Logo til print

Vi leder efter Danmarks mest fantastiske fællesskaber

Hver dag engagerer frivillige sig i et væld af forskelligartede fællesskaber over hele landet, som inkluderer, inspirerer og bidrager til lokalsamfundet. Syv TV 2 Regioner, Tuborgfondet, Lokale og Anlægsfonden og Made By Us er for tredje gang gået sammen om at hylde Danmarks Fantastiske Fællesskaber og sætter en pris på 100.000 kr. på højkant i hver region.

Vi har et enestående fællesskabsliv i det her land baseret på frivillige kræfter, der samler os danskere om forskellige formål og interesser, og skaber rum, der gør det muligt at mødes på tværs af generationer og baggrunde. Med Fantastiske Fællesskaber ønsker vi at synliggøre den store mangfoldighed af fællesskaber, der findes, og anerkende de mennesker der gør en ekstra indsats for at bringe folk sammen, for at gøre noget sammen med andre, for andre og for deres lokalsamfund.

”Der ligger en enorm mængde frivillige kræfter bag alle de forskelligartede fællesskaber, som pryder Danmarkskortet. På hver deres måde er de med til at gøre en forskel for andre og deres lokalsamfund. Og det engagement er vigtigt at anerkende og sætte lys på. Både som opmuntring til fællesskaberne om at blive ved, men også for at inspirere endnu flere til at deltage og være med,” siger sekretariatschef i Tuborgfondet Peter Giacomello.

Direktør for Lokale og Anlægsfonden, Esben Danielsen, ser også en værdi i Danmarks fællesskaber: ”Det lokale engagement i foreningslivet, frivilligt drevne indsatser og projekter er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund og styrkende for vores livsindhold. Det er store ord om noget, der jo bare sker hver dag i et utal af små og store indsatser. Men netop ved at sætter fokus på alle de fantastiske fællesskaber som Danmark er fuld af, synliggøre, anerkender og viser vi, hvor meget det er værd.”

Årets Fantastiske Fællesskab 2019
Fra mandag den 26. august, og til og med d. 18. september kan alle tilmelde deres fællesskab, hvorefter lokale juryer vil nominere fem fællesskaber i hver TV 2 Region. I sidste ende afgør borgerne ved afstemning, hvilket fællesskab i hver TV 2 Region, der får titlen som årets Fantastiske Fællesskab og modtager prisen på 100.000 kr. til at udvikle netop deres fællesskab.

Baggrund
Sidste år blev der samlet afgivet 33.699 stemmer på landsplan.

TUNE IF fra Greve vandt titlen som årets Fantastiske Fællesskab 2018 i TV 2 Lorrys sendeområde og imponerede alle med sin evne til at engagere stort set alle i lokalområdet langt ud over, hvad man kan forvente af en idrætsforening. Stort set alle i byen er medlemmer, foreningen har taget på sig at integrere byens flygtninge, den involverer sig i den lokale skole, både i idrætsundervisningen i skoletiden og i lektielæsning efter sport i Tunehallen. Ligesom foreningen påtager sig genoptræningsopgaver for Greve kommune.

Forløb
Fantastiske Fællesskaber løber fra slut august til slut november og har følgende tidsforløb:

  • Fra 26. august til den 18. september er der åbent for fællesskaber til at tilmelde sig Fantastiske Fællesskaber på hver TV 2 Regions hjemmeside.
  • I uge 39 mødes en jury i hver TV 2 Region for at udvælge fem fællesskaber. Se nedenfor, hvem juryen består af.
  • november offentliggøres de nominerede fællesskaber i TV 2 Regionerne og afstemningen åbner på hver TV 2 Regions hjemmeside.
  • november lukker afstemningen.
  • november kåres vinderen i hver TV 2 Region på en festlig måde

Juryen i hver region

  • Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden/Peter Giacomello, sekretariatschef for Tuborgfondet
  • Direktør for den enkelte TV 2 Region
  • To lokale ildsjæle fra TV 2 Regionen

Kontakt
Kontakt nedenstående for yderligere uddybning, udtalelser eller mere information om Fantastiske Fællesskaber:

  • Pernille Bjørklund Måstrup, kommunikations- og projektmedarbejder, pcm@tuborgfondet.dk
  • Line Dangkel, kommunikationskonsulent, Lokale og Anlægsfonden, ld@loa-fonden.dk
  • Naja Schultz-Lorentzen, projektleder Fantastiske Fællesskaber, Made By Us, nsl@madebyus.dk / 237268622

Omtale
Hver TV 2 Region vil løbende bringe historier om Fantastiske Fællesskaber på alle deres platforme.
Tilmeldingssitet i hver TV 2 Region:

http://tv2bornholm.dk/ff
https://www.tv2east.dk/ff
https://www.tv2lorry.dk/ff
https://www.tv2fyn.dk/FF
https://www.tv2ostjylland.dk/ff
https://www.tvsyd.dk/FF
https://www.tvmidtvest.dk/ff