Lejre-borgmester ny formand for Lokale- og Anlægsfonden
Pressemeddelelse fra Lokale- og Anlægsfonden
Torsdag den 29. december 2011
Kulturminister Uffe Elbæk (R) har udpeget en ny
formand fra Lokale- og Anlægsfonden fra 1. januar 2012. Det er
Lejres borgmester, Mette Touborg (F), der skal lede fonden de næste
tre år.
Hun afløser Hans Toft (C), borgmester i Gentofte kommune, som har siddet i formandsstolen siden 2003.
Mette Touborg har været borgmester i Lejre siden 2009, og har bl.a. siddet i Valgretskommisionen.
Den kommende bestyrelse har derudover fået to nye medlemmer udpeget af kulturministeriet. Det er Stig L. Andersson (landskabsarkitekt maa mdl), der er kreativ direktør og partner i SLA, en tegnestue med ekspertise i landskabsarkitektur, og Mikkel Gjelstrup, der er leder af StreetMekka, en indendørs asfalteret gadeidrætsfacilitet i København SV.
De øvrige medlemmer, der er genudnævnt for en treårig periode, er:
Berit Puggaard (udpeget af Kulturministeren)
Peder Bisgaard (udpeget af Dansk Firmaidrætsforbund)
Birgitte Nielsen (udpeget af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger)
Kirsten Nielsen (udpeget Friluftsrådet)
Preben Staun (udpeget af Danmarks Idræts-Forbund)
Mads Kolte-Olsen (udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd)
Derudover fortsætter Jane Findahl (F), Fredericia Kommune, som tilforordnet for Kommunernes Landsforening i Lokale- og Anlægsfondens bestyrelse.
- Værktøjer
- Til top



