv og samtidig er mødested for socialt fællesskab.

Onsdag den 2. marts 2022
Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler i Lokale og Anlægsfonden

Både børn og voksne på Færøerne er vilde med at udforske fjeldet og den storslåede natur. Vandre- og gåture er suverænt den mest populære aktivitet i fritiden blandt befolkningen på Færøerne. Men der er få specialiserede outdoor faciliteter til at understøtte interessen.

Musik og er den sjette mest populære aktivitet på tværs af både idræts- og fritidsliv blandt børn, og kulturelle aktiviteter fylder i voksenlivet.

Det viser en ny landsdækkende undersøgelse af færingernes motions- og fritidsvaner.

Faciliteter til outdoor kan puste endnu mere liv i udelivet
”Vandring er helt oplagt med naturen på Færøerne. I Danmark har der været en udvikling med en popularitet af mountainbike og vinterbadning og fokus på at udvikle vinterbadeanlæg og mødestedsfaciliteter som trailcentre. Det kan der også være potentiale i på Færøerne,” siger Jakob Færch, der er udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden. 

Blandt både børn og voksne er outdoorfaciliteter den mindst brugte facilitet.

Jakob Færch peger på, at det er vigtigt med faciliteter til populære aktiviteter, men samtidig at se på mulighederne i at understøtte nicheaktiviteter som mountainbike og vinterbadning.

”Vinterbadning ser man begynder at poppe op på Færøerne, så der kan være brug for at udvikle vinterbadefaciliteterne. Man udnytter måske nogle af de gamle rohytter i småhavnene. På den måde kan man se på særlige nicher, som er underudviklede, men har et stort potentiale, fordi man har naturen på Færøerne, og der endnu ikke er så mange aktive vinterbadere endnu,” siger han.

Tradition for kultur og kreativitet
Musik er den sjette største aktivitet blandt færøske børn, mens det især for voksne kvinder gælder håndarbejde. Roning, madlavning, landbrug som fårehold, fiskeri og øvrige kulturelle aktiviteter er også populært i fritiden blandt voksne.

”På Færøerne har man en stærk musiktradition og kulturinteresse i voksenlivet. Det gør, at faciliteterne er nødt til at tilbyde en bred pallette af kulturaktiviteter og se på efterspørgsel,” siger Jakob Færch.

Han peger på, at et greb kan være at udvikle kulturhusene ved at modernisere dem for at tilgodese aktiviteter, der ikke har rammer i dag. Med de små bysamfund på Færøerne kan det være en fordel, at flere kommuner deler og slår flere funktioner sammen.

Det sociale mødested skal være i fokus
Ser man på motiverne for at dyrke idræts- og fritidsliv, fylder især det sociale blandt ældre, og fravalg af venner er ofte årsagen til, at teenagere ikke deltager i et aktivt idræts- og fritidsliv. Mange foreninger mangler sociale mødesteder.

”Det er ikke nødvendigvis den specifikke aktivitet, der er det vigtigste, men samværet – det får du i aktiviteten, men også på kanten af faciliteten – før, under og efter træning, og det ved vi, er rigtig vigtigt,” siger Jakob Færch.

Han understreger behovet for at faciliteten har rammerne til, at man kan hænge ud og mødes. Det handler både om at tillade, man kan være der, og at der er en mødestedsfunktion.

”Vi ser det i forskning blandt børn og unge – at man har brug for de her steder, man kan være tryg og dyrke de sociale relationer i. Faciliteten kan designes særligt, så det er attraktivt – det gamle klassiske cafeteria har vi et langt mere moderne bud på i dag,” siger Jakob Færch.