Logo til print

Problembaseret filantropi i LOA

Problemer, samfundsrelevans, filantropi og Verdensmål bliver mere og mere omdrejningspunkterne for Lokale og Anlægsfondens fremtidige tilgang til ansøgninger og projekter. Kort fortalt er vi mere interesserede i ansøgernes problemer end deres løsninger.

Af: Jens G. Friis, kommunikationsrådgiver, Lokale og Anlægsfonden

Fonde i bevægelse

I Lokale og Anlægsfonden er vi optaget af noget så lavpraktisk som samfundsrelevante problemstillinger, og som videncenter, HUB og fond er vi også optaget af noget så eksotisk som filantropi. Et begreb som Birgitte Boesen ”støver af” i bogen ”Fonde i bevægelse”, der udkom i juni 2018.

Birgitte Boesen opererer i sin bog med tre modeller for samspillet mellem ansøger og fond og kalder dem for armslængde-, kampagne- og forandringsfilantropi:

  • Armslængdefilantropi handler populært sagt om, at man som fond ”blot” modtager en ansøgning, og efterfølgende siger enten ja eller nej til at bevillige penge til projektet.
  • Kampagnefilantropi handler også om at bevillige penge efter ansøgninger, men først efter proaktivt at have indkaldt ansøgninger som led i en (fonds)kampagne for et særligt indsatsområde.
  • Forandringsfilantropi handler om, at fonden mere eller mindre har afskaffet muligheden for at søge, og i stedet sætter sig selv i spidsen for at drive en forandring fremad.

Men inden vi ruller den problembaserede filantropi ud; lige lidt mere om begrebet filantropi.

Filantropi

I forhold til private fonde giver ordet filantropi rigtig god mening, idet filantropi* kort fortalt betyder velgørenhed og ofte også relateres til næstekærlighed. Begrebet vandt indpas i den europæiske samfundsdebat sidst i 1700-tallet og særligt i den engelsktalende del af verden. Filantropi betegnede den velovervejede og samfundsforbedrende velgørenhed, der manifesterede sig i oprettelsen af talrige private foreninger, organisationer og fonde med almennyttige formål. I USA er filantropi et samlet begreb for den organiserede private velgørenhed og støtte til videnskab og kunst. Eksempler på amerikanske fonde er Ford Foundation, Andrew Carnegie Foundation og Rockefeller Foundation.

Herhjemme har vi en række lignende private fonde som for eksempel:

  • Novo Nordisk Fonden
  • AP. Møller Fonden
  • Realdania
  • Villum Fonden
  • TrygFonden
  • Nordea-fonden
  • Lundbeckfonden
  • Lego Fonden
  • Velux Fonden
  • Augustinus Fonden
  • Carlsbergfondet

For nu blot at nævne nogle af de største. Lokale og Anlægsfonden er også en fond, men ikke en privat fond i klassisk forstand, idet vi er en selvejende institution under Kulturministeriet, hvor fondens midler stammer fra Danske Spils udlodningsmidler. I daglig tale kaldet ”Tipsmidlerne”.

Ansøgernes fokus

Vi synes dog, at ordet filantropi, som ”den velovervejede og samfundsforbedrende foranstaltning”, giver rigtig god mening i en nutidig kontekst og i forhold til vores arbejde. Derfor vil vi gerne tage ordet til os og koble det til Birgitte Boesens tre modeller – og tilføje en fjerde: Problembaseret filantropi.

Helt grundlæggende vil vi nemlig gerne være både et videncenter, HUB og en fond, der identificerer, fokuserer og løser kendte og endnu ikke kendte problemstillinger i vores samfund. Herudover indsnævrer vi vores arbejdsfelt ved løbende af have særligt fokus på en række udvalgte indsatsområder, som fx kunne være udsatte boligområder, svømmehaller, kulturelle mødesteder, pigers mødesteder eller mødesteder i naturen. Konkret betyder det, at vi gerne vil have, at ansøgerne i deres projektansøgninger har fokus på idéer indenfor vores indsatsområder, og at de ser en lokal eller samfundsrelevant udfordring og/eller problematik, som de gerne vil være med til at løfte med deres projekt.

Verdensmål som pejlemærke

Dernæst vil vi sammen med ansøger og evt. andre stakeholders se på den konkrete idé og i fælleskab vurdere, hvorvidt idéen kan være med til at understøtte et eller flere af de 17 FN Verdensmål. Det kan lyde ambitiøst, og det er det også, men vi tror, det er nødvendigt, såfremt Verdensmålene for alvor skal ud over rampen, og det ser vi også som en del af vores forpligtigelse som en selvejende institution under Kulturministeriet. Ganske enkelt fordi Verdensmålene også er med til at løse problemer.

Med andre ord vi sætter fonden, og dermed pengene, lidt i baggrunden, indtil vi sammen med projektejeren og evt. andre har været igennem et udviklingsforløb, der ofte kan løbe over ganske lang tid. Dette er vores ”investering” i projektet, inden vi ved, om det overhovedet bliver til noget. Og det er i denne fase, vi gerne vil sætte vores og andres viden i spil. Men det er også lige præcis her, at der kan opstå et dilemma, da vi kan havne i en situation, hvor Lokale og Anlægsfonden efter en længere dialog med ansøgeren vil være nødsaget til at sige nej til at bevillige penge til projektet. Det kan lyde lidt brutalt, men vi tror på, at det også ligger et innovativt pres på os som videncenter og fond, idet vi jo også skal kunne argumentere for et evt. afslag.

I næste nyhedsbrev vil vi kigge nærmere på Lokale og Anlægsfondens organisering som videncenter, HUB og fond.

* Kilde: Gyldendal. Den Store Danske.