Logo til print

Strategiføljeton #5: LOA som videncenter, HUB og fond

”Kært barn har mange navne”. Siger man. Derfor er vi ikke så kede af, at vi udover vores formelle navn Lokale og Anlægsfonden også kalder os for videncenter, HUB og fond – og når det skal gå lidt gå stærkt, nøjes vi med LOA. Men hvad gemmer der sig egentlig bag ordene videncenter, HUB og fond? Det dykker vi ned i.

Onsdag den 8. maj 2019
Af: Kommunikationsrådgiver Jens G. Friis

Hvorfor?
Baggrunden for at vi ikke længere vil ”nøjes med” at være en fond er, at vi qua vores nye strategi ønsker:

  • at akkumulere, sikre og formidle vores viden gennem Videncenteret
  • at få mere specifik viden med ombord gennem HUB samarbejdet
  • at validere uddelingen af midler gennem Fonden

Med andre ord, den ideelle organisation er jævnfør figur 1 en hybrid mellem at være et videncenter, en HUB og en fond.

Figur 1 Lokale og Anlægsfonden

Videncenter
Meget kort fortalt er et videncenter en mellemting mellem en forskningsenhed og et konsulenthus og kan både være en offentlig eller en privat institution.

Det afgørende for et videncenter er følgende centrale kendetegn og forhold:

  • Er uafhængig og arbejder transparent. Uafhængigheden opnås blandt andet ved at være transparent
  • Er fagligt skarp på kernekompetencerne og fokuserer på disse. Det kræver fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere
  • Er dagsordensættende indenfor dets kerneområder
  • Er markant, kommunikerende og udadvendt
  • Har en stærk økonomi
  • Stiller de rigtige spørgsmål
  • Har en fælles intern forståelse af den strategiske retning og skaber ejerskab i organisationen

På mange måder agerer Lokale og Anlægsfonden allerede i dag som et videncenter. Det nye er, at vi nu også italesætter og ser os selv sådan. Og frem for alt lader vi videncenteret gå forud for fonden, forstået på den måde, at vi først ved hjælp af vores kollektive viden vil være sikre på, at det er de rigtige projekter, vi ”smider penge efter”.  

HUB
HUB’en som organisationsform er ikke ny, men i sin rendyrkede form ikke særligt udbredt i Danmark, om end en del kontorfællesskaber omtaler sig selv som en HUB.

 En egentlig HUB er kendetegnet ved følgende:

  • HUB’en vil typisk skabe ”en bedre verden” blandt andet gennem iværksætteri og entreprenørskab
  • Rammerne er ofte et fællesskab med et særligt socialt engagement
  • Skarpt fælles fokus fx på teknologi eller i vores tilfælde på fysiske faciliteter – mødesteder
  • Det skarpe fokus skal sikre, at det ikke ”kun” bliver et kontorfællesskab. HUB’en tænker blandt andet over det store spørgsmål: ”Hvad er det HUB’en kan gøre for samfundet”
  • En veldefineret forretningsmodel, der ofte er en hybrid mellem det økonomiske og det ikke-økonomiske – det vil sige det altruistiske
  • HUB’ens medlemmer er ”nøje udvalgte”, så de kan samarbejde omkring kerneopgaven
  • Ledelsesopgaven er at være vært, facilitator og bindeled på en og samme tid

I forhold til LOA vil videncenteret være kernen i LOA og rundt om kernen vil der via en HUB struktur kunne kobles nogle virksomheder, som har specifikke kompetencer, der er relevante i forhold til de problemstillinger vi arbejder med indenfor fritidslivet. HUB’en vil med andre ord være et tilvalg af ad hoc kompetencer, der i kortere eller længere tid kan være koblet på et projekt. Med ”koblet på” mener vi alt fra at have fast arbejdsplads og kontor hos LOA til at være mere løst tilkoblet.

Fælleskøkkener – et eksempel på et HUB samarbejde
Årsagen til at HUB filosofien kom ind i billedet er ganske enkelt erkendelsen af, at LOA ikke ”kan vide alt om alt”. Omvendt kan der opstå behov for at vide noget mere for at kunne levere den bedste løsning. Et eksempel på dette er indsatsen ”Fælleskøkkener til Fritidslivet”. En af grundidéerne til projektet er, at måltidet og madlavningen bringer folk sammen og skaber fælleskaber. Fælles spisning er kendt som et af de stærkeste kort, når der fx skal tiltrækkes nye beboere til landsbyområder. LOA ved mere eller mindre alt om hvordan den fysiske facilitet – her et fælleskøkken – kan udvikles, men savner til gengæld noget specifik viden om fx madlavning, køkkenindretning og lovgivningen på fødevareområdet.

Derfor allierede vi os i en periode med Foreningen Haver til Maver, som udvikler og udbreder skolehaver, ligesom de arbejder med fællesskabshaver i almennyttige boliger og styrkelse af børns madkunnen og madlavningslyst. Herudover ved de alt om både madlavning og lovgivning på området. Endvidere har vi allieret os med Nordea-Fonden, der gennem projektet ”Danmark spiser sammen” vil fremme fællesskabet og bekæmpe ensomheden gennem måltider. Ambitionen er at få tusindvis af danskere til at spise sammen. Med andre ord; to stærke HUB-partnere, der gør, at vi sammen stort set vil vide alt om ”Fælleskøkkener” – og dermed i fællesskab vil kunne skabe et temasite, der skal inspirere og gøre de lokale kræfter klogere i deres bestræbelser på at etablere et nyt mødested – fælleskøkkenet.

Fond
Sidst men ikke mindst, så er vi også en fond, hvis formål er ”at udvikle og støtte opførelsen af anlæg inden for idræt, friluftsliv og kultur. Formålet omfatter indendørs og udendørs anlæg og dækker såvel nyopførelser som ud- og ombygning og nyindretning af eksisterende anlæg.” Med andre ord, fonden leverer i sidste ende et økonomisk tilskud til et projekt, som forinden har været igennem en nøje granskning i forhold til både at være med til at løse nogle samfundsrelevante problemstillinger og derudover understøtte et eller flere af FN’s Verdensmål.

I et kommende nyhedsbrev kigger vi nærmere på vores nye domicil i Nyborg.