Ejerskab og medbestemmelse, oplevelsen af frirum og en åben forståelse af natur er blandt de 8 pointer, som Lokale og Anlægsfonden anbefaler, når vi taler uderum og faciliteter i det fri til børn og unge. Se alle pointerne her, som bygger på forskningsprojektet NatureMoves.
Torsdag den 15. marts 2017.
Af: Anna Rex Wittig, faglig formidler, Lokale og Anlægsfonden
1. Åbent begreb om natur
Børn har en langt mere bred forståelse af naturbegrebet end voksne. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på definitionen – hvad er et naturrum?
NatureMoves-rapporten bygger på en bred forståelse af natur – dvs. steder børn opfatter som natur. En skaterampe, som ligger i forbindelse med et shelter, et bynært havnebad og et skateanlæg omgivet af træer kan måske godt forsvares som værende natur.
2. Sociale zoner
Børn kommer primært i naturen for at møde vennerne – det sociale mødested og muligheden for at mødes og hænge ud er derfor utrolig vigtigt. Det kan bl.a. imødekommes med:
- Variation mellem store åbne rum og mindre intime zoner
- Mulighed for forskellige former for samvær – centreret omkring eller uden aktivitet
- Sociale støttefaciliteter; Toilet, vand, ly og læ, grej-opmagasinering, borde, bænke mv.
3. Naturens betydning
Den visuelle naturoplevelse har ikke stor betydning for børn og unge, men kan være med til at give oplevelsen af hyggelige og trygge rammer. Det sociale mødested er vigtigere end naturoplevelsen, og børn og unge foretrækker funktionalitet frem for æstetik.
4. Nærhed og tilgængelighed
At faciliteterne ligger i nærheden af bopæl, skole mv. og er let tilgængelige er centralt. Undersøg infrastrukturen og skab overblik over de steder, hvor børn og unge allerede opholder sig. Det kan være med til at give en indikation af, hvor naturrummet skal placeres.
5. Ejerskab og medbestemmelse
Børn og unges oplevelse af at blive hørt og få ejerskab til stedet er vigtigt. Det kan bl.a. imødekommes ved at:
- Inddrage dem i idé og byggefasen, så de kan sætte deres præg på stedet
- Give mulighed for at skabe deres egen verden i form af aktiviteter, fx rollespil
- Give mulighed for at skabe, ændre, bygge på. Sanselig påvirkning – leg med elementerne.
- Oplevelse af frirum og minimal voksenstyring
6. Frirum
Børn og unges behov for at veksle imellem aktiviteter og hænge ud er vigtig, når vi taler naturrum. For flere er det at komme i naturen forbundet med friheden til at vælge, om man vil være aktiv eller ej.
- Fravær af skiltning, anvisninger, forbud mv.
- Åbne områder med mulighed for selvvalgte aktiviteter og spontanitet
7. Aktiviteter i naturen
Især for drenge er det vigtigt at have aktivitet at samles om, og naturrummet og faciliteten kan med fordel understøtte:
- Oplevelse af leg, udfordring og mestring.
- Mulighed for variation, progression og differentiering.
- Selviscenesættelse: Evt. storskærme med videovisning af tekniske skills, fx skate. Det er dog meget afhængigt af konteksten, om wi-fi og digitale elementer er et ønske blandt de unge.
8. Piger og natur
Pigerne er mindre synlige i naturen end drengene, og drenge er ofte hurtigere til at indtage rummet. Men piger har et stort ønske om at komme ud i naturen:
- Den sociale dimension er især vigtig, når vi taler piger.
- Fokus på leg (de yngste). Fokus på motion (de ældste)
- Involvering af piger i designproces.
- Organiseringen af aktiviteterne.
- Tilknytning af lokale klubber, som skaber tryghed og opbygger kultur på stedet.
- Brug af pigeambassadører i naturrummene, som illustrerer brug af rummene, fx viser skills.
En række eksempelprojekter er koblet på NatureMoves projektet, som bl.a. arbejder med at implementere anbefalingerne om børn og unges aktive udeliv. Tre af projekterne er Lokale og Anlægsfonden med til at udvikle og støtte. Se dem nedenfor.
