Forskning: Arkitekter og idrætsfagfolk skal være bedre til at samarbejde

Et forskningsprojekt viser, at en mere gennemsigtig designproces og brug af tværfaglig viden i samarbejdet mellem arkitekter og idrætsfagfolk kan skabe bedre motions- og idrætsanlæg. Landskabsarkitekt Mikkel Hjort står bag forskningen og har tre bud på, hvordan man kan skabe et tættere samarbejde.

Torsdag den 5. marts 2020
Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler, Lokale og Anlægsfonden

Hvor gode er arkitekter og idrætsfagfolk til at samarbejde, når de udvikler faciliteter til fritidsliv? Og bliver de færdigbyggede anlæg brugt af de fritidsbrugere, der var visionen fra start?

Det har landskabsarkitekt, Mikkel Hjort, undersøgt i sin ph.d.: Transparent designproces – inddragelse af evidens gennem tværfagligt samarbejde.

Resultaterne peger på flere udfordringer:

Idrætsfagfolk og arkitekter bruger forskellige metoder – idrætsfagfolk har faste procedurer og metoder til at inddrage evidens i modsætning til arkitekter, som arbejder ud fra en mere kreativ og iterativ designproces. Det gør det svært at overføre den konkrete evidens til designløsninger.

De to faggrupper mangler et fælles sprog, og det udfordrer det tværfaglige samarbejde.
Arkitekterne har ikke samme tradition som idrætsfagfolk for at anvende videnskabelig litteratur i arkitektfaget og mangler en procedure for at vidensopsamle og evaluere undervejs og efter.

De brugergrupper, som var visionen fra start, er ikke primære brugere af de motions- og idrætsanlæg (Konditaget Lüders og Guldbergs Plads), der indgår i undersøgelsen.
Arkitekterne inddrager ikke tværfaglig viden på en systematisk måde i designprocessen af anlæg.

Løsningerne er

Mikkel Hjort peger konkret på tre ting, der skaber bedre samarbejde mellem idrætsfagfolk og arkitekter.

Større fokus på brug af evidens, som fremmer funktionaliteten af kommende anlæg til motion og idræt.

Inddragelse af tværfaglig viden på en systematisk måde i designprocessen af faciliteten.

Transparent designproces så man kan dele og bruge den indsamlede viden i projekter i fremtiden.

Studiet viser, at man kan gøre designprocessen mere transparent og på den måde forbedre forståelsen for arkitekternes designvalg. Og man kan skabe bedre sammenhæng mellem vision og praksis ved at inddrage lokale borgere og fagpersoner inden for f.eks. idræt, adfærdsforskning og miljøpsykologi.

Forstå begreberne

Designprocessen: Faserne fra idéoplæg til udbud beskrevet i ydelsesbeskrivelsen; Byggeri og Landskab 2018, herunder idéoplæg, dispositionsoplæg, projektforslag, myndighedsprojekt og udbud – her er arkitekten altid involveret. Designprocessen er en del af en overordnet udviklingsproces, som dækker alt fra de første tanker og udvikling af idéer til afsluttende byggeledelse og fagtilsyn. Arkitekten er ikke nødvendigvis involveret i alle faser i udviklingsprocessen.

Evidens: I ph.d.-projektet ses evidensbegrebet i et arkitektonisk perspektiv. Evidens anerkendes, hvis viden er velbegrundet og erfaringsbaseret. Det vil sige spænder fra subjektiv (stiltiende) til objektiv (eksplicit) viden. Evidens indgår i designprocessen som et fagligt, videnskabeligt pejlemærke, som skal sikre, at de rette beslutninger træffes i forhold til at ændre fysisk aktivitetsadfærd.

Tværfaglig viden: I ph.d.-afhandlingen er tværfaglig viden en forudsætning for at kunne skabe evidens i arkitekturfaget. Tværfaglig viden skal forestås som et produkt af tværfagligt samarbejde, hvor viden fra forskellige fagdiscipliner forenes.

Arkitekt: Fællesbetegnelse for arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere.

Motions- og idrætsanlæg: Faciliteter til fysisk aktivitet. Gennem ph.d.-projektet er fokus ændret til kun at omfatte specifikke anlæg til motion og idræt, til at omhandle alle typer anlæg der motiverer til fysisk aktivitet – fx rekreative parker, skolegårde eller idrætslegepladser.

Metoden: Sådan er resultaterne blevet til

P.hd.-projektet bygger på interviews, observationer (SOPARC), surveys og aktionsforskning.

I den første del af projektet samarbejdede landskabsarkitekter og idrætsstuderende gennem syv uger i et tværfagligt praktikophold om idræts- og motionsprojekter. Derefter blev brugere af faciliteterne Konditaget Lüders og Guldbergs Plads observeret og arkitekternes brug af tværfaglig viden i designprocessen undersøgt. Til sidst blev lokale borgere og fageksperter inddraget i designprocessen af to faciliteter i Slagelse og Nyborg.

I projektet er arkitekterne Keingart, JAJA Architects og bygherren By & Havn interviewet. Konditaget Lüders, Guldbergs Plads, en mindre plads i Nyborg samt atletikanlæg i Slagelse er cases.

Menu

Nyhedsbrev

Kontakt

Vigtig information

Aktuelt