Nyhedsbrev nr. 2 – februar 2010

I dette nyhedsbrev fra Lokale- og Anlægsfonden:

Støtte til gode omveje
Tre arkitektteams går videre i KU.BE-projektet
Stor nordisk idrætskonference i november 2010
Er der fremtid i forsamlingshusene?
Nyt højtlæsningsredskab på Fondens hjemmeside

Støtte til gode omveje
Lokale- og Anlægsfonden og Realdania inviterer alle landets kommuner til at deltage i konkurrencen om at skabe de mest kreative og eksperimenterende forslag til nye bevægelsesmuligheder i lokalområderne. Projektet kaldes EN GOD OMVEJ og tager sigte på at skabe faciliteter her og nu, uden at det nødvendigvis skal koste mange anlægskroner eller kræve længere planlægnings- og beslutningsprocesser.

Kommunerne kan frem til 6. april 2010 komme med et eller flere visionsoplæg i konkurrencen. Derefter udvælger Lokale- og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Kommunernes Landsforening op til 15 kommuner, der hver støttes med op til 100.000 kr. til eksterne rådgivere til udvikling af konkrete projektforslag.

Når kommunerne har videreudviklet deres visioner til mere konkrete projekter, udvælger parterne bag EN GOD OMVEJ op til otte projekter til realisering. Hvert projekt kan få op til 2 mio. kr. i støtte til realisering.

Læs mere på hjemmesiden www.engodomvej.dk

Tre arkitektteams går videre i KU.BE-projektet
Tre arkitektteams er udpeget til at gå videre i sidste runde af den store internationale arkitektkonkurrence om KU.BE - det kommende Kultur- og Bevægelseshus på Frederiksberg.

De tre teams er:

3XN A/S (totalrådgiver)
Leif Hansen/Orbicon (rådgivende ingeniører)
Konsulenter:
DGI-huse og haller (sportskonsulent)
Hotel Pro Forma (kunstnerisk konsulent)
 
Dorte Mandrup Arkitekter ApS (totalrådgiver)
Peter Holst Arkitektur og Landskab (landskabsarkitekt)
EKJ Rådgivende Ingeniører (ingeniør)
KanEnergi A/S (energi)
DGI-huse og haller (idræt)
Jac studios (kunst og kultur)
ALS Research (brugerinddragelse)
 
MVRDV (totalrådgiver)
ADEPT (arkitekt)
Søren Jensen (ingeniør)
SLA (landskabsarkitekt)
Konsulenter
Max Fordham (bæredygtighed)
Duck Sceno (scenografi og iscenesættelse)
Imitio (brugerinddragelse)
Winie Ricken - Learningspaces (rum og bevægelse)

Kravene til de tre arkitektteams er at komme med bud på et levende og oplevelsesorienteret sted med nytænkende rammer for sundhed, kultur og bevægelse. KU.BE vil give plads til et varieret udbud af idrætsformer, inspirerende kunst og samtidig blive et tiltrækkende mødested, hvor mange forskellige mennesker samles.

Udendørs vil KU.BE blive et vartegn i Flintholmområdet i Frederiksberg Kommune, hvor de udendørs rammer på banebrydende vis skal sikre sammenhængskraft mellem aktiviteterne i KU.BE og lokalområdet.

Udviklingen af KU.BE sker i samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om arkitektkonkurrencens videre forløb:

" I konkurrencens anden fase handler det om at finde visionære bud på, hvad fremtidens fyrtårn indenfor kultur- og bevægelseshuse kan rumme, og hvordan man skaber et dynamisk, urbant udeliv omkring det. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at det sker i samarbejde med de kommende brugere."

Læs mere

Stor nordisk idrætskonference i november 2010
Lokale- og Anlægsfonden er gået sammen med Idrættens Analyseinstitut og IDA-Mässan i Sverige om at arrangere en ny nordisk idrætskonference kaldet "Det Nordiske Idrætsmøde" i november 2010. Formålet med "Det Nordiske Idrætsmøde" er at skabe et stort samlet nordisk forum, hvor alle emner fra faciliteter til seneste forskning vil blive præsenteret og diskuteret.

Læs mere

Er der fremtid i forsamlingshusene?
Engang var forsamlingshusene alle landsbyers pulserende livsnerve. I dag er mange af aktiviteterne flyttet andre steder hen, og spørgsmålet er, om forsamlingshusene har en fremtid eller skal forsvinde og kun huskes som et stykke dansk kulturhistorie.

Lokale- og Anlægsfondens magasin "Tribune" har talt med to eksperter om, hvordan forsamlingshusene kan finde en ny og spændende fremtid.

Læs mere

Bestil et gratis abonnement på Tribune

Nyt redskab til oplæsning af Fondens hjemmeside
For at gøre det nemmere for ansøgere og andre læsere med nedsat synsevne at benytte Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside er det nu muligt at downloade et redskab, der kan læse teksterne op.  Redskabet er udviklet af IT- og Telestyrelsen og er gratis at downloade. Samtidig er det blevet muligt at forstørre teksten på www.loa-fonden.dk, så den bliver nemmere at læse.

Læs mere

Gå direkte til download af redskabet på www.adgangforalle.dk

Udgivelser fra Lokale- og Anlægsfonden

Tribune 12
Seneste udgave af Fondens magasin sætter fokus på idræt i ghettoerne og motion på vandet.
Læs mere

Energiske faciliteter
Den første danske bog om bæredygtigt idrætsbyggeri.
Læs mere

Rum der bevæger børn
Bogen fortæller, hvordan børn kan og bør involveres i indretningen af de rum, de skal bevæge sig i.
Læs mere

Idékatalog om næraktivitetsanlæg og idrætslegepladser
Det nye oplag er kommet - og eksemplarer kan bestilles på fonden@loa-fonden.dk

Læs mere

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners