Logo til print

Trends og tendenser 2021

Lokale og Anlægsfonden inviterer til digital nytårskur d. 21. Januar 2021.

Selvom vi sikkert går ind i det nye år med mange af de samme restriktioner, som vi er ramt af lige nu, vil Lokale og Anlægsfonden stadig gerne dele vores bud på det kommende års trends og tendenser indenfor fritids- og kulturlivet. Som udgangspunkt bliver det i en digital version med oplæg fra vores kompetente udviklingskonsulenter og med mulighed for, at du kan få stillet dine spørgsmål efterfølgende.

De hyggelige snakke ansigt til ansigt må desværre nok blive en anden gang og kaffen, kagen og afslutningsboblerne må man selv stå for hjemme foran computeren. 

Gem datoen d. 21. Januar i din kalender, så vil vi sende mere information via hjemmesiden, Facebook, Linkedin og nyhedsbrevet i begyndelsen af det nye år.

Vi håber at se jer på skærmen.