Et af Danmarks største samlede klimatilpasningsprojekter har set dagens lys i Kokkedal i Nordsjælland. Fremover skal der med regnvandet flyde udvikling og nye muligheder for indbyggerne i byen.

Visionen er at vise, hvordan byomdannelse og klimatilpasning kan gå hånd i hånd. De øgede regnmængder skal bruges til at udvikle nye typer rekreative og aktive områder, der kan gøre Kokkedal mere attraktiv og bæredygtig - både på det sociale og på det miljømæssige område.

Bag projektet står et partnerskab bestående af Fredensborg Kommune og Realdania - med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden samt de to almene boligselskaber ab Hørsholm Kokkedal og Boligforeningen 3B. Den samlede økonomi er på 118 mio. kr., og når borgerne har givet deres input, er det planen at udskrive en konkurrence for projektet i foråret 2012.

Bredt samarbejde - fælles vision
Fredensborg Kommune, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og de almene boligselskaber i Kokkedal indleder nu et bredt samarbejde for at vise, hvordan lokal håndtering af regnvand og oversvømmelser kan kombineres med at skabe rekreative værdier og nye aktive steder, hvor borgere kan mødes. Visionen med projektet er bl.a. at vise, hvordan en klassisk dansk forstad kan tilpasses fremtidens klima ved at udnytte vandet som en positiv ressource i udviklingen af nye møde- og aktivitets-steder.

Udover at have stor betydning for Kokkedal vil projektet udforske fire vigtige problemstillinger, der er typiske for de danske forstæder:

• De øgede regnmængder som følge af klimaforandringer
• Den funktionsopdelte by
• Koordinering af udviklingsplaner
• Manglende steder til aktiviteter og socialt samvær

Ved at sætte fokus på disse fire problemstillinger samtidig får projektet demonstrationsværdi for andre kommuner med lignende udfordringer.

Udfordringer og potentialer
Kokkedal har med oversvømmelserne i 2007 og 2010 mærket konsekvenserne af byens landskabelige placering. De store bebyggede arealer i oplandet til Usserød Å betyder, at der hurtigt kommer meget vand i kloakkerne og i åen, når det regner.

Fredensborg Kommunes borgmester Thomas Lykke Pedersen:

"Klimaforandringerne har gjort, at vi allerede nu udvider åens kapacitet og snart kommer der også et dige, der skal være med til at mindske risikoen for oversvømmelser. Fremover vil vi se på åen som mulighedernes å. Vi har en vision om at udnytte vandet som en positiv ressource, der kan give liv og glæde til beboere i området. Det her projekt varsler en ny fremtid for hele Kokkedal."

Kokkedal er en typisk dansk forstad i hovedstadsregionen, hvor mange af bebyggelserne og funktionerne som fx skole, daginstitutioner og center vender sig indad mod sig selv og dermed vender ryggen til omgivelserne. Den skarpe opdeling giver udfordringer fx omkring Holmegårdscentret. Det er projektets ambition at vise, hvordan man kan bruge regnvandet som et identitets- og aktivitetsskabende element, og derved gøre Kokkedal til et endnu bedre sted at bo.

Direktør i Realdania, Hans Peter Svendler:

"Vi ser Kokkedal som et vigtigt demonstrationsprojekt for en stribe lignende forstadsområder i Danmark. Sammen med Fredensborg Kommune kan vi vise nye veje i forhold til, hvordan et klimatilpasningsprojekt ikke blot kan fungere som løsning på en akut klimamæssig udfordring, men også kan skabe en rekreativ og social merværdi i en typisk forstad. Fremtidens Kokkedal vil rumme unikke møde- og aktivitetssteder og et oplevelsesrigt udemiljø, som kan medvirke til at binde bydelens kvarterer sammen og skabe aktive fællesskaber på tværs af sociale grupper."

Lokale- og Anlægsfonden udvikler og støtter eksempelprojekter inden for idræt, kultur og fritid, der lægger vægt på nytænkende arkitektur og funktionalitet.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet i Kokkedal:

"Lokale- og Anlægsfonden har allerede en del erfaring med at udvikle og ændre kedelige - men nødvendige - tekniske anlæg og løsninger til aktive og spændende samlingssteder. Det arbejde fortsætter vi her, hvor vi samtidig er med til at skabe nye samlingssteder, hvor der i dag er stor mangel på dem. Projektet i Kokkedal passer også ind i Fondens indsats for at gøre de udsatte boligområder til sjovere og mere aktive steder at opholde sig i for-hold til idrætslige og kulturelle oplevelser."

Med økonomisk støtte fra Realdania er der i perioden juni til oktober 2011 gennemført et forprojekt, som har givet kommunen en bedre og mere kvalificeret viden om udfordringerne i Kokkedal. Pro¬cessen har desuden vist, at det er vigtigt også at fokusere på, at forstæder som Kokkedal typisk udvikles gennem udviklingsplaner, der ikke er koordineret i forhold til forstadens helhed. Det nye projekt vil koordinere udviklingsplanerne i en samlet helhedsplan for området.

Stort budget - samlet indsats
Budgettet for realisering af partnerskabets vision er på 118 mio. kr. Heraf bidrager Realdania med 44,5 mio. kr., Fredensborg Kommune med 33,6 mio. kr., Lokale- og Anlægsfonden med 5 mio. kr., mens den resterende del finansieres gennem de almene boligselskaber.

De betydelige investeringer skal ses i lyset af, at projektet supplerer og spiller sammen med de igangværende og kommende renoveringer af de almene bebyggelser i både Egedalsvænge, Skovengen, og By-/Nordengen. Ser man derfor på de samlede investeringer i området, vil der være tale om en totalinvestering i Kokkedal på over 600 mio. kr..

Formand Marianne Lundberg for Ab Hørsholm Kokkedal, som ejer Skovengen, og By-/Nordengen:

"Sammen med renovering af vores boligafdelinger er det særdeles positivt, at vi fra boligorganisationernes side i samarbejde med Fredensborg Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden kan være med til at iværksætte initiativer, som tager hånd om de klimamæssige udfordringer, som har betydet store oversvømmelser i Kokkedal-området de senere år. Og at vi så i samme moment ydermere får givet Kokkedal-området et gevaldigt løft, er jo helt fantastisk."

Byggechef Per Bro i Boligforeningen 3B, der administrerer Egedalsvænge:

"I den forestående renovering af Egedalsvænge har vi stort fokus på klimatiltag, fx isolerer vi facaderne, etablerer solceller og ser frem til at arbejde med spændende vandløsninger på udearealerne. Det alene er en stor investering, og jeg tror, at det er muligt ved en fælles indsats at gøre Kokkedal til et endnu bedre sted at bo."

Forankret hos borgerne
Samarbejdet bygger videre på konkrete lokale initiativer båret frem af borgerne i Kokkedal. Lokale kræfter har set et potentiale for flere fælles mødesteder og plads til aktiviteter og udfoldelse omkring Holmegårdscentret og Egedalshallen. Borgerne i de oversvømmelsesramte byområder har samtidig efterspurgt tekniske vandløsninger for at kunne sove trygt om natten igen. Kernen i dette projekt er at forene vandløsninger og fælles aktivitets- og mødesteder til glæde og gavn for alle, der færdes i Kokkedal - ikke mindst for de lokale ildsjæle.

Processen fremadrettet
Første fase af den tværfaglige konkur¬rence forventes igangsat april 2012 og anden fase august 2012. Endeligt resultat og offentliggørelse forventes med udgangen af november 2012. Det forventes, at vinderprojektet vil blive viderebear¬bejdet og behandlet frem til sommeren 2013, hvorefter realisering kan påbegyndes.

Fredensborg Kommune afholder borgermøde om projektet onsdag d. 25. januar kl. 17 i Rådhuskælderen på Fredensborg Rådhus, Egevangen 3B, Kokkedal. Alle med interesse for udviklingen af Kokkedal er velkomne!

Vil du vide mere, så klik ind på www.fredensborg.dk/kokkedal

Download illustration af området
Illustration 1

Yderligere oplysninger:

Lokale- og Anlægsfonden
- Direktør Torben Frølich, tlf.: 32 83 03 30 eller tlf.: 21 29 68 56

Fredensborg Kommune
- Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf.: 72 56 51 90 eller
tlf. 25 29 19 42
- Teknisk direktør Thomas Barfoed, tlf.:  72 56 20 07
- Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen, tlf.: 72 56 59 50

Realdania
- Direktør Hans Peter Svendler, tlf.: tlf. 70 11 66 66

Boligselskaberne
- Byggechef Per Bro, Boligselskabet 3B, tlf.:  51 16 69 12
- Formand Marianne Lundberg Andersen, Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal, tlf.: 28 12 33 73
- Forretningsfører Lars Lehmann, Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal, tlf.: 23 45 19 95

Overblik over processen

Forprojekt (juni - nov. 2011)
Analyser, forundersøgelser og borgerinddragelse på stedet i form af inter-views mv. Processen har udviklet grundlaget for den efterfølgende tværfaglige rådgiverkonkurrence.

Etablering af dobbeltprofil (okt. 2011 -)
Fredensborg Kommune igangsatte i oktober 2011 etableringen af et dobbeltprofil langs Usserød Å, der giver åen mulighed for at brede sig kontrolleret, når vandstanden stiger. Anlægsarbejderne pågår og forventes afsluttet i løbet af vinteren.

Etablering af dige (forår 2012 -)
Fredensborg Kommune igangsætter i foråret 2012 etableringen af et dige langs dele af Usserød Å.

Tværfaglig rådgiverkonkurrence (april - nov. 2012)
Første fase af konkur¬rencen forventes igangsat april 2012 og anden fase august 2012. Endeligt resultat og offentliggørelse forventes med udgangen af november 2012.

Realisering af vinderprojekt (medio 2013 -)
Det forventes, at vinderprojektet vil blive viderebear¬bejdet og behandlet frem til sommeren 2013, hvorefter realisering kan påbegyndes.

Nye visioner for ombygning og udbygning af forsamlingshusene
Udviklingen vil ske ved, at udvalgte arkitekter og bygherrer sammen med Fonden indgår i en proces, hvor der findes en række nye visioner for ombygning og udbygning af forsamlingshusene på baggrund af nutidens behov for aktiviteter, funktionalitet og udseende. Derefter vil Fonden overveje mulighederne i at støtte en egentlig realisering af idéerne.

De konkrete udviklingsprojekter vil blive begrænset af maksimal ombygning på 300 m², udbygning på 100 m² og en maksimal byggeudgift for hvert projekt på 5 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden vil kunne støtte hvert projekt med op til 2 mio. kr.

Udvælgelsen af arkitekter og bygherrer vil først ske efter en annoncering efter interesserede deltagere i februar 2012. Der er afsat i alt 500.000 kr. til det indledende udviklingsarbejde med deltagelse af tre arkitektvirksomheder og tre bygherrer.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om udviklingen af forsamlingshusene:

"Forsamlingshusene er truede, og der er risiko for, at forsamlingshuset bliver et begreb, der kun kan opleves i Den Gamle By i Aarhus. I Fonden mener vi, at der forsat er et behov for de mindre samlings- og aktivitetshuse i de små samfund, hvis lokale kræfter tør tænke nyt omkring aktiviteter og udformning. Med dette initiativ vil vi hjælpe den proces på vej ved at finde og udvikle nogle tidssvarende eksempler i samarbejde med fremsynede bygherrer og arkitekter."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Hun afløser Hans Toft (C), borgmester i Gentofte kommune, som har siddet i formandsstolen siden 2003.

Mette Touborg har været borgmester i Lejre siden 2009, og har bl.a. siddet i Valgretskommisionen.

Den kommende bestyrelse har derudover fået to nye medlemmer udpeget af kulturministeriet. Det er Stig L. Andersson (landskabsarkitekt maa mdl), der er kreativ direktør og partner i SLA, en tegnestue med ekspertise i landskabsarkitektur, og Mikkel Gjelstrup, der er leder af StreetMekka, en indendørs asfalteret gadeidrætsfacilitet i København SV.

De øvrige medlemmer, der er genudnævnt for en treårig periode, er:

Berit Puggaard (udpeget af Kulturministeren)

Peder Bisgaard (udpeget af Dansk Firmaidrætsforbund)

Birgitte Nielsen (udpeget af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger)

Kirsten Nielsen (udpeget Friluftsrådet)

Preben Staun (udpeget af Danmarks Idræts-Forbund)

Mads Kolte-Olsen (udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd)

Derudover fortsætter Jane Findahl (F), Fredericia Kommune, som tilforordnet for Kommunernes Landsforening i Lokale- og Anlægsfondens bestyrelse.

Flere medlemmer og bedre træning i flottere omgivelser. Det er resultatet for fodboldklubber, der tør satse på nytænkning af deres træningsanlæg. Lokale- og Anlægsfonden har med en række eksempelprojekter sat fokus på udviklingen af de meget traditionsbundne fodboldfaciliteter.

Klubber som Herning Fremad, Næsby Boldklub og Fremad Valby har alle indset, at selv om medlemmer af begge køn vælter ind ad dørene til klubkontorerne, så skal ledere og trænere ikke stille sig tilfredse og undlade at udvikle "fodboldproduktet".

Flere medlemmer, flere piger og flere brugergrupper
I Herning viser verdens første fodboldeksperimentarium, hvordan et stort og ensformigt træningsanlæg kan ændres til et udfordrende udviklingsmiljø for alle - både børn og bredde, elite og veteraner.

Udenfor Odense ligger Næsby Boldklubs fodboldlegeland, der har fordoblet klubbens medlemstal og samtidig tiltrukket helt nye brugergrupper.

I skyggen af landet højeste gassilo har Fremad Valby haft til huse i mange år. Men boldklubbens hus blev for småt, da antallet af pigespillere med mange forskellige kulturelle baggrunde pludselig stormede ind ad dørene og ud på banerne. Og netop det var et problem - de stoppede ikke op for at snakke sammen. Derfor blev de inddraget i at skabe landets første omklædningsrum kun til fodboldpiger, hvor de på deres egne præmisser bliver en del af den eksisterende klubånd og udvikler et sammenhold, der kommer hele klubben til gode.

"Fodbold stortrives i Danmark, hvor flere og flere melder sig ind i klubberne og hvor det nu også er blevet en idrætsgren for begge køn. Men det vil være en fejl, hvis fodboldlederne læner sig veltilfredse tilbage. Fodboldens faciliteter kan udvikles i langt højere grad end vi har set i de sidste 150 år. Åbne træningsanlæg med nye øvelsesfaciliteter kan gøre træning - og ikke mindst selvtræning - meget mere udfordrende og legende på samme tid. Samtidig kan der gøres meget for at forbedre både de udendørs og de indendørs trænings- og klubmiljøer," siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Læs mere i magasinet Tribune nr. 16
Læs mere om Lokale- og Anlægsfondens udvikling af fodboldens faciliteter i den nye udgave af magasinet Tribune.

Magasinet byder også på artikler om Aalborg Havnebad, Tåsinge Tennis Park og om hvordan idrætsfaciliteter kan klemmes ind på tomme byggegrunde i byerne.

Derudover byder Tribune på et synspunkt, der for første gang omtaler, at de storkøbenhavnske kommuner er klar til at deles om brugen af hovedstadsområdets idrætsfaciliteter. 

Læs hele magasinet eller download de enkelte artikler herunder

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Artikler i Tribune 16

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn
I Aalborg er landets første havnebad til helårsbrug blevet lagt til kaj i byens tidligere industrihavn. Havnebadet kroner udviklingen havneområdet til byens aktive, kulturelle og rekreative pulsåre.

Tema - Fodboldfaciliteter er mere end banestørrelser og kunstgræstyper
Lokale- og Anlægsfonden har i længere tid haft opmærksomhed på udvikling af det traditionelle fodboldanlæg til de foreningsorganiserede spillere, udvikling af de stereotype omklædningsrum, så de også passer til de mange nye fodboldpiger og en udvikling af multibanerne, så de selvorganiserede fodboldkampe også bliver tiltrækkende for piger og mindre drenge.

Tema - Verdens første fodboldeksperimentarium
Et enestående fodboldanlæg er opført i Herning, hvor både børn, unge, ældre og elitespillere kan udvikle deres evner - og hvor stavgængere og motionsløbere også kan nyde det grønne område.

Tema - Fodboldlegeland fordoblede medlemstallet
Næsby Boldklub har for få midler realiseret et fodboldlegeland, der både udvikler teknik, hurtighed og styrke og har udvidet sæsonen med fire måneder. Det er samtidig blevet et lokalt udflugtsmål og samlingssted.

Tema - Bryd barrieren ned - med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden
De klassiske multibaner med bander er store funktionelle succeser. Der ligger nu over 200 af dem rundt om i landet, og de har næsten alle en ting til fælles. De er frygteligt grimme at se på og det er mest store drenge, som bruger dem. Fonden har sat skub i et udviklingsprojekt, der giver fem bud på fremtidens multibaner. Nu søger Fonden bygherrer, der har lyst til at opføre banerne - med særlig økonomisk støtte til de første fem eksempelprojekter.

Tema - Pigernes egen omklædningsboble
I Fremad Valby har pigerne fået deres egne omklædningsrum, hvilket giver bedre sammenhold og klubånd.

Et brud med 130 års vanetænkning
Fondens arbejde med at udvikle de traditionelle træningsanlæg til fodbold videreføres nu i andre idrætsgrene. Første eksempel er den kommende Tåsinge Tennis Park, hvor en næsten nystiftet tennisklub sammen med Fonden har besluttet sig for at vise, hvordan man bryder de nagelfaste traditioner for, hvordan tennisanlæg har set ud siden de første klubber blev stiftet i England.

Infills - når byerne trænger til en fyldning
En facilitet til indendørs idræt behøver ikke nødvendigvis være en stor og pladskrævende hal. I byområder er ofte tomme grunde, som kan fyldes ud med en idrætsfacilitet, hvor der tænkes i højden frem for i bredden. På den måde kan selv tætbebyggede byområder få adgang til idræt i nærområdet.

Synspunkt: Intelligente kvadratmetre
Intelligente kvadratmetre handler om et nyt tvær-kommunalt samarbejde om idrætsfaciliteter. Planlægningschef Mads Kamp Hansen fra Københavns Kommune, introducerer de banebrydende planer som 25 kommuner i hovedstadsområdet er ved at være klar med.

"Pulsen i Salling" rummer med aktivitetshus til idræt, et kulturhus, et sundhedshus med læger, tandlæger og fysioterapi, et mindre fitnesshus og et større wellnesshus samt klubhus og omklædningshus det meste, som landsbyen Balling med 1.200 indbyggere og et opland på ca. 8.000 mennesker kan ønske sig af muligheder for idræt, underholdning og behandling.

Zoner med forskellige temperaturer og naturlig ventilation
De større bæredygtighedstanker i projektet består blandt andet af en zoneinddeling af de forskellige dele af "Pulsen". Hver "bygning" inde i multihuset har sin egen klimazone med varierende temperaturer alt efter rummenes funktion. Zonerne gør det også muligt at bruge naturlig ventilation, der ikke belaster miljøet. Om vinteren vil det dog være nødvendigt at bruge mekanisk ventilation, men i et system med effektiv varmegenvinding og lavt strømforbrug.



Aktivitetsrummet får et tag produceret af ETFE-puder, som er baseret på et miljøneutralt produkt. Materialet er mindre energikrævende i produktion og transport end glas, og har gode egenskaber i forhold til indtag af dagslys - samt mulighederne for at regulere de forskellige "bygningers" og lokalers temperaturer og solvarme.

Andre bæredygtighedstiltag er isoleret klimaskærm rundt om alle "bygningerne" inde i "Pulsen". Energieffektive vinduer, 500 m² solcelleanlæg, energieffektiv LED-belysning, reduceret forbrug af kunstig belysning og varmegenvinding på varmt brugsvand - fx fra omklædningsrummenes brusere.

I alt vil "Pulsen i Salling" koste 69 mio. kr. at opføre. Projektgruppen har indtil videre selv rejst 20 mio. kr. som støtte fra borgere og lokale virksomheder. Herudover støtter Statens sundhedspulje med 9 mio., Skive Kommune støtter med 4 mio. kr. og Lokale- og Anlægsfonden med 10 mio. kr.

Projektet er tegnet af et team bestående af ELKIÆR + EBBESKOV Arkitekter og Leth & Gori (tidligere kaldet SEA) samt ingeniørvirksomheden Bascon. Teamet vandt den internationale projektkonkurrence om opgaven foran 42 andre bud.

Kaj Sørensen, formand, "Pulsen i Salling", siger om projektet:

"Det bliver et byggeri, der med sin inspiration fra Ballings landsbymiljø kommer til at passe smukt ind i lokalområdet. Det bliver virkelig Vestsallings puls med de mange aktiviteter, behandlingsmuligheder og den nære tilknytning til skolen. Det er et projekt med store ambitioner, skabt af et meget aktivt lokalområde, som ikke vil stå tilbage for større byer med hensyn til faciliteter og livsvilkår".

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Det er en helt ny måde at tænke et multihus på. De mange bygninger med gader imellem samlet under et tag giver mulighed for at skabe meget differentierede rum til aktiviteterne og samtidig opstår der mange forskellige mødesteder i gademiljøet. Der er tale om et solidt eksempelprojekt, der byder på gode løsninger for andre bygherrer og kommuner, som tør tage fat på den bæredygtige fremtid inden for idræts- og kulturbyggeri".

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Kaj Sørensen, formand, "Pulsen i Salling", 2011 6443

Download illustrationer fra ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER og Leth & Gori

Illustration 1

Illustration 2

Ilustration 3

Læs mere om Pulsen i Salling

Lokale- og Anlægsfondens pressemeddelelse om vinderen af projektkonkurrencen

www.pulsenisalling.dk

www.multihusetpulsen.dk

Multibane, leg og lydaktivitetslegeplads
Løbestien fører hen til de forskellige aktive nedslag i udearealerne. Der kommer en multibane med opholdsmuligheder. Banen bliver oplyst, så den også kan bruges om aftenen. En række steder bliver der anlagt asfaltflader til rulleskøjteløb, sjipning og hinkeruder.

Hvis lysten ikke lige er til idræt eller leg, men er mere til at udforske forskellige former for optræden, kan lysten stilles i en lydaktivitetslegeplads. Den giver mulighed for at lege med lyd, dans, gøgl, balanceplader, slagtøjsinstrumenter, gastrommer, underjordiske talerør. Området får en 600 m² kombineret fiskedam og regnvandsbassin. En bro krydser vandet, der bliver oplyst af lamper placeret mellem sivene og skaber en særlig stemning.

Lokale- og Anlægsfonden har med støtten til udearealerne ved den nye Fredensborg Skole Vilhelmsro støttet to projekter, hvor udearealer ved skoler bliver til aktivitetsområder, der bryder traditionerne og kombinerer skoleundervisning med udendørs læringsmiljøer, der i lige så høj grad kan bruges af idrætsforeninger og selvorganiserede aktive til idræt, leg og socialt samvær.



I alt koster projektet 15 mio. kr. Fredensborg Kommune støtter med 12,3 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 2 mio. kr. Projektet er tegnet af BBP Arkitekter.

Borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen siger om projektet:

"Med den nye skole skriver Fredensborg Kommune sig på danmarkskortet over skoler, der er nytænkende og sætter nye standarder for sammentænkningen af skole og fritidsliv. Vi har sammen med Lokale- og Anlægsfonden, skolens brugere og foreningerne skabt nogle helt unikke løsninger, hvor udearealerne bliver et kulturelt omdrejningspunkt.. Vi har fra starten sagt, at vi med den nye skole har ambitioner om at skabe noget særligt. Et sted hvor læring og aktivitet går hånd i hånd, og et område, som skal være til gavn for hele lokalsamfundet. Og det er præcis hvad de nye udearealer bliver. Et fælles samlingspunkt for leg, læring og motion."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
Udearealerne ved den nye skole bliver et udendørs samlingssted for alle i lokalområdet. Det appellerer til brug også uden for skoletiden og for alle aldersgrupper. Det er Fondens andet eksempelprojekt, hvor nybyggede skoler viser de store potentialer, der findes i at gå nye veje med udendørs skolearealer. I stedet for at anlægge skolegårde som i gamle dage kan man skabe udendørs samlingssteder, hvor alle i lokalområdet kan være aktive, så børn og voksne i fællesskab kan udfolde sig i bevægelse og leg."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Thomas Lykke Pedersen, borgmester, Fredensborg Kommune, 7256 5190

Download illustrationer i højopløsning fra BBP Arkitekter

Fredensborg Skole Vilhelmsro 1

Fredensborg Skole Vilhelmsro 2

De gamle boldbaner mellem Fanø Hallen og Nordby Skole bliver omdannet til et nyt udendørs aktivitetsområde med næsten alt fra bold, cykling og klatring til udendørs bibliotek. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 2 mio. kr.

Inden længe vil den udtjente gamle 11-mands fodboldbane mellem Fanø Hallen og Nordby Skole være noget man kun husker. Snart vil området byde på to mindre fodboldbaner, en nedsænket multibane og en interaktiv træningsbane til boldspil. Men området bliver til meget mere end fodbold. Det bliver et aktivitetsområde, der kan samle både foreningsaktive og selvorganiserede børn og unge - og alle andre aldersgrupper.

Aktivitetsområdet bliver udstyret med gennemgående løberuter og cykelbaner, 100 meter bane til sprint, parkourredskaber, klatrestativer, trampoliner, beachvolleybaner, redskaber til udendørs gymnastik og styrketræning, krocketbaner samt petanquebaner og en puttegreen til golf.

Udendørs bibliotek på kulturplads
Men området bliver ikke kun til fysisk aktivitet. Biblioteket på skolen er blevet inddraget i at skabe et udendørs bibliotek placeret på en kulturplads, hvor alle kan tage en bog og sætte sig i solen og få en læseoplevelse. Hvis historien bliver for spændende og læseren trænger til en pause, er der gode chancer for at kunne opleve optræden i amfiteateret, eller se på de skabende kræfter i det udendørs værksted, der bygges til Nordby Skoles sløjd- og billedkunstværksted.

Hele området bliver anlagt med asfalt, nye græsbeklædte skråninger til ophold og gummiunderlag til løbebanerne. En del af arealet kan bruges til parkeringsplads, men opstreges til små boldbaner og anden idræt, så det ikke bliver tom spildplads, når der ikke holder biler.

Fanø Kommune har i år gennemført en modernisering af Nordby Skole, der vil blive et centralt sted for øens forenings- og kulturliv. I den forbindelse var det oplagt også at udvikle det nedslidte gamle idrætsanlæg, der ligger mellem skolen og Fanø Hallen. Udviklingen af aktivitetsområdet er sket i samarbejde mellem GHB Landskabsarkitekter og en række lokale foreninger, borgere og kommunens parter.



I alt koster projektet 9,9 mio. kr. at opføre. Lokale- og Anlægsfonden støtter med 2 mio. kr. og Fanø Kommune med 3,0 mio. kr. Det forventes, at de resterende midler kan indhentes ved ansøgninger i andre fonde.

Erik Nørreby, borgmester på Fanø, siger om projektet:

"I et flot samarbejde mellem kommune og foreningsliv, har vi fået skabt et fælles fodslaw om planlægningen af et visionært projekt for Fanø. Og med det flotte bidrag fra Lokale- og Anlægsfonden er vi nu kommet meget tættere på målet om virkeliggørelsen af vores ideer for et sundt og aktivt Fanø."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Aktivitetsområdet i Nordby bliver et unikt eksempel på, hvordan man kan tage et nedslidt udendørs idrætsanlæg og ændre det til en moderne facilitet til både idræt og kultur. Det bliver et centralt samlingssted - ikke kun for Nordby - men for indbyggere over hele Fanø, og få stor betydning for fanøboernes fremtidige muligheder for at mødes, udvikle nye fællesskaber og være aktive sammen med både kultur og idræt."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Erik Nørreby, Borgmester, Fanø Kommune, 7666 0650 / 2722 0650

Download illustrationer i højopløsning

Fanø 1

Fanø 2

Fanø 3

Tæt på gågaden i Vejle bliver en parkeringsplads slået sammen med et glemt og skjult grønt område. Resultatet bliver en central bypark, hvor der bliver mulighed for at dyrke gadeidræt, optræde med musik og teater samt finde mødesteder, hvor man bare kan slappe af eller lege.

Fra parkeringsplads til urban aktivitet
Marias Plads er i dag en stor parkeringsplads midt i byen. Over for parkeringspladsen ligger den mere end hundrede år gamle Amtmandens Have, som med tiden er blevet et overset og lidt glemt grønt område i Vejle. Men det er samtidig et centralt krydsfelt for mange unge, når de bevæger sig mellem byens centrum, de mange uddannelsesinstitutioner og stationen. Det er derfor oplagt at omdanne stedet til et samlingssted til både urban bevægelse og mere afslappet ophold i parkomgivelser.

I den urbane halvdel af den nye Marias Plads anlægges en forsænket aktivitetsflade til boldspil, rulleskøjteløb, skatere og parkour. Aktivitetsfladen kan om vinteren bruges til skøjtebane. Aktivitetsfladen får en organisk udformning, som pavillonbygninger vil vokse ud af og skabe plateauer, der vil fungere som opholdssteder.

Overdækning med scenerum til musik og teater
I den grønne del af Marias Plads etableres et overdækket areal, der udformes, så det bliver muligt at bevæge sig op over og hen over overdækningen. Under overdækningen vil man finde en scene og siddepladser, der kan afskærmes mod omgivelserne med gardiner og skydedøre. I overdækningens loftkonstruktion bliver det muligt at montere lys og lyd ved optræden.

Denne del af den nye park skal være samlingsstedet for de kulturelle aktiviteter som teater, musik, dans og andre events. Men de mere fysiske aktiviteter kan også foregå under overdækningen, når vejret bliver vådt og blæsende. Overdækningen vil rent arkitektonisk blive perlen i projektet. Det bliver et af de første eksempler i landet på, hvordan en overdækning til forskellige aktiviteter samtidig kan være et element, der bidrager til det æstetiske indtryk af et byområde.

Endelig bevares mange af træerne i det grønne rum, så muligheden for blødere bevægelsesformer som udendørs Tai Chi og yoga i naturlige omgivelser får optimale muligheder og Marias Plads også får nyt liv som et oplagt udflugtsmål for både unge og voksne, der har lyst til en picnic midt i byen.

Området er i alt på 14.000 m² og derfor bliver det muligt at bevare en del af parkeringspladserne. De bliver dog tegnet op til både parkeringsbåse og idrætsbaner, så det asfalterede område kan bruges til både biler og bevægelse. Parkeringsområdet vil i nogle tilfælde kunne lukkes af for parkering.

Projektet koster i alt 17 mio. kr.. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 3 mio. kr. Vejle Kommune har bevilget 8,7 mio. kr. Ministeriet for by, boliger og landdistrikter har bidraget med 5,3 mio. kr. Marias Plads forventes indviet i foråret 2013. Rådgivere for projektet og den forudgående proces er Metopos Arkitekter/Bascon og Ravn Arkitektur har tegnet pavillonen og overdækningen.

Peder Hummelmose (V), formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, siger om projektet:

"Det er vigtigt for Vejle Kommune at styrke ungdomskulturen og gøre det attraktivt for børn og unge at udfolde sig fysisk og kreativt i byens rum. Vi ser den nye Marias Plads som et led i vores kulturpolitik såvel som vores sundhedspolitik. Det er både en grøn park med masser af muligheder for at "hænge ud" og et urbant aktivitetsområde. Vi har også store forventninger til det overdækkede scenerum, som vil blive brugt meget af børn og unge som gør parken tilgængelig og brugbar i al slags vejr. At overdækningen og den nye Marias Plads bliver udført i et spændende og innovativt formsprog er et godt eksempel på at vi lever op til vores ambitiøse arkitekturpolitik."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Projektet viser fint, hvordan man kan tage en eksisterende parkeringsplads og en glemt historisk have og omdanne de to aktivitetstomme elementer til en spændende bevægelses- og kulturplads, der giver helt ny værdi til et centralt byområde. Det er samtidig et sted, hvor det er prioriteret at skabe plads til piger og kultur, hvilket ofte bliver overset, når nye aktivitetsområder skal etableres."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Peder Hummelmose, formand, Teknisk Udvalg, Vejle Kommune, 4021 0286
Erik Dahl-Rasmussen, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune, 4036 9026
Søren Nellemann, Byplanlægger, cand. arch., Teknik & Miljø, Vejle Kommune, 7681 2247
Helga Madsen, specialkonsulent, Ministeriet for by, boliger og landdistrikter, 3392 3482

Download illustrationer i højopløsning fra Ravn Arkitektur

Illustration 1

Illustration 2 

Illustration 3

Illustration 4

Illustration 5

Download illustrationer i højopløsning fra Bundgaard & Kassow Arkitekter

Perspektiv 1 

Perspektiv 2

Plantegning

En ny undersøgelse af landets idrætshaller viser, at halvdelen af dem står helt uden planer for vedligeholdelse. Samtidig påpeger undersøgelsen, som Lokale- og Anlægsfonden og Halinspektørforeningen har taget initiativ til, at idrætshallernes vedligeholdelsesbehov er mellem 3,9 og 8,8 milliarder kr. Dermed er der en stor risiko for, at danskernes idrætsaktiviteter bliver påvirkede af de ringe og nedslidte idrætshaller.

Selv om regeringen og Kommunernes Landsforening i 2008 aftalte, at der frem imod 2013 skulle investeres 9 milliarder kr. fra Kvalitetsfonden til forbedring af de fysiske rammer for børn og unge på blandt andet idrætsområdet, så er der i 2011 fortsat et efterslæb på vedligeholdelse af idrætshallerne skønnet til mellem 3,9 og 8,8 milliarder kr.

Det fremgår af en ny stikprøveundersøgelse af landets idræts- og svømmehaller. Undersøgelsen er foretaget af Grontmij for Lokale- og Anlægsfonden og Halinspektørforeningen.

Midlerne fra Kvalitetsfonden og en række kommuners store indsats har betydet en vis forbedring i idrætshallernes tilstand siden den seneste undersøgelse af idrætshallernes tilstand i 2008. Dengang blev behovet skønnet til mellem 5,5 og 10,3 milliarder kr. og de seneste års indsats har altså ikke fjernet den betydelige vedligeholdelsespukkel.

En tidligere undersøgelse fra Danmarks Idræts-Forbund fra 2010 viste, at kun 1 milliard kr. ud af Kvalitetsfondens 9 milliarder ville blive brugt på idrætsfaciliteter og den nye undersøgelse bekræfter det udækkede behov for vedligeholdelse af idrætsfaciliteter. Halvdelen har ikke en vedligeholdelsesplan. Dermed står halinspektører og ansvarlige i kommunerne uden overblik til at gøre en oprettende indsats, når problemerne ikke længere kan udskydes.

Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden, siger om undersøgelsen:

"Trods de senere års indsats ser det fortsat alvorligt ud for idrætshallernes tilstand. Uden vedligeholdelsesplaner må mange haller ofte ty til uigennemtænkte lappeløsninger, som kun stopper akutte skader i at udvikle sig. Men hvis hallerne skal moderniseres, så de passer til nutidens forventninger og idrætsmønstre, kræver det langsigtet planlægning og løsninger, der formentlig er endnu dyrere end de 3,9 til 8,8 milliarder kr. som undersøgelsen viser."

Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen, siger om undersøgelsen:

"Kommunerne har overtaget ansvaret for sundhedsindsatsen, men investerer ikke i et af de væsentligste redskaber til at forbedre folkesundheden - nemlig idrætshallerne. De er mange steder i dårlig stand, og der bliver ikke taget initiativ til at vedligeholde dem. Idrætshaller i god stand kan ellers tiltrække flere brugere og dermed have stor betydning for økonomien på sundhedsområdet."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0344 / 2623 0074

Jørgen Mosbæk, formand, Halinspektørforeningen, 5614 7444 / 2172 8155

Link til undersøgelsen

Nyt liv i gamle haller
Idrætsudøvernes krav til en idrætshal har ændret sig meget siden 75 procent af landets idrætshaller blev opført for mere end 25 år siden, og det er ikke længere nok kun at tilbyde muligheder for håndbold og badminton. Der skal mere til, hvis idrætshallerne skal overleve - særligt i de små landsbysamfund.

Derfor er et af Lokale- og Anlægsfondens største indsatsområder i de senere år projektet "Nyt liv i gamle haller". Sammen med lokalsamfundene i Stepping i Kolding Kommune, Sdr. Nissum i Holstebro Kommune og Allested-Vejle i Faaborg-Midtfyn Kommune har Lokale- og Anlægsfondens rådgivere og tre arkitektvirksomheder fundet utraditionelle halløsninger, der kan tiltrække nye brugergrupper i et forsøg på igen at gøre landsby-idrætshallen til et centralt omdrejningspunkt for idræt og fritid.

Agger Tange er et af landets vigtigste vådområder med et unikt fugle- og dyreliv. Naturperlen helt ude ved Vesterhavet er et populært udflugtssted og får nu et nyt samlingssted med faciliteter, der kan gøre udflugten nemmere og sjovere.

"Projektet formår at afspejle og tilpasse sig den omkringliggende natur på flotteste vis. Samtidig vises der i projektets indhold stor forståelse for de behov, nationalparkens gæster har, når de er på udflugt. Det bliver et sted, hvor alle på tværs af alder, interesser og aktiviteter ude i området ved Agger Tange kan mødes, gøre et hvil og få en endnu større forståelse og fornøjelse ud af naturen."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Ejner Frøkjær, formand, Nationalpark Thy, 9796 1252

Download illustrationer fra By og Bygning Arkitekter

Illustration 1

Illustration 2

Illustration 3

Lysthave, BMX-bane og historisk gymnastikplads
Et andet sted på området opføres en lysthave med æbletræer og eksotiske træsorter, petanquebaner og forskellige muligheder for ophold. På det store engområde bliver der anlagt en cirkelformet fælled på 65 meter i diameter. Fælledens græsbane kan bruges til mindre fodboldbaner og til krolf - en ny idræt sammensmeltet af kroket og golf. Ved volden mod en nærliggende ringvej anlægges en BMX-bane, mens selve voldens skråning udstyres med balancebomme, motoriktræningstier og klatrenet.



Endelig opføres der tre særlige aktivitetsområder. "Værkstedet", et overdækket uderum, der særligt henvender sig til træarbejde og spejderaktiviteter. "Bådebroen", der placeres ved kanten af et regnvandsbassin, får også en overdækket opholdsplads og en flydebro ude på bassinet. "Skjulet" bliver en opsigtsvækkende genfødsel af den historiske udendørs gymnastikplads som den så ud for 200 år siden. Gymnastikpladsen kan bruges til både voksen styrketræning og til skolens gymnastikundervisning.



Lokale- og Anlægsfonden støtter det udendørs aktivitetsområde med 2 mio. kr. Faxe Kommune støtter projektet med 16,2 mio. kr. Dermed er projektet fuldt finansieret med en samlet pris på 18,2 mio. kr. Projektet er tegnet af Arkitema Architects.



Benny Agergaard, kultur- og borgerservicechef i Faxe Kommune, siger om projektet:

"Vibeengskolens udearealer vil gøre det muligt at flytte undervisningen ud i naturen og samtidig skabe nye rum til flere idræts- og fritidsforeningens aktiviteter. Det bliver også et sted, hvor man kan søge hen for at dyrke motion uden at være medlem af en klub eller forening. Dermed bliver den nye skoles udearealer det samlingspunkt, som vi har ønsket."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Heldigvis handler omlægningerne af skolestrukturer over hele landet ikke kun om at lukke skoler, men også om at bygge helt nye skoler. Det giver en storslået mulighed for at bearbejde tanken om de udendørs skolearealer på en helt ny måde og vise, at man kan gå andre veje end den typiske skolegård og i stedet skabe udendørs samlingssteder, hvor alle i lokalområdet kan være aktive. På den måde kan man "aldersintegrere" de udendørs skolearealer, så børn og voksne i fællesskab kan være legende og aktive." 

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Benny Agergaard, kultur- og borgerservicechef, Faxe Kommune, 5620 3741 / 5116 9361

Download illustrationer fra Arkitema Architects

Illustration 1

Illustration 2

Illustration 3

Illustration 4

Lokale- og Anlægsfonden har for første gang valgt at støtte et større byggeri på Færøerne. Der bliver tale om et spejderbyggeri, som blander Fondens fokus på arkitektur og funktionalitet med hensyntagen til de særlige vejrforhold i Nordatlanten.

Færøerne valgte i starten af 2010 at indgå en samarbejdsaftale med Lokale- og Anlægsfonden. Det gav mulighed for, at aktive ildsjæle inden for idræt, kultur og andre fritidsaktiviteter på øerne kunne søge om støtte til udvikling og finansiering af byggeprojekter. Den nye støttemulighed vil kunne give et løft til kvaliteten af arkitektur og funktionalitet.

Lokale- og Anlægsfonden har netop for første gang bevilget støtte til et større færøsk projekt. Det drejer sig om et spejderhus i Runavik.

KFUM-spejderne i Runavik har været aktive i byen i 26 år, men har aldrig haft deres eget tilholdssted. De har holdt til i lejede lokaler i bygdens missionshus, som de må dele med en række andre foreninger og grupper i Runavik. Det har betydet, at de 141 spejdere og ledere i byen ikke til fulde kan udfolde deres aktiviteter, da der ikke er plads til dem alle i missionshuset.

Derfor henvendte spejderne sig til Lokale- og Anlægsfonden for at få rådgivning og måske efterfølgende støtte til etableringen af deres eget hus. Samarbejdet mellem spejderne og Fonden betyder, at der inden udgangen af 2012 vil stå et moderne spejderhus med udsigt over det naturskønne område ved Toftevand til venstre, fjorden til højre og med ryggen til det smukke fjeld over Runavik. Huset bliver ikke kun til brug for spejderne, da en række andre lokale aktiviteter indenfor både kultur og idræt vil blive inviteret indenfor som faste brugere af huset.

Fremtidens byggeri inspireret af færøsk byggeskik
Spejderhusets arkitektur er inspireret af færøsk byggeskik og søger samtidig at tegne et kraftfuldt bud på fremtidens byggerier til øernes friluftsliv. Et friluftsliv, der stiller særlige krav til bygning og arkitektur, hvor mulighederne for at kunne opholde sig i læ i det stormomsuste landskab og hurtigt kunne skifte mellem at være inde og ude skal være til stede.

Spejderhuset bliver på 554 m² med et centralt uopvarmet rum flankeret af to opvarmede fløje. Det centrale uopvarmede rum får et ildsted, så selv om man er inde, føles det som at være ude. Noget der er meget vigtigt for spejderlivet, der tager sit afsæt i udendørs oplevelser.

Den nordlige fløj kommer til at rumme to mindre aktivitetsrum, der kan lægges sammen til et stort rum, bad og toiletter. Den sydlige vil indeholde storkøkken og en stor sal, der kan deles i to mindre sale. Bygningen er kendetegnet ved forskydninger, der skaber små og store overdækkede læområder. Et af disse udstyres med lamelskodder, som kan justeres for bedre at kunne skærme mod vinden.

På bygningens vestlige side etableres der overdækkede terrasser langs gavlen. På bygningens østside etableres et udekøkken med grillplads, rulleborde, stenovn og urtehave. Der kan skabes direkte forbindelse mellem inde- og udekøkkenerne.

Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 2 mio. kr. Runavik Kommune støtter med 810.000 kr., og spejderne har selv samlet 500.000 kr. til projektet, der i alt vil komme til at koste 7,2 mio. kr. at opføre. Projektet er tegnet af d.a.i. arkitekter ingeniører.

Símun Hammer, formand for komitéen bag KFUM-spejderhuset i Runavik, siger om projektet:
"For første gang får spejderne i Runavik deres eget sted. Et spejderhus bygget efter høje arkitektoniske standarder og samtidig med respekt for og inspiration fra vores lokale vejrforhold. Men det er ikke et hus, der kun skal være til spejdere. Det er et fleksibelt byggeri, der også kan rumme musik, sang, teater og forskellige former for idræt samt møder og konferencer."

Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Det bliver spændende at overføre Lokale- og Anlægsfondens mange erfaringer med nyskabende spejderbyggerier til Færøerne. At det nødvendigvis må ske med respekt for det anderledes klima og de udfordringer, som vejret på Færøerne giver friluftsbyggerier, gør det ikke mindre spændende. Det giver os mulighed for at medvirke til at sætte nye færøske standarder på området."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 0045 3283 0330 / 0045 2129 6856
Símun Hammer, projektkomitéen, KFUM-spejderhus, 00298 566 600

Download illustrationer fra d.a.i. arkitekter ingeniører

 Illustration 1

Illustration 2

Illustration 3

Illustration 4

Det nedslidte friluftsbad i Skjern bliver bygget om til en svømmesø, der er både renere at bade i, billigere at drive og sjovere at besøge med flere aktiviteter end tidligere. Det er samtidig et eksempel på, hvordan nyskabende arkitektur og teknisk udvikling kan gå hånd i hånd.

Den nye svømmesø i Skjern bliver den første offentligt tilgængelige af sin slags i Danmark. Svømmesø-konceptet er en miljørigtig videreudvikling af svømmebassinet, hvor man undgår at bade i klorfyldt vand, som ellers tidligere har været nødvendigt for at holde vandet rent. Badevandet i svømmesøen i Skjern bliver i stedet renset på biologisk naturlig vis med planter, sandfiltre og sten.

Svømmesøen bliver etableret i det eksisterende friluftsbad ved Skjern Kulturcenter og bliver delt i tre bassiner. En til svømning, en til børn og en til rensning af badevandet. På den måde kan man udnytte friluftsbadets gamle badebassin, der i fremtiden får fire svømmebaner til motionssvømning i bassinets ene langside. På den anden langside etableres en vandforhindringsbane, klatrevæg, løbebane og rutsjebane. Bassinet får en adgangsrampe, der gør det nemmere for gangbesværede at deltage i den udendørs badning. Ved den dybe ende opføres et nyt udspringstårn i træ, og det bliver nemmere for dykkere at træne i bassinet via adgang til vandet fra nye platforme og ramper.

Nyt børnebassin, terrasse og taghave
Ved siden af det store bassin anlægges et nyt børnebassin med rutsjebane, men også med plads til stille og rolig vandleg for de mindste. Den sidste sø kaldet skimmersøen bliver brugt til at rense vandet for skadelige bakterier, pollen, blade og så videre. Skimmersøen er ikke kun en teknisk installation, men bliver også et rekreativt område, da badegæsterne kan gå ud i den på trædesten og opleve planterne og biologien i søen helt tæt på.

Rundt om de tre bassiner får brugerne af svømmesøen mulighed for at opholde sig på en 770 m² stor terrasse. Terrassen bliver opført i forskellige niveauer med podier, siddepladser og trappeanlæg, der også kan bruges som opholdsområder. Der bliver mulighed for at dyrke simpel styrketræning på den store terrasse, der også får en udendørs sauna og et bålsted. Fra terrassen er der adgang til to øvrige opholdsområder - en 105 m² stor tagterrasse og en 30 m² stor taghave.

Svømmesøen vil være åben hele året, så den kan bruges til vinterbadning og andre former for vinteraktiviteter på anlægget ud fra badegæsternes egne ønsker.

Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 3 mio. kr. I alt vil det koste 8 mio. kr. at etablere svømmesøen i Skjern. Projektet er tegnet i samarbejde mellem arkitektvirksomhederne KLAR fra København og aarhusianske KRADS.

Kirsten Dalgaard Ostersen, formand for støttegruppen Skjern Friluftsbad og Svømmeklub, siger om projektet:

"Siden Skjern Friluftsbad og Svømmeklub overtog det gamle friluftsbad i 2009, har det været svært at finansiere renoveringen af de eksisterende tekniske installationer og anlæg bl.a. på grund af miljøkravene til kloranlæg. Sammen med Lokale- og Anlægsfonden valgte vi i stedet at prøve noget helt nyt i Danmark: Nemlig at etablere den første offentligt tilgængelige svømmesø med biologisk rensning. Vi tror, at svømmesøen vil blive et stort aktiv - ikke kun for vores svømmeklub, men også for skolerne, idrætsforeningerne, turister og alle andre i Skjern og omegn, der har lyst til en svømmetur i rent vand. Ved siden af bassinerne ligger "Plænen", et grønt område som kan blive til glæde for alle - børn, voksne og ældre - der ønsker at udfolde sig fysisk. På plænen har vi desuden nogle fremtidsplaner om etablering af en musik- og friluftsscene, når badet er færdigt, som kan forene "vand og kultur"."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Svømmesøen i Skjern er både renere og billigere end almindelige friluftsbade - og byder samtidig på flere aktivitetsmuligheder. Denne kombination af aktiviteter, arkitektur og moderne naturlig vandrensning kan være med til at genskabe hele traditionen for friluftsbade i Danmark, som er truet på livet af dårlig økonomi på grund af dyre rensningsanlæg og manglende muligheder for aktiviteter både i svømmebassinerne og de omkringliggende arealer."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Kirsten Dalgaard Ostersen, støttegruppen Skjern Friluftsbad og Svømmeklub, 4043 4302
Leif Thyssen, formand for Skjern Friluftsbad og Svømmeklub, 23371864

For illustrationer i høj opløsning fra arkitektvirksomhederne KLAR og KRADS

Ved problemer med download kontakt kommunikationskonsulent Lars Hjorth Bærentzen, Lokale- og Anlægsfonden, på e-mail lhb@loa-fonden.dk

Illustration 1

Illustration 2

Illustration 3

 

Lokale- og Anlægsfonden har foretaget en regional fordeling af den landsdækkende undersøgelse af, hvad de mange skolebygninger, der lukkes i 2011, skal bruges til. Da mange skoler risikerer at stå tomme, hvis de lukkes eller sættes til salg uden potentielle købere, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til i stedet at tænke kreativt omkring ny brug af bygningerne.

14 af Region Syddanmarks 22 kommuner har politisk besluttet at lukke 52 folkeskoler i 2011. Det viser en undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden. Da mange kommuner ikke aner, hvad de skal stille op med de lukkede skolebygninger, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til at tænke kreativt og gøre tomme skolebygninger til nye samlingssteder for lokalområderne.

Lokale- og Anlægsfonden har fået svar fra samtlige Region Syddanmarks kommuner i en undersøgelse af hvor mange folkeskoler, det er politisk besluttet at lukke i 2011. Resultatet er, at 14 kommuner skal lukke 52 folkeskoler. I mange tilfælde ved kommunerne ikke, hvad der skal ske med de tidligere skolebygninger.

22 folkeskoler bliver lukket en gang for alle, uden at det vides, om de skal overgå til andet formål, sælges eller bare stå tomme. Dertil kommer 8 skoler, der bliver sat til salg, men uden at det nødvendigvis vides, om der er nogen potentielle købere til de ofte store bygninger. Enkelte skoler forventes revet ned efter et eventuelt salg.

Mange steder kommer der til at stå tomme skolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. Da mange af skolebygningerne ligger centralt placeret i mindre byer, vil tomme skolebygninger sætte et tydeligt og trist præg på dagligdagen for mange lokalområder. Mange steder er folkeskolerne mere end skoler - det er også et samlingssted om aftenen for en række aktiviteter inden for idræt og foreningsliv.

Lokale- og Anlægsfonden er derfor interesseret i at indgå i et par samarbejder på landsplan om eksempelprojekter med kommuner, der tør prøve nytænkende løsninger for nedlagte skolebygninger frem for at lukke og låse dørene for altid.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om skolebygningernes fremtid:

"Undersøgelsen viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Derfor bliver de mange steder sat til salg med stor risiko for at stå tomme i mange år. En alternativ mulighed er at nytænke brugen af de store bygningsmasser. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger - eller dele af dem - til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter."

Regionalt resultat af undersøgelsen for Region Syddanmark
22 kommuner i alt / 14 kommuner skal lukke skoler

52 skoler lukkes

22 skoler findes der ingen planer for
8 skoler skal sælges
10 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
7 skoler bliver til børneinstitutioner
3 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
2 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Læs mere om undersøgelsen i Lokale- og Anlægsfondens magasin Tribune 15

Om undersøgelsen
Lokale- og Anlægsfonden har fra 1. marts til 15. april 2011 spurgt samtlige landets kommuner om hvor mange folkeskoler, det politisk er besluttet at lukke i 2011, og hvad skolebygningerne i stedet skal bruges til. Alle 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. 39 kommuner skal lukke i alt 121 folkeskoler. Enkelte skoler medtaget i besvarelserne er besluttet lukket, men lukkes først som undervisningssted i 2012. Folkeskoleenheder, der bliver lagt ind under andre skoler, tæller ikke med, hvis der fortsat bliver undervist i skolebygningerne. Kun bygninger, der reelt bliver lukket som folkeskoler, er regnet med i undersøgelsen.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Landsresultat af undersøgelsen
98 kommuner / 39 kommuner skal lukke skoler

121 folkeskoler lukkes

44 skoler findes der ingen planer for
28 skoler skal sælges
18 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
13 skoler bliver til børneinstitutioner
11 skoler bliver til privat- eller friskoler
4 skoler skal bruges som kulturhuse og lignende
3 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Hovedstaden
29 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

11 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
1 skole skal bruges som kulturhus og lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Sjælland
17 kommuner i alt / 5 kommuner skal lukke folkeskoler

14 skoler lukkes

8 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til privat- eller friskoler
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler bliver til idræt

Region Nordjylland
11 kommuner i alt / 6 kommuner skal lukke folkeskoler

32 skoler lukkes

6 skoler findes der ingen planer for
9 skoler skal sælges
1 skole skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
5 skoler bliver til børneinstitutioner
7 skoler bliver til privat- eller friskoler
3 skoler skal bruges som kulturhuse eller lignende
1 skole bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Midtjylland
19 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

12 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
3 skoler skal sælges
3 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
1 skole bliver til børneinstitution
1 skole bliver til privat- eller friskole
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Lokale- og Anlægsfonden har foretaget en regional fordeling af den landsdækkende undersøgelse af, hvad de mange skolebygninger, der lukkes i 2011, skal bruges til. Da mange skoler risikerer at stå tomme, hvis de lukkes eller sættes til salg uden potentielle købere, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til i stedet at tænke kreativt omkring ny brug af bygningerne.

7 af Region Midtjyllands 19 kommuner har politisk besluttet at lukke 12 folkeskoler i 2011. Det viser en undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden. Da mange kommuner ikke aner, hvad de skal stille op med de lukkede skolebygninger, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til at tænke kreativt og gøre tomme skolebygninger til nye samlingssteder for lokalområderne.

Lokale- og Anlægsfonden har fået svar fra samtlige Region Midtjyllands kommuner i en undersøgelse af hvor mange folkeskoler, det er politisk besluttet at lukke i 2011. Resultatet er, at 7 kommuner skal lukke 12 folkeskoler. I mange tilfælde ved kommunerne ikke, hvad der skal ske med de tidligere skolebygninger.

4 folkeskoler bliver lukket en gang for alle, uden at det vides, om de skal overgå til andet formål, sælges eller bare stå tomme. Dertil kommer 3 skoler, der bliver sat til salg, men uden at det nødvendigvis vides, om der er nogen potentielle købere til de ofte store bygninger.

Det betyder, at der mange steder kommer til at stå tomme skolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. Da mange af skolebygningerne ligger centralt placeret i mindre byer, vil tomme skolebygninger sætte et tydeligt og trist præg på dagligdagen for mange lokalområder. Mange steder er folkeskolerne mere end skoler - det er også et samlingssted om aftenen for en række aktiviteter inden for idræt og foreningsliv.

Lokale- og Anlægsfonden er derfor interesseret i at indgå i et par samarbejder på landsplan om eksempelprojekter med kommuner, der tør prøve nytænkende løsninger for nedlagte skolebygninger frem for at lukke og låse dørene for altid.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om skolebygningernes fremtid:

"Undersøgelsen viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Derfor bliver de mange steder sat til salg med stor risiko for at stå tomme i mange år. En alternativ mulighed er at nytænke brugen af de store bygningsmasser. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger - eller dele af dem - til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter."

Regionalt resultat af undersøgelsen for Region Midtjylland
19 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

12 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
3 skoler skal sælges
3 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
1 skole bliver til børneinstitution
1 skole bliver til privat- eller friskole
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Læs mere om undersøgelsen i Lokale- og Anlægsfondens magasin Tribune 15

Om undersøgelsen
Lokale- og Anlægsfonden har fra 1. marts til 15. april 2011 spurgt samtlige landets kommuner om hvor mange folkeskoler, det politisk er besluttet at lukke i 2011, og hvad skolebygningerne i stedet skal bruges til. Alle 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. 39 kommuner skal lukke i alt 121 folkeskoler. Enkelte skoler medtaget i besvarelserne er besluttet lukket, men lukkes først som undervisningssted i 2012. Folkeskoleenheder, der bliver lagt ind under andre skoler, tæller ikke med, hvis der fortsat bliver undervist i skolebygningerne. Kun bygninger, der reelt bliver lukket som folkeskoler, er regnet med i undersøgelsen.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Landsresultat af undersøgelsen
98 kommuner i alt / 39 kommuner skal lukke skoler

121 folkeskoler lukkes

44 skoler findes der ingen planer for
28 skoler skal sælges
18 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
13 skoler bliver til børneinstitutioner
11 skoler bliver til privat- eller friskoler
4 skoler skal bruges som kulturhuse og lignende
3 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Hovedstaden
29 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

11 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
1 skole skal bruges som kulturhus og lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Sjælland
17 kommuner i alt / 5 kommuner skal lukke folkeskoler

14 skoler lukkes

8 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til privat- eller friskoler
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler bliver til idræt

Region Nordjylland
11 kommuner i alt/ 6 kommuner skal lukke folkeskoler

32 skoler lukkes

6 skoler findes der ingen planer for
9 skoler skal sælges
1 skole skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
5 skoler bliver til børneinstitutioner
7 skoler bliver til privat- eller friskoler
3 skoler skal bruges som kulturhuse eller lignende
1 skole bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Syddanmark
22 kommuner i alt / 14 kommuner skal lukke skoler

52 skoler lukkes

22 skoler findes der ingen planer for
8 skoler skal sælges
10 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
7 skoler bliver til børneinstitutioner
3 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
2 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Lokale- og Anlægsfonden har foretaget en regional fordeling af den landsdækkende undersøgelse af, hvad de mange skolebygninger, der lukkes i 2011, skal bruges til. Da mange skoler risikerer at stå tomme, hvis de lukkes eller sættes til salg uden potentielle købere, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til i stedet at tænke kreativt omkring ny brug af bygningerne.

6 af Region Nordjyllands 11 kommuner har politisk besluttet at lukke 32 folkeskoler i 2011. Det viser en undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden. Da mange kommuner ikke aner, hvad de skal stille op med de lukkede skolebygninger, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til at tænke kreativt og gøre tomme skolebygninger til nye samlingssteder for lokalområderne.

Lokale- og Anlægsfonden har fået svar fra samtlige Region Nordjyllands kommuner i en undersøgelse af hvor mange folkeskoler, det er politisk besluttet at lukke i 2011. Resultatet er, at 6 kommuner skal lukke 32 folkeskoler. I mange tilfælde ved kommunerne ikke, hvad der skal ske med de tidligere skolebygninger.

6 folkeskoler bliver lukket en gang for alle, uden at det vides, om de skal overgå til andet formål, sælges eller bare stå tomme. Dertil kommer 9 skoler, der bliver sat til salg, men uden at det nødvendigvis vides, om der er nogen potentielle købere til de ofte store bygninger.

Det betyder, at der mange steder kommer til at stå tomme skolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. Da mange af skolebygningerne ligger centralt placeret i mindre byer, vil tomme skolebygninger sætte et tydeligt og trist præg på dagligdagen for mange lokalområder. Mange steder er folkeskolerne mere end skoler - det er også et samlingssted om aftenen for en række aktiviteter inden for idræt og foreningsliv.

Lokale- og Anlægsfonden er derfor interesseret i at indgå i et par samarbejder på landsplan om eksempelprojekter med kommuner, der tør prøve nytænkende løsninger for nedlagte skolebygninger frem for at lukke og låse dørene for altid.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om skolebygningernes fremtid:

"Undersøgelsen viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Derfor bliver de mange steder sat til salg med stor risiko for at stå tomme i mange år. En alternativ mulighed er at nytænke brugen af de store bygningsmasser. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger - eller dele af dem - til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter."

Regionalt resultat af undersøgelsen for Region Nordjylland
11 kommuner i alt / 6 kommuner skal lukke folkeskoler

32 skoler lukkes

6 skoler findes der ingen planer for
9 skoler skal sælges
1 skole skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
5 skoler bliver til børneinstitutioner
7 skoler bliver til privat- eller friskoler
3 skoler skal bruges som kulturhuse eller lignende
1 skole bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Læs mere om undersøgelsen i Lokale- og Anlægsfondens magasin Tribune 15

Om undersøgelsen
Lokale- og Anlægsfonden har fra 1. marts til 15. april 2011 spurgt samtlige landets kommuner om hvor mange folkeskoler, det politisk er besluttet at lukke i 2011, og hvad skolebygningerne i stedet skal bruges til. Alle 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. 39 kommuner skal lukke i alt 121 folkeskoler. Enkelte skoler medtaget i besvarelserne er besluttet lukket, men lukkes først som undervisningssted i 2012. Folkeskoleenheder, der bliver lagt ind under andre skoler, tæller ikke med, hvis der fortsat bliver undervist i skolebygningerne. Kun bygninger, der reelt bliver lukket som folkeskoler, er regnet med i undersøgelsen.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Landsresultat af undersøgelsen
98 kommuner i alt / 39 kommuner skal lukke skoler

121 folkeskoler lukkes

44 skoler findes der ingen planer for
28 skoler skal sælges
18 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
13 skoler bliver til børneinstitutioner
11 skoler bliver til privat- eller friskoler
4 skoler skal bruges som kulturhuse og lignende
3 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Hovedstaden
29 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler
11 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
1 skole skal bruges som kulturhus og lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Sjælland
17 kommuner  i alt / 5 kommuner skal lukke folkeskoler

14 skoler lukkes

8 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til privat- eller friskoler
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler bliver til idræt

Region Midtjylland
19 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

12 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
3 skoler skal sælges
3 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
1 skole bliver til børneinstitution
1 skole bliver til privat- eller friskole
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Syddanmark
22 kommuner i alt / 14 kommuner skal lukke skoler

52 skoler lukkes
22 skoler findes der ingen planer for
8 skoler skal sælges
10 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
7 skoler bliver til børneinstitutioner
3 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
2 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Lokale- og Anlægsfonden har foretaget en regional fordeling af den landsdækkende undersøgelse af, hvad de mange skolebygninger, der lukkes i 2011, skal bruges til. Da mange skoler risikerer at stå tomme, hvis de lukkes eller sættes til salg uden potentielle købere, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til i stedet at tænke kreativt omkring ny brug af bygningerne.

Fem af Region Sjællands 17 kommuner har politisk besluttet at lukke 14 folkeskoler i 2011. Det viser en undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden. Da mange kommuner ikke aner, hvad de skal stille op med de lukkede skolebygninger, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til at tænke kreativt og gøre tomme skolebygninger til nye samlingssteder for lokalområderne.

Lokale- og Anlægsfonden har fået svar fra samtlige Region Sjællands kommuner i en undersøgelse af hvor mange folkeskoler, det er politisk besluttet at lukke i 2011. Resultatet er, at 5 kommuner skal lukke 14 folkeskoler. I næsten samtlige tilfælde ved kommunerne ikke, hvad der skal ske med de tidligere skolebygninger.
8 folkeskoler bliver lukket en gang for alle, uden at det vides, om de skal overgå til andet formål, sælges eller bare stå tomme. Dertil kommer 4 skoler, der bliver sat til salg, men uden at det nødvendigvis vides, om der er nogen potentielle købere til de ofte store bygninger.

Det betyder, at der mange steder kommer til at stå tomme skolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. Da mange af skolebygningerne ligger centralt placeret i mindre byer, vil tomme skolebygninger sætte et tydeligt og trist præg på dagligdagen for mange lokalområder. Mange steder er folkeskolerne mere end skoler - det er også et samlingssted om aftenen for en række aktiviteter inden for idræt og foreningsliv.

Lokale- og Anlægsfonden er derfor interesseret i at indgå i et par samarbejder på landsplan om eksempelprojekter med kommuner, der tør prøve nytænkende løsninger for nedlagte skolebygninger frem for at lukke og låse dørene for altid.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om skolebygningernes fremtid:

"Undersøgelsen viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Derfor bliver de mange steder sat til salg med stor risiko for at stå tomme i mange år. En alternativ mulighed er at nytænke brugen af de store bygningsmasser. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger - eller dele af dem - til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter."

Regionalt resultat af undersøgelsen for Region Sjælland
17 kommuner i alt / 5 kommuner skal lukke folkeskoler

14 skoler lukkes

8 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til privat- eller friskoler
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler bliver til idræt

Læs mere om undersøgelsen i Lokale- og Anlægsfondens magasin Tribune 15

Om undersøgelsen
Lokale- og Anlægsfonden har fra 1. marts til 15. april 2011 spurgt samtlige landets kommuner om hvor mange folkeskoler, det politisk er besluttet at lukke i 2011, og hvad skolebygningerne i stedet skal bruges til. Alle 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. 39 kommuner skal lukke i alt 121 folkeskoler. Enkelte skoler medtaget i besvarelserne er besluttet lukket, men lukkes først som undervisningssted i 2012. Folkeskoleenheder, der bliver lagt ind under andre skoler, tæller ikke med, hvis der fortsat bliver undervist i skolebygningerne. Kun bygninger, der reelt bliver lukket som folkeskoler, er regnet med i undersøgelsen.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Landsresultat af undersøgelsen
98 kommuner i alt / 39 kommuner skal lukke skoler

121 folkeskoler lukkes

44 skoler findes der ingen planer for
28 skoler skal sælges
18 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
13 skoler bliver til børneinstitutioner
11 skoler bliver til privat- eller friskoler
4 skoler skal bruges som kulturhuse og lignende
3 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Hovedstaden
29 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

11 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
1 skole skal bruges som kulturhus og lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Nordjylland
11 kommuner i alt / 6 kommuner skal lukke folkeskoler

32 skoler lukkes

6 skoler findes der ingen planer for
9 skoler skal sælges
1 skole skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
5 skoler bliver til børneinstitutioner
7 skoler bliver til privat- eller friskoler
3 skoler skal bruges som kulturhuse eller lignende
1 skole bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Midtjylland
19 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

12 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
3 skoler skal sælges
3 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
1 skole bliver til børneinstitution
1 skole bliver til privat- eller friskole
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Syddanmark
22 kommuner i alt / 14 kommuner skal lukke skoler

52 skoler lukkes

22 skoler findes der ingen planer for
8 skoler skal sælges
10 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
7 skoler bliver til børneinstitutioner
3 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
2 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Lokale- og Anlægsfonden har foretaget en regional fordeling af den landsdækkende undersøgelse af, hvad de mange skolebygninger, der lukkes i 2011, skal bruges til. Da mange skoler risikerer at stå tomme, hvis de lukkes eller sættes til salg uden potentielle købere, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til i stedet at tænke kreativt omkring ny brug af bygningerne.

7 af Region Hovedstadens 29 kommuner har politisk besluttet at lukke 11 folkeskoler i 2011. Det viser en undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden. Da mange kommuner ikke aner, hvad de skal stille op med de lukkede skolebygninger, opfordrer Lokale- og Anlægsfonden kommunerne til at tænke kreativt og gøre tomme skolebygninger til nye samlingssteder for lokalområderne.

Lokale- og Anlægsfonden har fået svar fra samtlige Region Hovedstadens kommuner i en undersøgelse af hvor mange folkeskoler, det er politisk besluttet at lukke i 2011. Resultatet er, at 7 kommuner skal lukke 11 folkeskoler. I mere end halvdelen af tilfældene ved kommunerne ikke, hvad der skal ske med de tidligere skolebygninger.
4 folkeskoler bliver lukket en gang for alle, uden at det vides, om de skal overgå til andet formål, sælges eller bare stå tomme. Dertil kommer 4 skoler, der bliver sat til salg, men uden at det nødvendigvis vides, om der er nogen potentielle købere til de ofte store bygninger.

Det betyder, at der mange steder kommer til at stå tomme skolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. Tomme skolebygninger kan sætte et tydeligt og trist præg på dagligdagen for mange lokalområder. Mange steder er folkeskolerne mere end skoler - det er også et samlingssted om aftenen for en række aktiviteter inden for idræt og foreningsliv.

Lokale- og Anlægsfonden er derfor interesseret i at indgå i et par samarbejder på landsplan om eksempelprojekter med kommuner, der tør prøve nytænkende løsninger for nedlagte skolebygninger frem for at lukke og låse dørene for altid.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om skolebygningernes fremtid:

"Undersøgelsen viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Derfor bliver de mange steder sat til salg med stor risiko for at stå tomme i mange år. En alternativ mulighed er at nytænke brugen af de store bygningsmasser. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger - eller dele af dem - til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter."

Regionalt resultat af undersøgelsen for Region Hovedstaden
29 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler
11 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
1 skole skal bruges som kulturhus og lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Læs mere om undersøgelsen i Lokale- og Anlægsfondens magasin Tribune 15

Om undersøgelsen
Lokale- og Anlægsfonden har fra 1. marts til 15. april 2011 spurgt samtlige landets kommuner om hvor mange folkeskoler, det politisk er besluttet at lukke i 2011, og hvad skolebygningerne i stedet skal bruges til. Alle 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. 39 kommuner skal lukke i alt 121 folkeskoler. Enkelte skoler medtaget i besvarelserne er besluttet lukket, men lukkes først som undervisningssted i 2012. Folkeskoleenheder, der bliver lagt ind under andre skoler, tæller ikke med, hvis der fortsat bliver undervist i skolebygningerne. Kun bygninger, der reelt bliver lukket som folkeskoler, er regnet med i undersøgelsen.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Landsresultat af undersøgelsen
98 kommuner i alt / 39 kommuner skal lukke folkeskoler

121 folkeskoler lukkes

44 skoler findes der ingen planer for
28 skoler skal sælges
18 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
13 skoler bliver til børneinstitutioner
11 skoler bliver til privat- eller friskoler
4 skoler skal bruges som kulturhuse og lignende
3 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Sjælland
17 kommuner i alt / 5 kommuner skal lukke folkeskoler

14 skoler lukkes

8 skoler findes der ingen planer for
4 skoler skal sælges
2 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
0 skoler bliver til børneinstitutioner
0 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til privat- eller friskoler
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler bliver til idræt

Region Nordjylland
11 kommuner i alt  / 6 kommuner skal lukke folkeskoler
32 skoler lukkes

6 skoler findes der ingen planer for
9 skoler skal sælges
1 skole skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
5 skoler bliver til børneinstitutioner
7 skoler bliver til privat- eller friskoler
3 skoler skal bruges som kulturhuse eller lignende
1 skole bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Midtjylland
19 kommuner i alt / 7 kommuner skal lukke folkeskoler

12 skoler lukkes

4 skoler findes der ingen planer for
3 skoler skal sælges
3 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
1 skole bliver til børneinstitution
1 skole bliver til privat- eller friskole
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
0 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Region Syddanmark
22 kommuner i alt / 14 kommuner skal lukke skoler

52 skoler lukkes

22 skoler findes der ingen planer for
8 skoler skal sælges
10 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver eller nedrives
7 skoler bliver til børneinstitutioner
3 skoler bliver til privat- eller friskoler
0 skoler skal bruges til kulturhuse eller lignende
2 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Lokale-og Anlægsfonden har medvirket til udviklingen af det kommende havnebad og blå støttepunkt i Faaborg Havn. Fonden har nu også givet en bevilling til projektet på 3,5 mio. kr. og sikrer dermed realiseringen af hele projektet inklusiv blåt støttepunkt med de sidste nødvendige støttekroner.



Der er tale om et unikt havnebad, der i modsætning til landets andre havnebade åbner sig mod havet og dermed bliver et blåt støttepunkt for en række af vandets idrætsgrene. Havnebadet kan arkitektonisk ses som en nyfortolkning af den klassiske badebro indpasset i Faaborgs eksisterende kajanlæg ved industri- og lystbådehavnen.

Havnebadet får en meget bred brugergruppe og er åbent hele året rundt, så vinterbadere også kan få glæde af det. De almindelige badegæster får mulighed for svømning i havet og i mindre lukkede bassiner og afslapning ved vandlegepladsen. Men samtidig formår havnebadet at træde i karakter som støttepunkt for havsportsudøvere som fx kajakroere og dykkere.



Havnebadets broanlæg begynder på land og fortsætter derfra ud i vandet, hvor det fordeler sig i et fingerlignende system af broer. Langeliniebroen, børnebroen med de beskyttede bassiner, udspringsbroen og både- og kajakbroen.

Støttepunktsfunktionerne placeres flere steder i broanlægget. Inde på landsiden etableres depoter og opbevaring af fx kajakker samt mulighed for ophold i et delvist opvarmet værested. I værestedet kommer der værksted, køkkenfaciliteter, omklædning og et kajakhotel. Værestedet vil blive tilgængeligt for turister, selvorganiserede og aktive i foreninger.
Lidt længere ude på selve broanlægget opføres sauna og omklædningsfaciliteter, så man hurtigt kan få varmen og tørt tøj på efter en tur på - eller i - havet.



Havnebadets samlede areal bliver på 2.200 m². Det opvarmede værested på landsiden bliver på 125 m². Dertil kommer et uopvarmet værested og depot på 80 m² og yderligere 120 m² opbevaringsareal. Sauna og omklædning bliver på 40 m². Den blå støttepunktsfunktion bliver etableret på en måde, så det kan udvides yderligere, hvis der viser sig behov for det, når anlægget er taget i brug.

Havnebad og støttepunkt forventes indviet til sommersæsonen 2012. Arkitekten bag havnebad og støttepunkt blev tidligere på året udvalgt efter en arkitektkonkurrence. Vinderen blev JDS Architects sammen med KLAR, Sloth Møller, Esbensen og Creo Arkitekter.

I alt koster projektet 15,8 mio. kr. at opføre. Faaborg-Midtfyn Kommune støtter med 5 mio. kr., Lokale- og Anlægsfonden har netop bevilget 3,5 mio. kr. Realdania støtter byggeriet med 7,3 mio. kr. og har yderligere støttet projektudviklingen af havnebadet og en arkitektkonkurrence.

Hans Jørgensen, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, siger om projektet:

"Det glæder mig, at Lokale- og Anlægsfonden har valgt at støtte projektet økonomisk og dermed sikrer realiseringen af det kommende havnebad og blå støttepunkt i Faaborg Havn. Det bliver Faaborgs nye friluftssamlingssted og også et sted, som vil tiltrække friluftsfolk fra hele landet."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Der er tale om en enestående kombination af havnebad og støttepunkt for havets blå ruter. Havnebadet åbner sig mod fjorden og inviterer nye brugergrupper, der ikke ses på andre havnebade i landet. Derfor har Lokale- og Anlægsfonden valgt at støtte projektet, da der er tale om et unikt eksempelprojekt for andre, der overvejer at etablere et havnebad med blåt støttepunkt."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Mai-Britt Helle Jensen, afdelingsleder i Plan, udvikling og fritid, Faaborg-Midtfyn Kommune, 7253 2014

Download illustrationer i højopløsning fra JDS Architects

Illustration 1

Illustration 2

Illustration 3

En DDS-spejdergruppe i Frederiksberg udvikler sammen med Lokale- og Anlægsfonden et eksempel på en spejderhytte, der også kan benyttes af fx løbere, cyklister og rollespillere. Spejderhytten vil sætte nye standarder for funktionel og arkitektonisk kvalitet i friluftsbyggerier.

DDS Søndermark Gruppe henvendte sig i 2008 til Lokale- og Anlægsfonden med en ansøgning om støtte til en ny spejderhytte på kanten til Søndermarken - det berømte stykke natur midt i storbyen. Søndermark Gruppe har i dag to meget nedslidte hytter, som kræver mange både fysiske og økonomiske kræfter at vedligeholde. Kræfter, som burde gå til kerneaktiviteterne for en spejdergruppe som fx samværet i naturen. På trods af de triste rammer har spejdergruppen formået at vokse i medlemstal i de senere år og rummer i dag 110 aktive byspejdere.

Lokale- og Anlægsfonden har i en årrække arbejdet på at udvikle både den funktionelle og den arkitektoniske kvalitet af spejderhytter og friluftsbyggerier. En afgørende tanke for Fonden er, at spejderhytter ofte kan rumme meget mere end spejderliv. Det er godt beliggende bygninger med mulighed for at rumme en række andre aktiviteter i naturområderne de dage og aftener, hvor spejderne ikke bruger stedet. Arealerne uden om spejderbyggerierne kan også med fordel "holdes aktive" ved at gøre dem offentligt tilgængelige og invitere alle til at benytte dem, når de har lyst.

Spejderhytte med omklædningsrum til løbere
Det er netop dette, som bliver fremtiden for Frederiksberg-spejderne. Den nye spejderhytte opføres i beton, træ og glas. Den kommer til at bestå af to bygninger, der sammenkobles af en overdækket terrasse i 1. sals højde. Den ene bygning på 276 m², der opføres med store glaspartier og udsigt til Søndermarken, får bl.a. køkken, caféområde og forsamlingsrum og aktivitetsrum, der vil være glimrende til fx yoga og gymnastik. Den anden bygning på 178 m² kommer til at indeholde værksted og omklædningsrum, som kan benyttes af de løbere, der ofte tager en eller flere ture rundt om Søndermarken. Bygningen får en række mindre rum samt et loungeområde og overnatningsmuligheder. Omkring bygningen etableres udeværksted og udekøkken.

Mellem de to bygninger etableres en 270 m² stor aflukket terrasse kaldet basecampen. Dele af basecampen bliver overdækket. Den bliver udstyret med værestedsmøbler, bålplads og en hemmelig udgang til Søndermarken i form af et langt trædæk, der bugter sig fra basecampen og ind i skrænten til Søndermarken.

Alle er velkomne på lege- og aktivitetspladsen
Omkring spejderhytten bliver der anlagt en lege- og aktivitetsplads, der er åben mod gaden, og hvor forbipasserende er velkomne til at komme ind og benytte grillpladsen, aktivitetsmulighederne eller tage en pause i naturlige omgivelser få skridt fra byens larm. Spejderhytten ligger samtidig tæt op af de mange nye aktivitetsområder, som projektet "Liv & Lys i Søndermarken" byder på fra efteråret 2011.

Blandt de nye brugergrupper til spejderhytten finder man løbere både i klubber og de selvorganiserede, rollespillere, alle med interesse for naturen i det bynære miljø, aftenskoler, gymnastik, skoler og institutioner.

Spejderhytten er tegnet af Sophus Søbye Arkitekter, der bl.a. tidligere har tegnet en prisvindende spejderhytte i Hindemosen i udkanten af Odense. Projektet koster i alt 9,5 mio. kr. at opføre. Frederiksberg Kommune støtter projektet med 4 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 2 mio. kr.

Jesper Kløve, formand for Søndermark Gruppe, Det Danske Spejderkorps, siger om projektet:

"Vi er nu kommet meget tættere på at kunne realisere vores drøm om en ny og meget integreret hytte som kan danne basis for et aktivt spejder- og friluftsliv ved Søndermarken. Vi håber at skabe nogle nye rammer, som kan tage spejderarbejdet mod nye højder, og samtidig sikre en høj grad af integration med andre brugergrupper i lokalområdet. Vi er ekstremt glade for den meget positive opbakning som vi har fået fra Frederiksberg Kommune og Lokale- og Anlægsfonden."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Det er et spændende projekt, hvor byspejderbegrebet udfoldes på en ny måde med en moderne og flerfunktionel spejderhytte på kanten af både storby og parkområde. Det er et projekt, hvor spejderne fra DDS Søndermark Gruppe vælger at henvende sig til og inkludere en lang række andre brugere i stedet for som mange foreninger at lukke sig om sig selv og deres bygning. Den nye spejderhytte bliver et aktiv, som kommer hele lokalområdet til gode."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Jesper Kløve, formand, Søndermark Gruppe, Det Danske Spejderkorps 3075 6872

Download illustrationer i højopløsning fra Sophus Søbye Arkitekter

Illustration 1

Illustration 2

Illustration view

Tennisanlæg over hele verden har set ens ud siden de første tennisklubber blev stiftet for mere end 130 år siden. Rækker af tennisbaner, et lille klubhus og måske en enkelt slagvæg har været nok, men på Tåsinge i Svendborg Kommune opføres verdens første tennisanlæg, der inkluderer en række andre slagboldspil og samtidig kan blive et rekreativt udflugtsmål.

Tåsinge Tennis Klub er en nystartet forening, der har tilbragt de første par leveår med at låne Svendborg Kommunes baner. Men ambitionen om noget mere har været der, siden klubben blev stiftet, og det er denne ambition, der har ført til, at Tåsinge Tennis Klub sammen med Lokale- og Anlægsfonden og Praksis Arkitekter udvikler en helt ny definition af, hvordan et træningsanlæg til tennis kan se ud.

Det nye tennisanlæg, kaldet Tåsinge Tennis Park, får kun to almindelige tennisbaner med grusunderlag. Banerne får opsætningsmulighed til videokamera, så træning og kampe kan optages og efterfølgende bruges til fejlretning. 

Når der kun er to egentlige tennisbaner, betyder det, at der bliver plads til en række andre beslægtede aktivitetsmuligheder inden for det, der kaldes slagboldspil. Det er aktiviteter som paddletennis, shorttennis, speedtennis, beachtennis, speedminton og udendørs bordtennis. Oveni bliver der mulighed for at dyrke beachvolley, strandfodbold og klatring samt andre former for fysisk og motorisk træning.

Tennisparken får også en række grill- og bålpladser, opholdsområder og petanquebaner, så der er lagt op til rekreativt samvær på tennisanlægget for alle uanset alder og køn - og interesse for tennis eller ej. Tåsinge Tennis Klubs anlæg bliver en kombination af almindelig tennis og helt nye måder at træne spillet på for klubbens medlemmer og et aktivt udflugtsmål for alle, der har lyst til at komme forbi også uden klubmedlemskab.

Det nye tennisanlæg bliver opført på et område på 5.500 m² placeret tæt ved Tåsingehallen i Sundhøj.

I alt koster projektet 3,6 mio. kr. at opføre. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 1,5 mio. kr.

Steen Rasmussen, formand for Tåsinge Tennis Klub, siger om projektet:

"Vi mener, der mangler nogle aktiviteter til børn og voksne i sommerhalvåret, selv om der allerede eksisterer en tennisklub i Svendborg. Da vi ved, at nærhed og let tilgængelighed er af stor betydning - specielt for børn - besluttede vi at stifte en tennisklub. Med den udformning anlægget får, er vi overbeviste om, at det vil komme til at blive et samlingspunkt for mange, uanset alder. Anlægget vil også kunne være med til at genere mere liv i området sammen med de andre sportsgrene. Vi er også glade og stolte over at være med til at bygge tennisanlæg på en anden måde end den traditionelle."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Tennisanlægget på Tåsinge er næste skridt i Lokale- og Anlægsfondens indsats for at gøre de mere ensrettede specialanlæg mere tiltrækkende. Tidligere har vi udviklet fodboldeksperimentariet i Herning, og nu er turen kommet til tennis og Tåsinge. Der bliver tale om et tennisanlæg, der - så vidt jeg ved - er det første af sin slags i verden. Et anlæg, der udvider mulighederne for træning af tennis og slagboldspil, og som samtidig ændrer den typiske endimensionelle opfattelse af et tennisanlæg. Det kan nemlig også være et lokalt samlingssted, der inviterer alle indenfor til aktiviteter og ophold - også selv om de ikke er medlemmer af tennisklubben."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Steen Rasmussen, formand, Tåsinge Tennis Klub, telefon 60 73 20 13 / 62 54 14 10

Download illustration fra Praksis Arkitekter i højopløsning

Tåsinge Tennis Park

I fremtidens udvikling af nye bydele og boligområder vil rum til idræt og bevægelse være en naturlig ting at planlægge fra starten. Det er dog stadig en sjældenhed, men i Kildebjerg Ry i Skanderborg Kommune anlægges Pulsparken som noget af det første i området.

Kildebjerg Ry er et byudviklingsområde på ca. 160 ha. I løbet af de næste 10 til 20 år vil området blive til en ny bydel i Ry komplet med erhverv, boliger - og faciliteter til idræt, bevægelse og aktivt friluftsliv som en del af det udendørs bymiljø.

Fra starten har mulighederne for at dyrke fysisk aktivitet flere steder i området været en del af Kildebjerg Rys udviklingsstrategi møntet på at give området en særlig kvalitet og stærk profil som nyt boligområde. Lokale- og Anlægsfonden har i en periode rådgivet planlæggerne af Kildebjerg Ry om etableringen af udendørs rammer i bymiljøet til idræt og bevægelse og har efterfølgende valgt at støtte projektet økonomisk.

Pulsparken bliver et stort sammenhængende stisystem med fokus på idræt og bevægelse. Der er tale om design af stier i et netværk, der binder Kildebjerg Ry sammen med det eksisterende Ry og de omkringliggende skov- og naturområder. På stisystemet bliver der anlagt en fire km lang rute til rulleskøjteløbere og løbere. På to mindre strækninger bliver der etableret diodelys med "harefunktion", så løbere kan forsøge at holde trit med lyset, der bevæger sig mellem dioderne, eller forsøge at overhale lysets "hastighed". Der bliver også anlagt stier til ridning og vandreture.

Tre zoner til puls, leg og sanser
I tilknytning til stierne bliver der fire steder opført udendørs træningsredskaber samt tre aktivitetszoner kaldet pulszonen, legezonen og sansezonen.

Pulszonen får en asfaltbelagt udfordringsbane til BMX- og mountainbikecyklister og udstyres også med en række pukler, indadgående hældninger og løbebaner i farvet belægning, som alt sammen gør løbe- eller cykelturen sjovere og mere afvekslende. I pulszonen etableres der desuden mulighed for cykelreparation, lockers til overtøj og siddepladser.

I legezonen nær idrætshallen opføres forskellige træelementer, som kan bruges til at klatre, balancere eller gynge på. Det bliver også muligt at dyrke "outdoor fitness" i legezonen.

Den sidste zone kaldet sansezonen indrettes som et sted, hvor pulsen og roen kan sænke sig. På en ø i en nyanlagt sø etableres et område til udendørs yoga, pilates og meditation. Om vinteren kan vandet omkring øen bruges som skøjtebane.

Det er CEBRA Arkitekter, der har tegnet aktivitetszonerne. Dette er sket på baggrund af et idékatalog, som blev skabt af foreninger og borgere i Ry gennem en bevidst borgerinddragelsesproces gennem hele 2010. Stisystemet er designet af golfbanearkitekt Line Mortensen og landskabsarkitekt Bendt Nielsen. Kildebjerg Ry-området ejes af Skanderborg Kommune (50 procent) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (50 procent). Ligesom det er meget usædvanligt at huske områder til idræt og bevægelse, når nye bydele planlægges, så er der også fundet usædvanlige løsningsmodeller til driften af de tre aktivitetszoner i Pulsparken. Det er nemlig tre lokale virksomheder, der tager sig af det. Henholdsvis Rival, Pressalit og AKVA Waterbeds vil tage sig af almindelig ren- og vedligeholdelse af hver sin aktivitetszone.

I alt koster projektet 16,8 mio. kr. at opføre. Lokale- og Anlægsfonden støtter med 3 mio. kr. Kildebjerg Ry A/S betaler selv 12 mio. kr. til projektet.

Jørgen Gaarde, borgmester i Skanderborg Kommune, siger om projektet:

"Det er et meget spændende og visionært projekt, som vil få stor betydning for Kildebjerg Ry-området, ja for hele stationsbyen Ry. Hele det integrerede og oplyste stisystem gør det let og sikkert for folk at bevæge sig rundt, hvad enten man går, løber eller cykler, ja sågar rulleskøjteløbere er der tænkt på. Og med de tre aktivitetszoner integreret i stisystemet vil det blive meget spændende og afvekslende at motionere. At projektet så passer som fod i hose til Skanderborg Kommunes sundhedspolitik, tager vi kun som et ekstra plus. Skanderborg Kommune er meget glad for, at Lokale- og Anlægsfonden har valgt at støtte projektet og håber, det kan blive et projekt, som vil inspirere andre kommuner."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Der er i udviklingen af dette projekt tænkt mange nye tanker. Det er et af de første eksempler på, at udendørs rum til idræt og bevægelse er et vigtigt element helt fra starten af udvikling og planlægning af en ny bydel. Dermed sikres der rum til idræt og bevægelse, og det undgås, at planlæggerne på et senere tidspunkt alligevel skal forsøge at finde plads til aktiviteter, da det er et vigtigt element i fremtidens boligområder. Samtidig er der fundet nye løsninger på, hvordan lokale virksomheder og et lokalområde kan gå sammen i partnerskaber og skabe noget i fællesskab på idræts- og bevægelsesområdet."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Jens Mastrup, direktør, Kildebjerg Ry A/S, 3066 5172

Download illustrationer i højopløsning fra CEBRA Arkitekter

Pulszone

Legezone

Sansezone

Det er besluttet at lukke 121 folkeskolebygninger i 2011. Men der er ikke lagt planer for mere end halvdelen af bygningerne og dermed kan mange tidligere folkeskoler komme til at stå tomme. Lokale- og Anlægsfonden opfordrer kommunerne til at tænke kreativt og gøre tomme skolebygninger til nye samlingssteder for lokalområderne.

Lokale- og Anlægsfonden har fået svar fra samtlige landets kommuner i en undersøgelse af hvor mange folkeskoler, det er politisk besluttet at lukke i 2011. Resultatet er, at 39 kommuner skal lukke 121 folkeskoler. I mere end halvdelen af tilfældene ved kommunerne ikke, hvad der skal ske med de tidligere skolebygninger.

44 folkeskoler bliver lukket en gang for alle, uden at det vides, om de skal overgå til andet formål, sælges eller bare stå tomme. Dertil kommer 28 skoler, der bliver sat til salg, men uden at det særligt mange steder vides, om der er nogen potentielle købere til de ofte store bygninger.

Det betyder, at der mange steder kommer til at stå tomme skolebygninger, hvor der tidligere var liv og lys. Da mange af skolebygningerne ligger centralt placeret i mindre byer, vil tomme skolebygninger sætte et tydeligt og trist præg på dagligdagen for mange lokalområder. Mange steder er folkeskolerne mere end skoler - det er også et samlingssted om aftenen for en række aktiviteter inden for idræt og foreningsliv.

Lokale- og Anlægsfonden er derfor interesseret i at indgå i samarbejder med kommuner, der tør prøve nytænkende løsninger for nedlagte skolebygninger frem for at lukke og låse dørene for altid.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om skolebygningernes fremtid:

"Undersøgelsen viser, at der mange steder lukkes skoler uden, at der er lagt planer for bygningernes fremtidige brug. Derfor bliver de mange steder sat til salg med stor risiko for at stå tomme i mange år. En alternativ mulighed er at nytænke brugen af de store bygningsmasser. Kreative løsninger kan tages i brug og gøre tomme skolebygninger - eller dele af dem - til moderne samlingssteder for et bredt felt af et lokalområdes fritidsaktiviteter."

Et enkelt projekt er allerede på vej i Skagen, hvor en lukket skole omdannes til kulturhus for både lokale beboere og turister. Lokale- og Anlægsfonden kan derudover støtte et par eksempelprojekter yderligere, der med fokus på nytænkning og kvalitet formår at ændre tidligere folkeskolebygninger til nye formål inden for idræt, kultur og fritid.

Læs mere om undersøgelsen i Lokale- og Anlægsfondens magasin Tribune 15, der udkommer i dag.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Resultat af undersøgelsen
121 folkeskoler lukkes
44 skoler findes der ingen planer for
28 skoler skal sælges
18 skoler skal bruges til forskellige kommunale opgaver
13 skoler bliver til børneinstitutioner
11 skoler bliver til privat- eller friskoler
4 skoler skal bruges som kulturhuse og lignende
3 skoler bliver til administrationslokaler
0 skoler skal bruges til idræt

Om undersøgelsen
Lokale- og Anlægsfonden har fra 1. marts til 15. april 2011 spurgt samtlige landets kommuner om hvor mange folkeskoler, det politisk er besluttet at lukke i 2011, og hvad skolebygningerne i stedet skal bruges til. Alle 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. 39 kommuner skal lukke i alt 121 folkeskoler. Enkelte skoler medtaget i besvarelserne er besluttet lukket, men lukkes først som undervisningssted i 2012. Folkeskoleenheder, der bliver lagt ind under andre skoler, tæller ikke med, hvis der fortsat bliver undervist i skolebygningerne. Kun bygninger, der reelt bliver lukket som folkeskoler, er regnet med i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ I TRIBUNE 15



Tema om fremtidens friluftsbyggerier
Spejdernes huse og hytter kan meget mere end kun at være til spejdere. De kan være til glæde for alle, der holder af at færdes i naturen. Lokale- og Anlægsfonden arbejder på at udvide mulighederne for fælles brug af friluftsbyggerierne.

Læs temaet om fremtidens friluftsbyggerier

Friday Jam i StreetMekka
Tribune har været på besøg i streetkulturens københavnske højborg. En gang om måneden flokkes børn og unge til StreetMekkas åbne konkurrencer i streetbasket, streetdance, futsal og freestyle rap. Det sker, når der er Friday Jam i StreetMekka.

Læs artiklen om StreetMekka

Multibaner, playspots og næraktivitetsanlæg
Lokale- og Anlægsfonden har udviklet en række bud på, hvordan multibanen bliver til noget mere end en boldbane. Tribune præsenterer det første realiserede projekt - næraktivitetsanlægget i Skåde i Aarhus - samt de fem kommende Playspots i Region Syddanmark.

Læs artiklerne om næraktivitetsanlægget og de fem playspots

Sejlere og surfere i samme klubhus
Ho Bugt Sejklub i Esbjerg oplever en stor succes med et nyt klubhus, der har samlet sejlere og surfere i nye fælles omgivelser ved den populære strandpromenade i Hjerting Strand.

Læs reportagen fra Ho Bugt Sejlklub

Download hele Tribune 15

Det er gratis at abonnere på magasinet Tribune, der er landets eneste magasin om idræts-, kultur- og fritidsarkitektur. Send navn og adresse til fonden@loa-fonden.dk og bed om et abonnement på Tribune.

Derudover har Dorte Mandrup Arkitekter på idræts- og bevægelsesområdet tegnet Gersonshallen i Hellerup samt fælleshuset i Herstedlund i Albertslund Kommune. Arkitektetvirksomheden har også vist stor forståelse og indlevelse i børnenes verden med tegningerne til Børnekulturhuset Nicolai i Kolding og Amagers kommende børnekulturhus, der indvies senere i år.

Dorte Mandrup fra Dorte Mandrup Arkitekter, siger om prisen:
"Vi er superglade for at modtage Idrættens Arkitektpris, da det viser, at vi har været med til at ændre rammerne for idræt og bevægelse. Arkitektur til idræt, leg, krop og bevægelse handler om meget mere end at sætte tag over hovedet på nogle konkurrenceaktiviteter. Arkitekturen kan øge glæden ved bevægelse og inspirere både børn og voksne til helt nye måder at dyrke idræt, leg og samvær på. Det er det, vi forsøger, og vi er derfor meget stolte over at modtage denne pris fra Kulturministeriet."

Kulturminister Per Stig Møller om prisen:
"De arkitektoniske rammer for idræt og bevægelse er af væsentlig betydning - både for øje, sjæl og krop. Man får bedre "en smuk sjæl i et smukt legeme" i smukke omgivelser. Det markerer regeringen med Idrættens Arkitektpris, der præmierer en arkitekt eller arkitektvirksomhed for at tilføre idrætten nogle smukke, funktionelle rammer. Dagens prisvinder Dorthe Mandrup Arkitekter lever til fulde op til kriterierne ved at vise nye veje for arkitektur, der opfordrer til bevægelse og fysisk udfoldelse."

Det er kulturministerens håb, at Idrættens Arkitektpris kan bidrage til, at der i mange år fremover bliver opført visionært idrætsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet.

Priskomité
Priskomitéens formand er Natalie Mossin, formand for Akademisk Arkitektforening. Priskomitéen består derudover af repræsentanter fra Lokale- og Anlægsfonden, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Aarhus og Idrættens Fællesråd.

Lokale- og Anlægsfonden er udpeget som sekretariat for Idrættens Arkitektpris.

Tidligere vindere
De tidligere vindere af Idrættens Arkitektpris er BBP Arkitekter og Hasløv & Kjærsgaard.

Årets talentpris til tegninger af bokseklub på Nørrebro i København
Ved uddelingen af Idrættens Arkitektpris uddeles også en pris til årets talent blandt afgangsopgaver på landets fire arkitekt- og designuddannelser, hvor fokus har været på idræt og bevægelse. Prisen skal motivere endnu flere arkitektstuderende til at interesse sig for idrættens byggerier og udendørs faciliteter.

Årets talentpris går til Signe Vest for afgangsprojektet "En bokseklub på Nørrebro". Projektet tager udgangspunkt i de mange nye brugergrupper, der er i de senere år er blevet en del af boksning. Det er blevet en idræt for alle og der er derfor behov for at tænke nyt, når man tegner faciliteter til en amatørbokseklub. Klubben kan blive mere end ret råt træningssted, det kan blive et rum for lokalt fællesskab på tværs af meget forskellige brugergrupper.

Alle de udvalgte afgangsprojekter kan ses på udstillingen "Genfødt til kultur og bevægelse" på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Udstillingen kan opleves fra den 16. april til den 15. maj 2011 på adressen:  Udstillingen,  Danneskiold-Samsøes Allé 51, 1435 København. Der er gratis adgang alle hverdage mellem kl. 11-20 og mellem kl. 12-18 i weekender.

Yderligere oplysninger

Sekretariatet for Idrættens Arkitektpris og Årets Talentpris
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351 / 2729 4149
Lokale- og Anlægsfonden er udpeget som sekretariat for Idrættens Arkitektpris og Årets Talentpris.

Vinderen af Idrættens Arkitektpris 2011
Dorte Mandrup, Dorte Mandrup Arkitekter, 3393 7350 / 2880 2480

Vinderen af Årets Talentpris 2011
Signe Vest, 3118 2944

Vissenbjerghallerne bliver udvidet til et bevægelseshus med en række nyskabende tiltag, der skaber bedre muligheder for brugerne - også når de ikke er aktive. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 3 mio. kr.

"Det er dejligt, at Lokale- og Anlægsfonden har haft lyst og mulighed for at medvirke i dette projekt og bringer os et langt stykke nærmere en realisering af projektet. Vi har stadig de to mest benyttede haller i Assens Kommune hvilket betyder, at det nye projekt er særdeles kærkomment. En lang proces med borgermøder, inddragelse af frivillige borgere, idrætten, Keinicke & Overgaard Arkitekter og hallernes bestyrelse har gjort, at vi får dækket de ønsker og behov som er i Vissenbjerg i øjeblikket. Vi har hele tiden vidst, at vi ikke ville have en traditionel idrætshal, men et projekt med fokus lagt på gymnastikken, opdeling i mindre rum, møderum, sammenhæng til både eksisterende haller og udeaktiveteter og det hele bygget i samme plan som nuværende haller. Skal jeg et enkelt ord bruges må det være - fleksibilitet."

Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Indbyggerne i Vissenbjerg bliver tilgodeset med en række nye aktivitetsmuligheder i den nye tilbygning, men derudover er der tale om et byggeri, der på spændende vis åbner rummene i en meget fleksibel tilbygning og samtidig formår at binde de udendørs arealer fint sammen med de indendørs aktiviteter. Med "dagligstue", legearealer og lounges til ophold bliver det også et sjovt sted at gå hen selv om man ikke lige skal dyrke idræt."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Preben Rasmussen, formand, Vissenbjerghallerne, 2161 7632

Download illustrationer i højopløsning fra Keinicke & Overgaard Arkitekter og Poulsen & Partnere Arkitekter

Vissenbjergfacade

Vissenbjergsydfacade

Vissenbjergdagligstue

Vissenbjerghøjerum

Vissenbjergterrasse

Vissenbjergoversigt

Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Projektet gør de "passive" investeringer i et nødvendigt teknisk anlæg til en investering i aktiv fritid - og aktiv fremtid. Musiconbydelen er kun ved at blive født, og Rabalder Parken er et flot eksempel på, at faciliteter til idræt og fritid bliver planlagt fra starten, så man undgår at skulle indhente det forsømte senere, når nye beboere savner steder i deres lokalmiljø, hvor de kan være aktive og mødes. Musicon bliver på denne måde endnu mere tiltrækkende for det særlige blandede miljø af unge og kreative mennesker, der er ved at flytte ind i området via boliger, uddannelser og virksomheder."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Bo Ejstrup, formand, skatehallen Hal 12, der har medvirket i udviklingen af Rabalder Parken, 2617 2705
Lise Hammershøj, kommunikationsansvarlig, Musiconsekretariatet, Roskilde Kommune, 4631 6868 / 3084 1007

Download illustrationer i højopløsning fra Nordarch

Rabalder Parken 1

Rabalder Parken 2

Rabalder Parken 3

Rabalder Parken 4

Pressemeddelelse fra Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredag den 18. marts 2011

Vinderen af arkitektkonkurrencen om et havnebad i Faaborg er netop udpeget, og dermed har realiseringen af Faaborg Havnebad nået en afgørende milepæl. Det bliver et team bestående af Julien De Smedt Architects, KLAR - kontor for landskab og arkitektur, Sloth Møller, Esbensen og Creo Arkitekter A/S, der skal tegne Faaborgs nye havnebad og måske kommende Blå Støttepunkt for Øhavets kajakroere, dykkere, og havsvømmere. Vinderen af konkurrencen er udpeget af en enig dommerkomité.

Med det nye havnebad og det kommende Blå Støttepunkt får Faaborg by en ny unik attraktion for byens blå idrætsforeninger, borgere og både sejlende og landfaste turister.

Selve havnebadet bliver udformet som en moderne fortolkning af den klassiske badebro. Broanlægget tager sin begyndelse inde på landsiden for så at glide ud i vandet, hvor det fordeler sig i et fingerlignende brosystem. Hver bro har sine funktioner: Både- og Kajakbroen, Udspringsbroen, Børnebroen med de beskyttede bassiner og Langeliniebroen. Det Blå Støttepunkt er placeret inde på landsiden i forlængelse af produktionsskolens bygninger, mens en mindre bygning med omklædning og sauna er trukket lidt længere ud mod vandet. Med dette greb gøres badebrosystemets "fingre" luftige og elegant svævende.

Havnebadet er på den måde fint indpasset i Faaborgs eksisterende kajanlæg ved industri- og lystbådehavnen. Og med sin særlige "finger"-udformning givet havnebadet optimale muligheder for, at alle borgere - både småbørn, handicappede, voksne og unge med hang til det vilde - trygt kan bruge havnebadet samtidigt, uden at de bliver til gene for hinanden. Samtidig kan havnebadet med sin centrale placering og store fællesarealer blive et af byens vigtige mødesteder.

Dommerkomitéen fremhæver vinderforslaget designs, der har fokus på både helhed og detalje. Centralt for bedømmelsen har også været forslagets evne til at sætte sig ind i stedets karakter med respekt for det fine kik udover Faaborg Fjord og med Faaborgs historiske byfront i baggrunden. 

Borgmester Hans Jørgensen, Faaborg-Midtfyn Kommune siger: Jeg glæder mig især over havnebadets opdeling i flere broer og de fleksible anvendelsesmuligheder denne udformning giver. Havnebadet bliver helt sikkert et nyt attraktivt samlingspunkt for alle byens borgere uanset alder og uanset om man er rask eller handicappet. Jeg er samtidig helt sikker på, at byen her får et unikt havnebad og et Blåt støttepunkt, som vil styrke Faaborg By som en friluftsby af national betydning, der vil tiltrække aktive friluftsentusiaster fra hele landet.

Karen Skou, projektleder i Realdania siger:
"Vinderprojektet er en flot nytænkning af den traditionelle badebro og meget fint tilpasset forholdene i netop Faaborg Havn. Med sine forskellige opdelte funktioner kombineret med fællesarealer vil havnebadet kunne skabe et aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær for både børn og voksne - såvel faaborgensere som byens turister."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og anlægsfonden siger:
"Kombinationen af et havnebad og støttepunkt for havets blå ruter er enestående. Hvor de fleste havnebade lukker sig mod havet, åbner havnebadet i Faaborg sig mod fjorden og bliver mere end en badefacilitet. Det bliver også en støttefacilitet for fx kajakroere og havsvømmere. To vandaktiviteter, som er voksende i popularitet. Samtidig fastholdes og udvikles de kendte elementer i havnebadene, hvor fx børnebassinet har fået et større element af vandlegeplads, end vi tidligere har set."

Grete Justesen formanden for dommerkomiteen udtaler:
Hele anlægget bliver et nyt moderne og attraktivt vartegn for Faaborg by. Det griber ikke ind i eksisterende havnefunktioner og de senere års mange efterspørgsler efter et samlingssted for vinterbadere bliver opfyldt.

Yderligere oplysninger
• Direktør Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden, tlf. 32 83 03 30 / 21 29 68 56
• Formand for udvalget for teknik og for dommerkomiteen Grete Justesen, Faaborg-Midtfyn Kommune, tlf. 72 53 16 85
• Projektleder Karen Skou, Realdania, tlf. 70 11 66 66
• Afdelingsleder Mai-Britt Helle Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune, tlf. 72 53 20 14

Download beskrivelse af vinderprojektet

Download arkitektkonkurrencens dommerbetænkning

FAKTA

Konkurrencen om Faaborg Havnebad blev igangsat i november 2010, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden prækvalificerede fem rådgiverteams til at komme med forslag i en indbudt projektkonkurrence. I konkurrencen deltog:

• Julien De Smedt Architects, KLAR - kontor for landskab og Arkitektur, Sloth Møller, Esbensen, Creo Arkitekter A/S
• Force4 og Niras
• BBP Arkitekter A/S, MASU Planning, Orbicon
• Thing &Wainø landskabsarkitekter ApS, White Arkitekter A/S, Grontmij/Carl Bro
• Spektrum Arkitekter Aps, Hundsbæk og Henriksen A/S, A1 Consult Aps, Aqua-Teknik A/S

Faaborg Havnebad finansieres af Realdania med 10 mio. kr. og af Faaborg-Midtfyn Kommune med 5 mio. kr. Udviklingen af netværket med blå støttepunkter er støttet med udviklingsmidler fra Lokale- og Anlægsfonden.

Idræt, leg og socialt samvær indrammet af spændende arkitektur, der gør lokalområdet mere tiltrækkende. Playspots viser fem detaljerede eksempler på, hvordan et næraktivitetsanlæg ved sin udformning kan motivere til bevægelse og samvær på skoler eller andre steder.

Bestilling
Bogen er gratis og kan bestilles ved at kontakte Lokale- og Anlægsfonden på telefon 3283 0330 eller e-mail fonden@loa-fonden.dk

Det er også muligt at downloade bogen her

De fem projekter i bogen
De fem projekter indgår i udviklingsprojektet "Playspots", der er en del af det omfattende forskningsprojekt "Space - rum til fysisk aktivitet", som skal skabe viden om, hvad der kan motivere de 11-15 årige til at være mere fysisk aktive.

Bevægelsesbyen. Gørding Skole i Esbjerg Kommune.
Aktivitetstæppet. Otterup Skole i Nordfyns Kommune.
Musklen. Gråsten Skole i Sønderborg Kommune.
Krydsfeltet. Sct. Jacobi Skolen i Varde Kommune.
Den aktive lomme. Englystskolen i Vejle Kommune.

Projekterne er udviklet i samarbejde mellem de fem skoler, Lokale- og Anlægsfonden, TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og Peter Holst Arkitektur og Landskab. Dansk Skoleidræt og parkourgruppen Team Jiyo deltog også i udviklingen.

Playspots
Som en del af "Space" har Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med skolerne, TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og Peter Holst Arkitektur og Landskab gennemført et udviklingsprojekt, der har resulteret i fem forskellige "Playspots" på fem skoler i Region Syddanmark. Playspots repræsenterer en varieret videreudvikling af multibanen og det lille næraktivitetsanlæg til idræt, leg og ophold. De fem playspots vil med deres forskellighed, indhold og relativt beskedne anlægsbudgetter fungere som eksempler for andre skoler.

Space
TrygFonden har bevilget 15 mio. kr. til forskningsprojektet "Space", som over en periode på to år følger 1.350 elever fra i alt 14 skoler i Region Syddanmark. Formålet er at undersøge om og hvordan, ændringer i fysiske og organisatoriske rammer kan påvirke børn og unge til at bevæge sig mere. Effekten vil blive dokumenteret ved bl.a. at teste elevernes aktivitetsniveau, kondition og styrke. Projektet vil give en enestående viden om effektive indsatser og tilbud over for børn og unge - også i international sammenhæng. "Space" er et samarbejde mellem TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og de fem kommuner Esbjerg, Nordfyn, Sønderborg, Varde og Vejle.

Yderligere oplysninger
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0344 / 2623 0074

Illustrationer og mere information om hvert enkelt projekt

Bevægelsesbyen. Gørding Skole i Esbjerg Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Aktivitetstæppet. Otterup Skole i Nordfyns Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Musklen. Gråsten Skole i Sønderborg Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Krydsfeltet. Sct. Jacobi Skolen i Varde Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Den aktive lomme. Englystskolen i Vejle Kommune.
Læs mere og se illustrationer



 

Det bliver White arkitekter A/S i samarbejde med Thing & Wainø, København som skal tegne havnebadet i Hasle by på Bornholm.

Dommerne har i deres bedømmelse lagt vægt på forslagenes vægtning og tolkning af dette særlige sted, deres evne til brugsmæssigt at fungere, deres arkitektoniske udtryk samt deres evne til at kunne realiseres indenfor den økonomiske ramme på 5,2 mil. kr. Det har ligeledes været væsentligt for dommerkomiteen, at det vindende forslag bliver Hasles nye attraktion brugsmæssigt som visuelt. Forslagene har givet dommerkomiteen inspirerende fortolkninger af det særlige ved netop Hasle havn med de stort anlagte bassiner, den kraftige kystsikring i store granitblokke og den vestvendte horisont.

Vinderforslaget tager udgangspunkt i en række såkaldte "tæpper" med "det flyvende tæppe" som stedets vartegn, og nænsomt placerede "tæpper" på moler og granitbølgebrydere. Samlet vil de give en mangfoldig og særlig oplevelse for den besøgende og gøre Hasle havnebad til en unik attraktion. Den ekspressive udformning af springanlægget som folder op omkring et afskærmet opholdsareal er nytænkende og vil hele året sikre, at havnebadet fremstår som en attraktion.

Anlægget er opdelt i mindre enheder for at give mest mulig plads til havnens øvrige aktiviteter, således at det store billede af havnens sammensatte mangfoldighed bevares. Selve havnebassinet friholdes til gæstehavn og øvrige vandaktiviteter for at styrke oplevelsen af havnemiljøet. Forslaget er opdelt i 3 afsnit - et spring- og opholdsområde knyttet til børnebassin, servicebygning knyttet til andet opholdsområde samt et langstrakt sidde- og opholdsmøbel langs med havnepromenaden. Herudover foreslås en række mindre opholdspladser i træ på granitmolerne, som den besøgende kan svømme ud til.

Konkurrencen blev udskrevet som indbudt konkurrence af Bornholms Regionskommune i samarbejde med Realdania og Lokale- & Anlægsfonden. I konkurrencen deltog STEENBERGs tegnestue aps, Bornholm i samarbejde med LUMO Arkitekter, White arkitekter A/S, København i samarbejde med Ting&Wainø, Force4 architects, København. Havnebadet forventes etableret i 2011.

Borgmester Winni Grosbøll, Bornholms Regionskommune, siger: "Vinderforslagets opdeling i mindre enheder viser på en fin måde, hvordan leg og bevægelse i vand kan indgå i det eksisterende havnemiljø og samtidig tilføre havnen nyt liv og nye oplevelser. Havnebadet vil blive en del af det lokale miljø omkring sejlklubben og havneklubben, og det er vores håb, at de nye aktiviteter og Hasles nye vartegn vil give andre lyst til at investere i udvikling på havneområdet."

Karen Skou, projektleder i Realdania, siger:
"Vinderprojektet er både arkitektonisk nyskabende og meget fint tilpasset forholdene i netop Hasle Havn - et levende samlingspunkt om sommeren og et visuelt elegant skulpturelt anlæg om vinteren. Udover at skabe et aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær for både børn og voksne har havnebadet potentiale til at få en slags ikon-status og blive en attraktion for øens mange turister."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet: "Vinderforslaget viser på en meget fin måde, at havnebade ikke kun er for storbyer, men også er attraktive for mindre samfund. Whites projekt byder på en smuk arkitektonisk løsning, der binder Hasle havn og by sammen. Det bearbejdede forslag vil sikre muligheder for aktiviteter på havnen hele året rundt for både lokalbefolkningen og turisterne."

Mulighedernes Land
Projektet indgår som et demonstrationsprojekt i Mulighedernes Land, et femårigt partnerskabsprojekt mellem Realdania, Lolland og Thisted Kommuner samt Bornholms Regionskommune. Projektet har til formål at udvikle og afprøve nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer. Projektet skal understøtte bosætning og turisme (se www.mulighedernesland.dk).

Hasle Havnebad er et demonstrationsprojekt, der skal vise hvordan det er muligt med forholdsvis små midler at skabe herlighedsværdi og attraktioner på henslumrende havneområder, som industri og fiskeri har forladt. Projektet vil forvandle en nedslidt industrihavn til et aktivt byrum med plads til friluftsliv og socialt samvær. Ved at etablere et havnebad i et af Hasle Havns bassiner vil projektet bidrage til at udvikle Hasle til en mere attraktiv by at bo i; en by som er kendt for et aktivt friluftsliv.

Projektet er en del af en større helhedsplan for havnen, der har som mål at udvikle hele havnen til et aktivt byområde, der er bedre forbundet med byens gamle centrum og Hasles største turistattraktion, Hasle Røgeri. Havnebad i Hasle skal vise, hvordan andre små byer kan udnytte og omdanne øde og nedslidte havnearealer til glæde for beboere og turister. Et havnebad skal være Hasles nye attraktion. Projektet bliver finansieret med 2,6 mill. fra Realdania, 1,5 mill. fra Lokale- og Anlægsfonden, 1,1 mill. fra områdefornyelsesmidler.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Arkitekt MAA Gugga Zakariasdottir, Bornholms Regionskommune, tlf. 56 92 21 13
gugga.zakariasdottir@brk.dk

Havnekoordinator Jakob Jensen, Bornholms Regionskommune, tlf. 56 92 23 56
Jakob.jensen@brk.dk

Download illustrationer i højopløsning fra White Arkitekter og Thing & Wainø

Illustration 1

Illustration 2

Ringkøbing Svømmehal bliver det første eksempel på, hvordan en gammel svømmehal kan moderniseres og tilpasses til moderne badegæster. Lokale- og Anlægsfonden giver tilskud på 10 mio. kr. til projektet. Fonden yder derudover et lån på 1,5 mio. kr., der vil gøre det muligt at etablere energiløsninger, som er gavnlige for både svømmehallens driftsøkonomi og miljøet.

Mange af landets svømmehaller er lukningstruede på grund af store udgifter til renovering, og fordi brugerne stiller andre krav til vandfaciliteter, end de gjorde, da de fleste af svømmehallerne blev opført for ca. 30 år siden.

I Norge er der i de senere år lukket 90 svømmehaller. En lignende bølge af lukninger kan skylle ind over Danmark, hvis der ikke bliver fundet på nye løsninger og initiativer i svømmehallerne, der er mere vidtgående end almindelig renovering af de eksisterende faciliteter.

Ringkøbing Svømmehal bliver det første bud på, hvordan en almindelig dansk svømmehal kan gøres til et meget mere attraktivt sted at søge hen for både børn og voksne. Med initiativet "Nyt liv i gamle svømmehaller" har Lokale- og Anlægsfonden udviklet svømmehallen i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og arkitektvirksomheden C.F. Møller.



Ny udformning og nye brugere
Svømmehallen fra 1977 er meget traditionelt udformet med et 25 meter bassin og et mindre børne- og legebassin. Det betyder også, at hallen har et meget traditionelt brugsmønster. Både udformning og brugsmønster vil moderniseringen lave om på. Fremtidens bassiner bliver fleksible og får forskellige kvaliteter, aktiviteter og dybder. Dertil kommer et tyrkisk bad, saunaer, massagerum og andre wellnessrum med udsigt over fjorden.

Den lokale svømmeklub, der ikke har nogen stærk tradition for konkurrencesvømning, får bedre forhold til den almindelige svømmeundervisning, livredning samt motionssvømning. Klubbens dykkere og undervandsrugbyspillere får nye og bedre forhold til deres idræt. 

Klatring og vandparkour
De, der besøger svømmehallen som almindelige gæster, får nye muligheder for vandlege. Nogle af dem med inspiration fra de senere års nye og populære idrætsgrene på landjorden. I Ringkøbing Svømmehal bliver det muligt at dyrke klatring med vandet som faldunderlag og en vandparkourbane, hvor svømmerne skal forbi forskellige forhindringer fremfor bare at svømme frem og tilbage i bassinet.

I alt koster projektet 31,5 mio. kr. at etablere. Lokale- og Anlægsfonden støtter med 10 mio. kr. og yder dertil et lån på 1,5 mio. kr. øremærket nye energi- og miljørigtige løsninger. Ringkøbing-Skjern Kommune støtter med 20 mio. kr. Byggestart er sat til 1. september 2011 og forventes afsluttet 1. juli 2012.

Kristian Ahle, formand for Kultur og Fritid i Ringkøbing-Skjern Kommune, siger om projektet:

"Med Lokale-og Anlægsfondens støtte har vi opnået et boost, der sætter Ringkøbing Svømmehal på landkortet. Via dialog, arkitektonisk snilde og et frugtbart samarbejde med alle parter, får vi en løsning, der matcher tidens trends. Der vil komme så meget power  i svømmehallen, at kommunens 59.000 borgere vil stå i kø for at komme indenfor. Ringkøbing Svømmehal vil samtidig appellere  til inden- og udenlandske turister. Jeg tror, vi vil få en magnet af de helt store!"

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Det er et eksempelprojekt, der kan vise, hvordan en nedslidt svømmehal kan blive et attraktivt samlingssted med mange aktiviteter og mange forskellige former for vandkultur. Samtidig bliver der udtænkt nye energi- og miljøløsninger, så svømmehallen bliver bedre for miljøet. Fonden støtter gerne endnu et projekt af samme karakter for at vise, hvordan gamle svømmehaller kan få nyt liv."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Kristian Ahle, formand, Kultur og Fritid, Ringkøbing-Skjern Kommune, 9736 4374 / 2175

Download de nyeste illustrationer fra C.F. Møller i højopløsning

Visualisering 1 

Visualisering 2

Plantegning stue

Plantegning første sal

"Aktivitetsstrøget får en unik beliggenhed langs skolestien - mellem multibanen og den nye multihal, som vil stå færdig inden sommerferien. Det vil være et godt supplement til multibanen, hoppepuden og trampolinen, som også er frit tilgængelig for alle - og samtidig kan benyttes i skoletiden."

Per Schulze, planchef i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Projektet tager fat om muligheden for at udnytte en skoles areal til bevægelse og ophold - også uden for skolens åbningstid. Det kan give meget mere aktivitet i hverdagen for alle i lokalområdet."

Jens Troelsen, projektleder af det bagvedliggende forskningsprojekt "Space", som gennemføres i regi af TrygFondens Forebyggelsescenter, siger om projektet:

"Med det nye aktivitetsstrøg på skolen kan TrygFondens Forebyggelsescenter nu få skabt en unik forskningsmæssig dokumentation for, hvordan fysiske ændringer i udemiljøet påvirker unges aktivitetsniveau og hvilke indsatser og tilbud, der har en reel effekt. Dermed kan Tjæreborg Skoles og de andres skolers erfaringer faktisk blive foregangseksempler ikke bare herhjemme, men for hele verden."

Aktivitetsstrøg ved Tjæreborg Skole
Pris 407.000 kr.
Lokale- og Anlægsfonden har støttet projektet med 136.000 kr.
TrygFonden og Tjæreborg Skole/Esbjerg Kommune bidrager med resten af midlerne til projektet.

Baggrund

Space
TrygFonden har bevilget 15 mio. kr. til forskningsprojektet "Space", som over en periode på to år følger 1.350 elever fra i alt 14 skoler i Region Syddanmark. Formålet er at undersøge om og hvordan, ændringer i fysiske og organisatoriske rammer kan påvirke børn og unge til at bevæge sig mere. Effekten vil blive dokumenteret ved bl.a. at teste elevernes aktivitetsniveau, kondition og styrke. Projektet vil give en enestående viden om effektive indsatser og tilbud over for børn og unge - også i international sammenhæng. "Space" er et samarbejde mellem TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet,  Region Syddanmark og de fem kommuner Esbjerg, Nordfyn, Sønderborg, Varde og Vejle.

Yderligere oplysninger
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351
Jens Troelsen, projektleder, TrygFondens Forebyggelsescenter, 6550 3493 / 6011 3493
Flemming Nielsen, viceinspektør, Tjæreborg Skole, 7616 6103

"Lykkesgårdskolen har altid haft et ønske om motiverede elever, der er interesseret i at lære, og som gennem leg og bevægelse opnår et øget mentalt overskud. Space-projektet er derfor en gave  for skolen og nærsamfundet."

Per Schulze, planchef i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Projektet tager fat om muligheden for at udnytte en skoles areal til bevægelse og ophold - også uden for skolens åbningstid. Det kan give meget mere aktivitet i hverdagen for alle i lokalområdet."

Jens Troelsen, projektleder af det bagvedliggende forskningsprojekt "Space", som gennemføres i regi af TrygFondens Forebyggelsescenter, siger om projektet:

"Med den nye multibane kan TrygFondens Forebyggelsescenter nu få skabt en unik forskningsmæssig dokumentation for, hvordan fysiske ændringer i udemiljøet påvirker unges aktivitetsniveau og hvilke indsatser og tilbud, der har en reel effekt. Dermed kan Lykkesgårdskolens og de andre skolers erfaringer faktisk blive foregangseksempler ikke bare herhjemme, men for hele verden."

Aktivitetsområde med multibane ved Lykkesgårdskolen
Pris 423.500 kr.
Lokale- og Anlægsfonden har støttet projektet med 142.000 kr. TrygFonden og Lykkesgårdskolen/Varde Kommune bidrager med resten af midlerne til projektet.

Baggrund

Space
TrygFonden har bevilget 15 mio. kr. til forskningsprojektet "Space", som over en periode på to år følger 1.350 elever fra i alt 14 skoler i Region Syddanmark. Formålet er at undersøge om og hvordan, ændringer i fysiske og organisatoriske rammer kan påvirke børn og unge til at bevæge sig mere. Effekten vil blive dokumenteret ved bl.a. at teste elevernes aktivitetsniveau, kondition og styrke. Projektet vil give en enestående viden om effektive indsatser og tilbud over for børn og unge - også i international sammenhæng. "Space" er et samarbejde mellem TrygFondens Forebyggelescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og de fem kommuner Esbjerg, Nordfyn, Sønderborg, Varde og Vejle.

Yderligere oplysninger
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351
Jens Troelsen, projektleder, TrygFondens Forebyggelsescenter, 6550 3493 / 6011 3493
Poul Erik Møller, afdelingsleder, Lykkesgårdskolen, 76952705, poem@varde.dk
Lykkesgårdskolen, Abildvej 25, 6800 Varde, 76952700, lykkesgaardskolen@varde.dk

Download illustration i højopløsning

Englystskolen fra Peter Holst Arkitektur & Landskab

Download illustration i højopløsning

Sct. Jacobi Skole fra Peter Holst Arkitektur & Landskab
 

Download illustration i højopløsning

Gråsten Skole fra Peter Holst Arkitektur og Landskab 

Download illustration i højopløsning

Otterup Skole fra Peter Holst Arkitektur og Landskab

TrygFonden, Lokale- og Anlægsfonden samt fem kommuner i Region Syddanmark har bevilget 6.743.000 kr. til fem nyskabende bud på, hvordan man får børn og unge til at bevæge sig mere på skolerne.

De fem projekter indgår i udviklingsprojektet "Playspots", der er en del af det omfattende forskningsprojekt "Space - rum til fysisk aktivitet", som skal skabe viden om, hvad der kan motivere de 11-15 årige til at være mere fysisk aktive.

Space
TrygFonden har bevilget 15 mio. kr. til forskningsprojektet "Space", som over en periode på to år følger 1.350 elever fra i alt 14 skoler i Region Syddanmark. Formålet er at undersøge om og hvordan, ændringer i fysiske og organisatoriske rammer kan påvirke børn og unge til at bevæge sig mere. Effekten vil blive dokumenteret ved bl.a. at teste elevernes aktivitetsniveau, kondition og styrke. Projektet vil give en enestående viden om effektive indsatser og tilbud over for børn og unge - også i international sammenhæng. "Space" er et samarbejde mellem TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og de fem kommuner Esbjerg, Nordfyn, Sønderborg, Varde og Vejle.

Playspots
Som en del af "Space" har Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med skolerne, TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og Peter Holst Arkitektur og Landskab gennemført et udviklingsprojekt, der har resulteret i fem forskellige "Playspots" på fem skoler i Region Syddanmark. Playspots repræsenterer en varieret videreudvikling af multibanen og det lille næraktivitetsanlæg til idræt, leg og ophold. De fem playspots vil med deres forskellighed, indhold og relativt beskedne anlægsbudgetter fungere som eksempler for andre skoler.

De fem projekter

Bevægelsesbyen. Gørding Skole i Esbjerg Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Aktivitetstæppet. Otterup Skole i Nordfyns Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Musklen. Gråsten Skole i Sønderborg Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Krydsfeltet. Sct. Jacobi Skolen i Varde Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Den aktive lomme. Englystskolen i Vejle Kommune.
Læs mere og se illustrationer

Projekterne er udviklet i samarbejde mellem de fem skoler, Lokale- og Anlægsfonden, TrygFondens Forebyggelsescenter ved Syddansk Universitet, Region Syddanmark og Peter Holst Arkitektur og Landskab.

Udtalelser fra projektets parter

Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale- og Anlægsfonden, siger om de fem projekter:

"Projekterne er alle en videreudvikling af Lokale- og Anlægsfondens idéer om nyskabende næraktivitetsanlæg til idræt, bevægelse og ophold. På grund af de fem projekters forskellighed, indhold og relativt beskedne anlægsbudget kan de i høj grad være til inspiration for andre kommuner og skoler, der ønsker at aktivere et skoleområde og samtidig åbne for lokalområdet og gøre skolen til et aktivt samlingssted - også efter skoletid."

Jens Troelsen, projektleder for Space i TrygFondens Forebyggelsescenter, siger om projektet:

"I en tid hvor andelen af fysisk aktive børn og unge er faldende, er det vigtigere end nogensinde, at vi får dokumenteret hvilke tilbud og indsatser, der rent faktisk virker. Det har vi stort fokus på i TrygFondens Forebyggelsescenter, og derfor er Space-projektet og de fysiske playspots ekstremt interessante. Her får vi skabt en unik viden om, hvordan fysiske ændringer i udemiljøet påvirker unges aktivitetsniveau, og dermed kan skolernes erfaringer faktisk blive foregangseksempler ikke bare herhjemme, men for hele verden."

Yderligere oplysninger
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0344 / 2623 0074
Jens Troelsen, projektleder, TrygFondens Forebyggelsescenter, 6550 3493 / 6011 3493

Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 2 mio. kr. til etablering af aktivitetsplads udenfor idræts- og kulturcenteret Nordkraft. Pladsen - der også bliver et samlingssted for idræt, kultur og gøgl - får landets største bystrand, indtil vandet tager over om mindst 10 år.

Illustrationer i højopløsning fra arkitekten Preben Skaarup Landskab

Teglgårds Plads 1

Teglgårds Plads 2 

Lokale- og Anlægsfonden støtter etableringen af et aktivitets- og naturcenter i dyrehaven på Hindsgavlhalvøen med 2,1 mio. kr. Projektet understøtter de mange forskellige brugergruppers behov og bliver dermed et fælles samlingssted for cyklister, løbere, vandrere men også sejlere, fiskere og dykkere.

I 2010 har Middelfart udlagt et område på Hindsgavlhalvøen til kommunal dyrehave. En meget naturskøn dyrehave kun 2,5 kilometer fra Middelfart. Dyrehaven ligger i et område, der ikke kun tiltrækker de typiske aktiviteter for et naturområde såsom vandre- og skovture, cykling og løb - men også er et trækplaster for vandaktiviteter. Lillebælt strømmer forbi halvøen, der er et populært til rosport og for sejlere, fiskere og dykkere.

For at understøtte de mange aktiviteter i dyrehaven opfører Middelfart Kommune et aktivitets- og naturcenter, der kan gøre ophold i skoven endnu mere tiltrækkende for brugerne. Der bliver etableret rum til møder og foreningsarrangementer, tekøkken, madpakkezoner og overdækkede terrasser. Derudover bliver der cykelvaskeplads og åbent cykelværksted samt aflåselige skabe til tasker og tøj. Endelig bliver der adgang til toiletter, hvilket er meget efterspurgt af de mange brugere af dyrehaven, der ofte opholder sig på stedet i mange timer ad gangen.



Græseng på taget
Centeret føjes ind i det bakkede landskab i området, så det ikke bryder omgivelserne på en uhensigtsmæssig måde. Bygningen består af fire kerner, der bindes sammen af tagkonstruktionen. Fra aktivitets- og naturcenterets nordlige side fortsætter græsengen op på taget, der bliver et oplagt udsigtspunkt henover dyrehaven.



Naturen er det centrale i dette projekt og derfor er der også tænkt i miljøhensyn, da bygningen opføres efter passivhus energistandarden.
Det bliver ikke kun foreninger og selvorganiserede besøgende i dyrehaven, der kommer til at bruge centeret. Husets daglige drift vil blive varetaget af en naturvejleder, som også vil stå for formidlingen af den lokale natur og kulturhistorie på Hindsgavlhalvøen.

Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 2,1 mio. kr. I alt koster projektet 8 mio. kr. plus medfølgende projekteringsomkostninger at opføre. Projektet er tegnet af Aart Arkitekter.



Johannes Lundsfryd, Formand Miljø- og Energiudvalget i Middelfart Kommune, siger om projektet:

"Det er et spændende projekt, som vi nu efter flere års planlægning kan virkeliggøre. Et Aktivitets- og Naturcenter på Hindsgavl-halvøen vil blive en stor attraktion for Middelfart og vil tilføre området en ny dimension. Det bliver et center der på den mest optimale måde tilgodeser de mange brugere af området og det vil helt sikkert trække mange nye til. Centeret vil med sin placering og udformning danne ramme og startsted for friluftskulturen på Hindsgavlhalvøen. Vi forventer at hele projektet står færdigt i slutningen af 2011."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Fusionen af en facilitet til de typiske brugere af et skovområde og folk med interesse for forskellige vandaktiviteter er spændende og anderledes. Jeg har i dyrehaven oplevet, hvordan Middelfarts befolkning benytter området i stor stil og vil få stor fornøjelse af et støttepunkt til deres aktiviteter."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Johannes Lundsfryd Jensen, Formand Miljø- og Energiudvalget, Middelfart Kommune, 2157 4095

Illustrationer i højopløsning fra Aart Arkitekter

Hindsgavl 1

Hindsgavl 2

Hindsgavl 3

Hindsgavl 4

Illustrationer i højopløsning

Tornhøjhallen i fugleperspektiv

Tornhøjhallen stueplan 

Egedal Kommune vil opføre en forsamlingshytte i Veksø som et levende samlingspunkt for en bred vifte af meget forskellige brugergrupper. Hytten skal bruges af både FDF-medlemmer, lokale borgere og en gruppe demente, som dermed får et nyt udflugts- og aktivitetssted. Lokale- og Anlægsfonden og Realdania støtter projektet.

Illustrationer i højere opløsning fra arkitekt Mette Lange

Veksø 1

Veksø 2

Veksø 3

Et aktivitetsbånd med cirkustema, lodrette hinkeruder og stormstiger, et oplevelses-landskab på en støjvold og et bevægelseseksperimentarium. Det er blot nogle af de kreative og eksperimenterende vinderforslag til nye bevægelsesmuligheder i lokalområderne, som ni kommuner nu får økonomisk støtte til at realisere gennem konkurrencen EN GOD OMVEJ.

Fredericia, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Solrød og Sønderborg er de ni kommuner, der nu kan gå i gang med at realisere hver deres forslag til projekter, som kan styrke borgernes muligheder for - og lyst til - bevægelse i det fri. De ni kommuners vinderprojekter er valgt efter, at 59 kommuner oprindelig havde indsendt 78 visionsoplæg til konkurrencen EN GOD OMVEJ. Bag projektet står Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Sund By Netværk.

Tanken med EN GOD OMVEJ er at skabe bedre vilkår for det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri, lige der hvor man bor eller færdes i det daglige - vel og mærke uden, at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser.

Og forventningerne til EN GOD OMVEJ ser ud til at blive indfriet, for idékonkurrencen har budt på stor kreativitet og variation i valget af lokalområde hos de enkelte kommuner. Blandt de ni vinderprojekter finder man derfor både parker, parkeringspladser, idrætsområder, store tomme græsplæner i "ingenmandsland" og andre restarealer, stationsområder og voldanlæg - kort sagt områder af en type, som findes i næsten enhver by eller landsby.
 
Samtidig kan bedømmelsesudvalget, der har udpeget de ni vinderkommuner, glæde sig over, at forslagene har en relativ lav anlægsøkonomi. En af ambitionerne med EN GOD OMVEJ har netop været at vise, at der godt kan skabes rammer for bevægelse uden at det nødvendigvis behøver at koste mange anlægskroner.

I det nye år går kommunerne i gang med realiseringen projekterne. Hver kommune bliver støttet med op til 75 pct. af anlægssummen, dog max. 2 mio. kr. pr. kommune. Både ved igangsættelsen og seks måneder efter projektets realisering foretages en forsknings-baseret evaluering af resultaterne. Og alle ni kommuner får en evalueringsrapport, der omhandler deres projekt og selve processen.

"På kun lidt mere end et år er det lykkedes at udvikle en række faciliteter til idræt, leg og fysisk udfoldelse i det nære by- og boligmiljø. Ni kommuner opnår støtte til at gennemføre deres projekter, som vil kunne inspirere mange andre til lignende tiltag. Udover de valgte kom der 69 andre næsten lige så gode forslag, som måske også bliver etableret en dag", siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, og fortsætter: "Dermed har EN GOD OMVEJ vist sig at være et succesfuldt initiativ, der på kort tid kan rykke ved danskernes muligheder for bevægelse i lokalområdet."

"De deltagende kommuner har tænkt mange gode og kreative tanker, så der nu ligger en fin palette af konkrete ideer og forslag til, hvordan alle landets kommuner kan udnytte byens områder til leg og bevægelse i det fri - lige til at "kopiere" og lade sig inspirere af. På den måde understøtter EN GOD OMVEJ vores tanke om at inspirere og ramme bredest muligt, så der kommer gang i den sunde bevægelse for alle i hele Danmark," siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

"De mange projekter giver masser af inspiration til, hvordan kommunerne kan fremme aktivitet og bevægelse. Det er især interessant, at de er så forskellige og giver bud på, hvordan områder, som i dag ikke opfordrer til bevægelse med små indgreb pludseligt indbyder til aktivitet. Nu bliver det spændende at følge projekterne og ikke mindst den evaluering, som følger", siger Peter Kjærsgaard Pedersen, kontorchef i KL.

Læs mere om de ni kommuners vinderprojeker i nedenstående fakta og på EN GOD OMVEJ's hjemmeside www.engodomvej.dk

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, tlf. 3283 0330 / 2129 6856
Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, tlf. 7011 6666
Peter Kjærsgaard Pedersen, kontorchef, KL, tlf. 3370 3447
www.engodomvej.dk

Fakta

Om de ni vinderprojekter

De ni udvalgte projekter til realisering med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden er:

Dronningens Bastion, Fredericia Kommune
Projektet er placeret på Fredericia Voldanlæg og tager derfor udgangspunkt i voldanlæggets historie og dets funktion som forsvarsanlæg samt i de fysiske udfordringer forbundet med angreb og forsvar. På voldanlægget etableres der en række forbindende ruter og tre aktivitetszoner, der giver udfordring og inspiration til alle.

Kontaktperson: Ib Doktor, Vej & Park, tlf. 72 10 76 62

Byens Arena, Gladsaxe Kommune
Projektområdet er et 500 m langstrakt parkeringsareal ved boligbebyggelsen Høje Gladsaxe i den sydlige del af Gladsaxe Kommune. Området bliver fremover ankomstareal og forplads for hele Høje Gladsaxe og kommer derfor til at fremstå som et sammenhængende landskabeligt forløb med et malet bånd som slynget stiforbindelse gennem området. På parkeringsfladen etableres en række cirkulære nedslag i form af arenaer med forskelligt indhold til glæde for alle.

Kontaktperson: Maj Green, By- og Miljøforvaltningen, tlf. 39 57 58 05

Opfordring til udfordring, Kolding Kommune
Projektet tager sit udgangspunkt i Kolding centrum, hvor åen og jernbanen krydser hinanden - et knudepunkt i byen med bybusterminalen og over 500 p-pladser, som fungerer som smutvej og gennemgangsområde for mange gående og cyklister hver dag. Projektet består af 3 nedslagspunkter, der kobles sammen af pejlemærker i varierende højde.

Kontaktperson: Thomas Thinghuus, Vej og Park, Projekteringsafdelingen, tlf. 79 79 14 51

Sidesporet Ved Nørre Aaby Station, Middelfart Kommune
Projektet inddrager et ubenyttet asfalteret areal (tidligere skaterområde) ved Nørre Aaby Station samt rampeanlæg og tunnel, der transformeres til en landskabsarkitektonisk parafrase over banesproget, hvor man lokkes til bevægelse på sin vej til og fra toget, eller når man hænger ud med sine venner.

Kontaktperson: Vibeke Nørby, Teknik og Miljøforvaltningen, tlf. 88 88 55 00

Odsherreds gode omvej, Odsherred Kommune
Projektet "Odsherreds gode omvej" er et bevægelseseksperimentarium, der er designet som stiliseret natur. Det er placeret i Sundhedscenter Odsherreds park i Nykøbing Sjælland og er en del af det samlede parkanlæg, der blev etableret i 1922 ved byens gamle sygehus.

Kontaktperson: Thorkild Christensen, Sundhedsafdelingen, tlf. 59 66 56 01

PulsPark i Ringkøbing, Ringkøbing-Skjern Kommune
PulsParken i Ringkøbing placeres på et lidt nedslidt område ved Vesterhavs-Hallen og Ringkøbing Svømmehal og ned mod Ringkøbing Fjord. Ønsket er, at projektet skal gøre området til en fælles attraktion med fokus på bevægelse og det sociale liv for alle aldersgrupper. Projektet tager afsæt i områdets allerede eksisterende kvaliteter og viderebearbejder områdets eksisterende typologier, det urbane landskab mod byen, de flade boldbaner og fjordens vidder til forskellige oplevelseslandskaber.

Kontaktperson: Karen Teglgaard, Plan, Udvikling og Kultur, tlf. 99 74 11 63

Den digitale legeplads, Roskilde Kommune
Projektet er placeret på hovedstrøget, Rabalderstræde, i Roskildes nye kreative bydel Musicon, og har fokus på leg og bevægelse fremkaldt vha. fysiske og digitale elementer/tiltag. Projektet består af: DAILY MOVE - 365 bevægelser, der er en daglig opfordring til at lave en sjov bevægelse formidlet via QR koder til mobiltelefonen, BRAIN - den digitale byggelegeplads, hvor unge kan vise deres it-talenter med fokus på bevægelse, HEART - den centrale plads med en siddeinstallation til ophold, leg og parkour og med en Open Air zone, hvor en projektion på skiftende vis inviterer til bevægelse, PULSE - danseinstallationen (DigiDance), der er en interaktiv dansesampler med fokus på dans via tempo, rytmik og koordination samt BREATH - gyngeinstallation (SwingScape), der er en stemningsskabende gynge, som kan bruges af op til 10 personer ad gangen.

Kontaktperson: Trine Tybjerg, Musicon Sekretariatet, Sekretariats- og kulturafdeling, tlf. 46 31 68 66

En voldsom omvej, Solrød Kommune
Projektets vision er at udvikle et rekreativt område og en aktivitetsrute med nyskabende bevægelsesmuligheder på en stor strækning af støjvolden langs Køge Bugt Motorvejen. Projektet tager udgangspunkt i voldens kvaliteter og iboende potentialer som for eksempel dens stigning, bugtede form og nicherne. Aktivitetsvolden kobles direkte sammen med eksisterende gang-, cykel- og løbestier.

Kontaktperson: Peter Jul Jacobsen, Kultur & Fritid, tlf. 56 18 28 27

Mellem bakkedrag og dalstrøg, Sønderborg Kommune
Projektet er placeret på en let skrånende, øde græsmark, der grænser op til to større almene boligområder med hhv. etagebyggeri og familierækkehuse. Projektet tager afsæt i beboernes ønsker om et centralt samlingssted og en naturpark med sansestier og omfatter en landskabsbearbejdning af det skrånende terræn til en nyt varieret og bakket landskab med højdedrag og dalstrøg. Projektet omfatter to hovedgreb nemlig en "gryde" og "den grønne løber".

Kontaktperson: Brian Christensen, Sundhedsfremme og Forebyggelse, tlf. 88 72 55 49

Om EN GOD OMVEJ

EN GOD OMVEJ er et udviklingsprojekt, der sætter fokus på, hvordan den fysiske ramme kan skabe bedre vilkår for det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri, lige der hvor man bor eller færdes i det daglige.

EN GOD OMVEJ kan være alt. Det kan være en sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane eller noget helt andet.

Vigtigst af alt handler det med EN GOD OMVEJ om at få udviklet nogle nye og overraskende, kreative eksempler, som kan invitere til den sunde bevægelse. Eksempler som kan inspirere og kopieres af mange, og som derfor ikke nødvendigvis kræver mange anlægskroner at realisere. De konkrete eksempler kan også fungere som inspiration for den mere langsigtede og strategiske planlægning i forhold til at skabe gode rammer for sunde og aktive boligområder, kvarterer og byer.

Med EN GOD OMVEJ inviterede Realdania og Lokale- og Anlægsfonden derfor i begyndelse af 2010 alle landets kommuner til at deltage i udviklingsforløbet, der med støtte fra de to parter handlede om at udvikle og senere realisere nogle kreative, fysiske tiltag, som kunne invitere byens borgere til leg og bevægelse.

Første fase i EN GOD OMVEJ var en invitation til landets kommuner om at byde ind med en vision for EN GOD OMVEJ i et udvalgt lokalområde. Og interessen var overvældende. 59 kommuner tog udfordringen op og bød ind med hele 78 spændende og bredt favnende visioner for EN GOD OMVEJ. Rigtige mange velkendte hverdagsområder var i spil og vidnede om potentialet i de områder, der ligger "lige ude for døren".

Blandt de mange fine visionsoplæg valgte bedømmelsesudvalget 15 ud til videreudvikling med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. De 15 kommuner og deres tværfaglige hold blev samtidig inviteret til en 24-timers workshop i Vejle som en kickstart af deres arbejde med at udvikle visionsoplægget til et konkret projektforslag.

Bedømmelsesudvalg og rådgivere
De 15 projektforslag er bedømt af et udvalg bestående af:

• Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden
• Hans Peter Svendler, direktør i Realdania
• Peter Kjærsgaard Pedersen, kontorchef i Kommunernes Landsforening

Derudover har følgende fungeret som rådgivere for bedømmelsesudvalget:

• Per Schulze, planchef i Lokale- og Anlægsfonden
• Anne-Mette Gjeraa, projektleder i Realdania
• Marianne Kofoed, projektleder i Realdania

Der findes kun en anden hal i Danmark, der er bygget efter de samme tegninger. Nemlig en lethal i Nykøbing Sjælland. I Løgstør opføres en udvidet version på 1.100 m² med en fuld størrelse indendørs idrætsbane på 20x40 meter og opholdsareal. Dertil kommer 300 m² overdækket udendørs areal, der både kan bruges til forskellige aktiviteter og som socialt opholdssted.
 
I alt kommer lethallen i Løgstør til at koste 6 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden støtter med 2 mio. kr.

Johnny Larsen, formand, Løgstør Idrætsforening, siger om projektet:

"Det er Løgstør Idrætsforenings opfattelse, at etableringen af en sådan lethal vil have en positiv afsmittende virkning på områdets aktivitetsmuligheder, og det er ganske givet sikkert, at lethallen vil være medvirkende til, at der udvikles nye og interessante fritidsaktiviteter. Betydningen for foreningerne i området bliver en kraftig aktivitetsudvidelse især i de perioder, hvor vejret ikke lige er helt optimalt. Lethallen vil gennem sin multifunktionalitet og integration med Løgstør Skole, fremadrettet, blive et godt samlingspunkt for det sociale samvær og blive en naturlig overgang mellem skole og fritid."
 
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Projektet i Løgstør er et fint eksempel på en videreudvikling af den første lethal, Fonden støttede. Samtidig udnyttes det udendørs areal omkring hallen på en ny og fremsynet måde som et overdækket aktivitets- og opholdssted, hvilket er vigtigt for at skabe øget liv omkring idrætsbyggerier."
 
Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Johnny Larsen, formand, Løgstør Idrætsforening, 4040 4388

Download skitse af den oprindelige Mecanohal i højopløsning

Gert Hougaard Rasmussen, der er kulturhistoriker og naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen i Trekantsområdet, siger om projektet:
"Bygningen vil være til gavn og glæde for de mange, der allerede færdes på Randbøl Hede, men det vil samtidig åbne mulighederne for, at nye naturelskere får lejlighed til at opleve hedens fantastiske natur og historie."
 
Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Kirstinelyst repræsenterer en glædelig udvikling for naturrum. Det er første gang, vi ser, at heste og rytterne bliver tænkt så godt ind i et projekt sammen med de andre brugere fx løbere, vandrere og cyklister. Kirstinelyst bliver et tiltrækkende sted, hvor mange folk med forskellige aktiviteter i naturen vil mødes og nyde hinandens selskab."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Gert Hougaard Rasmussen, kulturhistoriker og naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen i Trekantsområdet, telefon 7643 1273 / 2540 8585

Download illustrationer i højopløsning fra Cubo Arkitekter

Kirstinelyst 1
Kirstinelyst 2
Kirstinelyst 3

Kommunerne er udvalgt som eksempelkommuner, som får økonomisk støtte og rådgivning til at arbejde målrettet med idræt og bevægelse i byernes planlægning. Det er ambitionen, at de udvalgte kommuner kommer så langt med at integrere idræt og bevægelse i byernes rum, at de kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan blive inspireret af.

Der har været stor interesse i at deltage i projektet. I alt 23 kommuner har ansøgt om at deltage.

"Det viser, at det er en problemstilling, der er meget fokus på i kommunerne for tiden," siger kontorchef Holger Bisgaard, By- og Landskabsstyrelsen, Byer.

I Brøndby Kommune er visionen at fastholde og udvikle de rekreative kvaliteter, forbedre sundheden og skabe bedre mulighed for fysisk aktivitet og bevægelse bl.a. ved at øge tilgængeligheden til byens grønne områder. I projektet vil Brøndby særlig fokusere på børn, unge og ældre.

I Hillerød Kommune tager visionen udgangspunkt i en idé om tre ringformede stisystemer. Dele af stierne aktiveres, så de på forskellige vis indbyder til bevægelsesaktiviteter målrettet de institutioner, skoler, virksomheder eller arbejdspladser, som de passerer.

I Kolding Kommune er målsætningen at gøre bevægelse til en strategisk indsats i hele kom-munen. Gennem deltagelse i projektet forventer kommunen at udvikle et værktøj til at vurde-re, prioritere og finde nye bevægelsesfremmende tiltag. Kommunen vil gerne sikre integrati-on af bevægelsesfremmende principper og løsninger i kommunens fysiske planlægning og i driften af kommunens mange faciliteter.

I Tønder arbejdes med en bevægelsesstrategi for udvalgte landsbysamfund. Udgangspunktet tages i to højaktuelle plansituationer for landsbysamfundene: - at flere skoler lukker, og - at der er dårlig rekreativ adgang til det omgivende landskab. Bevægelsesstrategien skal bl.a. belyse muligheden for at anvende skolernes areal til bevægelse, og der skal gives bud på, hvordan idræt og bevægelse kan bruges til at binde landsbysamfundene sammen. Kommunen vil frikøbe nogle af landsbyernes ildsjæle, så de kan tage del i arbejdet.

Kommunerne vil få økonomisk støtte og mulighed for faglig sparring af projektets følgegrup-pe, der blandt andet tæller Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket og Kommunernes Landsforening.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om de udvalgte kommuner:

"Jeg er rigtig glad for, at så mange kommuner har vist interesse for at deltage i projekterne. Det har været svært at vælge, men jeg synes, at vi har sat et hold der dækker bredt, så erfa-ringerne efterfølgende kan bruges i de fleste danske kommuner."

Yderligere oplysninger
Lone Ververs Jansson, projektleder, By- og Landskabsstyrelsen, 7254 4744
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351

Gymnastik er en af de største fritidsaktiviteter for både børn og voksne. Men der findes næsten ingen faciliteter, der målrettet er bygget til gymnaster, som i stedet holder til på skoler og i håndboldhaller. Lokale- og Anlægsfonden har støttet projekter, der viser, at idrætshaller kan indrettes til gymnastik og ikke kun boldspil.

Der findes omkring 1.500 idrætshaller i Danmark. De er primært bygget til håndbold og badminton og er ikke naturlige omgivelser for gymnaster, hvad enten de interesserer sig for bløde koreograferede bevægelser eller heftige saltoer. Heller ikke den klassiske lille skolegymnastiksal eller det gamle forsamlingshus er de bedste rammer for gymnasterne.

Lokale- og Anlægsfonden præsenterer i magasinet Tribune 14 tre bud på, hvordan man kan bygge idrætshaller målrettet gymnastik, og hvor andre idrætsgrene også kan få plads.

De tre gymnastikhuse er forsøg på at skabe fremtidens gymnastikfaciliteter, hvor der tænkt i arkitektur, funktionalitet og fantasi.

Fonden åbner også for et hidtil overset område: Gymnastikkens udearealer. Det er fx oplagt at etablere et parkouranlæg udenfor en idrætshal fyldt med aktive gymnaster. På den måde kan gymnasterne rykke udendørs og prøve deres evner af på nye måder og få en endnu større forståelse og oplevelse af, hvad deres krop kan præstere på grund af gymnastikøvelserne.

"I de seneste 60 år har bold- og ketchersport sejret stort i kampen om indretningen af nye idrætsfaciliteter. Gymnastik i bred forstand er en af landets største idrætsgrene, der hidtil har levet et nøjsomt liv på facilitetssiden. Vi har ønsket at vise, hvordan gymnastik og gymnastikforeningernes klubliv kan udvikles ved at skabe faciliteter tilpasset de mange forskellige slags gymnaster," siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Læs mere om fremtidens faciliteter til gymnastik

Leg med gymnastikbriller på
Præsentation af en helt ny og anderledes gymnastikfacilitet: Gymnastik- og Motorikhallen i Århus.

Gyngemosehallen - når gymnastikken inviterer indenfor
I Gladsaxe bliver det ikke boldklubberne, der lader gymnasterne komme indenfor i en ny idrætshal. Gyngemosehallen bliver et gymnastikhus, hvor der også er plads til de andre.

Stor succes med lille gymnastikhus
Gymnasterne i Asferg nær Randers har vist, hvordan et moderne gymnastikhus kan opføres, uden at det behøver at koste mange mio. kr.

Hvor går gymnasterne hen, når de går ud?
Gymnatikhuse er fremtiden, men hvad skal der foregå udenfor husene. Et af svarerne er parkour, som kan være et supplement for især springgymnaster.

Gymnastikkens nye veje
Lokale- og Anlægsfondens bud på, hvordan gymnastikkens faciliteter kan udvikles.

Seks store spring i gymnastikkens faciliteter
Et hurtigt overblik over gymnastikkens faciliteter. Fra Europas første gymnastikinstitut blev etableret i København i 1799 til fremtidens gymnastikhus i Gladsaxe.

Andre artikler i magasinet Tribune 14

Energi
Fra dyrt mørke til billigt lys
Portræt af den enestående energiproducerende idrætshal Diamanten i Fynshav på Als

Kultur
Moderne kulturelt mødested i Svendborg
Kulturhuset Borgerforeningen i Svendborg har slået dørene op for både børneteater og voksne kunstnere.

Vand
Svømmehaller på dybt vand
Svømmehallerne er truede af lukning. De er dyre at vedligeholde og mangler brugere. Lokale- og Anlægsfonden søger svømmehaller, der tør tænke og prøve noget nyt, så de kan leve videre.

Elitefacilitet
Verdensklasse og børnehaveklasse i Ballerup Super Arena
I Ballerup kan børn, unge og elite træne i en af landets højst profilerede idrætsarenaer, der på samme tid har plads til både fodbold, atletik og cykling.

Rum
Det mørkeste hjørne af dansk idrætsbyggeri
En hyldest til depotrummet, der ellers altid bliver overset og altid savnes.

Synspunkt
Idrætscamp 2010 - bliver bolden grebet?
Idrætsforsker Jens Høyer-Kruse skriver om forventningerne til idrætslaboratoriet "Idrætscamp 2010".
 
Det er gratis at abonnere på magasinet Tribune
Send navn og adresse til fonden@loa-fonden.dk eller tilmeld dig via /publikationer/tribune

Idrættens organisationer og Lokale- og Anlægsfonden fortsætter arbejdet på at skabe mere bevægelse i fremtiden. De seks koncepter fra Idrætscamp 2010 er på anden del af idrætscampen blevet yderligere kvalificeret med henblik på at blive gjort til virkelighed.

I august i år samledes 48 kreative personer med en bred baggrund og interesse for idræt og idrætsfaciliteter. Målet var at finde nye faciliteter og tilgange til at få mere og bedre bevægelse ind i  danskernes dagligdag.

En række områder blev taget op og kom i spil. Villavejen, skolen, parkeringspladsen og mobile idrætsfaciliteter i landets udkantsområder var blandt de koncepter, der blev født på den første del af Idrætscamp 2010 på Nordkraft i Aalborg. Derudover blev øget brug af SMS og Facebook samt opsøgende information om idrætstilbud til børn bragt på banen.

De seks koncepter er nu blevet yderligere kvalificeret på anden del af idrætscampen, der blev afviklet tirsdag 16. september 2010 i DGI-byen i København. I anden del var deltagerne en blanding af gengangere fra Idrætscamp 2010 og nye deltagere med stor ekspertise omkring realisering af projekter på området. Deltagerne bearbejdede de oprindelige seks koncepters indhold og udfoldede dem i forhold til organisationerne og potentielle samarbejdspartnere.

Hvordan koncepterne får vinger
Med de to arrangementer er Idrætscamp 2010 afviklet. Tiden er derfor kommet, hvor Lokale- og Anlægsfonden sammen med DGI, DIF og Dansk Firmaidrætsforbund sammen udvikler koncepterne og præsenterer dem for kommuner og andre aktører på området.

"Vi har fået en række gode idéer igennem de to dele af Idrætscamp 2010. Idrætsorganisationerne og Lokale- og Anlægsfonden ser frem til at arbejde videre med koncepterne, og være med til at give dem vinger i forhold til kommunale aktører" siger Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale- og Anlægsfonden.

De seks koncepter vil blive præsenteret på regionale møder i samarbejde med Børne- og Kulturchefforeningen. Det er et netværk med stor viden om danskernes behov og ønsker til idrætsaktiviteter og idrætsfaciliteter.

"Det har været spændende at blive præsenteret for forskellige bud på, hvordan det offentlige rum kan spille sammen med faciliteter og aktiviteter på nye måder. Børne- og kulturcheferne ser frem til at indgå i regionale drøftelser om, hvordan koncept ideerne kan realiseres ved de regionale møder, der afholdes i første halvdel af 2011," siger Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen.

Fakta om Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden

"Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" er et initiativ fra Lokale- og Anlægsfonden, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Idræts-Forbund. Arrangementet gennemføres med støtte fra Nordea-fonden. 

Idrætscamp 2010 blev afviklet i to dele. Første del på Nordkraft i Aalborg og anden del i DGI-byen i København. I anden del var deltagerne en blanding af gengangere fra første del og nye deltagere med stor ekspertise omkring realisering af projekter på området.
 
Campen var et strategilaboratorium, hvor deltagerne gennem inspiration og kreativ assistance udviklede seks koncepter, der er målrettet nye facilitetsformer eller nye måder at udnytte eksisterende faciliteter, og som kan bruges af alle institutioner og organisationer - både offentlige og private.
 
Deltagerne på "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" blev inddelt i teams med hvert sit indsatsområde og modtog undervejs i forløbet inspiration og sparring fra et eksternt sparringspanel.
 
Deltagerne fik non stop-support af factfinders, som hjalp med at afdække fakta og research på områder samt assistance af en illustrator og en tekstforfatter, der assisterede med at skærpe koncepterne i ord og illustrationer.

Baggrund og fokus
"Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" tog udgangspunkt i rapporten "Idræt for alle", som Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg præsenterede den 11. marts 2009. Der er særligt fokus på de udfordringer og muligheder i rapporten, som angår faciliteter til idræt og bevægelse.

Yderligere oplysninger

Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0344

Flemming Olsen, næstformand, Børne- og Kulturchefforeningen, 4452 5500 eller 3051 9897

Jan Steffensen, generalsekretær, Dansk Firmaidrætsforbund, 4033 9920

Martin Borch, konsulent, DIF, 2916 0918
Per Rasmussen, direktør, DGI huse og haller, 6161 4055

Næste skridt inden for interaktiv løbebelysning bliver taget i Søndermarken i Frederiksberg Kommune. Når der i efteråret 2011 opsættes en ny lysløjpe til løbere, bliver det muligt via mobiltelefonen eller en stationær infostander at blive koblet på et system, hvor man som løber kan følge sit eget lyssignal på lysløjpens lamper.

Løberne kan vælge mellem fire hastigheder med fire forskellige farver. Når farverne flytter sig fra lampe til lampe, kan løberne bruge det som "hare" og holde det valgte tempo ved at følge den valgte farve. Lysløjpen bliver på 2,5 kilometer i et naturligt kuperet terræn med et underlag af grus og kunststof.

Fire nye aktivitetspladser i Søndermarken
Udover løberuten bliver der etableret fire nye aktivitetspladser. Pladsen ved den eksisterende kendte indgang ved hjørnet af Vesterbrogade får infostander, vandpost, aflåselige bokse til skiftetøj og udstrækningsredskaber. På Søndermarkens åbne slette anlægges "Oasen", en 300 m² stor cirkelformet plads med trampoliner, balancekugler og elementer til at hoppe og springe over. Oasen får også opbevaringsbokse og en infostander. I den tredje nye aktivitetsplads "Vildnisset" bliver der tale om en fortætning i parken, hvor der kan klatres, løftes og balanceres med træstammer, reb og stolper. Den sidste plads, "Scenen", er også cirkelformet. Den bliver hjemsted for musik og teater samt dans, udendørs yoga og Tai Chi.

Lokale- og Anlægsfonden har deltaget i udviklingen af projektet "Lys og Liv i Søndermarken" og støtter det med en bevilling på 3 mio. kr. Projektet er udviklet i samarbejde med Skov- og Ejendomsstyrelsen og Frederiksberg Kommune. Nordea-fonden har støttet projektet økonomisk.

Projektet er en del af et større projekt, der udover ny bevægelse også genskaber en række kulturhistoriske dele af Søndermarken og introducerer formidling af parkens oplevelsesmuligheder via mobiltelefoner. I alt et projekt til 30 mio. kr. Heraf går 13,5 mio. kr. til projektet med lysløjpe og aktivitetspladser.

Per Schulze, planchef i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Søndermarken bliver et fint eksempel på, hvordan man kan øge udnyttelsen af historiske parker med belysning og moderne bevægelsestiltag. Lokale- og Anlægsfonden har været med i udviklingen af interaktive lysløjper for at gøre det endnu sjovere og sikrere at løbetræne i landets parker og andre mørke områder. Den kommende meget bynære lysløjpe med interaktive muligheder vil blive en attraktion for løbere, og aktivitetspladserne vil også appellere til større brug af parken."

Yderligere oplysninger
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351
Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0355

Illustrationer til download i højopløsning fra GHB Landskabsarkitekter
Søndermarken
Lampen

Læs mere om hele projektet i Søndermarken på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside:
http://www.ses.dk/da/Servicemenu/Presse/nyheder/2010/Pressemeddelelse%20liv%20og%20lys.aspx

Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 2.920.000 kr. til en aktivitetsplads ved Agora-Hallen i Aabenraabydelen Høje Kolstrup. Aktivitetspladsen vil binde idrætshal, stisystemer, skole og områdets natur sammen og give mulighed for både idræts- og kulturaktiviteter.

Mulighederne for udendørs aktivitet i nærheden af idrætsanlæggene begrænser sig ofte til lidt fodbold eller streetbasket med en enkelt kurv. Dermed mangler mulighederne for at skabe mere liv omkring idrættens byggerier og mere spontant selvorganiseret idræt og leg.

I Aabenraa bliver det anderledes. Som et led i at skabe nyt liv i idræts- og kulturcentret Agora-Hallen fra 1976 bliver der udenfor hallen anlagt en aktivitetsplads med boldbane, et område til skatere og en større legeplads med kunststofbakker, forhindringsbaner og klatrestativ. Det bakkede terræn ved Agora-Hallens østlige ende bliver udnyttet til en BMX-bane. Overdækkede opholdsområder bliver udstyret med pit-stops med udstrækningsredskaber og opbevaringsbokse til fx løberes og cyklisters overtøj. Opholdsområderne kan dog også benyttes som grillpladser til mere afslappede, sociale ophold.

Ved Agora-Hallens bagside etableres en kulturplads med scene og tilskuerpladser, der grænser helt op til idrætshallens dobbeltporte. Dermed kan kulturplads og idrætshal spille sammen og udnyttes ved forskellige begivenheder. De eksisterende værksteder i Agora-Hallen skal igen benyttes, og en del af værkstedsaktiviterne vil kunne foregå under hallens store tagudhæng, så håndværk og håndarbejde kan blive en del af de udendørs aktiviteter. Hele området omkring hallen bliver bundet sammen af stisystemer, der motiverer til aktiv brug med løbestier og forhindringsbaner.

Sammenhæng med større byudviklingsprojekt
Agora-Hallen bliver også forbedret indvendigt. En ny facade inviterer indenfor til en aktivitetskorridor, der åbner hallen op, så man kan kigge igennem den og følge med i alle aktiviteter. Hallen får også nye aktiviteter med futsalbane midt i aktivitetskorridoren, klatrevæg og fitness i den tidligere teaterrotunde.

Projektet vil blive realiseret i sammenhæng med et større byudviklingsprojekt for hele det sociale boligbyggeri med multikulturelt islæt. I den forbindelse vil de bedre muligheder for både aktiviteter og mødesteder til socialt ophold være en værdifuld forbedring for området. I alt vil projektet koste ca. 13,1 mio. kr. at etablere. Aabenraa Kommune har bevilget 3.955.500 kr. Dertil kommer Lokale- og Anlægsfondens støtte på 2.920.000 kr. Realdania har også støttet projektet.

"Det er et spændende projekt, som vi nu efter flere års planlægning kan virkeliggøre. Vi forventer at hele projektet står færdig i slutningen af 2011. Projektet vil give Høje Kolstrup et fantastisk løft, og de nye aktivitetetsmuligheder vil trække borgere fra hele Aabenraa til Høje Kolstrup," udtaler formand for Plan og Trafikudvalget i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Agora betyder på græsk "den åbne plads at samles på", og det er således et meget passende navn til et projekt, der tager alvorligt fat på at skabe aktiviteter på arealerne udenom en idrætshal og ikke kun indeni. Projektets anden store kvalitet er, at det bygger ovenpå den igangværende boligsociale indsats i Høje Kolstrup og vil med bl.a. flere mødesteder øge områdets kvalitet for beboerne."

Yderligere oplysninger
Jan Riber Jakobsen, formand, Plan og -trafikudvalget, Aabenraa Kommune, 29 32 25 30 

Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0355 / 2016 4196

Illustrationer i højopløsning fra Sweco Architects til download
Aktivitetsplads
Aktivt torv

I fremtiden skal bæredygtige byggetiltag integreres i spændende arkitektur. Det gælder også store og små idræts- og kulturbyggerier og derfor har Lokale- og Anlægsfonden bevilget 1.715.000 kr. til afvikling af en arkitektkonkurrence med udgangspunkt i et kommende multihus i Balling i Skive Kommune.

Sammen med Akademisk Arkitektforening udskriver Lokale- og Anlægsfonden arkitektkonkurrencen, hvor alle arkitekter kan komme med nye og overraskende bud på integrationen af bæredygtige helhedsløsninger og arkitektonisk formgivning af det kommende multihus til idræt, kultur og andre fritidsaktiviteter i Balling i Skive Kommune.  

Det kommende multihus "Pulsen" i Balling bliver dermed et eksempel på, hvordan bæredygtighed helt fra starten kan tænkes med i alle dele af et idræts- og kulturbyggeri.

Fællesskab mellem arkitekter og ingeniører
Konkurrencen er lige så meget en ingeniørkonkurrence som en arkitektkonkurrence og er et led i Lokale- og Anlægsfondens samarbejde med Akademisk Arkitektforening om en workshop og årskonference den 4. og 5. november 2010. Temaet for workshoppen og arkitektforeningens efterfølgende årskonference er netop, hvordan arkitekter og ingeniører i fællesskab kan arbejde med at integrere bæredygtige tiltag med spændende arkitektur. Bæredygtighed skal forstås i bredere sammenhæng end kun den miljømæssige. Også den sociale og den økonomiske bæredygtighed vejer tungt, når arkitektkonkurrences vinder skal kåres.

Arkitektkonkurrencen lanceres på Akademisk Arkitektforenings årskonference fredag den 5. november 2010, mens den udskrives først i januar 2010. Selv om arkitektkonkurrencen præsenteres ved Akademisk Arkitektforenings årskonference er præsentationen åben for alle. Tilmelding til selve årskonferencen kan ske fra onsdag den 22. september hos Akademisk Arkitektforening.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om arkitektkonkurrencen:

"Med arkitektkonkurrencen ønsker Lokale- og Anlægsfonden sammen med Akademisk Arkitektforening at sætte fokus på mulighederne for at skabe miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige idræts- og kulturbyggerier. Dette er et særligt indsatsområde for Lokale- og Anlægsfonden og vi glæder os til at se buddene på, hvordan multihuset i Balling kan gøres til et eksempelprojekt for bæredygtighed."

Natalie Mossin, formand for Akademisk Arkitektforening, siger om arkitektkonkurrencen:

"Vi ser et stort potentiale i konkurrencens fokus på, hvordan ingeniører og arkitekter i samarbejde kan løfte udfordringen med at sætte nye standarder for bæredygtigt byggeri. Gennem idekonkurrencen sætter Lokale- og Anlægsfonden og Arkitektforeningen fokus på udvikling og fornyelse af landets mange idræts- og kulturhuse - lad os fremover overlade det med at forbrænde energi til sportsudøverne"

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0344 / 2623 0074
Arkitekt MAA Bettina Mylin, konkurrencerådgiver, Akademisk Arkitektforening,  3085 9003

Læs mere på Akademisk Arkitektforenings hjemmeside
http://www.arkitektforeningen.dk/agenda/aarskonferencer/baeredygtighed-bevaegelse

Klubhuset Hummerhuset i Klitmøller får 1 mio. kr. i støtte fra Lokale- og Anlægsfonden. Hummerhuset vil i fremtiden blive et samlingssted og klubhus, der kan rumme både lokale og tilrejsende surfere, men også naturelskerne i en biologisk forening.

Mens vanskelighederne for udkantsdanmark diskuteres overalt, er et fint og spændende projekt vokset frem i surfmekkaet Cold Hawaii - også kendt som Klitmøller i Thisted Kommune. Et eksisterende klubhus rives ned og et nyt hus bygges på det gamle fundament.

Netop surferne får stor glæde af det nye klubhus med omklædningsfaciliteter og tørrerum. Den over 25 år gamle Biologisk Forening for Nordvestjylland får igen hjemsted i Hummerhuset, ligesom huset også åbner mulighed for, at en lang række andre brugere vil kunne gøre brug af det.

Huset gøres tilgængeligt for brugerne gennem et nyt fleksibelt nøglesystem, der medvirker til, at alle brugere selv kan bestemme, hvornår de kommer og går. Derudover etableres der på en tagterrasse et udkigspunkt for de mange forbipasserende i området.

Respekt for det barske og blæsende vejr
Det nye klubhus bliver et arkitektonisk flot byggeri, der er formet med stor respekt for det barske og blæsende vejr, der præger området og har gjort det til Nordeuropas bedste sted for surfere. Klubhuset kommer til at bestå af to bygninger. Selve Hummerhuset og et mindre anneks bundet sammen af tagterassen. 

Det samlede bygningskompleks placeres på en stor terrasse, der også danner rammen om forskellige sociale og bevægelsesrelaterede aktiviteter. Husets facader mod havet domineres af store glaspartier, der tilgodeser den visuelle kontakt til havet som er afgørende for især surfernes aktiviteter. Indendørs vil huset blive kendetegnet ved et stabilt indeklima, der kan holde længe på varmen og det er tanken at forsyne huset med et solvarmeanlæg.

I tilknytning til Hummerhuset anlægges en halv kilometer lang promenade langs havet med opholds- og aktivitetsmuligheder for bl.a. skatere.

Moderniseringen koster i alt 5 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden bidrager med 1 mio. kr., hvilket også er bevilget fra Thisted Kommune.

Borgmester Lene Kjelgaard Jensen, Thisted Kommune, siger om projektet:

"Vi mærker en kolossal interesse for projekt "Det gode liv ved kysten", ikke mindst for de tiltag vi er undervejs med i Klitmøller. Vi glæder os rigtig meget til at se de hele stå færdigt - om alt går efter planen - om et årstid. Vi har lige afsluttet World Cup i Windsurfing i Klitmøller, hvor man regner med, at der har været omkring 20.000 besøgende eller mere. Vi håber naturligvis på at kunne gentage succesen - denne gang med et nyt og moderne Hummerhus som centrum for begivenhederne."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Det bliver spændende at se, hvordan lokale og tilrejsende surfere kan smelte sammen med andre lokale foreninger og brugere i et flot bud på et moderne klubhus, der er skabt med stor respekt og forståelse for de særlige lokale omgivelser og klima i Klitmøller."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Gerd Dam, arkitekt maa og projektleder på "Det gode liv ved kysten" - et delprojekt under "Mulighedernes Land", Thisted Kommune, 9917 2251

Illustration i højere opløsning
Udvendig

Haderslev Hallen skal moderniseres med en række helt nye løsninger, der vil gøre hallen til en meget moderne og fleksibelt indrettet idrætshal, som kan samle studerende og lokale borgere i nye og spændende idrætsrammer. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 4 mio. kr.

Den moderne udgave af Haderslev Hallen bliver en meget fleksibel idrætshal med en række løsninger, der sikrer, at hallen nemt kan indrettes efter forskellige aktiviteter.

Moderniseringen tager udgangspunkt i åbenhed, synergi og multifunktionalitet, og de nye faciliteter vil bidrage til et nytænkende og inspirerende idrætsmiljø i dagligdagen. Et idrætsmiljø bestående af lokale borgere i Haderslev og de studerende på University College Syddanmark. Det er undervisningsinstitutionen, der ejer hallen, men der er adgang til den for alle i Haderslev.

Vægge brydes ned og gulvet hæves
Flere vægge i den eksisterende hal bliver brudt ned for at skabe større åbenhed og sammenhæng inde i hallen. Der skabes en ny aktivitetsflade ved at hæve det nuværende gulv til samme niveau som de øvrige områder. Der indrettes nye møde og administrationslokaler, hvilket også giver plads til et helt nyt lokale på 80 m² til dans og bevægelse.

Hallen bliver inddelt i fire temazoner. En zone med nye faciliteter til motorik, balance og klatring, en zone til gymnastik, en zone til puls- og konditionstræning samt en zone til fordybning igennem fx optræden med fortællinger.

Det nye, hævede halgulv byder på løsninger, der kan vække interesse over hele landet. Det er et "dynamisk" gulv med mekaniske bander, der kan hæves og sænkes som ramme om indendørs fodbold, men også dele den store bane i mindre bandebaner til fx hockey. I gulvet etableres også depotrum til de forskellige aktiviteter. Depotrummene kan hæves op af gulvet, når det er nødvendigt, og kan også bruges som siddemøbler i gulvarealet.

Under idrætsgulvet i den nederste etage fortsætter bueskytterne og bokserne deres aktiviteter, men får sammen med hallens øvrige brugere adgang til et nyt kombineret bokse- og styrketræningsområde.

Moderniseringen af Haderslev Hallen sker i et samarbejde mellem University College Syddanmark, Haderslev Kommune, Lokale- og Anlægsfonden samt arkitektvirksomheden Kjær & Richter. I alt vil moderniseringen koste ca. 24 mio. kr.

Børge Koch, leder af Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark, siger om projektet:

"Når projektet er realiseret bliver det et unikt hus, hvor skoler, idrætsforeninger, den lokale borger samt Nordens største videncenter omkring sundhedsfremme vil befinde sig under et og samme tag - med styrkede muligheder for at sætter endnu mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse…"

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Der er tale om et meget spændende samarbejde, hvor undervisningsmiljøets faciliteter forbedres og bliver fuldt tilgængelige for lokalområdets borgere. Dermed bliver Haderslev Hallen en tidssvarende idrætsfacilitet og samtidig et samlingssted for studerende og lokale indbyggere. Undervisningsinstitutionen og dens studerende bliver en aktiv del af lokalsamfundet og ikke kun gæster i lokalområdet".

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Børge Koch, Videncenterleder, University College Syddanmark, 51266840

Illustration i højere opløsning 
Udvendig
Oversigt

Det første danske eksempel på et "Community House", som det kendes fra Canada og USA, etableres i Isenvad i Ikast-Brande Kommune. Lokale- og Anlægsfonden har været involveret i udviklingen af projektet og støtter nu projektet med 5 mio. kr.

Isenvad Multihus bliver et fælleshus inspireret af de nordamerikanske community houses, der rummer faciliteter til både idræt, kultur, undervisning og ophold i fritiden. Kort sagt bliver Isenvad Multihus stedet, hvor de lokale borgere i alle aldre kan søge hen for at møde andre.

Lokale- og Anlægsfonden har i et par år arbejdet på at udvikle et "fælleshus" som den danske udgave af et "Community House". Fælleshuset er et bud på, hvordan et landsbysamfund kan samles i en facilitet, der ligeligt prioriterer de forskellige fritidsbehov, som beboerne har på tværs af aldersgrupper.

Isenvad Multihus vil samle spejdere, fodboldklubben og gymnastikforeningen sammen med den lokale skole, skolefritidsordning, børnehave og forskellige foreningsorganiserede samt selvorganiserede brugere. De får alle en sal til idræt, bevægelse og kulturformål, fitnessafdeling, flere opholds- og aktivitetsrum, værksteder og et stort udendørs anlæg med overdækninger, terrasser samt flere områder til aktiviteter og ophold.

Den berømte canadiske arkitektvirksomhed Patkau Architects har skabt konceptet bag Isenvad Multihus, hvorefter det er færdigudviklet af de danske arkitekter fra Aarstiderne.

Plads til idræt, kultur og spejdere
Multihuset opføres i tilknytning til Isenvad Skole, der er en mindre landsbyskole med 120 elever fra 0. til 6. klasse. Multihuset på i alt 1.210 m² bliver placeret i den eksisterende skolegård og består af to bygninger, der forbindes med en stor overdækket passage.

I den ene del etableres salen til idræt, bevægelse og kultur i forlængelse af den eksisterende gymnastiksal. Her etableres endvidere fitnessrum og ungdomsrum. Fra ungdomsrummet bliver der direkte udgang til et udendørs cykel- og knallertværksted. Fra salen til idræt, bevægelse og kultur bliver der mulighed for at åbne store porte op, så salen kan slås sammen med et nyt udendørs landsbytorv, der også etableres ved Isenvad Skole.

I den anden del af multihuset etableres et større aktivitetsrum, der kan deles i tre samt foreningsrum, multirum og fælleszone til ophold. Denne del af multihuset vil særligt blive brugt af skolefritidsordningen og spejderne. Her placeres også store porte, der kan forbinde spejdernes indendørs aktiviteter med et udekøkken og de andre udendørs aktiviteter.

Omkring Isenvad Multihus vil man finde fodboldbane, minifodboldbane, petanquebaner og rafteplads til spejderne. I et nærliggende skovområde etableres overnatningsplads med shelters og bålplads.

I alt vil projektet koste 25 mio. kr. at etablere. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 5 mio. kr.

Bent Bækgaard, formand for bestyrelsen bag Isenvad Multihus, siger om projektet:

"Isenvad Multihus vil klart fremme samarbejdet mellem de mange brugere. Alle interessegrupper er begejstrede for projektet og glæder sig til de nye spændende rammer. Deres bidrag med forslag til projektets udformning og fysiske rammer har været af uvurderlig betydning. Inspirationen fra Lokale- og Anlægsfonden og de valgte arkitekter har hævet projektet til et niveau som vi ikke troede muligt. Et unikt projekt med mange involverede interessegrupper er under etablering takket være et tæt samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden, Ikast-Brande Kommune, entrepriser, arktitekter, Isenvad Skole og SFO, kirkelige organisationer samt idræts- og kulturelle aktiviteter."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Lokale ildsjæle i Isenvad har sammen med Fonden skabt det første eksempel på et fælleshus, hvor alle beboere i et lille lokalsamfund kan søge hen. Et sted, hvor de forskellige fritidsaktiviteter stilles lige, og hvor der er plads til alle uanset alder. Det er samtidig et eksempel på, hvordan en lille landsbyskole kan være en del af faciliteter, der rækker meget længere end undervisning og bliver et samlingspunkt i hverdagen fra morgen til aften."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Bent Bækgaard, formand for styregruppen bag Isenvad Multihus, 9714 0195 / 2265 2167

Illustrationer i højere opløsning
Udvendig

Pressemeddelelse fra Lokale- og Anlægsfonden
Fredag den 17. september 2010

Villavejen, skolen, parkeringspladsen og mobile idrætsfaciliteter til udkantsområderne er nogle af de steder, hvor der skal sættes ind, hvis det står til deltagerne på Idrætscamp 2010.

På baggrund af Breddeidrætsudvalgets rapport "Idræt for alle" samledes 48 kreative deltagere i Idrætscamp 2010 for at formulere seks konkrete koncepter til mere og bedre idræt og bevægelse i Danmark. Arbejdet foregik i en intens og kreativ stemning i det nye idræts- og kulturhus Nordkraft i Aalborg.

Igennem et tværfagligt laboratorium blev Breddeidrætsudvalgets anbefalinger videreudviklet til seks koncepter med praktiske forslag til projekter, som kommunerne og andre aktører kan tage fat i som inspiration.

De seks koncepter tager afsæt i udvikling af nye faciliteter til idræt og bevægelse og nye måder at bruge de eksisterende faciliteter på.

"Der er mange gode indfaldsvinkler i de seks forslag, som arrangørerne af Idrætscamp 2010 i fællesskab med deltagerne vil arbejde videre med at realisere. Næste skridt bliver Idrætscamp 2 den 16. november, hvor nogle af deltagerne fra den første idrætscamp sammen med nye deltagere vil se nærmere på mulighederne for at etablere projekterne i virkeligheden inden for kort tid," siger Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale- og Anlægsfonden.

Idrætscamp 2010 - Deltagernes bud på fremtidens idrætsfaciliteter

Storbyen - Storbyrum skal forbindes med fysisk aktivitet
Link /media/38387/gruppe%20nr%201.pdf

Byen - Skolen som centrum for byens motion
Link /media/38390/gruppe%20nr.%202.pdf

Den hårde forstad - Brug bolden i de hårde områder
Link /media/38393/gruppe%20nr.%203.pdf

Den pæne forstad - Stillevej i bevægelse
Link /media/38396/gruppe%20nr.%204.pdf

Det bynære landdistrikt - Unge tiltrækker unge
Link /media/38399/gruppe%20nr.5.pdf

Yderkantsområder - Når idrætstilbuddet kommer til dig
Link /media/38402/gruppe%20nr.%206doc.pdf

Fakta om Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden

• "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" er et initiativ fra Lokale- og Anlægsfonden, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Idræts-Forbund. Arrangementet gennemføres med støtte fra Nordea-fonden.
• Campen var et strategilaboratorium, hvor deltagerne gennem inspiration og kreativ assistance udviklede seks koncepter, der er målrettet nye facilitetsformer eller nye måder at udnytte eksisterende faciliteter, og som kan bruges af alle institutioner og organisationer - både offentlige og private.

• Deltagerne på "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" blev inddelt i teams med hvert sit indsatsområde og modtog undervejs i forløbet inspiration og sparring fra et eksternt sparringspanel.

• Deltagerne fik non stop-support af factfinders, som hjalp med at afdække fakta og research på områder samt assistance af en illustrator og en tekstforfatter, der assisterede med at skærpe koncepterne i ord og illustrationer.

Baggrund og fokus

"Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" tog udgangspunkt i rapporten "Idræt for alle", som Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg præsenterede den 11. marts 2009. Der er særligt fokus på de udfordringer og muligheder i rapporten, som angår faciliteter til idræt og bevægelse.

Idrætscamp 2

Den 16. november 2010 fortsætter arbejdet med forslagene til projekter fra Idrætscamp 2010. De praktiske projektforslag fra den første idrætscamp skal skærpes og der skal ses på, hvordan de kan finansieres og realiseres.

Deltagergruppen vil bestå af flere gengangere fra Idrætscamp 2010, der bliver sat sammen med nye særligt indbudte deltagere, som kan være potentielle partnere i virkeliggørelsen af nye idrætsfaciliteter.

Yderligere oplysninger
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden 3283 0344 / 2623 0074

Læs mere
/idraetscamp-2010

Pressemeddelelse fra Lokale- og Anlægsfonden
Mandag den 13. september 2010

Idrætscamp 2010 samler 48 kreative deltagere med vidt forskellige baggrunde i bl.a. idrætsverdenen, festivaler og erhvervsliv i et laboratorium, der skal munde ud i seks koncepter, der giver mere og bedre idræt.

"Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" løber af stablen i det nye idræts- og kulturcenter Nordkraft i Aalborg tirsdag 14. september fra kl. 9.30 til 20.00.
På baggrund af Breddeidrætsudvalgets rapport "Idræt for alle" samles de 48 kreative deltagere for at formulere seks konkrete koncepter til mere og bedre idræt og bevægelse i Danmark.

Igennem et tværfagligt laboratorium vil Breddeidrætsudvalgets anbefalinger bliver videreudviklet til seks koncepter med praktiske forslag til projekter, som kommunerne og andre aktører kan tage fat i som inspiration til faciliteter samt by- og naturrum til idræt og bevægelse.
De seks koncepter vil tage afsæt i udvikling af nye faciliteter til idræt og bevægelse og nye måder at bruge de eksisterende faciliteter på.

Yderligere oplysninger
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, telefon 3283 0344 / 2623 0074.

Fakta om Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden

• "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" er et initiativ fra Lokale- og Anlægsfonden, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Idræts-Forbund. Arrangementet gennemføres med støtte fra Nordea-fonden.
• Campen er strategilaboratorium, hvor deltagerne gennem inspiration og kreativ assistance skal udvikle seks koncepter, der er målrettet nye facilitetsformer eller nye måder at udnytte eksisterende faciliteter, og som kan bruges af alle institutioner og organisationer - både offentlige og private.
• Deltagerne på "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" inddeles i teams med hvert sit indsatsområde og vil undervejs i forløbet modtage inspiration og sparring fra et eksternt sparringspanel.
• Deltagerne får non stop-support af factfinders, som hjælper med at afdække fakta og research på områder samt assistance af en illustrator og en tekstforfatter, der vil assistere med at skærpe koncepterne i ord og illustrationer.

Baggrund og fokus

"Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" tager udgangspunkt i rapporten "Idræt for alle", som Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg præsenterede den 11. marts 2009. Der er særligt fokus på de udfordringer og muligheder i rapporten, som angår faciliteter til idræt og bevægelse.

Adgang for journalister

Journalister er velkomne til at følge arbejdet i Idrætscamp 2010, men bedes kontakte analysechef Bo Vestergård Madsen fra Lokale- og Anlægsfonden eller konsulent Sine Egede fra Bindslev A/S og træffe nærmere aftale.

Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, telefon 2623 0074
Sine Egede, Bindslev A/S, telefon 2729 4747

Journalister, pressefotografer og tv-fotografer bedes respektere, at idrætscampens arbejdsgrupper er i gang med et stykke arbejde. Som udgangspunkt kan journalister, pressefotografer og tv-fotografer få adgang til arbejdsgrupperne som "fluer på væggen". Er der ønske om et interview med deltagere i arbejdsgruppen aftales dette via analysechef Bo Vestergård Madsen fra Lokale-og Anlægsfonden eller en proceskonsulent fra Bindslev A/S, der leder hver arbejdsgruppe.

Offentliggørelse af de seks projekter
De seks projekter, som arbejdsgrupperne når frem til, vil blive offentliggjort torsdag den 16. september på Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside på adressen
/idraetscamp-2010
Idrætscamp 2010 - camp 2

Den 16. november 2010 fortsætter arbejdet med forslagene til projekter fra Idrætscamp 2010. De praktiske projektforslag fra den første idrætscamp skal skærpes og der skal ses på, hvordan de kan finansieres og realiseres.
Deltagergruppen vil bestå af flere gengangere fra Idrætscamp 2010, der bliver sat sammen med nye særligt indbudte deltagere, som kan være potentielle partnere i virkeliggørelsen af nye idrætsfaciliteter.

Program for Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden

IdrætsCamp 2010 - Camp 1, Nordkraft i Aalborg, tirsdag 14. september.

Modul 1  CAFESEMINAR i GRUPPER
Kl. 09.30 
- Præsentationsrunde v/procesleder
- Introduktion til dagens mål, resultatet og gruppens indsatsområde
- Første opgave - første deadline

Modul 2  HVORFOR
Kl. 10.00  
FÆLLES KICK-OFF
- Fælles velkomst v/Torben Frølich, LOA (5 min.)
- Introduktion til dagen v/Bindslev AS (10 min)
- Gruppepræsentation (20 min.)

Kl. 10.40 INTRODUKTION TIL INDSATSOMRÅDER OG VANER
- Gruppearbejde (30 min.)
- Oplæg v/Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut (max 20 min)

Modul 3  GRUPPEARBEJDE
Kl. 11.40  
- Gruppearbejde: Idé- og konceptudvikling

Kl. 12.00  
- Frokost i grupperne

Kl. 13.30-15.30 Sparringspanel
Lotte Hansen, direktør, HansenPR (Kommunikation)
Claus Bindslev, direktør, Bindslev AS (Idé og koncept)
David Zahle, partner, BIG (Koncept og planlægning)

Kl. 13.30-13.45 GR. 1
Kl. 13.45-14.00 GR. 2
Kl. 14.00-14.15 GR. 3
Kl. 14.15-14.30 PAUSE
Kl. 14.30-15.00 GR. 4
Kl. 15.00-15.15 GR. 5
Kl. 15.15-15.30 GR. 6

Gruppearbejde fortsætter løbende 

Modul 4  HVORDAN
Kl. 16.00  
- Gruppearbejde: Koncept, plan, ejerskab og finansiering
    
Modul 5  DAGENS RESULTATER
Kl. 18.00  
- Præsentation af dagens resultater v/grupperepræsentant

Kl. 18.50 MODTAGELSE AF RESULTAT
Peder Bisgaard, formand, Dansk Firmaidrætsforbund
Søren Møller, formand, DGI
Niels Nygaard, formand, DIF
Hans Toft, formand, Lokale- og Anlægsfonden
Anne-Dorthe Krog, Kultur- og børneudvalget, Kommunernes Landsforening

Den videre proces
Bindslev AS

Kl. 19.05 Middag
 
Kl. 20.00 Afgang

Pressemeddelelse fra Lokale- og Anlægsfonden
Tirsdag den 6. juli 2010

Lokale- og Anlægsfonden og idrættens organisationer er gået sammen om at arrangere en utraditionel og kreativ udvikling af idrætten i Danmark. Teorier og anbefalinger skal omsættes i praktiske forslag til projekter, der giver mere og bedre idræt.

14. september 2010. Kl. 9.30 til 20.00. Idræts- og kulturhuset Nordkraft. Aalborg.

De oplysninger er indføjet i kalenderen hos 48 kreative, vidende og udviklingsorienterede mennesker med baggrunde i den aktive idrætsverden, ledere i idrætsorganisationerne og i det private erhvervsliv samt iværksættere inden for forskellige områder.

På baggrund af Breddeidrætsudvalgets rapport "Idræt for alle" samles de 48 kreative kræfter for at formulere seks konkrete koncepter til mere og bedre idræt og bevægelse i Danmark. Igennem et tværfagligt laboratorium kaldet "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" vil Breddeidrætsudvalgets anbefalinger bliver videreudviklet til seks koncepter med praktiske forslag til projekter, som kommunerne og andre aktører kan tage fat i som inspiration til faciliteter til idræt og bevægelse.

De seks koncepter vil tage afsæt i udvikling af nye faciliteter til idræt og bevægelse og nye måder at bruge de eksisterende faciliteter på.

Fakta om Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden

• "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" er et initiativ fra Lokale- og Anlægsfonden, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Idræts-Forbund. Arrangementet gennemføres med støtte fra Nordea-fonden.
• Campen er strategilaboratorium, hvor deltagerne gennem inspiration og kreativ assistance skal udvikle seks koncepter, der er målrettet nye facilitetsformer eller nye måder at udnytte eksisterende faciliteter, og som kan bruges af alle institutioner og organisationer - både offentlige og private.
• Deltagerne på "Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" inddeles i teams med hvert sit indsatsområde og vil undervejs i forløbet modtage inspiration og sparring fra et eksternt sparringspanel.
• Deltagerne får non stop-support af factfinders, som hjælper med at afdække fakta og research på områder samt assistance af en illustrator og en tekstforfatter, der vil assistere med at skærpe koncepterne i ord og illustrationer.

Baggrund og fokus

"Idrætscamp 2010 - Bevægelse i fremtiden" tager udgangspunkt i rapporten "Idræt for alle", som Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg præsenterede den 11. marts 2009. Der er særligt fokus på de udfordringer og muligheder i rapporten, som angår faciliteter til idræt og bevægelse.

Idrætscamp 2

Den 16. november 2010 fortsætter arbejdet med forslagene til projekter fra Idrætscamp 2010. De praktiske projektforslag fra den første idrætscamp skal skærpes og der skal ses på, hvordan de kan finansieres og realiseres.

Deltagergruppen vil bestå af flere gengangere fra Idrætscamp 2010, der bliver sat sammen med nye særligt indbudte deltagere, som kan være potentielle partnere i virkeliggørelsen af nye idrætsfaciliteter.

Yderligere oplysninger
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0344 / 2623 0074
 

Kunsten skal derhen, hvor folk samles. Idrætsfaciliteter i alle afskygninger er nogle af de steder, hvor danskerne flokkes - og derfor er der store muligheder i at inddrage kunsten i idrætsfaciliteterne. Både som et aktivitetstilbud og som en egentlig del af faciliteten.

Lokale- og Anlægsfonden præsenterer i magasinet Tribune 13 et tema med en række eksempler på, hvordan idræt og kunst kan mødes i fælles rammer. Fondens tankegang er, at idræt og kunst udøves af dedikerede og engagerede mennesker, der kan berige hinanden, hvis de bringes sammen. Det er noget, Lokale- og Anlægsfonden tror så meget på, at Fonden støtter projekter, der vil efterprøve tesen.

I den sønderjyske by Skærbæk er kunstnere og idrætsfolk gået sammen om at skabe et kunstnerhus som en tilbygning til den lokale idrætshal. Her opstår det inspirerende og overraskende møde mellem kunst og idræt hver eneste dag.

Læs reportage fra Skærbæk Kunstnerhus

Står man på skateboard, bliver man en del af en verden, der rummer meget mere end selve den aktive udførelse. Ganske enestående integrerer skatere billedkunst, musik og film i deres idrætsverden. Det tager en flok skatere i Haderslev med i deres planlægning, når de sammen med Lokale- og Anlægsfonden udvikler SkateCity Haderslev - det første skateanlæg, der tilbyder mulighed for både at skate, lave graffiti, musik og film.

Læs artikel om kunst og skatekultur

Temaet om idræt og kunst følges til dørs af et indlæg af kulturminister Per Stig Møller, der beskriver, hvordan tanken om at sammensmelte idræt og kunst slet ikke er ny. Pierre de Coubertin lod sig inspirere af de gamle grækere, da han skabte de moderne olympiske lege, der helt frem til OL i 1948 rummede konkurrencer i fx litteratur og arkitektur. Det var Pierre de Coubertins vision at skabe en alliance mellem idrætsfolk og kunstnere.

Læs kulturministerens synspunkt

Overløbsbassiner og højvandssikring bliver til rekreative områder
Tribune 13 fortæller også om, hvordan de stigende vandmængder er blevet et problem for mange kommuner, der er tvunget til at investere i fx overløbsbassiner og højvandssikring. Men de nye nødvendige tekniske anlæg kan udnyttes til at skabe nye rekreative områder.

Da Høje-Taastrup Kommune var nødt til at anlægge overløbsbassiner i et grønt område, valgte kommunen i stedet sammen med Lokale- og Anlægsfonden at udvikle en "blå park" med vandaktiviteter. I Aalborg Kommune er gaderne ved havnen i Nørresundby nu så truede af den øgede vandstand, at det er nødvendigt at forhøje kajkanten, men i det nordjyske vil man mere end bare at højvandssikre. Der er planer om at skabe en hel rambla med aktiviteter langs vandet.

Læs om hvordan tekniske anlæg kan udnyttes rekreativt

Derudover byder Tribune 13 på et københavnsk krematorium, der bliver omdannet til danse- og bevægelseshus samt en artikel om Vejen Idrætscenter, der med åbenhed og tillid fastholder brugerne i et af landets 10 største idrætsanlæg.

Tribune 13 er gratis og kan bestilles ved at kontakte Lokale- og Anlægsfonden på fonden@loa-fonden.dk eller downloades på www.loa-fonden.dk/publikationer/tribune

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

By- og Landskabsstyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden er gået sammen om projektet "Bevægelse i alle planer", der sætter fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunernes fysiske planlægning af byen. Projektet er aktuelt for alle byer uanset størrelse.

I efteråret 2010 indbydes alle landets kommuner til at deltage i projektet "Bevægelse i alle planer". To til fem kommuner bliver derefter udvalgt til eksempelkommuner, som får økonomisk støtte og rådgivning til at arbejde målrettet med idræt og bevægelse i byernes planlægning. Det er ambitionen, at de udvalgte kommuner kommer så langt med at integrere idræt og bevægelse i byernes rum, at de kan fungere som gode eksempler, som andre kommuner kan blive inspireret af.

De udvalgte kommuner skal udforme en bevægelsespolitik, der sikrer, at motion og bevægelse tænkes ind i planer og konkrete projekter fra start og på tværs af forvaltningerne. Bevægelsespolitikken kan fx indeholde principper for, hvordan stier til cyklister og skatere kan forbinde bydele, hvordan gamle industrigrunde kan revitaliseres til forskellige former for fysisk aktivitet - eller det kan være forbedrede forhold for dem, der stiller særlige krav til byens indretning, fx blinde, gangbesværede og børn.

Kommunerne vil få økonomisk støtte og mulighed for faglig sparring af projektets følgegruppe, der blandt andet tæller Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket og Kommunernes Landsforening.

Planlægning er vigtig for mere bevægelse i byen
Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for den forebyggende sundhed, og det giver et godt udgangspunkt for at bruge den fysiske planlægning af byen til at skabe gode vilkår for mere bevægelse.

Holger Bisgaard, kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen, siger om projektet:

"Ved at planlægge byerne, så det er nemt at finde plads til nye motionsformer og samtidig give folk mulighed for nemt og trygt at bevæge sig i byen, kan kommunerne bidrage til at forbedre folkesundheden. Det er mange kommuner allerede godt i gang med, og det arbejde vil vi gerne understøtte med dette arbejde."

Men det handler ikke kun om sundhed, det handler i høj grad om at gøre byens rum til sjove, spændende og tiltrækkende steder til aktivt ophold.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Planlægning af byens rum kan skabe steder og forløb i byen, der appellerer til aktiv leg og idræt for både børn og voksne. Ved at arbejde strategisk med den fysiske planlægning af byen kan kommunerne koordinere enkeltstående initiativer og dermed sikre sammenhængende bevægelsesforløb, der gør byen til et sjovere sted."

Yderligere oplysninger
Charlotte N. Wernersen, projektleder, By- og Landskabsstyrelsen, 7254 4741
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351

Det bliver det hollandsk/danske team MVRDV/ADEPT, der skal tegne fremtidens kultur- og bevægelseshus på Frederiksberg. En enig dommerkomite har udpeget det internationale team og deres forslag "Flintholm Spark" som vinder af konkurrencen om det kommende bevægelseseksperimentarium i Flintholm.

Borgmester Jørgen Glenthøj, som også er formand for dommerkomiteen, udtaler:

"Flintholm Spark er et stærkt bud på et oplevelsesorienteret sanselaboratorium med en unik identitet, som vil gøre det kommende kultur- og bevægelseshus (KU.BE) til et sted, der skal prøves og opleves. Vinderforslaget vil bidrage til at Flintholm bliver forbundet med dynamisk byliv, kultur og bevægelse både af borgerne på Frederiksberg, men også af besøgende fra resten af Hovedstadsområdet og turister fra hele landet."

Projektkonkurrencen for det kommende kultur- og bevægelseshus er udskrevet af Frederiksberg Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i fællesskab. Hans Peter Svendler, direktør for Realdania, udtaler:

"Vinderforslaget er lige præcis det modige og nytænkende forslag, vi ledte efter. Med det kan vi virkeliggøre visionerne om at skabe et kultur- og bevægelseshus, der er noget helt andet, end det vi traditionelt kender til. Her får vi skabt rammerne om fremtidens mødested - et hus, som er klar til at blive indtaget af byen og alle dens borgere - uanset alder, kultur og social status."

Lokale- og Anlægsfonden har haft stort fokus på den måde vinderforslaget løser udfordringen i at skabe udendørs rammer, som på banebrydende vis sikrer sammenhængskraften mellem husets aktiviteter og lokalområdet. Direktør Torben Frølich udtaler:

"Flintholm Spark" er et godt bud på vekslingen mellem inde og ude, der bidrager til dynamisk byliv gennem interaktive kulturoplevelser og stærke koblinger mellem design, leg og bevægelse."

Projektkonkurrencen har haft to faser med stor interesse lige fra konkurrencens start. 48 teams bød ind på at være med, hvoraf 6 teams blev prækvalificeret til at deltage i første runde. I anden fase gik tre hold videre og fik hver især mulighed for dialog med dommerkomiteen, inden de endelige forslag skulle afleveres.

"Det har været en utrolig spændende proces, vi har været igennem", udtaler Martin Krogh fra ADEPT, som har været projektleder i det vindende team.

"Vi er blevet stillet overfor en række interessante udfordringer, som vi har løst igennem et intenst, tværfagligt og internationalt samarbejde. Vi er glade for, at dommerkomiteen har valgt et så innovativt, konceptuelt projekt, hvor forskellige rumligheder vil appellere til alle sanser og inspirere til aktivitet og bevægelse. Det bliver fantastisk at se det realiseret."

Læs mere om projektet på www.frederiksberg.dk/kube

Fakta

Kultur- og bevægelseshuset (KU.BE)

Teamet bag MVRDV/ADEPT bestod af

• MVRDV b.v (totalrådgiver)
• ADEPT (arkitekt)
• Søren Jensen (ingeniør)
• SLA (landskabsarkitekt)
• Max Fordham (bæredygtighed)
• Duck Sceno (scenografi og iscenesættelse)
• Imitio (brugerinddragelse)
• Winie Ricken - Learningspaces (rum og bevægelse)

Kultur- og bevægelseshuset (KU.BE) bliver på 6.000 m2, eksklusiv parkering. Huset tænkes opført i to etaper, hvoraf første etape udgør mindst 4.000 m2. KU.BE skal placeres i Flintholm ved siden af det byggefelt, hvor KPMG er i gang med at opføre deres hovedsæde.

De konkurrerende teams har arbejdet ud fra et koncept, som opdeler kultur- og bevægelseshuset i syv zoner: Legezonen, pulszonen, performancezonen, zenzonen, madzonen, tankezonen og helsezonen.

Det samlede projekt koster 180 mio. kr. Byggeriets første etape beløber sig til 130 mio. kr., hvoraf Realdania bidrager med de 30 mio. kr., Lokale- og Anlægsfonden med 8-10 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med det øvrige beløb samt grunden, der skal bygges på.

Store udfordringer på børneområdet og flere folkeskolebørn betyder, at Kultur- og Bevægelseshuset må opføres i en anden kadence end oprindeligt planlagt. Det vil give god tid til brugerinddragelsen som er et vigtigt parameter i udviklingen af huset, der forventes at stå færdigt i 2015.

Projektkonkurrencen blev udskrevet i oktober 2009 og har haft Akademisk Arkitektforening som konkurrenceteknisk rådgiver.

Dommerkomiteen bestod af
• Jørgen Glenthøj, Formand, Borgmester, Konservative, Frederiksberg Kommune
• Jan E. Jørgensen, Venstre, Frederiksberg Kommune
• Lone Loklindt, Radikale, Frederiksberg Kommune
• Balder Mørk Andersen, SF, Frederiksberg Kommune
• Hans Peter Svendler, Direktør Realdania
• Torben Frølich, Direktør Lokale- og anlægsfonden
• Niels Peter Munk, JM Danmark
• Henning Daugaard, Kultur- og Stabsdirektør, Frederiksberg Kommune
• Julian Weyer, Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
• Kim Holst Jensen, Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Arkitektforeningen
• Pernille Hedehus, Ingeniør, fagdommer udpeget af FRI

Dommerbetænkningen for konkurrencen kan fås ved henvendelse til Frederiksberg Kommune, FKEjendom.

Alle forslag fra projektkonkurrencens 2 faser udstilles 10.-27. august 2010 i Den Gule Villa, Dirch Passers Alle 2, 2000 Frederiksberg.

Yderligere oplysninger
Henning Daugaard, Kultur- og Stabsdirektør, Frederiksberg Kommune, tlf. 3821 2090
Hans Peter Svendler, Direktør, Realdania, tlf. 7011 6666
Torben Frølich, Direktør, Lokale- og Anlægsfonden, tlf. 3283 0330 / 2129 6856
Martin Krogh, Architect MAA, ADEPT, tlf. 4083 1730

Siden 1930'erne har rosportsklubben boet midt i et selvbyggerområde på Islands Brygge. Nu er det gamle klubhus modent til nedrivning, og med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden opføres et nyt klubhus og en ny bådhal, der bliver i stand til at rumme det stærke sociale liv i klubben - men som også åbner op for omgivelserne med rekreative muligheder for hele lokalområdet.

Det nye klubhus bliver i to etager med nye omklædningsrum, badefaciliteter og opholdsrum samt køkken i stueetagen, mens første sal indrettes til styrketræning og ergometertræning. Første sal bliver dog meget fleksibelt opbygget, så den også kan rumme bløderes bevægelsesformer som fx yoga. Der har siden klubben blev stiftet været tradition for, at mænd og kvinder klædte om og tog bad i fællesskab. Denne tradition fastholdes, så de nye faciliteter også er rettet mod fællesbad, men med mulighed for at klæde om og bade alene, hvis man hellere vil det.

Som en nyskabelse i klubhusbyggeri, har arkitekterne udviklet en meget fleksibel omklædnings- og klubstuefacilitet. Med skydevægge, rullende skabe og flytbare garderober vil Amager Ro- og Kajakklubs omklædning kunne ændre størrelse, indretning og funktion efter behov. I det daglige er omklædningen det egentlige opholds- og omdrejningspunkt hvor medlemmerne mødes før og efter de har været på vandet. Derfor vil omklædningen fylde det meste af husets grundareal. Men ved arrangementer og møder kan omklædningen indskrænkes til en brøkdel og stadig fungere.

Det eneste af det eksisterende bygger, der bevares, er en bådhal, som bliver bygget om til kajakhus og værksted. De større robåde vil fremover få til huse i en helt ny bådhal.

Mellem klubhus og bådhaller opføres et trædæk, hvor klubbens udendørs liv vil foregå. Her kan både klargøres og sættes i vandet, man kan få en tur under den udendørs bruser eller gå i sauna, hvis man er blevet kold efter at have været på vandet. Bygningerne opføres som et let byggeri med træfacader og store vinduespartier med god udsigt over havnen.

Adgang for alle
En vigtig del af projektet er, at klubbens område åbnes op for alle og ikke kun for klubbens medlemmer. Klubbens bygninger mellem Nokken og den sydlige del af Islands Brygge kan dermed blive et nyt samlingspunkt for lokalområdet og alle andre, der får lyst til en picnic ved vandet i havnen eller en gang streetbasket på et område foran klubhuset. Der bliver også mulighed for at spille stangtennis eller dyrke udendørs fitnesstræning på det nye ro- og kajakanlæg.

Lokale- og Anlægsfonden har været involveret i projektet siden 2007, da Københavns Kommune begyndte at udarbejde en ny helhedsplan for området med respekt for at bevare den "selvgroede" karakter, der kendetegner området. I alt koster projektet 8,5 mio. kr. at opføre. Klubben finansierer selv 670.000 kr., kommunen støtter med 3,8 mio. kr. og Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 1,5 mio. kr. 

Niclas Dyvendal, formand for Amager Ro- og Kajakklub, siger om projektet:
"Nu har vi i 5 år arbejdet benhårdt på at få bygget et nyt klubhus, da rotterne løber os om benene og vi hverken har plads nok til medlemmer, kajakker eller både. Derfor er det fantastisk at Lokale- og Anlægsfonden og Københavns Kommune er gået ind i projektet og har valgt at støtte det finansielt. Det er vi meget taknemlige for, og vi regner med at tage første spadestik i dette efterår."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Lokale- og Anlægsfonden har fokus på, hvordan rosportens faciliteter kan nytænkes og forbedres og samtidig komme flere til glæde. Med dette storbyprojekt får klubbens medlemmer langt bedre forhold, og på samme tid styrkes den åbne adgang til udendørsarealerne rundt om klubben for hele lokalområdet, der får et sted til leg, idræt og socialt ophold helt nede ved vandet".

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Flemming Platz, Amager Ro- og Kajakklub, 2042 4505

Det smukke gamle kapel og krematorium på Bispebjerg Kirkegård i København bliver inden længe genfødt som et unikt sted for moderne dans. Lokale- og Anlægsfonden har været med i projektet fra første færd og har netop bevilget det 10 mio. kr. i støtte.

På toppen af Bispebjerg Bakke, der er et af de højest beliggende områder i København, troner det gamle Bispebjerg Kapels kuppelsal over byen. Kapellet, der er en af de mere genkendelige bygninger i byen, var landets første krematorium og blev først nedlagt i 2003, da Bispeberg Kirkegård opførte et nyt krematorium.


Bispebjerg Kapel. Foto Rune Johansen

Tilbage stod en af byens smukkeste bygninger fra tiden lige efter forrige århundredeskifte uden egentlig funktion. Placeret som kapellet er lige ved Bispebjerg Torv, var det oplagt at finde ny anvendelse til stedet, men hvilken ny funktion kan et krematorium få? Svaret på det spørgsmål var ikke helt så oplagt, før foreningen Dans I Nordvest henvendte sig til kommunen for at få et sted at udfolde den moderne dans, som havde fået et godt tag i mange unge i Københavns Nordvestkvarter.

Et af Europas mest fremstående danse- og bevægelseshuse
Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden pegede hurtigt på det gamle kapel og krematorium på toppen af byen. Sammen med Domus Arkitekter, kirkegårdsmyndighederne og kommende brugere har parterne foretaget en nyfortolkning af bygningen.

Den kendte kuppelsal bliver danse- og bevægelseshusets sjæl, hvor der både kan øves og etableres forestillinger med fantastiske muligheder for opsætning og koreografi. Omkring kuppelsalen indrettes de tilstødende fløje og mindre sidekapeller med en større dansesal og tre mindre "studios".

Omklædning og badefaciliteter vil blive indrettet i det gamle kapel og krematoriums kælder.

Det kommende danse- og bevægelseshus bliver ikke kun på grund af sin forhistorie et helt usædvanligt og unikt sted for moderne dans. Husets nye arkitektoniske fortolkning vil bidrage til opfattelsen af, at dette bliver et af Europas mest fremstående danse- og bevægelseshuse.

I alt kommer ændringen af det gamle kapel og krematorium til danse- og bevægelseshus til at koste 39 mio. kr. Københavns Kommune støtter projektet med 18,4 mio. kr. og forventer at være i stand til at finde den resterende del af finansieringen igennem andre fonde og bidrag.

Cher Geurtze, leder af Dans I Nordvest, siger om projektet:

"Det gamle kapel bliver et indbydende dansehus med aktiviteter døgnet rundt. Et dansehus med mange rum i forskellige former og størrelser og med forskellige formål. Breakdancerne kan fx få deres eget træningsrum, hvor de kan låse sig ind med deres egen nøgle, og træne lige, når de har tid og lyst. Det bliver også muligt at udnytte storheden i kuppelsalen til forestillinger. Men der vil selvfølgelig også være faciliteter til talenterne, til børnene og til småbørnsforældre, der gerne vil lave rytmik med de yngste børn."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
" Der bliver tale om et utroligt smukt samspil, når dans og bevægelse kommer til at foregå i så unikke rammer som det gamle kapel. Det er første gang nogensinde, vi har hørt tale om sådan en fin udnyttelse af den form for kirkelig bygning, og heldigvis er det foregået i fint samarbejde med kirkegårdsmyndighederne."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Cher Geurtze, leder, Uppercut Danseteater/Dans I Nordvest, 2946 0092
Sertac Celik, breakdancer, Dans I Nordvest, 2077 9334
Casper Christophersen, breakdancer, Dans I Nordvest, 2879 8460

Download illustrationer i højopløsning
Foto af Bispebjerg Kapel. Fotograf Rune Johansen.
Tværsnit af Bispebjerg Kapel som danse- og bevægelseshus. Fra Domus Arkitekter
Visualisering af kuppelsalen indvendig. Fra Domus Arkitekter
Foto af kuppelsalen i juni 2010. Fotograf Rune Johansen.


Testforestilling, juni 2010. Foto Rune Johansen

Om Dans I Nordvest
I 1999 startede Uppercut Danseteater projektet Dans i Nordvest. Projektet er et såkaldt "community dance" projekt, hvor formålet er at få beboerne, her børn og unge i et lokalmiljø, til at stifte bekendtskab med forskellige former for dans som udtryksmiddel. Der undervises i moderne ballet, breakdans og koreografi (selv at lave bevægelser og sætte dem sammen).

Dans i Nordvest har til huse i det københavnske nordvestkvarter, hvor en stor del af beboerne har multietnisk baggrund. Igennem projektet får børn og unge mulighed for at danse både i skolen og i fritiden. Dansen har en positiv effekt på integration gennem sit nonverbale sprog og sin direkte tilgang til kropsforståelse i et vestligt samfund. Gennem dansen udvikles de unges selvværd og handlekraft og deres forståelse af dem selv og andre.

Dans i Nordvest arrangerer løbende workshops og forestillinger i samarbejde med kulturinstitutioner landet rundt. Dans i Nordvest har også været på gæstespil i Bruxelles, Berlin og New York.

Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 5 mio. kr. til en omfattende modernisering af Trekløverhallen i Stepping. Lys og fleksibel arkitektur og helt nye udfoldelsesmuligheder for brugerne vil gøre Trekløverhallen til et bud på et moderne lokalt samlingssted med plads til nye idrætsgrene, musik og samvær for alle aldersgrupper og et tag man kan skate på.

Trekløverhallen er en klassisk gammel idrætshal bygget til håndbold, badminton og gymnastik. Men de lokale ønsker til udfoldelsesmuligheder er fuldt med tiden og har ændret sig markant siden Trekløverhallen blev opført.

Om få måneder vil borgerne i Stepping og omegn samles i en moderniseret hal, der vil rumme musikøvelokaler, redigeringsrum til musik og video, kampsport og nye lokaler til bl.a. fitness, dans og yoga. Der kommer nye faciliteter til teater og en ungdomsklub samt en lounge, hvor borgerne kan mødes på tværs af alle aldre. Et nyt caféområde og flere multianvendelige mødelokaler bliver der også plads til.

Arealet omkring Trekløverhallen bliver gjort til et aktivt opholdssted, hvor der kan spilles streetbasket, løbes på skateboard og slappes af, når vejret er til det.

Tilbygninger med glaspartier og skatere på taget
Projektet i Stepping er det sidste af de tre projekter fra Lokale- og Anlægsfondens konkurrence om "Nyt liv i gamle haller". En konkurrence, hvor tre udtjente idrætshaller blev parret med hver deres arkitekter for at vise, at det er muligt at gøre en gammel hal til et moderne idræts- og kulturcenter med spændende arkitektur og fleksibel funktionalitet - for kun 10 mio. kr. i alt og med en udvidelse af grundarealet på maksimalt 10 procent.

GPP Arkitekter har tegnet planerne til den nye hal i Stepping. Trods at udvidelsen af hallen kun er på 10 procent, får hallen en række nye muligheder. Hallen bliver "åbnet op" med store glaspartier, så brugerne på vej mod hallen kan se, hvad der sker inde i den, og brugerne indeni hallen kan opholde sig i lysere og rarere omgivelser. Hallen får tre nye tilbygninger, hvor hver tilbygnings tagflade føres helt ned til jorden. En tagflade får ovenlyskupler, en anden får en værestedstrappe og den tredje kan bruges af skatere på rulleskøjter eller skateboards.

Indvendig bliver Trekløverhallen meget fleksibel, så de mange nye lokaler kan opdeles og ændre størrelse alt efter behov - inklusiv selve idrætshallen, der bliver udstyret med en moderne foldevæg, der kan adskille den store idrætsbane. Med tilbygningerne skabes også en række mindre nicher både indvendigt og udvendigt, som kan udnyttes til række aktiviteter - bl.a. etableres der en legeniche.

Hans Kristian Skovrup, formand for Trekløverhallen, siger om projektet:

"Vi ser frem til en hal hvor alle aldersgrupper kan mødes og udøve aktiviteter. Det kan være alt lige fra krævende sport i hallen til et stilfærdigt kortspil i byens nye forsamlingshus. Det er netop vores håb, at vi med denne fremtidssikring af hallen kan få fat i en meget større målgruppe end vi hidtil har kunnet. Vores plan er at starte byggeriet i marts 2011, så indvielsen af den nymoderniserede hal kan finde sted i efteråret 2011."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"De lokale kræfter omkring Trekløverhallen har i samarbejde med arkitekterne fået utroligt meget nyt indhold ind i hallen trods den ganske lille udvidelse af hallens areal. Der er ikke kun blevet plads til nye idrætsgrene, men også til en række kulturelle og sociale muligheder, som vil skabe et helt nyt liv i bygningerne. Her er forsamlingshuset, dansecentret, musikhuset, fitnesscentret og kulturhuset flyttet ind i idrætshallen - med aktiviteter for alle landområdets borgere uanset alder."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Hans Kristian Skovrup, formand for Trekløverhallen, 2960 9052

Illlustration 1 i højere opløsning

Illustration 2 i højere opløsning

Lokale- og Anlægsfonden støtter et kæmpestort udendørs idræts- og aktivitetsområde på en nedlagt industrigrund i Assens med 3,2 mio. kr. Det 30.000 m² store idræts- og aktivitetsområde kaldet "Pulsen i Assens" vil byde på alt fra legepladser til seje klatreudfordringer og dans i sommernatten. 

Fodbold, amerikansk fodbold, højdespring, længdespring, klatring på gamle siloer, udendørs squash, streetbasket, skateramper, cykelbaner og løbestier. Det er kun et udpluk af bevægelsesmulighederne i projektet "Pulsen i Assens". Men projektet handler ikke kun om udfordrende fysiske aktiviteter.

De mange elementer af idræt og bevægelser suppleres af en café og grønne picnicområder i kirsebærlunde, fælleder og skovbryn. Der bliver en overdækket dansescene, bålplads og steder, hvor det bliver muligt bare at slappe af på en bænk og nyde blandingen af gammelt industriområde, nyt urbant idrætsliv og grøn natur.

Industrielt særpræg bevares
Det industrielle islæt og særkende for området på Daniscogrunden bevares og aktiviteter og faciliteter vokser ud af de gamle fundamenter, betonelementer og siloer. Projektet er delt i tre dele. Et primært bevægelsesstrøg, der med mulighed for at gå, løbe eller cykle igennem området deler projektet i en østlig og en vestlig side. I den østlige side finder man det grønne område med skov og græsarealer, hvor man både kan slappe af og dyrke boldspil på græs. I den vestlige side etableres bevægelseslandskaber og en legeplads, der fastholder stedets rå og industrielle særpræg, samt en bypark, der også bliver rammen om udendørs koncerter og filmforevisninger.

På den i alt 20 hektar store grund bliver der ved siden af idræts- og aktivitetsområdet opført Idrætshuset med to haller og Assens Kommunes nye rådhus samt politistation for Assens Politi. Der bliver dermed tale om et enestående eksempel på et helt nyt lokalt kraftcenter etableret tæt ved både havn og bymidte.

Idræts- og aktivitetsområdet vil koste 22 mio. kr. at etablere. Udover Lokale- og Anlægsfondens støtte er projektet finansieret af Assens Kommune, Arena Assens Fonden og Grundejerforeningen Sukkerfabrikken.

Borgmester Finn Brunse er rigtig glad for Lokale- og Anlægsfondens tilsagn om at støtte "Pulsen i Assens":

"Med idræts- og aktivitetsområdet skaber vi et meget spændende nyt byrum, som kan være med til at binde de store bygningskomplekser sammen på en god og anderledes måde. Samtidig skal "Pulsen i Assens" ses som en naturlig forlængelse af Idrætshusets indendørs aktiviteter. Udendørsarealet skal være et sted, hvor borgerne og deres familier har lyst til at komme i deres fritid. Derfor har vi også lagt vægt på at inddrage både børn, unge og voksne i forhold til, hvilke aktiviteter området skal rumme."

Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Der er tale om et enestående dansk eksempel på, hvordan et meget stort nedlagt industriområde kan omdannes til et attraktivt udendørs område til både bevægelse, leg og rekreativ afslapning med fin genbrug af gamle fundamenter og lignende fra den lukkede sukkerfabrik. Lokale- og Anlægsfonden har været involveret i området i en årrække, og det er en glæde at medvirke til at skabe så stor en omdannelse af en industrigrund til rekreativt formål."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Finn Brunse, borgmester, Assens, 6474 7372 / 2523 2902.

Illustration fra Keinicke og Overgaard i højopløsning

Oversigt i højere opløsning

Et aktivitetsbånd med cirkustema, et bevægelseseksperimentarium, en digital legeplads, en sti rundt om hele landsbyen og udnyttelse af villavejens muligheder. Det er blot nogle af de kreative og eksperimenterende visioner for nye bevægelsesmuligheder i lokalområderne, som er blevet udvalgt til at gå videre i konkurrencen om at finde EN GOD OMVEJ.

I alt 15 kommuners visionsoplæg er valgt blandt de forslag som 59 kommuner havde indsendt til idékonkurrencen EN GOD OMVEJ. Bag projektet står Realdania og Lokale- og Anlægsfonden.

Med EN GOD OMVEJ inviterede Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i begyndelsen af året alle landets kommuner til at byde ind med en vision for, hvad der kan styrke borgernes muligheder for - og lyst til - bevægelse i det fri. Tanken med EN GOD OMVEJ er at skabe handling her og nu, uden at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser.
 
Hele 78 kreative visionsoplæg fra i alt 59 kommuner udgjorde den store bunke af forslag til første fase af EN GOD OMVEJ. Nu er 15 visionsoplæg udvalgt til at gå videre i konkurrencen.

De udvalgte kommuner skal nu udvikle deres visioner til konkrete projektforslag. Som en del af processen vil de 15 kommuners teams deltage i en 24-timers workshop i midten af juni. På workshoppen vil kommunerne få inspiration og den nyeste viden indenfor det brede vidensfelt om arkitektur, bevægelse og innovation.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger:

"Det var svært at vælge blandt de 78 forslag, og forhåbentlig kan mange af de ikke udvalgte projekter realiseres på anden vis. Men de 15 udpegede projekter rummer alle en særlig opsigtsvækkende fantasi og kreativitet for at skabe bevægelse i lokalområdet, som fortjener at blive udviklet yderligere til konkrete projektforslag inden den endelige udvælgelse."

Direktør Hans Peter Svendler, Realdania, siger:

"Kommunernes visionsoplæg har en meget høj standard, som det bliver spændende at følge videreudviklingen og realiseringen af. Den store interesse for EN GOD OMVEJ viser, at kommunerne er meget bevidste om vigtigheden af at give bevægelse i hverdagen en helt central rolle. Det understøtter vores tanke om at stimulere og ramme bredest muligt, så der kommer gang i den sunde bevægelse for alle over hele Danmark."

Peter Kjærsgaard Pedersen, kontorchef i KL, siger:

"KL glæder sig over, at så mange kommuner har budt ind med nytænkende og kreative forslag, som kan bidrage til at gøre det aktive liv til det lette valg. Det er yderst positivt, at kommunerne har samarbejdet på tværs af fag- og forvaltningsområder i forbindelse med udarbejdelse af visionsoplæg. Det vidner om, at der en vilje til at tænke sundhedsfremmende i kommunerne."

Kommunerne har frist til 21. oktober, hvor de konkrete projektforslag skal foreligge. Herefter udvælger Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening de op til 8 projekter, som vil få støtte til realisering.

Læs mere om de 15 udvalgte kommuners visionsoplæg på www.engodomvej.dk

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, tlf. 3283 0330 / 2129 6856
Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, tlf. 7011 6666
Peter Kjærsgaard Pedersen, kontorchef, KL, tlf. 3370 3447

FAKTA

De 15 udvalgte kommuner og visionsoplæg er:

• Brøndby Kommune, Hæng ud i bevægelsen
• Fredericia Kommune, Dronningens Bastion
• Gladsaxe Kommune, Byens Arena
• Gribskov Kommune, Lærkevej
• Hjørring Kommune, Byens vand
• Kolding Kommune, En god omvej
• Middelfart Kommune, Hop med på vognen, ta´ den gode omvej i Nørre Aaby:
• Odense Kommune, Odense - en sving by
• Odsherred Kommune, En god omvej
• Ringkøbing Kommune, Bevægelsespark
• Roskilde Kommune, Den digitale legeplads
• Skive Kommune, Solen - En god omvej
• Solrød Kommune, En voldsom omvej
• Sønderborg Kommune, En god omvej
• Århus Kommune, Aktivitetsramblaen i Vejlby

Om EN GOD OMVEJ
EN GOD OMVEJ er udviklet af Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Sund By Netværk.

EN GOD OMVEJ er et call i flere faser, hvor det for kommunerne i første omgang gælder om at byde ind med et udvalgt lokalområde, en konkret problemstilling, et motiveret og kvalificeret hold samlet på tværs af relevante forvaltninger og lokale interessenter, et bud på en proces samt en vision for, hvordan den fysiske ramme kan understøtte det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse.

EN GOD OMVEJ har følgende forløb:

• Visionsoplæg (februar - april 2010)
Landets kommuner byder ind med deres vision, problemstilling, hold og konkrete område. Deadline 6. april 2009.

• Udvælgelse (april - maj 2010)
Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udvælger i samarbejde med Kommunernes Landsforening op til 15 kommuner, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til udvikling af visionsoplægget til konkrete projektforslag på skitseniveau.

• Offentliggørelse af udvalgte visionsoplæg 11. maj 2010

• Udviklingsfasen (maj - oktober 2010)
De udvalgte kommuner udvikler deres visioner til konkrete projektforslag. Deadline 21. oktober.

• 24-timers workshop 17. juni 2010
De op til 15 kommuner og deres hold inviteres til en 24 timers workshop i Spinderihallerne i Vejle med fokus på inspiration, innovation og teambuilding.

• Udvælgelse af projekter til realisering (november - december 2010)
Der udvælges blandt de indkomne projektforslag op til 8 projekter til realisering med 75 % støtte til anlæg. Dog maks. 2 mio. kr. pr. projekt.

• Offentliggørelse ultimo december

• Realisering og evaluering (2011 - 2012)
I 2011 igangsættes de udvalgte projekter, og der gennemføres både ved igangsættelse og 6 måneder efter projektets implementering en forskningsbaseret evaluering af resultaterne. Hver kommune får en evalueringsrapport, der omhandler deres projekt.

Lokale- og Anlægsfonden bevilgede i 2009 110 mio. kr. til byggerier inden for idræt, kultur og fritid. Bevillingerne går til projekter over hele landet, men særligt i Jylland og på Fyn har der været stor interesse for at udvikle byggerier i samarbejde med Fonden.

Lokale- og Anlægsfonden bevilger hvert år ca. 80 mio. kr. fra Danske Spils Tipsmiddelpulje til en række projekter indenfor idræts-, kultur- og fritidsbyggeri. I 2009 resulterede et højere afkast af Fondens investeringer samt ekstraordinære midler fra tilbagetrukne bevillinger i, at det blev muligt at støtte endnu flere projekter med et større samlet beløb end tidligere.

I alt blev der bevilget 110 mio. kr. til 34 større projekter med etableringsudgifter på over 1 mio.kr. Dertil kommer 18 mio. kr. til 150 mindre projekter med etableringsudgifter mellem 100.000 og 1 mio. kr.

I Lokale- og Anlægsfondens årsberetning 2009 vises det, hvordan bevillingerne fordeles geografisk. Næsten halvdelen af bevillingerne fra Lokale- og Anlægsfonden er gået til Midtjylland, Sønderjylland og Fyn.

"Det er en fornøjelse, at den geografiske fordeling af bevillingerne bekræfter, at Fonden dækker hele landet bredt. Viljen og fantasien til at opføre nytænkende og spændende byggerier er meget stor i de regioner, der ligger længst fra hovedstaden. Det sikrer effektivt mod "københavneri" hos os," siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Nordkraft og streetkultur
Årsberetning 2009 fra Lokale- og Anlægsfonden sætter som altid fokus på et udvalg af de realiserede og bevilgede projekter fra året, der gik. Projekter indenfor idræt, kultur, spejderliv og selvorganiseret idræt.

Der sættes særligt lys på det enorme idræts- og kulturhus i det tidligere kulkraftværk Nordkraft i Aalborg. Et imponerende projekt, der vil vække opsigt langt ud over landets grænser.

I årsberetningen er der også lagt vægt på at beskrive Lokale- og Anlægsfondens støtte til streetkultur og idræt i byrummet i form af det mobile udendørs idrætsanlæg PLUG N PLAY og det multikulturelle ungdomshus Streetmekka i København samt SkateCity Haderslev. Tre projekter, der inkluderer streetfodbold, skatere, parkour, dj's og graffiti.

Årsberetning 2009 fra Lokale- og Anlægsfonden kan bestilles eller downloades på www.loa-fonden.dk/publikationer/aarsberetning-2009. Den er gratis.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Der er massiv interesse for at give bevægelse i hverdagen en mere central rolle, når det gælder udviklingen af de danske kommuner. I alt 59 ud af landets 98 kommuner har indsendt forslag til konkurrencen om at skabe de mest kreative og eksperimenterende forslag til nye bevægelsesmuligheder i lokalområderne. Bag projektet, der er et såkaldt call i flere faser, står Realdania og Lokale- og Anlægsfonden.

Med EN GOD OMVEJ inviterede Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i begyndelsen af året alle landets kommuner til at byde ind med en vision for hvad der kan styrke borgernes muligheder for - og lyst til - bevægelse i det fri. Visionsoplæggene kan omfatte alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor eller færdes i det daglige - kort sagt: en god omvej!

Tanken med EN GOD OMVEJ er at skabe handling her og nu, uden at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser.

Og kommunerne har virkelig taget udfordringen op! Hele 78 kreative idéer fra i alt 59 kommuner udgjorde den store bunke af forslag ved ansøgningsfristens udløb. Ansøgningerne inddrager mange forskellige typer af områder lige fra villaveje og almene boligområder over baggårde og parkeringspladser til stationsområder og parker.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger:

"Det er glædeligt, at kommunerne trods de økonomisk vanskelige tider har vist så stor interesse for EN GOD OMVEJ og dermed udviklingen af mindre faciliteter til idræt, leg og fysisk udfoldelse i det nære by- og boligmiljø. Selv om ikke alle ansøgninger opnår støtte, vil de mange spændende idéer, der er genereret igennem første fase af EN GOD OMVEJ, bidrage til udviklingen af mere attraktive by- og boligområder over hele landet."

Direktør Hans Peter Svendler, Realdania:

"Det er et bredt og meget spændende ansøgningsfelt. Vi er glade for de mange gode visionsoplæg, der vidner om, at kommunerne har stor fokus på vigtigheden af at give bevægelse i hverdagen en mere central rolle. Det understøtter vores tanke om at stimulere og ramme bredest muligt, så der kommer gang i den sunde bevægelse for alle over hele Danmark"
Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udvælger nu i samarbejde med Kommunernes Landsforening op til 15 kommuner, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til udvikling af konkrete projektforslag. De udvalgte forslag og kommuner bliver offentliggjort tirsdag d. 11. maj 2010.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, tlf. 3283 0330 / 2129 6856
Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, tlf. 7011 6666

Læs mere på www.engodomvej.dk

FAKTA

De 59 kommuner, der har indsendt visionsoplæg til EN GOD OMVEJ er:

Ballerup, Billund, Brøndby, Esbjerg, Fanø, Favrskov, Faxe, Fredericia, Gladsaxe, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Hvidovre, Hørsholm, Jammerbugt, Kolding, København, Køge, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Vallensbæk, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg, Ærø, Aabenraa, Ålborg og Århus.

Om EN GOD OMVEJ
EN GOD OMVEJ er udviklet af Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Sund By Netværk.

EN GOD OMVEJ er et call i flere faser, hvor det for kommunerne i første omgang gælder om at byde ind med et udvalgt lokalområde, en konkret problemstilling, et motiveret og kvalificeret hold samlet på tværs af relevante forvaltninger og lokale interessenter, et bud på en proces samt en vision for, hvordan den fysiske ramme kan understøtte det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse.

EN GOD OMVEJ har følgende forløb:

• Visionsoplæg (februar - april 2010)
Landets kommuner byder ind med deres vision, problemstilling, hold og konkrete område. Deadline 6. april 2009.

• Udvælgelse (april - maj 2010)
Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udvælger i samarbejde med Kommunernes Landsforening op til 15 kommuner, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til udvikling af visionsoplægget til konkrete projektforslag på skitseniveau.

• Offentliggørelse 11. maj 2010

• Udviklingsfasen (maj - oktober 2010)
De udvalgte kommuner udvikler deres visioner til konkrete projektforslag. Deadline 21. oktober.

• 24-timers workshop 17. juni 2010
De op til 15 kommuner og deres hold inviteres til en 24 timers workshop i Spinderihallerne i Vejle med fokus på inspiration, innovation og teambuilding.

• Udvælgelse af projekter til realisering (november - december 2010)
Der udvælges blandt de indkomne projektforslag op til 8 projekter til realisering med 75 % støtte til anlæg. Dog maks. 2 mio. kr. pr. projekt.

• Offentliggørelse ultimo december

• Realisering og evaluering (2011 - 2012)
I 2011 igangsættes de udvalgte projekter, og der gennemføres både ved igangsættelse og 6 måneder efter projektets implementering en forskningsbaseret evaluering af resultaterne. Hver kommune får en evalueringsrapport, der omhandler deres projekt.

Den unikke gamle bryggergrund i Valby i København skal aktiveres, mens udviklingen af bydelen stadig er i gang. Der er ingen grund til at vente med at skabe liv i området, til bygningsarbejdet er overstået, når københavnerne følger den nye bydel med stor interesse.

Lokale- og Anlægsfonden har derfor valgt Carlsberg-grunden til det første sted, hvor ambitionerne om at skabe midlertidige og mobile faciliteter midt i storbyen afprøves i stor skala. Fonden har i længere tid arbejdet på at finde løsninger, der kan tiltrække gadeliv til bydele under udvikling. På den måde står de store byområder ikke tomme under opførelsen, men kan udnyttes til idræt, kultur og gadeliv.

På Carlsberg vil de midlertidige projekter tage udgangspunkt i de eksisterende asfaltflader, der vil blive forsøgt farvelagt og opstreget. Nye materialer som sportsbelægninger vil også blive forsøgt integreret. Facader og bygningselementer kan tages i brug til fx parkour og filmforevisninger. Der arbejdes på at udvikle store "bymøbler" til at adskille og markere de tre forskellige zoner i projektet.

Dans, streetbasket og tilskuermuligheder
Der er mulighed for at gøre en eksisterende overdækket zone til Carlsbergs midlertidige markedsplads, som også vil kunne bruges til kulturevents og optræden. Opholds- og cafézonen får fokus på leg, teater, bløde bevægelsesformer som fx dans - og selvfølgelig caféliv og afslappende ophold i det nye bymiljø. En aktivitetszone byder bl.a. på boldspil. Aktivitetszonen bliver omkranset af siddemuligheder, der vil medvirke til at skabe ekstra stemning omkring de fysiske udfoldelser.

Den endelige udformning af projektet og det - eller de - vindende team, som skal stå for realiseringen, vil blive offentliggjort i næste uge.

Det vil i alt koste 7 mio. kr. at opføre de midlertidige faciliteter på Carlsberg, som vil blive stående i mindst 5 år. Derefter kan de flyttes eller delvis flyttes og bruges på andre byområder, der har behov for at skabe eller fastholde et aktivt byliv allerede under udviklingsfasen. Carlsberg Ejendomme har forpligtet sig til driften af faciliteterne i mindst fem år.

Udover tilskuddet fra Lokale- og Anlægsfonden til udviklingen af de midlertidige faciliteter på Carlsberg støtter også Københavns Kommune med 1 mio. kr. og Realdania med 3 mio. kr.

Lars Holten, direktør i Carlsberg Ejendomme, siger om projektet:

"Overgangen fra at være et lukket industriområde til en ny åben bydel er en helt afgørende fase i Carlsberg-projektet. Vi får nu takket være samarbejdet med Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Københavns Kommune mulighed for at aktivere området på en helt ny måde og lade bylivet vokse sig ind i det tidligere industriområde allerede fra dag ét."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Med dette projekt bliver der skrevet historie inden for byudvikling. Carlsberg vil give de besøgende i bydelen mulighed for at erobre gader og pladser og skabe et spændende liv i dem. Det er et projekt, der vil vække stor interesse og inspiration i andre byer og bydele, der står foran en lang udviklingsperiode, hvor bydele let vil komme til at ligge øde hen uden dagligliv i mange år frem. Det kan undgås ved at etablere midlertidige faciliteter, som det bliver gjort i dette projekt."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Lars Holten, direktør, Carlsberg Ejendomme, 4050 6274

Multiparken i Helsingør får 4 mio. kr. i støtte af Lokale- og Anlægsfonden. Støtten gives til et enestående projekt, der kombinerer faciliteter til skatere på internationalt niveau med etableringen af landets bedste idrætslegeplads.

Multiparken bliver realiseret ved boligområdet Vapnagård. Parken vil med sine tilbud til både de dygtigste skatere og alle andre med interesse for selvorganiseret streetkultur, parkour og boldspil give et løft til lokalområdet omkring Vapnagård og samtidig være i stand til at tiltrække brugere fra resten af Helsingør, Nordsjælland og Hovedstadsområdet.

Skatefaciliteterne, der er designet af skatere, består af en større skatebowl for de øvede og en såkaldt snakerun for nybegyndere. Yderligere skatefaciliteter består af ramper, tricks, plintekasser, kantsten og tribuneelementer, der også kan benyttes til rulleskøjter, BMX-cykler og løbehjul. Der bliver opført et stort parkouranlæg, der vil indeholde flere niveauer af sværhedsgrader og mange varierede forløb. På en overdækket multibane kan multiparkens brugere fx spille fodbold, rulleskøjtehockey, basketball og tennis. 

Idræt og leg - men også et mødested
Mange idrætslegepladser er ofte områder, der overvejende benyttes af drenge, men i dette projekt er der tænkt over, hvordan faciliteterne indrettes, så de også bliver appellerende til piger. Det sker bl.a. med et lege- og motorikområde. Da multiparken gerne skulle blive et mødested for alle generationer indlægges flere grønne nicher i området, der ellers i pagt med streetkulturen bliver præget af beton, fliser og asfalt. Nicherne vil kunne bruges til ophold - fx som grillpladser. Multiparken får også en overdækket scene til koncerter, teater og andre events. 

Den kommunale fritidsinstitution Villa Fem bliver ansvarlig for driften af multiparken. Institutionens pædagogiske personale vil stå for daglig inspiration og opsyn. Villa Fem vil dermed sikre de lokale brugeres forankring i projektet.

I alt kommer den 11.700 m² store multipark i Helsingør til at koste 20,2 mio. kr. at opføre.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Projektet har været undervejs i flere år og er vokset voldsomt i ambitionsniveau siden starten. Det er blevet et imponerende projekt med en enestående spændvidde. Multiparken har noget at tilbyde de bedste skatere i landet ved siden af faciliteter til både piger og drenge og unge og ældre, der vil lege og slappe af. Samtidig er det spændende, at der er planer om en pædagogisk indsats i forbindelse med multiparken."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856

Der afholdes pressemøde på Helsingør Rådhus om multiparken onsdag den 14. april kl. 10.30.

Mødet bliver med deltagelse af Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Helsingør Kommune.

Hasløv & Kjærsgaard fik i dag Idrættens Arkitektpris fra Kulturministeriet for arkitektfirmaets imponerende arbejde med Amager Strandpark og mangeårige arbejde med at skabe aktive havne- og kystområder i Danmark.

Idrættens Arkitektpris er et led i regeringens idrætspolitik, og er sat i verden af Kulturministeriet for at sætte fokus på nytænkning og kvalitet indenfor idrætsbyggeri.

Hasløv & Kjærsgaard modtager Idrættens Arkitektpris af to grunde. For det første arbejdet med Amager Strandpark i København og for det andet arkitekternes mangeårige indsats for at skabe aktive havne- og kystområder i hele landet. Heriblandt Charlottenlund Søbad, et foreningshus med en stærk og udadvendt profil samt Marselisborg Havn i Århus, et af de tidlige eksempler på en havn, hvor bylivet ved vandet får lov at udfolde sig med succes.

Med hensyn til Amager Strandpark har priskomitéen noteret sig, at der er skabt et enestående sted, hvor den formelle idræt mødes med det uformelle friluftsliv. Et sted, hvor det organiserede og det selvorganiserede blandes på overraskende måder i et smukt udført landskabsarkitektonisk anlæg, der har bevist sit værd på alle dage af året uanset vejret. Der er med Amager Strandpark sat en ny høj standard for kystudformning og byudvikling med idræt og kropskultur som omdrejningspunkt.

Kulturministeren ønsker visionært idrætsbyggeri
Kulturminister Per Stig Møller overrakte prisen til Hasløv & Kjærsgaard på Kunstakademiets Arkitektskole i København og udtalte i den forbindelse:

"Idrætten har stor kulturel betydning i kraft af den personlige udvikling og det engagement og fællesskab, den tilbyder os. Idrætten sætter sit præg på vores liv og har stor betydning for både vores sundhed og vores mentale velfærd, og så kan den naturligvis være særdeles underholdende at deltage i og at se på. Men idræt handler om meget mere end høj puls og medaljer. Idrættens bygninger og udendørsfaciliteter er synlige overalt i landet og er derfor også af væsentlig betydning som arkitektur og rammerne om en stor del af vores fritid. Derfor har idrætsbyggeri Kulturministeriets bevågenhed, og derfor ønsker regeringen med Idrættens Arkitektpris at præmiere en arkitektvirksomheds mangeårige bestræbelser på at tilføre idrætten smukke og funktionelle rammer."

Det er kulturministerens håb, at Idrættens Arkitektpris kan bidrage til, at der i mange år fremover bliver opført visionært idrætsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet.

Idrættens Arkitektpris forpligter
Charlotte Buhl, leder af tegnestuen hos Hasløv og Kjærsgaard, sagde bl.a. i sin takketale:
"At tegne arkitektur til idrætsudfoldelse, til fritid og oplevelser er i sig selv et spændende fagligt kultursammenstød, der ikke kun kan ses som traditionelt arkitektarbejde. Det er en kreativ proces, hvor møder og samarbejder på tværs af faggrupper og interesser ofte tager usædvanlige drejninger og nye vinkler. Et godt projekt kræver usædvanlige og engagerede bygherrer og uundværlige lokale græsrødder og ildsjæle. Idrættens Arkitektpris forpligter, og vi vil i Hasløv og Kjærsgaard fortsat være aktive i udviklingen af idrætsopgaver indenfor arkitektur."

Med prisen, der består af et rejselegat på 80.000 kr., forpligter Hasløv & Kjærsgaard sig samtidig til at holde et foredrag på arkitektskolerne i henholdsvis København og Århus.

Priskomitéen bestod af repræsentanter fra Akademisk Arkitektforening, Lokale- og Anlægsfonden, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen Aarhus og Idrættens Fællesråd. Lokale- og Anlægsfonden er udpeget som sekretariat for Idrættens Arkitektpris.

Årets talentpris
Ved uddelingen af Idrættens Arkitektpris blev der også uddelt en pris til årets talent blandt afgangsopgaver på landets fire arkitekt- og designuddannelser, hvor fokus har været på idræt og bevægelse. Prisen skal motivere endnu flere arkitektstuderende til at interesse sig for idrættens byggerier og udendørs faciliteter.

Årets talentpris gik til den norske studerende Pål Arne Bustad fra Arkitektskolen i Århus. Talentprisen, der består af et rejselegat på 25.000 kr., blev tildelt Pål Arne Bustad for at have tegnet et kombineret bølgeenergi-kraftværk og surfer-hotel. I projektet lykkes det Pål Arne Bustad at sammensmelte natur og arkitektur i et smukt hus med et stærkt arkitektonisk udtryk og samtidig skabe et bæredygtigt projekt, hvor vandets energi bruges til at skabe energi til surfer-hotellet.

Alle de udvalgte afgangsprojekter kan ses på udstillingen "Udflugt - til enestående idrætsarkitektur" på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Udstillingen kan opleves frem til den 11. april 2010 på adressen: Udstillingen,  Danneskiold-Samsøes Allé 53, 1435 København. Der er gratis adgang alle hverdage mellem kl. 12-18.

Yderligere oplysninger
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351 / 2729 4149
Lokale- og Anlægsfonden er udpeget som sekretariat for Idrættens Arkitektpris og Årets Talentpris.

Charlotte Buhl, leder af tegnestuen, Hasløv & Kjærsgaard, 3318 9113/2124 5081

Dan B. Hasløv, arkitekt MAA, Hasløv & Kjærsgaard, 3318 9105/2016 4889

Læs mere om Hasløv & Kjærsgaard på www.hogk.dk

Snart opstår endnu mere liv på den unikke bryggergrund i Valby. Københavns Kommune, Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Carlsberg er klar med et projekt, som skal give københavnerne nye oplevelser, når de besøger stedet.

En lang række beboere er allerede rykket ind i de tidligere produktionsbygninger, som bl.a. lægger hus til Dansehallerne, Idrætsfabrikken, gokartcenter, koncert- og konferencefaciliteter, gallerier, caféer, arkitekter, billedkunstnere, designere og grafikere.

Alle har de etableret sig her med en drøm om at bo i et livligt område, som senere bliver en enestående ny bydel i København.

I overgangsperioden mellem planlægning, byggeri og realiseringen af den nye bydel søsætter Københavns Kommune, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Carlsberg nu et projekt, som skal skabe og synliggøre byliv via midlertidige installationer i rummet mellem de eksisterende bygninger.

Tre kreative teams som medspillere
Projektet omfatter i alt ca. 25.000 m2. Tre design-teams er udpeget til at komme med forslag til, hvordan arealerne kan bruges mest iderigt og kreativt. De tre teams er: Keinicke & Overgaard + UIWE, Superflex + Polyform, Primus Arkitekter + Streetmovement.

Alle har de erfaring med kunst, bevægelse og performance i byen samt et stærkt lokalkendskab. Undervejs inddrager de lokale kræfter og kompetencer fra bl.a. Humleby, Vesterbro lokalråd og Vesterbro Idræt. Målet er, at københavnerne allerede i forsommeren skal kunne se de første af de nye ideer blive gjort til virkelighed på Carlsberg.

Carlsberg:
"Vi ønsker liv på stedet i hele fasen frem mod den nye by. Vi har allerede mange aktiviteter i de tidligere produktionshaller, som tiltrækker tusinder af københavnere. Nu vil vi have bylivet til at vokse frem i rummet mellem bygningerne, og det vil samtidig give os inspiration til det byliv, som vil udfolde sig i den kommende by," siger Lars Holten, direktør i Carlsberg Ejendomme.

Lokale- og Anlægsfonden:
"Det er synd, hvis byrum ligger ubenyttede hen. Carlsberg-projektet er spændende forsøg, der kan gavne og inspirere andre, der står i en situation, hvor bydele skal udvikles og der er en risiko for at områder kommer til at fremstå inaktive. Byrumsprojektet vil vise, hvordan midlertidige faciliteter kan aktivere et område allerede mens det er under udvikling," siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.  

Realdania:
"Det er en udfordring, der altid følger med, når der skal bygges ny by. Hvordan skaber man liv i området i den ofte lange periode, der går med planlægning og projektering? Med projektet på Carlsberg får vi et rigtig spændende eksempel på, hvordan midlertidige by-installationer kan være med til at tiltrække aktiviteter og byliv, allerede inden byen står færdig," forklarer direktør i Realdania Hans Peter Svendler.

Yderligere oplysninger

Carlsberg: Lars Holten, direktør, 40 50 62 74 eller Jens Bekke, kommunikationsdirektør, 22 61 14 12

Københavns Kommune: Mads Kamp Hansen, planlægningschef i Kultur- og fritidsforvaltningen, 33 66 33 66

Lokale- og Anlægsfonden: Torben Frølich, direktør, 32 83 03 30/21 29 68 56

Realdania: Hans Peter Svendler, direktør, 70 11 66 66

Kulturminister Per Stig Møller uddeler Idrættens Arkitektpris ved et arrangement tirsdag den 16. marts på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Idrættens Arkitektpris fra Kulturministeriet gives til en arkitekt eller tegnestue, der har gjort en samlet indsats for at skabe smukke og funktionelle rammer omkring dansk idrætsliv. Siden starten på det 21. århundrede har fokus i den danske idrætsarkitektur bevæget sig fra industrialiseret ensretning til en stigende forståelse for, at idrættens bygninger skal være baseret på arkitektur, der understøtter glæden ved idræt. Derfor er det også vigtigt at fremhæve de arkitekter og tegnestuer, der har bidraget til udviklingen.

Tid og sted
Prisuddelingen finder sted tirsdag den 16. marts kl. 15.45 på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Kulturminister Per Stig Møller uddeler Idrættens Arkitektpris ved åbningen af udstillingen "Udflugt - til enestående idrætsarkitektur", der arrangeres af Center for Idræt og Arkitektur og Lokale- og Anlægsfonden.

Ved samme lejlighed uddeles en talentpris for årets mest talentfulde idrætsprojekt blandt afgangsopgaverne fra de fire danske design- og arkitektskoler.

Priskomité
Priskomitéen består af repræsentanter for Akademisk Arkitektforening, Lokale- og Anlægsfonden, Kunstakademiets Arkitektskole i København, Arkitektskolen Aarhus og Idrættens Fællesråd. Formand for priskomitéen er Martin Keiding, bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforening.

Indholdet af Idrættens Arkitektpris
Idrættens Arkitektpris består af et rejselegat på 80.000 kr. Prismodtageren forpligtes til at holde forelæsninger på landets to arkitektskoler.

Indholdet af Talentprisen
Talentprisen består af 25.000 kr. til et rejselegat. Talentprisen går til årets bedste idrætsprojekt blandt afgangsopgaverne på landets arkitekt- og designskoler.

Yderligere oplysninger
Per Schulze, planchef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0351

Lokale- og Anlægsfonden fungerer som sekretariat for Idrættens Arkitektpris fra Kulturministeriet.

Ønsket om at kunne dyrke petanque året rundt er blevet til en helt ny idrætshal, der kan samle en række forskellige idrætsgrene i Ringe. Midtfyns Petanqueklub står bag en ny lethal, der også vil byde bl.a. fodboldspillere, bueskytter og atletikfolk velkommen.

Petanque er langt fra en idræt, der kun kan dyrkes udendørs i sommerhalvåret. Ligesom de fleste andre idrætsudøvere, så har også petanquespillere et stærkt ønske om at dyrke deres idræt i de perioder, hvor sne og is dækker landet.

Med Midtfyns Petanqueklub som drivkraft får Ringe i Faaborg-Midtfyns Kommune en stor uopvarmet lethal. Klubben er en af 15 lokale petanqueklubber med i alt ca. 600 medlemmer, der alle har savnet et sted at dyrke petanque om vinteren. Tidligere havde flere af klubberne adgang til en staldbygning på et lokalt gods, men da bygningen blev ubrugelig på grund af for dårlig stand, har petanquespillerne ikke kunnet finde et nyt sted til deres idræt om vinteren.

Større projekt og flere brugergrupper
Løsningen blev at tænke projektet meget større og at udvide mulighederne med flere brugergrupper, der også har brug for læ og tørvejr i de kolde måneder. Derfor gik Midtfyns Petanqueklub sammen med Midtfyns Fritidscenter i Ringe og Faaborg-Midtfyns Kommune om at etablere en helt ny idrætshal, der ikke kun var målrettet petanqueklubberne, men også potentielt kan benyttes af lokale fodboldklubber, atletikforeninger, tennisforeninger og en række selvorganiserede brugere. Hallen bliver ikke kun forbeholdt idræt, men kan også benyttes til udstillinger, markeder og klubfester.

Den kommende lethal bliver opført ved Midtfyns Fritidscenter, der kommer til at stå for driften. Hallen får plads til en fuld indendørs idrætsbane på 20x40 meter samt et mindre opholds- og aktivitetsareal. Underlaget bliver stabilgrus, der selvfølgelig egner sig godt til petanque, men også til en række andre idrætsgrene. Det er også planen at opføre en klatrevæg i hallen. Lethallen er tegnet af arkitekterne fra DesignGroup.

I alt kommer lethallen til at koste 4 mio. kr. at opføre. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 2 mio. kr.

Jørn Frank Mikkelsen fra Midtfyns Petanqueklub og projektets tovholder siger:

"Det er meget glædeligt, at vi nu er en række idrætsforeninger, der er gået i dialog om at få mulighed for at dyrke vores sport under bedre forhold om vinteren. En lethal har vist sig at være et oplagt valg, der både bliver en flot og praktisk løsning på vores problem med manglende ly for vind og vejr."

Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Projektet er et bemærkelsesværdigt tiltag af Midtfyns Petanqueklub og kan føre til et usædvanligt fremtidigt samarbejde mellem nye og klassiske idrætsgrene og idrætsforeninger. Midtfyns Petanqueklub har taget et flot initiativ og vil forsøge at samle så forskellige idrætsgrene som petanque, tennis, fodbold og klatring under samme tag. Samtidig bliver lethallen meget fornuftigt placeret lige ved en eksisterende hal, så brugerne af lethallen kan benytte de allerede eksisterende omklædningsfaciliteter i Midtfyns Fritidscenter.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Jørn Frank Mikkelsen, 6251 5220 / 2070 2996

Lokale- og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut skaber sammen med IDA-Mässan i Göteborg en nordisk idrætskonference med fokus på udviklingen inden for idræt og idrætsfaciliteter i Norden.

De nordiske lande har en fælles opfattelse af idrættens betydning som folkelig bevægelse og vigtig fritidsinteresse for børn, unge og voksne. Men man skal ikke studere forskellene på landenes idrætsmodeller, idrætsfaciliteter og idrætspolitik længe for at opdage, at de nordiske idrætsforbund, kommuner og stater ofte vælger vidt forskellige veje til at nå målene på idrætsområdet og ikke mindst for at skabe attraktive idrætsfaciliteter.

Forskellighederne kan ofte være til enorm inspiration på tværs af de nordiske lande. Det er baggrunden for, at Lokale- og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut har indgået en samarbejdsaftale med IDA-Mässan om at skabe "Det Nordiske Idrætsmøde" - Nordens største idrætskonference med fokus på både idrætsfaciliteter, udviklingen i de seneste idræts-trends samt idrætspolitik. "Det Nordiske Idrætsmøde" vil blive afviklet fra 24. til den 26. november 2010.

"Det Nordiske Idrætsmøde" bliver målrettet ansatte i ministerier og kommuner, driftsansvarlige for idrætsanlæg, idrætsledere i idrætsforeninger, idrætsforskere, arkitekter og virksomheder med relationer til idrættens verden. Målsætningen er at samle deltagere fra hele Norden.

Idrætskonferencen bliver en overbygning på IDA-Mässan, der er Nordens største fagmesse om idræts- og badeanlæg. Fagmessen arrangeres i samarbejde med Riksidrottsförbundet (Sveriges Idrætsforbund), Sveriges Kommuner og Landsting, Sveriges Fritids- og Kulturchefforening samt Kompetenscentrum för Idrottsmiljöer.

I de senere år har IDA-Mässan dog udviklet sig til også at blive et forum for de større perspektiver inden for idrættens udvikling og politik. IDA-Mässan finder sted hvert andet år i Göteborg - Sveriges førende idrætsby.

Lokale- og Anlægsfondens og Idrættens Analyseinstituts rolle bliver først og fremmest at bidrage til at skabe et stærkt og relevant indhold i "Det Nordiske Idrætsmøde" som forventes afviklet hvert andet år i november. Det er planen, at IDA-Mässan vil indgå lignende partnerskaber med organisationer i Norge og Finland. IDA-Mässan er fortsat hovedarrangør af idrætskonferencen og den tilknyttede fagmesse om idrætsfaciliteter.

Information om tilmelding og program vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Magdalena Rönström, ansvarlig for IDA-Mässan, siger om projektet:
"Vi tager et stort skridt med dette vigtige samarbejde. Det bliver muligt at skabe en mulighed for at udveksle erfaringer og viden og til at skabe kontakter på tværs af landegrænserne. Vi har store forhåbninger til resultaterne af de ventede - og de uventede - møder som "Det Nordiske Idrætsmøde" vil føre med sig."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Der findes en enkelte store, internationale konferencer med fokus på idrætsanlæg og udviklingen i idrætten set på verdensplan. Men med en nordisk idrætskonference som "Det Nordiske Idrætsmøde" vil der være mulighed for danske idrætsledere, kommunale konsulenter og
beslutningstagere, bygherrer og arkitekter kan opnå langt mere relevant og kulturelt nærliggende inspiration og viden om, hvordan fælles nordiske problemstillinger kan løses".

Henrik Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut, siger om projektet:
"Vi deltog i IDA-Mässan for to år siden og fandt arrangementet yderst interessant. Vi var allerede dengang i dialog med Svenska Mässan om potentialet i at give arrangementet et nordisk perspektiv. Vi har en del, vi kan lære af hinanden og blive inspireret af på tværs af grænser i de nordiske lande. Derfor ser vi frem til at yde vores bidrag til at udvikle en tradition for en ambitiøs nordisk idrætskonference hvert andet år i november."

Yderligere oplysninger
Magdalena Rönström, messeansvarlig, IDA og BAD Mässan, 0046 (0) 31 - 708 82 04
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 0045 3283 0330 / 0045 2129 6856
Henrik H. Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut, 0045 2921 0932

Om IDA-Mässan
IDA-Mässan er en fagmesse om idræt og idrætsfaciliteter arrangeret af det store konferencecenter Svenska Mässan i Göteborg. Sammen med branchens store aktører arrangeres der som en overbygning på messen et omfattende konferenceprogram, som belyser idrætssektorens mest aktuelle spørgsmål om alt fra idrætspolitik til drift og finansiering. Med en imponerende bredde blandt udstillerne på messen præsenteres produkter, tjenester og løsninger, der hjælper med at skabe funktionelle idrætsmiljøer. IDA-Mässan arrangeres samtidig med badeanlægsmessen BAD-Mässan.

En sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane. Mulighederne er mange og ofte meget enkle, når det gælder om at skabe mere bevægelse i hverdagen. Det er udgangspunktet for EN GOD OMVEJ, hvor alle landets kommuner nu kan deltage i konkurrencen om at skabe de mest kreative og eksperimenterende forslag til nye bevægelsesmuligheder i lokalområderne. Bag projektet står Realdania og Lokale- og Anlægsfonden.

Med EN GOD OMVEJ inviterer Realdania og Lokale- og Anlægsfonden nu alle landets kommuner til at byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes muligheder for - og lyst til - bevægelse i det fri. Det kan være alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor eller færdes i det daglige - kort sagt: en god omvej!

Tanken med EN GOD OMVEJ er også at skabe handling her og nu, uden at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser.

Kommunerne har frist til 6. april 2010 til at komme med et eller flere visionsoplæg. Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udvælger herefter i samarbejde med Kommunernes Landsforening op til 15 kommuner, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til udvikling af konkrete projektforslag.

Gennem bl.a. en 24 timers workshop får kommunerne mulighed for at videreudvikle deres projektforslag, og til efteråret udvælger parterne bag EN GOD OMVEJ så op til otte projekter til realisering. Hvert projekt kan få op til 2 mio. kr. i støtte til realiseringen.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger: "EN GOD OMVEJ vil inspirere til mere spontan bevægelse og aktiv leg i de områder, hvor borgerne kommer til daglig. Med initiativet vil Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og KL give et skub til etableringen af konkrete projekter i kommunerne, der inden for en kort tidshorisont vil skabe flere muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet i byrummet."

Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, siger: "Vi håber, at kommunerne vil melde ind med en masse gode og kreative idéer til projekter, der her og nu kan fremme sundhed gennem bevægelse - uden at det nødvendigvis skal koste mange anlægskroner eller kræve lange planlægnings- og beslutningsprocesser. Vores tanke er at stimulere og ramme bredest muligt, så der kommer gang i den sunde bevægelse for alle over hele Danmark."

Peter Kjærsgaard Pedersen, kontorchef i KL, siger: "KL håber, at projektet kan bidrage til at udvikle nye måder at skabe fysiske rammer i lokalområderne, som vil inspirere borgerne til et sundt og aktivt liv. Forebyggelse er et vigtigt område i kommunerne, men der mangler viden om, hvordan man kan udvikle byrummet, så det giver borgerne lyst til at bevæge sig."

EN GOD OMVEJ har sin egen hjemmeside www.engodomvej.dk, hvor man - udover vejledninger og andre praktiske oplysninger - kan finde masser af gode eksempler og inspiration for både ind- og udland.

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, tlf. 3283 0330 / 2129 6856
Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, tlf. 7011 6666
Peter Kjærsgaard Pedersen, kontorchef, KL, tlf. 3370 3447

FAKTA

EN GOD OMVEJ er udviklet af Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Sund By Netværk.

EN GOD OMVEJ er et call i flere faser, hvor det for kommunerne i første omgang gælder om at byde ind med et udvalgt lokalområde, en konkret problemstilling, et motiveret og kvalificeret hold samlet på tværs af relevante forvaltninger og lokale interessenter, et bud på en proces samt en vision for, hvordan den fysiske ramme kan understøtte det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse.

EN GOD OMVEJ har følgende forløb:

• Visionsoplæg (februar - april 2010)
Landets kommuner byder ind med deres vision, problemstilling, hold og konkrete område. Deadline 6. april 2009.

• Udvælgelse (april - maj 2010)
Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udvælger i samarbejde med Kommunernes Landsforening op til 15 kommuner, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til udvikling af visionsoplægget til konkrete projektforslag på skitseniveau.

• Offentliggørelse 11. maj 2010

• Udviklingsfasen (maj - oktober 2010)
De udvalgte kommuner udvikler deres visioner til konkrete projektforslag. Deadline 21. oktober.

• 24-timers workshop 17. juni 2010
De op til 15 kommuner og deres hold inviteres til en 24 timers workshop i Spinderihallerne i Vejle med fokus på inspiration, innovation og teambuilding.

• Udvælgelse af projekter til realisering (november - december 2010)
Der udvælges blandt de indkomne projektforslag op til 8 projekter til realisering med 75 % støtte til anlæg. Dog maks. 2 mio. kr. pr. projekt.

• Offentliggørelse ultimo december

• Realisering og evaluering (2011 - 2012)
I 2011igangsættes de udvalgte projekter, og der gennemføres både ved igangsættelse og 6 måneder efter projektets implementering en forskningsbaseret evaluering af resultaterne. Hver kommune får en evalueringsrapport, der omhandler deres projekt.

Borgerne på Frederiksberg og i resten af hovedstadsområdet kan se frem til et levende, mangfoldigt og nytænkende mødested. Sådan lyder vurderingen, efter at Frederiksberg Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden nu har udvalgt de tre koncepter, som går videre i projektkonkurrencen om fremtidens kultur- og bevægelseshus på Frederiksberg.

Et levende og oplevelsesorienteret laboratorium med nytænkende rammer for sundhed, kultur og bevægelse. Sådan lyder oplægget til fremtidens kultur- og bevægelseshus, som Frederiksberg Kommune opfører i samarbejde med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden.

46 teams søgte i sommeren 2009 om at blive prækvalificerede til at byde på det nytænkende hus. Seks teams slap igennem nåleøjet og gav hver deres forslag til et overordnet koncept for det kommende byggeri. Nu er tre teams valgt ud til at arbejde videre med ideerne og udfolde visionerne for såvel arkitekturen som indhold og brugerinddragelse. I juni 2010 findes en vinder blandt de tre udvalgte teams.

Kultur- og bevægelseshuset, som indtil videre har arbejdstitlen KU.BE, skal give plads til et varieret udbud af idrætsformer, inspirerende kunst og sundhedstilbud. Samtidig skal det være et levende mødested, hvor mange forskellige mennesker samles.

Det bliver et miljørigtigt hus, som kommer til at fungere som et vartegn i Flintholmområdet på Frederiksberg. De udendørs rammer skal på banebrydende vis sikre sammenhængs¬kraften mellem husets aktiviteter og lokalområdet.

"Jeg er glad for den store interesse for projektet og de mange sprudlende ideer, som vi har set her i første fase af konkurrencen. Det lover godt. Arkitekterne har indtil videre gjort deres for, at projektet kan blive en kulturel dynamo i kvarteret omkring Flintholm. Borgere og fremtidige brugere på Frederiksberg og i resten af Hovedstadsområdet har virkelig noget at se frem til", udtaler Borgmester på Frederiksberg, Jørgen Glenthøj.

Hans Peter Svendler, direktør i Realdania hæfter sig ved, at der er stor mangfoldighed og mange fine bud i konkurrencens første runde. "Det er et meget nytænkende hus, vi er i gang med at skabe. De traditionelle sportshaller og medborgerhuse skal have et visionært og dynamisk sidestykke, der kan pege ind i fremtiden og vise vejen for integration af bevægelse, kultur og leg. Med de tre forslag, vi har valgt ud, står vi med nogle meget spændende og lovende bud på, hvordan vi får gjort visionen om fremtidens kultur- og bevægelseshuse til virkelighed."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, lægger også vægt på de nyskabende elementer i projektet. Han udtaler: "I konkurrencens anden fase handler det om at finde visionære bud på, hvad fremtidens fyrtårn indenfor kultur- og bevægelseshuse kan rumme og hvordan man skaber et dynamisk, urbant udeliv omkring det. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at det sker i samarbejde med de kommende brugere."

De tre teams, som går videre i konkurrencen er:

3XN A/S (totalrådgiver)
Leif Hansen/Orbicon (rådgivende ingeniører)
Konsulenter:
DGI-Huse og Haller (sportskonsulent)
Hotel Pro Forma (kunstnerisk konsulent)
 
Dorthe Mandrup Arkitekter ApS (totalrådgiver)
Peter Holst Arkitektur og Landskab (landskabsarkitekt)
EKJ Rådgivende Ingeniører (ingeniør)
KanEnergi A/S (energi)
DGI-Huse og haller (idræt)
Jac studios (kunst og kultur)
ALS Research (brugerinddragelse)
 
MVRDV b.v (totalrådgiver)
ADEPT (arkitekt)
Søren Jensen (ingeniør)
SLA (landskabsarkitekt)
Konsulenter
Max Fordham (bæredygtighed)
Duck Sceno (scenografi og iscenesættelse)
Imitio (brugerinddragelse)
Winie Ricken - Learningspaces (rum og bevægelse)

Fakta
Kultur- og bevægelseshuset (KU.BE) bliver på 6000 m2, eksklusiv parkering. Huset tænkes opført i to etaper, hvoraf første etape udgør mindst 4000 m2.
 
KU.BE skal placeres på en grund midt på Flintholm. Bl.a. ved siden af et byggefelt, hvor KPMG er i gang med at opføre deres hovedsæde.
 
Det samlede projekt koster 180 mio. kr. Byggeriets første etape beløber sig til 130 mio. kr., hvoraf Realdania bidrager med de 30 mio. kr., Lokale- og Anlægsfonden med 8-10 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med det øvrige beløb samt grunden, der skal bygges på.
 
Der arbejdes med et koncept, som opdeler kultur- og bevægelseshuset i syv zoner: Legezonen, pulszonen, performancezonen, zenzonen, madzonen, tankezonen og helsezonen.

Visionsoplægget for KU.BE er udarbejdet for Frederiksberg Kommune og Realdania af Hausenberg i samarbejde med Bosch & Fjord. Akademisk Arkitektforening er konkurrenceteknisk rådgiver og sekretær for dommerkomiteen i konkurrencen.
 
Læs mere om projektet på www.frederiksberg.dk/kube

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Henning Daugaard, Kultur- og Stabsdirektør, Frederiksberg Kommune, tlf. 38 21 20 90

Hans Peter Svendler, Direktør, Realdania, tlf. 70 11 66 66

Torben Frølich, Direktør, Lokale- og Anlægsfonden, tlf. 32 83 03 30 / 21 29 68 56

Lokale- og Anlægsfonden har bevilget 1,25 mio. kr. til etablering af en bornholmsk version af Fondens udviklingsprojekt "vandhusbåden". Der er ikke tale om en husbåd til beboelse, men om en vandaktivitetsbåd, der kan ses som en blanding af en moderne badeanstalt og et flydende kultur- og foreningshus.

Den bornholmske udgave af "vandhusbåden" bliver en vandaktivitetsbåd, der som udgangspunkt kan bruges hele året rundt som en mobil badeanstalt, men med indbygget sauna er den målrettet vinterbadere. Vandaktivitetsbåden er naturligvis også et tilbud til sommerbadere og som mål for motionister, der løber en tur på havnen eller for folk, der bare vil sidde lidt ned og nyde atmosfæren i Tejn Havn. Vandaktivitetsbåden fungerer derudover fint som mindre mødelokale for foreninger, som mindre koncertsted og som varmestue for lystsejlere. Dermed er projektet mere rettet mod de lokale indbyggeres ønsker end sommerturisternes.

Det er Repræsentantskabet Tejn, der har taget initiativ til at få en version af Lokale- og Anlægsfondens vandhusbåd til øen. Repræsentantskabet Tejn er en paraplyorganisation for en række af de lokale foreninger og grupper i området omkring Tejn. Lokale-og Anlægsfonden støtter projektet med 1,25 mio. kr. LAG Bornholm støtter med 700.000 kr. Dermed er grundlaget for en realisering af på plads. I alt vil vandaktivitetsflåden koste 2,5 mio. kr. at etablere.

Et eksempelprojekt fra Lokale- og Anlægsfonden
Lokale- og Anlægsfonden udviklede eksempelprojektet "vandhusbåden" sammen med arkitekter fra Waterliving som et bud på en transportabel facilitet, der kunne flyttes rundt i havne- og strandmiljøer alt efter behov. Vandhusbåd-projektet er et led i Fondens store og vigtige satsning på udendørs vandkultur. Projektet i Tejn er det tredje med "vandhusbåden" efter Ishøj og Skive. Det bliver første gang, at "vandhusbåden" bliver fortøjet i et større havneområde.

Fra industri til rekreativt havneområde
Lokale- og Anlægsfondens idé med den kommende vandaktivitetsbåd i Tejn er inspireret af de mange danske havne, der i disse år har skiftet status fra travle arbejdspladser til forladte industriområder, som kan gøres til spændende rekreative arealer, hvor vandkvaliteten er i top på grund af vandrensningsanlæggenes stigende effektivitet og fordi de forurenende virksomheder er forsvundet. Da udviklingen af havnearealer er en langstrakt affære, hvor forskellige dele af havneområderne bliver blokeret på forskellige tidspunkter, passer det perfekt med en flydende facilitet, der kan flyttes rundt efter forholdene, og som på den måde sikrer borgerne adgang til vandet i havnen.

Vandaktivitetsbåden i Tejn får et indendørs multifunktionelt lokale med et mindre køkken, et tilstødende åbent soldæk, hvor facaden bliver forsynet med et stort oplukkeligt vinduesparti. Derudover bliver der som skrevet indrettet en sauna samt bade- og omklædningsfaciliteter og toiletter.

Henning Stig Hansen talsmand for Repræsentantskabet Tejn, siger om projektet:

"Vi blev inspireret af Lokale- og Anlægsfondens visioner om at etablere flere rekreative og almennyttige havnefaciliteter i forbindelse med projektet "Tejn i udvikling", hvor det blev foreslået at opføre en vandaktivitetsbåd i havnen, der kunne bruges hele året rundt. Vandaktivitetsbåden vil passe godt ind i havnemiljøet og blive et fornyende element og omdrejningspunkt for livet i området.".

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"I mange turistområder er fokus altid først rettet mod faciliteter til turister og dernæst de lokale indbyggere. I Tejn er der en stærk lokal interesse i projektet, hvor man har vendt tingene på hovedet og ønsket at etablere en vandaktivitetsbåd der bliver bygget til de lokale, og som turisterne så også kan bruge, hvis de har lyst. Det bliver spændende at se, hvordan Lokale- og Anlægsfondens udviklingsprojekt "vandhusbåden" vil blive brugt i Tejn, da det er første gang, at en båd af denne karakter bliver placeret i et større havneområde."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Dennis G. Falk, arkitekt MAA, Repræsentantskabet Tejn, 5648 3132 / 6012 1835

Illustrationer
Kontakt Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0355 / 2016 4196, lhb@loa-fonden.dk

Billedtekst: Lethallen i Vegger, der er af samme design, som det, der vil blive benyttet til den kommende lethal i Houlkær. (DesignGroup Architects)

Idrætshallen i Houlkær er næsten altid fuldt optaget og derfor må mange af idrætsfolkene i områderne Houlkær og Overlund øst for Viborgsøerne acceptere at blive henvist til skolegymnastiksale eller andre af Viborg Kommunes idrætshaller, der ligger længere væk - og det splitter fornemmelsen af et lokalt fællesskab centreret omkring en lokal idrætshal.

Derfor har Houlkær Idrætsforening søgt Lokale- og Anlægsfonden om støtte til at opføre en af de prototyper på en uopvarmet lethal, som Lokale- og Anlægsfonden kårede som vindere af en større arkitektkonkurrence om lethaller for nogle år siden. Lethallen er tegnet af arkitektvirksomheden DesignGroup, og er på 1.200 m². Den indeholder en fuld idrætsbane på 20x40 meter og et mindre opholds- og aktivitetsområde på 8x25 meter. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 2,5 mio. kr., Viborg Kommune betaler 2 mio. kr - i alt kommer lethallen til at koste 6,5 mio. kr. at opføre.

Haller til hårde og bløde bevægelsesformer
Den nye lethal vil primært blive brugt af idrætsforeningernes voksne medlemmer. Det handler særligt om idrætsgrene, hvor det er en del af kulturen, at man løber sig varm mens man dyrker idræt. I den eksisterende hal bliver der med den nye lethal frigjort tid til de mere bløde bevægelsesformer, som typisk kræver en opvarmet hal.

Lethallen bliver ikke indrettet med bade- og omklædningsfaciliteter, det er nemlig meningen, at man fortsat vil kunne benytte den eksisterende hals faciliteter. De to haller bliver bundet sammen af en lukket korridor.

På længere sigt - og udenfor denne etape af projektet - er det meningen, at bygge om på den eksisterende hal og udvide sammenhængen mellem de to haller og udearealerne efter Fondens principper om "Den indre byfælled", hvor der bliver lagt stor vægt på sammenhæng og synergieffekter mellem forskellige idrætsaktiviteter og brugergrupper.

Formand for Houlkær IF, Henning Bruun-Schmidt, siger om projektet:

"De større fysiske rammer skaber mulighed for at udvikle Houlkær og Overlund-området for alle, det være sig børn og unge, forældre, bedsteforældre, idrætsmindede og idrætsfremmede. Med den erfaring for samvirke mellem alle parter i området, vi allerede har, bliver det nu muligt at lave et spændende møde- og aktivitetssted, som alle kan gøre brug af. Der er grund til at takke for fin bistand fra Lokale- og Anlægsfonden. Samt de lokale samarbejdsparter, Viborg Kommune, Houlkær Skole, Fritidsgården, Boligselskabet Viborg og Initiativgruppen Houlkær.
 
Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Dette er fint eksempel på, hvordan man kan løse pladsproblemerne i en eksisterende hal og samtidig tænke nyt og have fokus på arkitektonisk kvalitet og pris. Med en lethal får man både en gedigen, uopvarmet idrætshal og råd til at arbejde med mere spændende materialer og udformning."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Henning Bruun-Schmidt, formand, Houlkær IF, 8667 4787 / 4120 1246

Danmarks første børnekulturhus, der er skabt helt fra grunden, i samarbejde med brugerne selv, bliver opført på Amager. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 9 mio. kr.

Børnekulturhuset på Amager bliver det første børnekulturhus, hvor rammerne og indholdet er designet på baggrund af en brugerproces med fokus på børnene selv. Alt for ofte er det voksne, der bestemmer indholdet i huse og sale til idræt, bevægelse og leg, uden at børnene bliver spurgt, hvad de ønsker sig.

Lokale- og Anlægsfonden satte for nogle år siden gang indsatsområdet "Arkitektur i børnehøjde", der netop tog fat på at skabe rum til børn, der blev bygget sammen med børnene - og ikke bare til børnene. Første eksempelprojekt blev et børnekulturhus i Kolding, som Fonden har været meget tilfreds med. Men huset i Kolding blev indrettet i et eksisterende byggeri. På Amager bliver der tale om helt nybygget børnekulturhus.

Børnekulturhuset på Amager, der kommer til at ligge på Øresundsvej nær Amager Bio, får en utraditionel udformning og bygningsgeometri, så det bliver et særegent sted, som børn og unge får lyst til at gå på opdagelse i. Dorte Mandrup Arkitekter har tegnet et hus, hvor verden vendes lidt på hovedet, og hvor taget og facaderne bliver udformet ens, så det er svært at definere hvad der er op og ned på huset og hvor det starter og slutter.

Klatrerutsjebane, fantasi og gulvvarme
Huset bliver indrettet med aktivitetstrapper, klatrerutsjebane, tov og stiger så selve det at bevæge sig fra et rum til et andet kommer til at handle om leg og bevægelse. Samtidig bliver der indføjet en række mindre nicher og hemse, hvor man kan være sig selv. Børnekulturhuset bliver indrettet med flere værksteder, multimedieværksted og caféområde.

En stor del af husets videre indretning vil først blive endeligt defineret af brugernes behov og ønsker på et senere tidspunkt - og løbende ændret derefter, da et børnekulturhus ikke kan være et statisk og stillestående sted, men skal bevæge sig i takt med brugernes fantasi. Det er derudover værd at lægge mærke til, at hele huset får gulvvarme, så det bliver rarere at benytte gulvet som legeflade. Børnekulturhuset bliver ikke kun til børn og unge. Flere lokaler i det 1.084 m² store hus vil også kunne benyttes som mødelokaler for voksne.

I alt kommer Børnekulturhuset på Amager til at koste 32,8 mio. kr. Københavns Kommune støtter med 20 mio. kr. Heraf kommer de knap 4 mio. kr. fra kommunens Områdeløftsprojekt i Øresundsvejkvarteret.

Projektet har været et af Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarterets fyrtårnsprojekter og borgerinddragelsen har været i centrum under hele arbejdsforløbet. Både små og store amagerkanere har bidraget med ideer og visioner for det nye Børnekulturhus.

Det glæder en af de engagerede borgere, Helmer Støvelbæk, der er næstformand i Områdefornyelsens styregruppe:

"Jeg er meget begejstret for den proces Børnekulturhuset har været igennem. Børnene er blevet inddraget igennem hele processen. Først med ideer via en workshop, hvorefter arkitekterne har visualiseret ideerne. Til slut har børnene godkendt resultatet, så det er i den grad børnenes helt eget hus. Det gør mig meget stolt," siger Helmer Støvelbæk.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Børnekulturhuset på Amager bliver placeret i et bymiljø, der i mange år har været utroligt spændende at følge med en række tiltag for børn og unge. Selve børnekulturhuset bliver bygget ind imellem eksisterende huse med en arkitektur, der vil være tiltrækkende og aktiverende for børn både indvendig og udvendig."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856.
Helmer Støvelbæk, næstformand Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret styregruppe, 3258 4224 / 2616 0200.

Illustrationer
Kontakt Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0355.

Bog om børn og arkitektur
Læs mere om bogen  "Rum der bevæger børn" udgivet af Lokale- og Anlægsfonden på /publikationer/boeger/produkter/rum-der-bevaeger-boern

Med Skagens rige musik-, teater og kulturliv har der længe været brug for et nyt kulturhus helt oppe på spidsen af Danmark, men først efter 10 års indsats er det lykkedes. Kulturhuset, som har fået navnet "Kappelborg", bliver indrettet i et nedlagt skolekompleks.

Først Skagen Kommune og derefter Frederikshavn Kommune har siden slutningen af forrige årtusinde arbejdet sammen med Skagens lokale ildsjæle og foreninger på at etablere et kulturhus i det centrale Skagen. Med et projekt på op til 60 mio. kr. bliver det muligt at omdanne den tidligere Kappelborg Skole fra 1901 til et moderne kulturcenter, der både kan rumme de lokale indbyggeres ønsker til aktiviteter og samtidig være et væsentligt sted for turister at opleve.

Kappelborg får biograf, multisal, bibliotek, øvelokaler, mødelokaler, lokaler til billedkunst og mødeaktiviteter. Derudover opføres en ny tilbygning til den gamle skole, hvor der bliver foyer, opholdsområde, en scene samt udstillingsfaciliteter.

Samler fritidstilbud, der ikke handler om idræt
Med kulturhuset får skagboerne endelig et sted, hvor det bliver muligt at samle de kulturelle fritidstilbud, der ikke handler om idræt. Kulturhuset vil give udøvende kunstnere på både amatørplan og højere niveauer faciliteter til udfoldelse, og indbyggerne i Skagen vil få et sted, hvor de kan opleve kunst og kultur under tidssvarende og tiltrækkende forhold.

Men kulturhuset bliver også et uformelt og meget centralt mødested midt i Skagen By. Der bliver etableret et udendørs kulturtorv i det, der engang var den centrale skolegård. Kulturtorvet skal være åbent året rundt og bliver et vigtigt punkt i ambitionerne om at skabe en direkte og naturlig forbindelse fra havnen over gågaden og ind i udearealet omkring det nye kulturhus.

Lokale- og Anlægsfonden støtter etableringen af Skagen Kulturhus med 3 mio. kr. Ombygningen og udvidelsen af den tidligere skole er tegnet af Arkitektfirmaet Nord.

Bjarne Kvist, formand for den politiske styregruppe bag kulturhuset Kappelborg, udtaler:

"Det er med stor glæde, jeg modtager beskeden om støtten fra Lokale - og Anlægsfonden. Fonden har været samarbejdspartner i hele den lange proces og har efter valget af vinderprojekt meget aktivt deltaget i udviklingen af centeret. Fondens støtte vil give alle de mange lokale aktiviteter endnu bedre udfoldelsesmuligheder."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Skagen Kulturhus er et fint eksempel på, at man kan vække nyt liv i nedlagte skoler og tilføre nye aktiviteter og ny kvalitet til et gammelt byggeri. Med den tidligere Kappelborg Skoles placering midt i byen har man samtidig fundet et optimalt sted at placere kulturhuset i forhold til byens liv og borgernes færden, så der samlet set bliver tale om et meget interessant projekt."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Jacob Dalsgaard, kulturhuschef og projektleder, Frederikshavn Kommune, 9845 9015 / 2025 5492.

Se også Kappelborgs hjemmeside www.kappelborg-skagen.dk

Gymnaster og korsangere er blandt dem, der vil finde sammen om brugen af det kommende multihus i Møldrup. Det sker, når Møldrup Hallen bliver udvidet til multihus og samtidig overtager aktiviteterne fra byens gamle kulturhus.

Brugerne af det nye multihus bliver en usædvanligt bred skare fra idrætsforeningerne, kulturens verden og ungdomsklubben. Mere end 35 foreninger og interessegrupper samt en række selvorganiserede uden for foreningerne har været med til at udforme indholdet af det kommende multihus, der kommer til at rumme helt nye faciliteter til idræt, kultur og børn og unge.

Den eksisterende idrætshal i Møldrup fra 1972 bliver udvidet med en tilbygning på 1.622 m². Tilbygningen bliver placeret parallelt med idrætshallen og kobles sammen ved at åbne den ene langside af idrætshallen. I tilbygningen etableres en sal på 370 m², scenerum, køkken og plads til ungdomsklubben. Som en særlig tilføjelse til mulighederne for byens mange gymnaster anlægges der en springgrav i den nye sal i tilbygningen. Multihuset får også plads til café og forskellige væresteder for byens borgere.

Bemærkelsesværdig lokal indsamling
Når aktiviteterne i Møldrups kulturhus flytter over i det nye multihus, skabes et spændende samlingssted for hele byen, hvor idrætsfolk, amatørskuespillere og korsangere sammen med ungdomsklubben vil sørge for, at byen får et hus, hvor der er liv fra morgen til aften.

Arkitekterne fra de to tegnestuer CEBRA og ØA Plan har skabt et hus med godt indfald af dagslys i både den gamle idrætshal og den nye tilbygning. Arkitekterne har i høj grad lagt vægt på at skabe et multihus med et åbent og imødekommende udtryk.

Ved en bemærkelsesværdig lokal indsats er det lykkedes borgerne i Møldrup og omegn at indsamle 2,8 mio. kr. til multihuset. Lokale- og Anlægsfonden støtter med 3,5 mio. kr. og Viborg Kommune med 3,6 mio. kr.

Skateramper og streetbasket
Som et fint bevis på hvor mange muligheder der er i det nye multihus, er der også lagt væk på at give streetkulturen nye muligheder i Møldrup. På arealerne udenom multihuset vil man inden længe finde anlæg til skateboard på ramper, streetbasket og streethockey. Derudover bliver der anlagt en tennisbane og et nærliggende skovområde vil være et godt sted at opholde sig for byens spejdere.

Peter G. Christiansen fra arbejdsgruppen bag det nye multihus siger om projektet:
"For fem år siden tog Møldrup Lokalråd, forskellige borgergrupper og idrætshallens bestyrelse initiativ til at skabe et helt nyt multihus, der kunne rumme hele byens fritidsliv. Initiativet kan inden længe realiseres til et multihus, der netop bliver i stand til at favne alle de mange sider af Møldrups store og varierede idræts- og kulturliv."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
"Multihuset i Møldrup bliver et flot eksempel på, hvordan man kan få kultur og idræt til at flytte sammen til gavn for både idrætslivet og kulturen i en lille by. Borgerne i Møldrup fortjener ros for så ihærdigt og dygtigt at have samlet næsten 3 mio. kr. sammen til projektet og samtidig være villige til at stå bag et anderledes og fremsynet multihus med plads til alle - både inde i huset og på arealerne omkring det."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Peter G. Christiansen, arbejdsgruppen, Møldrup Multihus, 8669 1893 / 2324 6893

Med etableringen af SkateCity i Haderslev tager streetkulturen og frem for alt skaterne fat på en ny tidsalder i Danmark. For første gang opføres et kombineret udendørs og indendørs anlæg til skateboard - men anlægget kommer også til at rumme en række andre aktiviteter. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 5 mio. kr.

Det kommende SkateCity i Haderslev er resultatet af en flok unge skateres visioner i 2005. Siden har de løbende udviklet og udvidet deres ambitioner, så de nu inden længe kommer til at være folkene bag Danmarks mest tidssvarende skateanlæg, der samtidig vil appellere til en række andre idrætsgrene og fritidsaktiviteter. SkateCity er skabt ud fra tanken om et superbyrum, et projekt der ligger lige der, hvor byrum og idrætsanlæg mødes - og den selvorganiserede byrumsidræt kan dyrkes hele året rundt.

Lokale- og Anlægsfonden har, siden de sønderjyske skatere sendte ansøgningen til fonden for fire år siden, løbende støttet projektets udvikling og kvalificeret det yderligere - indtil det har nået et niveau, hvor det kan tjene som eksempelprojekt for Fonden - og dermed opnå etableringsstøtte.

Skatere, grafitti og multimedieværksted
Den indendørs del af indlægget bliver overdækket af en ny udgave af Iglohallen, som arkitekterne fra CEBRA har tegnet til Lokale- og Anlægsfondens konkurrence om lethaller. I StreetDomen, som den uopvarmede hal i Haderslev kaldes, vil der blive faciliteter til skateboard, rulleskøjter, klatring, freestyle BMX-cykling, streetbasket - samt graffiti og andre kunst og kulturaktiviteter. I midten af den store lethal etableres et opvarmet område med hang-out sted, hvor publikum kan følge begivenhederne i hallen, udøverne kan slappe af i et cafémiljø, og hvor der også bliver plads til en skatebutik og et multimedieværksted.

Udenfor StreetDomen placeres to aktivitetszoner. En til de "hårde" aktiviteter som skateboard, rulleskøjter og streetbasket og en zone til de "bløde" aktiviteter som fx fodbold, discgolf, træklatring samt en scene til musik og optræden. Alle flader i de to udendørs zoner udformes, så de kan "skates" og dermed understrege SkateCitys udgangspunkt som landets nye superanlæg til skatere.

Om sommeren vil store garageporte i StreetDomen kunne slås op så der kan skates uhindret mellem det udendørs og indendørs anlæg. I alt vil SkateCity i Haderslev koste 22,4 mio. kr. at opføre. Lokale- og Anlægsfonden støtter med 5 mio kr., Haderslev Kommune med 7 mio. kr.

Morten Hansen, formand for SkateCity Haderslev, siger om projektet:

"Vi har i mange år haft en god og stærk skatekultur i Haderslev og Sønderjylland, men har været begrænsede af dårlige faciliteter. Med SkateCity får vi endelig samlet skaterne og beslægtede aktiviteter og kulturer i et fællesskab med et fælles sted. Det vil få en enorm betydning for streetkulturens udvikling, at vi får et anlæg, der er enestående på dansk jord - hvor der er plads til både unge og gamle, elite og nybegyndere. Faktisk er hele projektet tænkt sådan, at både de allerdygtigste og de helt nye brugere finder de små elementer og former i igloen og den udendørs streetpark, som gør SkateCity til deres drømmeland."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"SkateCity i Haderslev bliver landets første rigtigt store skateanlæg, der kombinerer muligheder for skatere både indendørs og udendørs. De unge skatere har arbejdet på at etablere anlægget i mange år og har skabt et anlæg, der er et flot bud på, hvordan man kan flytte en udendørs idræt indenfor - uden at gøre den rå street-idræt "fin på den". Samtidig bliver der plads til en række andre nye idrætsgrene, og placeringen tæt på de traditionelle idrætsforeninger i Haderslev Idrætscenter er spændende. Den nye og den gamle idrætsfacilitet kan måske påvirke hinanden positivt og gensidigt."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Morten Hansen, formand, SkateCity Haderslev, 2141 9013

Illustrationer
Kontakt kommunikationskonsulent Lars Hjorth Bærentzen, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0355 / 2016 4196, lhb@loa-fonden.dk

Et arkitektprojekt, der kunne være endt i skrivebordsskuffen, bliver til virkelighed i Ryslinge på Fyn. Hallen får bygget en bro tværs henover idrætsbanen, som formindsker håndboldbanen, men giver plads til en lang række nye og populære aktiviteter.

Da Lokale- og Anlægsfonden sidste år i forbindelse med arkitektkonkurrencen "Nyt liv i gamle haller" parrede BSAA Arkitekter med Allested-Vejle Hallen i Faaborg-Midtfyn Kommune var det med håbet om at få gennemført arkitekternes vinderforslag "Broen".

"Broen" brød med de traditionelle måder at indrette en almindelig idrætshal på, og gav helt nye muligheder for at skabe mere plads til flere populære idrætsgrene, der ellers typisk bliver overset i idrætshallerne. For at gennemføre projektet kræver det dog, at 20x40 meter håndboldbanen bliver skåret over og formindsket. Det ønskede man ikke i Allested-Vejle, hvor projektet med udgangspunkt i forslaget om "Broen" bliver gennemført i en modificeret udgave.

I Ryslinge, der ligeledes ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune, gjorde man Lokale- og Anlægsfonden opmærksom på, at man godt kunne lide BSAA Arkitekters projektforslag - også i dets fulde udstrækning. På den baggrund modtager Ryslinge Hallen det samme tilskud til ombygning og udvidelse af den eksisterende gamle og nedslidte idrætshal som de tre vinderhaller i "Nyt liv i gamle haller"-konkurrencen. Altså får Ryslinge Hallen 5 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden, hvilket udgør halvdelen af projektudgifterne. Faaborg-Midtfyn Kommune bidrager med to mio. kr.

Tilbygning i tre etager
I Ryslinge Hallen bliver der bygget en tilbygning i tre etager, hvor en tværstillet "bro" skærer igennem hallen og deler den i et rum til idræt og et rum til kultur. Inde i selve broen bliver der etableret squashbane, fitnesslokale og en mindre idrætssal, der også kan bruges til kulturaktiviteter og mødelokale. Fra broen, der udformes med en trappe, der kan bruges til både ophold og events, bliver der også udgang til en udendørs "sportsterasse" på 145 m². Når man opholder sig på broen, vil det være muligt at følge med i aktiviteterne på begge sider af den.

Når projektet er gennemført, vil Ryslinge Hallen være godt forberedt på nutidens ønsker om aktivitetsmuligheder i en idrætshal for både medlemmer af foreninger og de selvorganiserede, der helst selv vil bestemme, hvornår de vil gøre brug af aktivitetsmulighederne. Der er stadig plads til gymnastik, badminton og fodbold - men fremover vil hallen også rumme fremragende faciliteter til dans, squash, kampsport, aerobic, yoga og fitness. Kultursiden kan blomstre med de fine forhold for teater, musik og foredrag.

Håndbold forsvinder ikke
Selv om håndboldbanen bliver skåret over, kan der stadig trænes håndbold på banen. Og da Den selvejende institution Ryslingehallerne, der står bag Ryslinge Hallen, også driver Gislevhallen og Kværndruphallen, der begge ligger ca 7 km fra Ryslinge, vil håndboldspillerne stadig kunne benytte de store baner i de to haller til træning og kamp.

Peter K. Sørensen, fra Ryslinge Idræts og Kultur Samvirke og projektets tovholder siger om Fondens støtte:

"Det bliver muligt at fremtidssikre vores idrætshal og øge mængden af tilbud om både idræt og kultur. Med den nye hal kan vi fastholde Ryslinge Hallen som det naturlige sted at samles for byens indbyggere og hele oplandet. Samtidig har vi sikret, at selv om vi formindsker håndboldbanen, så vil det stadig være muligt for vores håndboldspillere at dyrke deres idræt på stor bane i to nærliggende idrætshaller."

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Ryslinge Hallen har valgt at gå forrest og vise, hvordan man kan putte en masse nye idrætsgrene ind i en almindelig idrætshal, hvis man tør være fremsynet og nedlægge håndboldbanen - uden at sende håndboldspillerne helt væk fra lokalområdet. I Fonden er vi meget spændte på at se projekt "Broen" bygget, som det oprindeligt var tænkt."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Peter K. Sørensen, tovholder for projektet i Ryslinge Hallen, Ryslinge Idræts og Kultur Samvirke, 2219 9974

Illustrationer
Kontakt Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0355, lhb@loa-fonden.dk

Læs mere om arkitektkonkurrencen "Nyt liv i gamle haller"

Lokale- og Anlægsfonden har videreudviklet det store Kalvebod Bølge-projekt i København til også at indeholde en række urbane vandaktiviteter. Med udviklingen af nye muligheder for roning, klatring og løb helt nede ved vandoverfladen er Fonden med til at skabe liv på den "tomme" side af Københavns Havn.

Kalvebod Bølge bliver en 400 meter lang, "bølget" promenadebro placeret helt ude ved og på vandet ved Kalvebod Brygge i København. Langs promenaden bliver der skabt et urbant vandaktivitetsområde med bassiner til kajakker og optimistjoller, og Kalvebod Bølge vil i det hele taget blive et nyt kraftcenter for hovedstadens roklubber og sejlsportsforeninger - og de roere og sejlere, der ikke er medlemmer af foreninger.

Lokale- og Anlægsfonden har i det seneste år gjort en indsats for nemmere adgang til vandet i havnene. Udviklingen af aktiviteterne på og omkring vandet ved Kalvebod Brygge er det andet store projekt efter det flydende foreningshus i Vejle.

Løb helt nede ved vandoverfladen
Kalvebod Bølge får en støtte på 3 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden til en række aktiviteter, som Fonden har udviklet til projektet. Fx en løbebane helt nede ved vandoverfladen, klatring med ryggen mod vandet på undersiden af bølgens "toppe", kajakrutsjebane, kajakpolo, udendørs fitness og parkour. Der vil også blive etableret et kajakhotel, så langtursroere kan lægge til som turister i København.


 
Den omfattende udvikling af Københavns Havn i de senere år har medført kritik af, at dele af havnen blev mennesketom og svært tilgængelig for byens borgere. Med udviklingen af Kalvebod Bølge-projektet til 34 mio. kr. - plus støtten fra Lokale- og Anlægsfonden - som en del af Metropolzone-projektet satser Københavns Kommune stort på at øge livet i den del af havneområdet, der ligger modsat to andre af Lokale- og Anlægsfondens projekter - nemlig havnebadet og havneparken på Islands Brygge, der er store folkelige succeser.

Direktør Ulrik Winge, Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, siger om udviklingen af aktiviteter til Kalvebod Bølge:

"Kalvebod Bølge får en række spændende opholdsmuligheder for alle københavnere, der har lyst til at nyde muligheden for at komme ned til vandet og havnen. Med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden i form af ekspertise og etableringstilskud kan københavnerne tilbydes en række nye faciliteter, der gør det muligt at udnytte havneområdet til et aktivt fritidsliv," siger Ulrik Winge.

 Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:

"Kalvebold Bølge er et enestående forsøg på at genvinde et havneområde, der var nærmest lukket for offentlig adgang og samtidig udvikle det til en usædvanlig rekreativ og aktiv del af hovedstadens frilufts- og fritidsliv. Det bliver særligt spændende at opleve, hvordan Kalvebod Bølge bliver et urbant vandaktivitetscenter, der giver byens borgere mulighed for at dyrke de mange populære udgaver af vandsport."

Yderligere oplysninger
Torben Frølich, direktør, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0330 / 2129 6856
Ulrik Winge, direktør, Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 3366 1314

Læs mere om Kalvebod Bølge
http://www.kk.dk/?sc_itemID={C5C1F912-F418-4421-A4BB-4A7C25E3B190}

Illustrationer
Kontakt
Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0355 / 2016 4196, lhb@loaf-fonden.dk

Lokale- og Anlægsfonden lancerer i magasinet Tribune 12 et indsatsområde, der skal undersøge mængden af idrætsfaciliteter i landets udsatte boligområder og gerne resultere i flere projekter, der ligestiller de socialt udsatte boligområder - ghettoerne - med resten af landets idrætstilbud.

Tribune 12 udkommer i dag.

På opfordring af Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg går Lokale- og Anlægsfonden i gang med en undersøgelse, der skal skabe klarhed over udbuddet af idrætsfaciliteter i landets ghettoer og analysere, hvordan udbuddet af idrætsfaciliteter i de områder påvirker idrætsdeltagelsen blandt beboerne. Målet er, at det bliver muligt at opføre flere målrettede idrætsbyggerier i de socialt udsatte boligområder i samarbejde med kommunerne og boligforeningerne.

"Idrætten har en social slagside i de udsatte boligområder, hvor der er færre, der dyrker idræt end i resten af befolkningen. Forbedrede fysiske rammer for bevægelse kan påvirke idrætsdeltagelsen positivt. Det handler både om egentlige idrætsbyggerier, men også om at skabe rum i bymiljøerne, hvor spontan idræt kan dyrkes af dem, der ikke er til foreninger, eller dem, der også gerne vil dyrke idræt udenfor de faste haltider," siger Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden.

Lokale- og Anlægsfonden har allerede været involveret i den slags projekter. Et af dem er multihallen "Globus 1" i Gellerupparken uden for Århus. De lokale brugere sætter stor pris på hallen, der blev opført i 2005, og mener, at den ikke kun er med til at få beboerne i et landets mest berygtede ghettoområder til at dyrke mere idræt, men også har en betydning for det store fald i kriminaliteten, som Gellerupparken har oplevet i de seneste par år.

100.000 danskere bruger vandet til rosport
Et andet indsatsområde, der præsenteres i Tribune 12, er "Vandets blå ruter". Et indsatsområde, der skal understøtt