Efterklangstid

Efterklangstid er den vigtigste størrelse til at beskrive et rums akustik. Groft sagt er efterklangstiden den tid, det tager lyden at dø ud i rummet. Hvis du klapper i hænderne eller på anden måde fyrer en lydimpuls (et skud) af i rummet, vil du fornemme, at det tager en hvis tid, før lyden er væk. Hvis du gør det i en kirke, kan du tydeligt høre lyden klinge ud i rummet.

Den optimale efterklangstid afhænger af, hvor stort rummet er, og hvad rummet skal bruges til. For de fleste rum vil efterklangstiden normalt være forskellig for de forskellige toneområder.

Generelt er dybe toner (bassen) længere tid om at dø ud end lyse toner (diskanten). I et akustisk godt rum er efterklangstiden nogenlunde den samme i hele toneområdet. Det er det, der tilstræbes ved den akustiske regulering.

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners