Arkitekturpris til Hindemose - dommerkommiteens begrundelse
Bygningsværket refererer i sin overbevisende og tidløse enkelhed
om
Louis Kahns Business School i Ahmedabad i Indien og de bedste
byggerier fra Friis & Moltke i 60'erne og 70'erne. Det er
tydeligt, at
disciplineringen arkitektfagligt, det stramme budget og den
store
håndværksmæssige indsigt fra de udførende har frembragt et
in-situ
støbt byggeri i særklasse.
Det er glædeligt for priskomitéen at se den forskel, Lokale-
og
Anlægsfonden har bibragt en bygning som denne. Uden Fonden ville
et
byggeri som dette ikke være realiseret, og Danmark ville være
bygningskulturelt fattigere.
I det hele taget er det overraskende positivt at se en
design-ide, hvor
funktionen, spejderne, der skal have udfoldelsesmuligheder, bliver
huset i
en bygning, der på en gang er meget rå og enkel, og samtidig
detaljeret
og forfinet. Betonen er her en meget væsentlig ingrediens i
designet.
Bygningen ville på ingen måde have haft samme kraftfulde karakter,
hvis
ikke betonmaterialet havde været hovedingrediensen.
Spejderhytten er et strålende eksempel på, hvordan en dygtig
arkitekt,
der bruger betonen begavet sammen med kompetente håndværkere i en
god proces, kan få et overordentligt interessant bygningsværk ud af
noget,
der ellers ikke ville påkalde sig den store opmærksomhed.
- Værktøjer
- Til top



