Konstruktioner og aktiviteter – en RFID-undersøgelse af sociale aktiviteter i danske kulturhuse. Således lyder overskriften på en ny ph.d.-afhandling af Valinka Suenson fra Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi på Aalborg Universitet. Projektet – som er støttet af Lokale- og Anlægsfonden – er en teoretisk granskning af forholdet mellem moderne byrum og kulturhuse, der ses som en del af oplevelsessamfundet.
Kulturhusene anskues som nålestik i byens struktur, der er med til – eller burde være – at skabe sociale mødesteder på tværs af forskellige befolkningsgrupper. På den måde fremstår kulturhusene både som arkitektoniske værker og offentlige byrum, der skal fungere som et socialt mødested for byens indbyggere. Idet husene ofte skabes med udveksling og flerbrug for øje – og designes til foranderlighed – opstår behovet for bedre viden om, hvordan husene rent faktisk anvendes.
I projektet introduceres RFID-teknologien som en form for metodeudvikling til at kortlægge brugernes bevægelsesmønstre. De to cases, der gennemgås, er Haraldslund Vand- og Kulturhus samt Hjørring Bibliotek.
En af konklusionerne er, at en teknologi som denne (en chip, der registrerer ophold og bevægelse via anbragte sensorer) ikke er tilstrækkelig i bestræbelserne på at kortlægge og blive klogere på det flow, der er gennem bygningerne, idet de multifunktionelle rum først gøres konkrete i øjeblikket gennem den enkelte brugers bevægelse og aktiviteter.
I afhandlingen stilles der således spørgsmålstegn ved, om teknologiens egenskaber kan indfange den dynamik og foranderlighed, der eksisterer i husene.
Projektet skriver sig ind i stadigt større forskningsfelt, hvor man søger at udvikle teknologier til at kortlægge adfærd. Det gælder f.eks. også projektet “Bedre brug af hallen”, hvor man afprøver en anden metode – termiske kameraer – til at registrere brugen af idrætshaller:
