Bedre planlægning af idrætsfaciliteter

Lokale- og Anlægsfonden og Syddansk Universitet samarbejder om at give kommunerne nye redskaber, der sikrer, at idrætsfaciliteter imødekommer behov for nærhed og fleksibilitet.

90 procent af de kommunale udgifter til idræt går til idrætsfaciliteter. Alligevel har udbygningen af idrætsfaciliteter ofte fundet sted uden forskningsbaseret viden om, hvilke faciliteter der er behov for, og hvilken placering der er velegnet for bedst at fremme udviklingen i idræt for såvel bredde som elite.

I takt med store ændringer i idrætsmønstret – det vil sige, hvilke former for idræt der dyrkes, og hvordan man gør det – og voksende politiske ønsker om at få flere til at dyrke mere idræt og motion, er behovet for analyser af idrætsfaciliteterne stadig mere påtrængende.

Derfor er Lokale- og Anlægsfonden og Syddansk Universitet gået i gang med at undersøge, hvordan kommunerne kan planlægge udbygning af idrætsfaciliteter bedre.

Læs mere om forskningsprojektet

Læs ph.d.-stipendiat Jens Høyer-Kruses præsentation af de første erfaringer i forskningsprojektet fra konferencen ’Idrættens Rum og Rammer – fremtidens idrætspolitik’, februar 2009

Værktøjer
Til top

Site developed by Klestrup partners