Logo til print

11 spændende 'mindre' projekter har fået støtte i oktober

En stor andel af de støttekroner Lokale og Anlægsfonden giver ud, går til det vi kalder 'mindre' projekter. På trods af hvad vi kalder dem, er de dog altid intet mindre end fantastiske.

Torsdag den 1. november 2018
Af: Ulf Elbrønd, Kommunikationskonsulent, Lokale og Anlægsfonden

Årligt støtter Lokale og Anlægsfonden 'mindre' projekter landet over med 10-20 mio. kr. Kravet for støtte til denne slags projekter er en anlægssum, der ikke overstiger 1,5 mio. kr. Lokale og Anlægsfonden bidrager med maks 200.000 kr. til projekterne.

Lad os kigge nærmere på en lille håndfuld af oktobers projekter.

Fælles faciliteter til kajak, SUP, vinterbadning m.m. ved Børup Sande, Fredericia
Børup Sande fællesforening ønsker at opføre et mindre støttepunkt bestående af multifunktionel bro, sauna, udendørs omklædning, grejopbevaring, mindre kønsopdelt indendørs omklædning med henblik på børn og unge, samt multifunktionsrum til klubaktiviteter, undervisning, udstrækning, yoga m.m.
Der bliver mulighed for fælles brug for flere foreninger, som alle tilbyder fysisk aktivitet på, i og ved vandet herunder Skærbæk Kajakklub, Lillebælt Board Sport (SUP), Skærbæk vinterbadeklub “Isbjørn”, samt enkeltpersoner der ønsker at være en del af fællesskabet.
Lokale og Anlægsfonden har støttet projektet med 200.000 kr.

3-modul Shelter og Muldtoilet ved hytten Egemosen, Gladsaxe
FDF i Buddinge ønsker at opføre et stort shelter med tilhørende muldtoilet. Shelteret med 3 indgange placeres tæt ved en eksisterende hytte, og shelteret vil ud over at give den lokale spejdergruppe nye muligheder også kunne bruges af andre unge, der måtte komme forbi.
Lokale og Anlægsfonden har støttet opførelsen af shelteret og muldtoilettet med 61.875 kr.

Informations- og publikumsområde på Kroppedal Museum, Høje-Taastrup
Kroppedal Museum vil gerne forbedre deres publikumsfaciliteter. Ombygningen indebærer etablering og indretning af det nye informations- og publikumsområde. Ombygningen giver mulighed for at etablere en ny museumsbutik og et opholdsareal, hvor de besøgende kan sidde og spise deres medbragte mad.
Lokale og Anlægsfonden hjælper Kroppedal museum med 100.433 kr. til at fuldføre deres projekt.

Herunder er en oversigt over de resterende 8 projekter der har fået støtte i oktober måned. Du kan læse mere detaljerede beskrivelser, ved at trykke på linket i højre side.

Bikepark ved Gåsebjergsand, Faaborg - Bevilliget beløb 194.000 kr.

Bådebyggeren - Café og Kystaktiviteter, Dyreborg, Faaborg-Midtfyn - Bevilliget beløb 141.712 kr.

Liv i Andedammen - Fællesskab for alle i Andst, Vejen - Bevilliget beløb 200.000 kr.

Shelters på flyde ponton Udbyhøj havn, Mariagerfjord - Bevilliget beløb 77.666 kr.

Bålhytte Thor Lange, Låsby, Favrskov - Bevilliget beløb 84.656 kr.

Loungeområde, motorik/parkourbane, Aalborg - Bevilliget beløb 197.000 kr.

Bålhytte til Allerød Spejder- og Naturcenter, Allerød - Bevilliget beløb 57.700 kr.