Logo til print

Første forskningsresultater: Når børn skaber deres egne byrum

Forskningsprojektet ”Bevæg Byen! Med børn” undersøger, hvad der sker, når børn er med til at designe og skabe deres egne byrum. Forskerne præsenterer de første indsigter her.

Torsdag den 31. august 2017. 

En diskokugle glimter fra toppen af boksepavillonen på Pios Plæne i Sydhavnen, hvor en boksekamp er i fuld gang, og en stor flok børn og forældre står samlet og ser til. I hjørnet af plænen sidder en gruppe piger henslængt i to kæmpehængekøjer, og andre er i færd med at kravle til tops i klatretårnet.


(Video fra Lokale og Anlægsfonden: Indvielse af det nye byrum på Pios Plæne i Sydhavnen)

Som afslutning på et co-designforløb med 50 elever fra 5. klasse på Ellebjerg Skole i Sydhavnen blev fem nye byrumsinstallationer indviet den 16. juni 2017 på Pios Plæne.

Installationerne indgår som en del af et stort forskningsprojekt om udvikling af uderum til børn via samskabelse og involvering. Formålet er at undersøge betydningen af at inddrage børn i design og byggeri af byrum for den følgende brug og forankring i lokalmiljøet.

Det er de tre forskere, arkitekter og designere ph.d.-studerende Laura Winge, adjunkt Anne Wagner og lektor Bettina Lamm fra Landskabsarkitektur og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, som står bag forskningsprojektet "Bevæg Byen! Med børn"

”Det overordnende take på designprocessen har været at skabe en samproduktion mellem fagprofessionelle og børn. Vi designer en faglig ramme, som vi sætter børnene i spil i, så de kan udvikle og artikulere sig omkring leg, rum og sociale aktiviteter,” siger Laura Winge.

Børnene har fået ejerskab og tilhørsforhold til lokalmiljøet
Ifølge forskerne viser projektet, at effekten af at inddrage børnene i både idé- og byggefasen er stor.

”Processen bekræfter at co-design, når man gør det ordentligt, er med til at kvalificere programmet i den her dybe proces med børnene,” siger Laura Winge.

Ud over at kvalificere den programattiske diskussionen i børnehøjde, kan det at gøre det sammen i sig selv have stor effekt for processen, samarbejdet og ejerskabet:

”Den kraft der ligger i at sige – det her har jeg været med til at lave, den er simpelthen så stærk i forhold til børnenes identitet og mod.”

Forskerne har haft to 5. klassers håndværk- og designtimer med i co-designforløbet gennem et halvt år. Børnene var med til at kortlægge området ved Pios Plæne nær skolens udearealer for at sætte børnenes forståelse af de forskellige rumlige kvaliteter i uderummet og deres oplevelse af stedets værdier og aktivitetsmuligheder i spil. De var også på inspirationstur til bl.a. Superkilen i København.


(Co-design processen med børn fra Ellebjerg Skole. Foto: Laura Winge)

Co-designprocessen bestod også af 1:1 eksperimenter, børnene udarbejdede collager og modeller, og via både sortering af idéer i beslægtede ”familier” og en cherrypicking-metode udvalgte forskerteamet idéer og tematikker, som de flettede og omsatte til konkrete forslag til installationer. Der var en afsluttende forventningsafstemning med børnene, inden byggeprocessen gik i gang på Pios Plæne.

Københavns Kommune har samtidig iværksat områdefornyelse i Sydhavnen fra 2015-2020 for at udvikle bydelen gennem sociale og rumskabende indsatser.

”Det er særligt interessant, at børnenes bidrag til et nyt uderum også prototyper og tapper ind i områdefornyelsens visioner om at skabe bedre sammenhæng mellem områdets institutioner, uderum og boligblokke,” siger Laura Winge.

Det nye byrum har betydning for lokalsamfundet
Projektet har ikke kun vist, at betydningen af at være med til at designe byrummet på Pios Plæne skaber værdi for børnenes ejerskabsfølelse og tilknytning til lokalmiljøet. Naboerne til Pios Plæne nyder også godt af det nye byrum.

”På en måde har kvarteret også fået ejerskab til projektet, fordi de har set, hvor meget børnene har knoklet. Vi har stået og malet brædder i dagevis med børnene, og det har fungeret som borgerinddragelse, fordi der hver dag er kommet folk forbi, som enten har hjulpet eller sagt: Hvad er det egentlig for noget, I går og laver?,” siger Laura Winge og fortsætter:

”Vi har skabt et sted, hvor der udover børnene på forunderligvis er mange også utilsigtede brugere. Vi har tænkt et klaver ind i uderummet, hvor vi har set alt fra alkoholikeren til parkbetjenten sætte sig hen og spille lidt. Det er der, hvor poesien også går ind og skaber en form for vibration eller mystik og giver nye fortællinger om, hvordan nye fysiske tiltag kan forvandle en neutral grøn plæne til et meningsfuldt offentligt byrum,” siger Laura Winge.


(Et klaver har byttet plads med en af københavnerbænkene på Pios Plæne. Foto: Anne Wagner)

Det nye byrum er altså ikke kun et aktivt rum for skolebørnene, men har fået multifunktionel karakter til glæde for fritidshjemmet, den ældre dame eller tilfældigt forbipasserende, som ikke nødvendigvis bruger installationerne aktivt, men går en tur gennem parken, iagttager byrummet eller nyder det fra kanten.

Og byrummet ved Pios Plæne kan mere end bare at være aktivt, når børnene er der.

”Byrummet er både aktivt, når det bliver brugt og ikke bliver brugt. Når børnene sidder i skolen og kan kigge ud af vinduet på det, så er det jo en installation eller en skulptur, som fortæller dem historien om, at det her gjorde vi sammen. Og det samme når naboerne kigger ud af vinduerne eller går forbi,” siger Laura Winge.

Co-design bryder børns vanetænkning
Selvom projektet har vist, at co-design med børn er et godt værktøj til at give dem og andre lokale borgere et tilhørsforhold til byrummet, så er tiden og relationerne til børnene afgørende.

”Det er ikke sådan, at man kan holde et møde eller en høring med børn, og så folder der sig innovation ud. Det handler om at arbejde sig igennem den iterative designproces og om at skabe de rette forstyrrelser, der giver idéer,” siger Laura Winge og forklarer, at forskningsteamet undervejs har gjort meget ud af den fælles faglige dialog om rum og arkitektur med børnene.

”Voksne har en tendens til at synes, at børn er fantastiske, fordi de har helt vildt meget fantasi. Det er en myte. Børn er drevet af deres vaner. Men der ligger meget innovationspotentiale i mødet mellem fagpersoner og børn, som man kan folde meget mere ud, hvis man prioriterer de ressourcer.”


(Børnene bygger installationerne på Pios Plæne. Foto: Bettina Lamm)

Forskerne har ikke arbejdet med en inddeling af drenge og piger under co-designprocessen, som har givet vigtig indsigt i arbejdet med drenge og pigers ønsker til byrummet.

”Der har ligget nogle formodninger om, at drenge er vilde, og piger sysler, og det blik kan være med til at konstruere, hvordan vi ser på piger. Fordi de forventninger, man møder børn med, svarer de også på. Selvfølgelig har der været nogle piger, som har siddet og syslet med nogle mønstre, men der har også været en stor flok aktive piger, som bare gerne ville bruge værktøj, slås og slå på tæven,” siger Laura Winge.

Byrumsinstallationerne kræver aktivering fremadrettet
Laura Winge peger på, at det er vigtigt at aktivere installationerne fremadrettet – eksempelvis er det nødvendigt, at der er boksehandsker til rådighed for at skabe aktivitet i boksepavillonen.

”Faciliteringen er vigtig. Og det ligger ikke nødvendigvis i det her projekts DNA, som det er nu. Derfor kunne det være interessant at arbejde videre med, hvordan børnene kan være selvforvaltende omkring at sætte pladsen i spil.”



(Laura Winge ved Pios Plæne. Foto: Anne Wagner)

Hun forklarer også, at det er vigtigt, at det ikke er arkitekten, designeren mv., der bestemmer hvordan børnene skal indtage og bruge de nye installationer, men at der ligger en åbenhed over for faciliteternes funktioner og brugen af dem, så der er plads til, at børnene kan videreudvikle på idéerne. Derfor er installationerne tænkt åbne og multifunktionelle, så de hver især tilbyder forskellige muligheder for aktivitet og ophold uden at diktere formen.

”Når vi ser 15 piger bruge hængekøjen som en trampolin, så var det jo ikke intenderet, men det er jo et socialt møde, samtidig med at de er fysisk aktive,” siger Laura Winge, som ser muligheder i at udfolde co-design endnu mere i fremtiden til at skabe nye byrum.

”Den næste case arbejder vi på at gøre lidt mere åben og eksperimenterende. Hvis man skal beskæftige sig men innovation må der ikke være en nulfejlskultur,” siger Laura Winge.

Laura Winge, Bettina Lamm og Anne Wagner starter endnu et co-designforløb med en fritidsklub i Sydhavnen i sensommeren 2017. De to projekter indgår begge i forskningsprojektet "Bevæg byen! Med børn", og erfaringerne fra det samlede projekt anlyseres og formidles via en række tematiske forskningsartikler.

Forskningsenheden APEN er sammensat af tre partnere:

- Sektion for Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet
- Active Living, Syddansk Universitet
- Center for idræt og Arkitektur ved Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Projektet er støttet af Lokale og Anlægsfonden, TrygFonden, Velux Fonden samt Områdefornyelsen Sydhavnen og Københavns Kommune. 

 
Læs mere

"Bevæg Byen! Med børn" er en del af forskningsenheden APEN, som forsker i, hvordan forandringer og forbedringer i det fysiske miljø, herunder arkitekturen, byrummet og landskabet kan fremme fysisk aktivitet og sundere livsstil i lokalsamfundet.

Tre delprojekter indgår, som arbejder tværfagligt med at udvikle nye begreber og metoder til fremadrettet at arbejde med de fysiske miljøer, hvoraf installationerne på Pios Plæne er det ene.


(Video: Pilotprojekt ved Karens Minde)

 

  • Bettina Lamm: Lektor og landskabsarkitekt

  • Laura Winge: Co-designer og ph.d.-studerende

  • Anne Wagner: Adjunkt og arkitekt