Arkitektens røst

I 2006 satte Fonden pilotprojektet "Arkitektens Testamente/Arkitektens røst" i gang. Formålet var at igangsætte et initiativ, der kunne vise, at det er muligt at kvalificere dokumentationen af det byggede miljø således, at fremtidige beslutninger om vedligeholdelse og om- og tilbygninger kan tages med detaljeret viden om de projekterende arkitekters intentioner.

Fonden vil vurdere, om der i de forskellige projekter skal udarbejdes et "Arkitektens røst", der arkiveres med den pågældende sag. Derudover opbevares "Arkitektens røst" i byggesagen i teknisk forvaltning.

I de sager, hvor Fonden vurderer, at der skal udarbejdes et "Arkitektens røst", vil det indgå i indstillingen til Fondens bestyrelse, og det vil fremgå af tilsagnsskrivelsen til ansøger, at der ikke kan udbetales støtte, før der er udarbejdet et "Arkitektens røst".

Fonden anbefaler dog alle øvrige modtagere af støtte fra Fonden, at de får de projekterende arkitekter til at udfylde skemaet.

Alle skemaer vil blive lagt på Fondens hjemmeside til inspiration. Projektet vil blive evalueret, når de første 20 skemaer er udarbejdet.

Udfyldte skemaer sendes på mail til: fonden@loa-fonden.dk

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners