Ny bog om børn og arkitektur

Pressemeddelelse fra Lokale- og Anlægsfonden
Torsdag den 1. oktober 2009 - Arkitekturens Dag

Rum der bevæger børn

På Arkitekturens Dag udgiver Lokale- og Anlægsfonden en bog om børn og arkitektur. Bogen beskriver, hvordan børn kan inddrages i skabelsen af de rum og bygninger, de selv skal bruge og bevæge sig i.

Bogen "Rum der bevæger børn" viser, hvordan vi skal have mod til at skabe rum til børns idræt og bevægelse. Skabe rum, der er bygget i børnehøjde. Rum, hvor de voksne er trådt et skridt tilbage og har ladt rummet i sig selv være pædagogen, der udvikler børnenes fantasi, leg og udforskning.

"Rum der bevæger børn" er skrevet af Jens-Ole Jensen, leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur på VIA University College, der inddrager en række konkrete projekter fra ind- og udland, der kan inspirere til at bygge og indrette til, for og med børn.

Bogen koster 60 kr. og kan bestilles via e-mail på fonden@loa-fonden.dk eller pr. telefon på 3283 0330.

"Rum der bevæger børn" kan også downloades gratis på www.loa-fonden.dk/publikationer/boeger

Yderligere oplysninger
Jens-Ole Jensen, Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA UC, 8755 1708 / 4111 3062
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale- og Anlægsfonden, 3283 0344

Om Lokale- og Anlægsfonden
"Rum der bevæger børn" er den 15. udgivelse i Lokale- og Anlægsfondens skriftrække om arkitektur med fokus på idræt, kultur og fritid.

Lokale- og Anlægsfonden støtter hvert år byggerier indenfor dansk idræts-, kultur- og fritidsliv med ca. 80 mio. kr. fra tipsmidlerne. Læs mere på www.loa-fonden.dk

 

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners