Nyhedsbrev nr. 4 - april 2008

Rekord: Nye idræts- og kulturbyggerier for 850 mio. kr.
Lokale- og Anlægsfondens årsberetning er netop udkommet. I årsberetningen kan man bl.a. læse, at Lokale- og Anlægsfondens støtte på 81,1 mio. kr. til projekter i 2007 har akkumuleret investeringer i projekter for en samlet værdi på over 850 mio. kr. Det er det største beløb i Fondens historie og er 50 % højere end det hidtidige rekordår 1999. På den måde er Lokale- og Anlægsfonden en effektiv katalysator for nye idræts- og kulturbyggerier i Danmark.
"Vi går aktivt ind i udviklingen af projekter i en tidlig fase, før der uddeles penge, og påvirker projekterne i dialog med brugerne. Vores støtte til nyskabende arkitektur og gode ideer virker åbenbart som en blåstempling, der får andre til at investere i projekterne. Det er vi rigtigt glade for," siger direktør i Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich.
Årsberetningen sætter fokus på en del af de projekter, som har fået støtte eller blev indviet i 2007. Blandt andet Danmarks største anlæg til indendørs atletik, Sparbank Vest Arena i Skive og multihuset Sjakket i København, hvor der både bliver dyrket kickboksnng og spillet fodbold, samtidig med, at stedet opfylder en social funktion i lokalområdet. Derudover er der en temaartikel om to nye museer - GeoCenter Møns Klint og Koldkrigsmuseum Stevnsfortet.
Download årsberetningen 2007 som pdf-fil
Fremtidens spejderhytte vinder arkitekturpris
Det er et særsyn, at en spejderhytte bliver hædret med arkitekturpriser, men resultatet af Lokale- og Anlægsfondens arkitekturkonkurrence "Fremtidens Spejderhytte" har netop modtaget Dansk Byggeris In-situ-pris. In-situ-prisen er prisen for Danmarks bedste formstøbte betonbyggeri i 2007/2008 og er tidligere givet til Kunstmuseerne Aros og Ordrupgaard.
Spejderhuset Hindemosen i Odense, som er tegnet af Sophus Søbye Arkitekter, er en utraditionel og moderne spejderhytte i enkle materialer og sender et signal om robust og modstandsdygtigt byggeri.
"Det er glædeligt for priskomitéen at se den forskel, Lokale- og
Anlægsfonden har bibragt en bygning som denne. Uden Fonden ville et
byggeri som dette ikke være realiseret, og Danmark ville være
bygningskulturelt fattigere," skriver dommerkomiteen bl.a. i deres begrundelse.

Læs dommerkomiteens ord
Læs artikel om Fremtidens spejderhytte i Lokale- og Anlægsfondens Årsberetning 2007
- Værktøjer
- Til top



