Fattige kommuner rige på fritidsfaciliteter

Borgerne i landets fattigste kommuner har adgang til flere idræts- og fritidsfaciliteter end i landets mest velstillede kommuner. Den overraskende konklusion kommer fra en analyse af Lokale og Anlægsfondens database over kommunernes idræts- og kulturfaciliteter.

Databasen er netop blevet opdateret og giver for første gang siden kommunalreformen et overblik over samtlige fritidsfaciliteter i landets kommuner.

Tallene er blevet analyseret af Kaas & Mulvad Research & Analyse, og dermed er det muligt at se, hvilke kommuner der samlet set tilbyder flest idræts-, kultur-, og fritidsfaciliteter i forhold til antallet af indbyggere. Disse tal er stillet over for Indenrigsministeriets beregninger på kommunernes strukturelle over- og underskud, som fortæller om kommunernes samlede økonomiske situation, og dermed tegner der sig en tydelig tendens af, at de økonomisk dårligst stillede kommuner til gengæld kan tilbyde borgerne flest faciliteter til idræt og andre fritidsinteresser. Analysen viser dog ikke, hvad der er årsagen til det overraskende resultat.

Læsø Kommune er det bedste eksempel på tendensen. Kommunen scorer i analysen flest point på det såkaldte facilitetsindex, og er altså den kommune, der samlet set har flest faciliteter pr. indbygger, og samtidig er den ifølge Indenrigsministeriets beregninger Danmarks anden fattigste kommune.

Direktør i Lokale- og Anlægsfonden, Torben Frølich siger:
"Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor det hænger sådan sammen. De fattigste kommuner er ofte tyndt befolkede kommuner, hvor det er nødvendigt at have mange faciliteter, hvis de ikke skal ligge for langt væk fra borgerne. Samtidig er faciliteter til selv at være aktiv indenfor idræt og kultur højt prioriteret i kommuner, som kun har begrænsede professionelle kultur- og sportsaktiviteter. Det er under alle omstændigheder glædeligt, at en dårlig økonomi i kommunerne ikke går ud over borgernes muligheder for at dyrke idræt og have en aktiv fritid."

Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase er et unikt redskab, der giver en oversigt over samtlige kultur- og idrætsfaciliteter i det nye Danmark efter kommunalreformen. Med facilitetsdatabasen er det muligt at sammenligne en kommune med én eller flere kommuner på alt fra boldbaner til øvelokaler.
Kommunerne opdeles i denne analyse i tre grupper efter deres nøgletal. Som det ses af grafikken, overlapper usikkerhedsintervallerne for kommunerne med "bedst" og "lavest" nøgletal ikke hinanden. Disse to grupper af kommuner har altså et signifikant forskelligt facilitetsindex. Vi kan altså med 95 procents sikkerhed konkludere, at de mest ressourcestærke kommuner tilbyder deres borgere et lavere niveau med hensyn til fritidstilbud end de kommuner, der er dårligst stillede.

Denne analyse viser dog intet om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Den siger heller intet om de enkelte faciliteters kvalitet, kun at borgerne i de dårligst stillede kommuner samlet set har det bedste udbud af faciliteter i forhold til antallet af indbyggere - som det er udtrykt i denne analyses brug af begrebet facilitetsindex.

Hent analysen her