Dansk idrætspolitik bør gentænkes

Debatten om at skaffe flere store, internationale idrætsbegivenheder til Danmark har hidtil været fokuseret på arrangementer som OL, VM og EM. Men hvorfor ikke tænke bredere og satse på også at skabe store og internationalt kendte folkelige idrætsbegivenheder.
  
Af Hans Toft, borgmester i Gentofte (K), formand for Lokale- og Anlægsfonden. 
 
OL-feberen fra Beijing 2008 har for længst lagt sig, og de Olympiske Lege vender måske aldrig tilbage til Kina. Men det traditionsrige marathonløb på den kinesiske mur vil fortsat hvert år trække løbere til landet.

Den kinesiske situation kan inspirere til at se på idrætsbegivenheder i Danmark med nye briller: Debatten om at skaffe flere store, internationale idrætsbegivenheder til Danmark har hidtil været fokuseret på arrangementer som OL, VM og EM.

Men hvorfor ikke tænke bredere og satse på også at skabe store og internationalt kendte folkelige idrætsbegivenheder her i landet og på den måde satse på en anden form for idrætsturisme og øge folkesundheden samtidig?

Alle kender New York Marathon - her løber hvert år 38.000 løbere, mens to mio. ser på i gaderne og 315 mio. over hele verden følger med på TV - men er der nogen, som har hørt om Etape Bornholm?

På klippeøen løber 2.000 mennesker fra 12 lande hver sommer også 42,195 km. Men de gør det fordelt på fem dage i fem meget forskellige landskaber. I den lille uge bor de på Bornholm, spiser, køber ind og lægger i det hele taget en pæn sum penge på øen.

Der er naturligvis stor forskel på dimensionen i de to arrangementer, men fælles for dem er, at det er årligt tilbagevendende begivenheder, som giver liv i byerne, sikrer ekstra turisme, skaber øget omsætning, engagerer lokalbefolkningen, fokuserer på sundhed og giver opmærksomhed ud over landets grænser.

De store internationale eliteidrætsbegivenheder som Europa- og Verdensmesterskaber har deres kvaliteter, og de folkelige, breddeidræts-arrangementer har deres.

Derfor bør relevante parter tage initiativ til at udvikle og skabe store, brede, årligt tilbagevendende idrætsbegivenheder, som både kan markedsføre Danmark og aktivere befolkningen.

Der kunne være en række fordele ved at satse på begge områder og også udvikle store, folkelige begivenheder:

1. Vi kan selv bestemme, om og hvad vi vil arrangere - og er ikke afhængige af, at et internationalt idrætsforbund beslutter at tildele os et mesterskab.
2. Vi kan vælge at gøre arrangementet til en tilbagevendende begivenhed hvert eller hvert andet år. Det sikrer erfaring og rationalitet i afviklingen, genbrug af faciliteter og mulighed for at videreudvikle projektet.
3. Vi kan vælge at satse på arrangementer, som i særlig grad ligger op ad det internationale image, vi ønsker at skabe af Danmark.
4. De brede, folkelige arrangementer vil kunne aktivere en større del af befolkningen i forberedelse og afvikling end de smallere eliteidrætsgrene.
5. De vil i kraft af den brede mulighed for deltagelse og træning til selve stævnet også kunne give sit bidrag til folkesundheden.
6. Udenlandske undersøgelser tyder på, at aktive idrætsturister lægger flere penge i arrangementbyerne end tilrejsende, som kun skal være tilskuere.
7. Vi kan udnytte danskernes kreative evner til at finde nicher, hvor der ikke er hård konkurrence fra andre store aktører.

Jamen, vi har jo allerede f.eks. Copenhagen Marathon, vil nogle måske sige. Ja, og det er godt.

Men spørgsmålet er, om vi skal satse stærkere på at markedsføre f.eks. dette løb internationalt for sine særegne kvaliteter og/eller udvikle nye og unikke begivenheder, som ikke nødvendigvis har hård konkurrence fra samme slags arrangementer i udlandet.

At udpege de typer begivenheder Danmark skal satse på, kræver en længere udviklingsproces, men for at sætte fantasien i gang kan man pege på forskellige muligheder:

København har siden 2006 med Friday Night Skate i det små efterlignet Berlins store rulleskøjte-søndage, hvor dele af byen er spærret af.

• Hvad med at gå skridtet videre og arrangere en stor, international skater-uge, hvor elite- og motionsløbere, rulleskøjtehockeyspillere på alle niveauer, kunstløbere m.m. i løbet af ugen kan finde arrangementer, hvor de kan deltage både aktivt og som tilskuere?

• Hvad med at blive fast værtsby for et VM i streetbasket og samtidig sikre baner til motionsspillere på alle niveauer i umiddelbar nærhed af opvisningsbanerne?

• Hvad med kajakkernes årlige internationale byløb i de københavnske kanaler?

• Hvad med at bygge videre på den gode, danske gymnastiktradition og gøre en dansk by til hjemsted for en moderne 'gymnastrada' eller måske en helt ny ting, en årlig 'aerobicade'?

• Hvad med en 'historisk' triatlon - med flere og også gerne humane - distancer, men alle i historiske omgivelser, f.eks. med Kronborg som start og slut, hvor Øresund bruges til svømning og de nordsjællandske slotte som punkter på cykel- og løberuten?

• Hvad med cykelmotionisternes årlige Danmark Rundt?

• Hvad med at tilføre ny energi, udvikling og international markedsføring til eksisterende og lidt hensygnende arrangementer som Hærvejsmarchen og sejladserne Fyn Rundt og Sjælland Rundt?

• Hvad med at tænke sportscamps og fodboldskoler i større, international perspektiv?

• Hvad med at tænke nogle af de nævnte projekter sammen i en fælles markedsføring af en 'SportDanmark - aktiv i din ferie'?

• Eller hvad med simpelthen at indføre en årlig sportsuge, hvor idrætten i hele landet erobrer hele bybilledet med gadefodbold, beachvolley, udendørs squashbaner o.s.v. på pladser og veje?

Der findes sikkert mange andre muligheder, og de beskrevne idéer er ikke færdigudviklede. Det ville en satsning på området kunne sikre - en satsning, der kunne ske parallelt med satsningen på de store mesterskaber. En kvalificering af grundidéen kunne ske sammen med interesserede kommuner, Idrættens og friluftslivets organisationer, Idrætshøj- og efterskoler, turismens organisationer m.fl.

Det behøver ikke være enten EM / VM eller breddeidræt - det kan blive både og. Som i Kina, USA og andre steder.