Nyhedsbrev nr. 9 - juli 2008

Fattig, men fit
Borgerne i landets fattigste kommuner har adgang til flere idræts- og fritidsfaciliteter end i landets mest velstillede kommuner. Den overraskende konklusion kommer fra en analyse af kommunernes idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter, som Lokale og Anlægsfonden har samlet i en database.

Læsø Kommune er det bedste eksempel på tendensen. Kommunen scorer i analysen flest point på det såkaldte facilitetsindex, og er altså den kommune, der samlet set har flest faciliteter pr. indbygger, samtidig er den ifølge Indenrigsministeriets beregninger Danmarks næstmest fattige kommune.

Læs analysen

Er din kommune rig på faciliteter?
Hvor mange indbyggere skal deles om en boldbane i din kommune? Bor du i en kommune med mange idrætsfaciliteter sammenlignet med resten af landet. Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase kan give svarene på det og meget mere. For første gang siden kommunalreformen er tallene i Fondens store database for kommunernes idræts-, kultur-, og fritidsfaciliteter opdateret, og dermed er det nu muligt at sammenligne antallet af de fleste typer faciliteter pr. indbygger mellem landets 98 nye kommuner.

Find din kommune i facilitetsdatabasen

Byggeriet af idrætsfaciliteter er gået i stå
Nye tal fra Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase viser, at byggeriet af idrætsfaciliteter er stagneret under kommunalreformen. I 2005 havde danskerne 4.412 haller, idrætslokaler og gymnastiksale at dyrke motion og idræt i – i dag er tallet næsten det samme, 4.415. Det afkræfter myten om, at mange kommuner havde travlt med at bruge kommunekassen til at bygge idrætshaller for før sammenlægningerne.

Direktør i Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich er både glad og ærgerlig over tallene.
"Det er glædeligt, at der ikke bare hovedløst lige før lukketid er bygget idrætsfaciliteter i de gamle kommuner uden blik for en overordnet planlægning. Men det er også bekymrende, at idrættens behov tilsyneladende er kommet i klemme i kommunernes arbejde med at få alle de andre områder til at fungere efter reformen. Forhåbentlig er kommunerne, selv om de er pressede på økonomien, fremover opmærksomme på behovet for nye idrætsfaciliteter."

Læs pressemeddelelsen

Danske atletikanlæg nedlægges på stribe
Kort før De Olympiske Lege begynder, viser nye tal fra facilitetsdatabasen, at danske atletikstadioner nedlægges på stribe, og dansk atletik har mistet ca. en tredjedel af alle anlæg på 7 år.

I 2001 lå der i Danmark 238 atletikstadioner med en 400 meter bane og minimum to faciliteter til spring- og tre til kastediscipliner– i dag er der kun 155 tilbage. Det er et fald på 35 procent.

Formand for Dansk Atletik Forbund, Søren B. Henriksen, beklager udviklingen.
"Det er katastrofalt, at kommunerne ikke har givet atletikken mere opmærksomhed. I atletikken lærer du det basale: At løbe, at kaste og bevæge dig rigtigt. Atletik danner derfor basis for folkesundheden og en sund bevægelseskultur, men den kobling er mange kommuner og folkeskoler ikke opmærksomme på."

Læs pressemeddelelsen