Logo til print

Den danske facilitetsmodel duer!

Danske idrætsfaciliteter sætter høje internationale standarder for idrætsbyggeri. Måske fordi vi i Danmark har en unik model, hvor kommunerne spiller en afgørende rolle, skriver Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Mandag den 22. november 2021. 
Foto: Amager Bakke af Rasmus Hjortshøj.

Hvordan kan man skabe plads til idræt for byens borgere i en storby, hvor pladsen er trang? Hvordan genbruger man en gammel industribygning og skaber et mekka for streetkultur blandt de børn og unge, der ikke alle er bidt af traditionelle idrætsaktiviteter? Og kan man nytænke Danmarks mest udbredte idrætsfacilitet – gymnastiksalene – så de gavner hele lokalsamfundet?

Det er spørgsmål, vi i Lokale og Anlægsfonden sammen med ambitiøse kommuner er optaget af at finde de allerbedste løsninger på. Med internationale priser til både CopenHill og Streetmekka Aalborg samt udpræget opmærksomhed for fem danske gymnastiksale ved verdens største konference for idrætsfaciliteter i Køln i år, synes det klart, at danske fritidsfaciliteter fortsat sætter nye internationale standarder for idrætsbyggeri.

Kommunerne kender borgerne
Vi får en del henvendelser fra udlandet, der gerne lader sig inspirere. Det viser, at vi kan noget særligt i Danmark. Vi udvikler idrætsfaciliteter med høj funktionalitet og arkitektonisk kvalitet. Ofte i tæt dialog med frivillige, foreninger og andre brugere – og ikke mindst kommunerne, som har fingeren på pulsen, når det gælder befolkningens ønsker og behov. Det sikrer, at faciliteterne er ajour med befolkningens idrætsvaner og matcher krav og forventninger. Eksempelvis oplever vi i disse år en markant stigende interesse for et aktivt udeliv – og derfor understøtter vi i Lokale og Anlægsfonden både konkrete faciliteter i form af eksempelvis trailcentre, og vi arbejder aktivt for at fremme og dele vores viden.

Den danske facilitetsmodel er unik
Den succesrige danske model for at udvikle fritidsfaciliter er baseret på demokratiske processer med tæt brugerinddragelse og et stærkt lokalt engagement. Bygherrerne har en samtale- og potentiel finansieringspart fra det øjeblik, idéen fødes, til faciliteten realiseres. Det er unikt og en fødselshjælper for nye, relevante udviklingstiltag.

Modellen sikrer også, at faciliteterne tilgodeser de aktiviteter, befolkningen ønsker, så både de allerede aktive og ikke-aktive borgere kan mødes om et aktivt fritidsliv.

Faciliteter skal facilitere aktivitet
Idrætsfaciliteter i Danmark skal både støtte de foreningsaktive og selvorganiserede og gøre endnu flere borgere aktive. Ofte handler det om at se på mere end de konkrete aktiviteter eller discipliner – det handler om at skabe de rette mødesteder, hvor alle er velkomne og føler sig hjemme.

Siden Danmarks mest udbredte faciliteter blev udviklet – for eksempel gymnastiksalen i slutningen af 1800-tallet og idrætshallen i 1940’erne – har befolkningens idrætsvaner ændret sig markant. Vi ser blandt andet, at:

  • Mænd og kvinder er lige aktive. I de første undersøgelser fra 1960’erne var dobbelt så mange mænd som kvinder idrætsaktive.
  • Børn er aktive i idrætsfaciliteter og voksne på gader, i parker, skoven og naturen.
  • Børn dyrker idræt for at have det sjovt, være sammen med venner og selv blive bedre.
  • Voksne dyrker fleksible motionsidrætter.
  • Voksne og i stigende grad også børn foretrækker at være aktive udendørs.

Fremtidens faciliteter
Hvordan omsætter vi de nationale tendenser til idrætsfaciliteter? Og hvordan sikrer vi, at nutidens idrætsfaciliteter også imødekommer fremtidens trends?

Facilitetsudvikling bør være lokalt forankret og med udgangspunkt i lokale behov og udviklingsstrategier. Det er en del af den danske model. Det kan sagtens foregå parallelt med international inspiration. Så samtidig med at, verden retter blikket mod os i Danmark, skal vi lade os inspirere af udvikling fra udlandet. På den måde kan vi i Danmark fortsat række ud, være ambitiøse og skabe de bedste rammer for fremtidens fællesskaber – og måske endda opnå international præmiering og fortælle om den danske facilitetsmodel.