Logo til print

Otte nye anbefalinger til fremtidens idrætsfaciliteter

Et stort forskningsprojekt kommer med nye anbefalinger til, hvordan man kan styrke måden man organiserer, styrer og leder idrætsfaciliteterne i Danmark. Projektet er et samarbejde mellem CISC ved SDU og Idrættens Analyseinstitut med støtte fra TrygFonden og Lokale og Anlægsfonden.

Torsdag den 12. september 2019
Af: Anna Rex Wittig, faglig redaktør, Lokale og Anlægsfonden

I 2015 igangsatte Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund sammen med Idrættens Analyseinstitut et stort forsknings- og formidlingsprojekt ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’ for at se nærmere på de danske idrætsanlægs organisering, styring og ledelse.

Nu ligger der klar på baggrund af forskningen:

  1. Sørg for en idrætsfacilitetspolitik, der servicerer flere forskellige målgrupper:
    Foreningerne dominerer idrætsfaciliteterne i de attraktive tider mellem 16 og 22, hvor de står for mere end 80 pct. af bookingen. Hvis andre brugere end foreningerne skal have adgang, bør kommunerne vedtage og implementere en politik, der ikke kun tilgodeser foreningerne, men giver en bredere brugergruppe adgang.

  2. Sørg for at sikre kompetenceudvikling til ledere af idrætsanlæg:
    Mange ledere løser udfordringen med at få flere og nye brugere ved at se på de primære foreningsbrugeres ønsker og behov. Ønsker man nye brugergrupper bør kommunerne derfor klæde de ansatte ledere i idrætsanlæggene bedre på til at arbejde med langsigtede og strategiske mål med en relevant lederuddannelse.
  1. Vær opmærksomme på fordelene ved en decentral ledelsesstruktur:
    Forskningen viser, at der kan være fordele ved en decentral ledelse. Tilfredsheden blandt brugerne er større, og faciliteterne er i bedre fysisk tilstand i de faciliteter, der er styret af en decentral ledelse med én leder, der står for at lede ét anlæg.

  2. Opstil klare mål, og sørg for god opfølgning og kommunikation:
    Lederne oplever, at der er udfordringer med at finde rundt i kommunale bureaukratier, og at det er uklart, hvad målsætningerne for anlægget er, og hvilke der er de vigtigste. Det skyldes blandet andet, at lederne oplever, at forventningen til idrætsanlæggene er blevet større, fordi de skal være mødested for hele lokalområdet.

  3. Definer et ledelsesrum, og giv lederne mulighed for at agere i det:
    Mange ledere føler sig fanget mellem politikere, foreningsliv og andre lokale kræfter, som forsøger at påvirke anlægget. Det er derfor vigtigt at definere lederens opgaver. Forskningen viser, at der er stor forskel på, i hvilket omfang ledere varetager oplagte ledelsesopgaver, eller om de også bruger tid på opgaver som vedligehold og rengøring.
  1. Formuler en strategi for, hvordan man skaber ’offentlig værdi’ for alle brugere:
    Behovet for at dokumentere, at idrætsanlæg også skaber værdi for andre brugere end foreninger, er blevet større, og forskningen viser, at den primære tendens blandt lederne er at spørge foreningslederne frem for andre brugere. Offentlig værdi er svær at sætte på formel, men lederen må undersøge, hvad bestyrelse, kommune og brugere tillægger værdi.

  2. Igangsæt handlinger, der øger facilitetens brug – også for andre end foreninger:
    Lederne af anlæggene er ofte meget tæt involveret i fordelingen af tider og kigger ofte i foreningernes retning, selvom målet er at få andre brugergrupper ind i faciliteterne. Flere steder er foreningerne også med til at fordele dem. Derfor bør lederne aktivt prioritere tiderne og sætte en tydelig ramme for foreningernes indflydelse.

  3. Udfordr eksisterende tidsskemaer og traditionelle benyttelsesmønstre:
    Det er kommunens eller bestyrelsens opgave at gøre det tydeligt, om man ønsker nye og flere brugere. Er det tilfældet, bør lederen se kritisk på fordelingen af tider og gøre op med tidligere traditioner og fastlagte skemaer og overveje, om fordelingen kan være anderledes.

Om forskningsprojektet
De otte anbefalinger bygger på resultaterne fra forskningsprojektet, som undersøger brugernes tilfredshed, idrætsanlæggenes fysiske tilstand, ejerforhold, driftsformer mv. Anbefalingerne henvender sig til kommuner, ledere af idrætsanlæg, anlægsbestyrelser og områdeansvarlige i kommuner.

Ud over de otte anbefalinger er resultatet af forskningen løbende formidling, undersøgelser, en database over idrætsfaciliteterne i Danmark og en omfattende række publikationer.  

Projektet er støttet med 5 mio. kr. af TrygFonden og 2 mio. kr. af Lokale og Anlægsfonden.

Facilitetsdatabasen kan findes her og bliver løbene opdateret med nye tal og flere facilitetstyper: https://www.facilitetsdatabasen.dk/

Læs mere om baggrunden for projektet, hvor du kan hente meget mere viden, herunder en lang række publikationer: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/c_isc/forskningsprojekter/projekter/2015fremtidensfaciliteter