Logo til print

Surfskole og Live fondsrådgivning - Lokale og Anlægsfonden på Naturmødet 2019

Den 23. – 25. maj er det fjerde gang at den nordjyske by Hirtshals slår dørene op til Naturmødet og i tre dage omdannes til et epicenter for naturoplever og naturdebat. Naturmødet er ligesom naturen - for alle og Lokale og Anlægsfonden er også at finde på dette års Naturmøde.

Den 7. maj 2019 af Line Dangkel Jacobsen, Kommunikationskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.

Naturmødet er vind i håret, debatter og aktiviteter og fra otte forskellige platforme, kan man som naturmødedeltager blande sig i debatterne, blive inspireret af fagfolk og naturentusiaster, diskutere, lytte samt prøve en masse aktiviteter af.

Lokale og Anlægsfonden er igen med på Naturmødet og glæder sig til at tale med naturmødedeltagerne om hvordan vi bruger naturens fantastiske rammer til aktiviteter og hvordan faciliteterne netop kan bidrage til et øget brug og få flere med ud i de blå og grønne rum. Naturmødets overskrift er Fra snak til handling og derfor har Lokale og Anlægsfonden naturligvis kombineret de faglige oplæg med aktiviteter, så snak og handling går hånd i hånd.

”Naturmødet er et vigtigt forum for Lokale og Anlægsfonden at deltage i. Det er her vi kan møde og tage snakken med projektansøgere, og det er her vi kan diskutere og nuancere koblingen mellem idræt, fede faciliteter i naturen og det aktive udeliv. I år medbringer vi en mobilsauna til havdyp og gus nede på Husmoderstranden og skaber et fysisk aktivt uderum hvor gæsterne kan komme om prøve et hav af de aktiviteter, som de blå rum lægger op til,” fortæller Jens Øyås Møller, Udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.

Lokale og Anlægsfonden er på naturmødet torsdag og fredag og du kan mødes os her:

Naturens Fonde - telt nr. 25.
Torsdag d. 23. maj kl. 15-16 og fredag d. 24. maj kl. 10-11 og kl. 15-16.

Igen i år er Lokale og Anlægsfonden repræsenteret i teltet Naturens Fondes, hvor vi holder til sammen med de andre naturfonde: Kaj Kjær flora og fauna, Den danske Naturfond15.Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond. Her kan alle der er interesseret komme forbi og mødes os til en snak, høre mere om hvordan vi arbejder eller få en uformel sparring på et projekt.

Surf N Turf
Fredag d. 24.maj. kl. 11.00-15.00 på Husmoderstranden.
Lokale og Anlægsfonden sætter sammen med en række lokale aktører fokus på, hvordan vi skaber rekreative rum langs de danske kyster og udnytter det kæmpe rekreative potentiale som kysterne har. Det vil vi naturligvis gøre på en inkluderende og aktiv måde, hvor vi kombinerer faglig snak med aktivitet. Derfor afholder vi en række aktiviteter på Husmoderstranden, så kom og vær med til:

Havdyp & Saunagus i vores mobilsauna.
Surfskole
Beachvolley
Vi har udstyr og det er gratis at deltage. Det eneste du skal gøre er at medbring håndklæde og badetøj.

Når projektudviklingen går LIVE.
Fredag den 24. maj 16-18.15 hos Naturens Fonde - telt nr. 25.

Kom og oplev en LIVE rådgivning og vær med i udviklingen af et projekt. Udviklingskonsulenterne Jakob Færch og Jens Øyås Møller vil med udgangspunkt i Lokale og Anlægsfondens projektudviklingsværktøjer og brugerinddragende processer invitere ind i LOAs maskinrum og giver projektsparring og rådgivning på et facilitetsprojekt, der skal skabe adgang og bedre forhold for danskernes brug af naturen til aktivt udeliv.

Temaet for facilitetsprojektet er: Løkken – fra fest- og kystby til familie og aktivitetsdestination.

Tidpunkt         
16.00 Velkomst ved Esben Danielsen, Direktør i Lokale og Anlægsfonden.
16.10 Projektrådgivning og procedure i Lokale og Anlægsfonden ved Jakob Færch/Jens Øyås Møller.
16.30 Projektpitch fra Løkken.
16.45 Danskernes motions- og sportsvaner i de grønne og blå rum.
17.10 Udfordringerne og potentialerne.
17.30 Frisk luft og pause.
17.40 Løkkenproces herunder aktiviteter, brugergrupper, facilitetsbehov m.v.
18.15 Next Step i projektudvikling samt afrundingen.

Du kan læse mere om hvad Naturmødet har at byde her