Det enkle anlæg
Her er tale om et anlæg, som i princippet kan betjenes af alle. Den eneste funktion, der skal være adgang til, er tænd/sluk og muligvis en styrkekontrol. Systemet er permanent installeret, så det ikke kan opsættes forkert. Typisk anvendelse er med en enkelt mikrofon, der er placeret på en talerstol eller på et stativ, som kan opsættes efter behov. Eventuelt er mikrofonen trådløs, dvs. at mikrofonen enten indeholder eller er koblet til en lille sender. Samtidig er der ved højtalerforstærkeren placeret en modtager.
Selv i små anlæg kan en del af indstillingerne være styret af en indbygget computer. Det er derfor vigtigt, at anlægget kan huske sine indstillinger, selv om det slukkes på stikkontakten.
Store anlæg kan også have en simpel betjening af en del af anlægget, så der ikke skal være en tekniker til at betjene anlægget, hver gang der er behov for en simpel løsning.
- Værktøjer
- Til top



