Logo til print

IDRÆTTEN OG DE UDSATTE BORGERE – HVAD BETYDER FACILITETEN?

Mød idrættens udsatte i øjenhøjde og vælg den rette placering til faciliteten er blandt pointerne til Lokale og Anlægsfondens Trends & Tendenser 2020 på Copenhill. Få alle pointerne her, og se videointerviews med direktør for Arkitektforeningen Lars Autrup.

Torsdag den 5. februar
Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler i Lokale og Anlægsfonden

Der er gang i debatten om idræt og udsatte. Uligheden er stigende, men betydningen er der ikke enighed om. Mængden af dyrkede idrætstimer stiger, men antallet af individer, der dyrker idræt, falder. Hvad gør vi ved det? Og kan den traditionelle foreningsidræt rumme alle?

Der kan være flere grunde til, at det er svært for udsatte grupper at dyrke idræt. Mange faktorer er på spil. Kan arkitekturen noget, når det drejer sig om udsatte brugere?

Ofte er der fokus på kernebrugerne. Det er vigtige at have fokus på de brugere, som ikke i forvejen er i faciliteten. Det er perspektivpaletten et værktøj til.

Det er afgørende at gå i dialog med brugerne. Hvem er det, vi bygger for? Stedet skal have identitet og være noget, man er stolt af. Kan hensyn til udsatte gruppers behov skabe bedre, men mere rummelige anlæg?

Find den gode placering. Børn i socialt udsatte boligområder opholder sig ofte i eget boligområde. Derfor er det vigtigt at overveje placeringen, så man imødekommer brugerne.

Placering er ikke alt. Indretning er også afgørende. Små banestørrelser virker mindre intimiderende, og socialt ophold, leg og mulighed for at shuffle mellem aktiviteter og droppe ind spontant kan understøtte bevægelse. Det er GAME Viborg et eksempel på.

Tydeligt værtskab – det kan være svært at træde ind i en facilitet, hvis der ikke er nogen, der byder velkommen. En vært er afgørende i arbejdet med udsatte borgere.

Dan partnerskab med de aktører, der skaber aktiviteterne. Det er projektet Nørrebro samles på banen et eksempel på, som er et partnerskab mellem en boligforening og idrætsforening.

Overvej terminologien. Det er vigtigt at bruge en positiv terminologi, når man taler om socialt udsatte – det handler om gadeidræt, streetkultur og en gruppe af borgere med stort potentiale.

Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen fortæller, at tilgangen til at arbejde med socialt udsatte har ændret sig, og at arkitekturen kan gøre en forskel. Men det kræver, at vi arbejder i øjenhøjde, bringer brugerne med ind i feltet, og får skabt det rigtige program fra start.