Konference om idrætspolitik og idrætsfaciliteter
Idrættens Rum og Rammer - idrætspolitik for
fremtiden
Lokale- og Anlægsfonden arrangerer sammen med Idrættens
Analyseinstitut en konference med fokus på en række idrættens
aktuelle udfordringer og potentialer. Konferencen vil forsøge at
samle hele det idrætspolitiske miljø i Danmark i perioden 24. til
25. februar 2009.
Se hele programmet for konferencen her
Konferencen 'Idrættens Rum og Rammer - idrætspolitik for fremtiden'
finder sted i Arena Nord i Frederikshavn.
Lokale- og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut (Idan) sætter
fokus på idrætsfaciliteter, byrum og landskaber samt de politiske
og organisatoriske rammer for idrætten og idrættens rum, som i
disse år er i hastig forandring.
Omkring 40 højt kvalificerede oplægsholdere fra Danmark, Sverige og
Norge vil over to dage debattere og dele viden om de mest aktuelle
udfordringer på området.
Målgruppen for konferencen er idrætsorganisationer, idrætsforeninger, fitnessbranchen samt ikke mindst forvaltninger og politikere med ansvar for idræts- og kulturpolitik.
Prisen for deltagelse den 24. - 25. februar er 2.400 kr. ved tilmelding før den 27. januar 2009. Derefter stiger prisen til 2.800 kr. Studerende på videregående uddannelser kan være med for 750 kr. Deltagelse i konferencemiddagen 24. februar koster 450 kr oveni deltagergebyret.
Dele af konferencen afvikles i tre spor
- fremtidens faciliteter
- opvisningsanlæg og eliteidræt
- byrum, natur og grønne områder
På konferencen lanceres professor Bjarne Ibsens nye bog om kommunal idrætspolitik som afrunding på et tre-årigt forskningsprojekt af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut.
Der bliver gode muligheder for at danne værdifulde netværk og deltage i konferencemiddagen den 24. februar. Om aftenen den 25. februar arrangeres en uformel kaffebords-session med medarbejderne fra Lokale- og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut.
Udover de faglige oplæg bliver der mulighed for at se Lokale- og Anlægsfondens udstilling om 'Nyt liv i gamle haller' i Arena Nords foyer.
Tilmeld dig 'Idrættens Rum og Rammer - idrætspolitik for
fremtiden'' her.
Rabat ved tilmelding inden 27. januar
Arrangører: Lokale- og Anlægsfonden og Idan
Partnere: Arena Nord og Frederikshavn Event
Konferencen byder også på frisk inspiration fra Norge og Sverige, hvor idrætspolitikken ligeledes har en række interessante brændpunkter. Konferencen afrundes med en idrætspolitisk debat 'efter fusionens fald' med deltagelse af blandt andre DGI-formand Søren Møller og DIF-formand Niels Nygaard.
I konferencematerialet indgår blandt andet den nye bog 'Kommunal idrætspolitik' af Bjarne Ibsen (red.). Det detaljerede program for konferencen offentliggøres kort efter nytår.
Mød blandt andre:
• Professor Tomas Peterson, Malmö Högskola
• Formand Niels Nygaard, DIF
• Formand Søren Møller, DGI
• Professor Bjarne Ibsen, Institut for Idræt og Biomekanik,
SDU
• Analytiker Maja Pilgaard, Idan
• Direktør Brian Mollerup, Copenhagen Multiarena
• Direktør Michael Andersen, Team Danmark
• Markedsdirektør Morten Brustad, Dansk Erhverv/DFHO
• Direktør Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden
• Senioranalytiker Rasmus K. Storm, Idan
• Kommerciel direktør Billy Adamsen, Malmö Arena
• Kultur- og Fritidschef Peter Larsen, Svendborg Kommune
• Lektor, Laila Ottesen, Institut for Idræt, København
• Planchef Per Schulze, Lokale- og Anlægsfonden
• Analytiker Kasper Lund Kirkegaard, Idan
• Formand Jørgen Mosbæk, Halinspektørforeningen
• Centerleder Roger Johansson, Kompetenscentrum för
Idrottsmiljöer
• Konsulent Laura Munch, Lokale- og Anlægsfonden
• Direktør Henrik H. Brandt, Idan
• Centerleder René Kural, Center for Idræt og Arkitektur
• Analysechef Bo Vestergaard Madsen, Lokale- og
Anlægsfonden
• Cand.scient. Idræt og Sundhed Jens Høyer Kruse,
Institut for Ídræt og Biomekanik, SDU
• Konsulent Lars Steen Pedersen, LSP Resolve
• Konsulent Jakob Færch, Elitefacilitetsudvalget
• Cand.scient, ph.d. Jens Troelsen, Institut for Idræt
og Biomekanik, SDU
… og mange flere (listen opdateres løbende)
Se praktiske oplysninger om 'Idrættens Rum og Rammer' nederst i teksten.
Både dagen før og dagen efter hovedkonferencen om 'Idrættens Rum og Rammer - idrætspolitik for fremtiden' arrangeres supplerende seminarer. Den 23. februar arrangeres et skandinavisk seminar om drift og anlæg af faciliteter til elitesport, kultur og underholdning. Den 26. februar arrangeres et seminar og etablering af et nyt netværk for idrættens iværksættere. Læs mere om de to arrangementer på de næste sider.
De supplerende seminarer:
Scandinavian Stadia and Arena seminar
Mandag den 23. februar er Idan sammen med European Venue Management Institute (EVMI) vært for et eksklusivt seminar for bygherrer, operatører og ejere af store arenaer og stadionanlæg i Norden.
Seminarets undervisere udvælges af en af Europas førende eksperter på området, grundlægger af Stadia Magazine, Ian Nuttall. Den britiske stadionekspert har et enormt kontaktnet i såvel stadion- som underholdningsbranchen i hele verden og samler flere gange om året den internationale sports- og arenaverden til 'stadium summits' forskellige steder i Europa.
Han forestod i november 2007 med stor succes et lignende seminar i samarbejde med Idan i København.
Tilmeld dig 'Scandinavian Stadia and Arena seminar'her.
Rabat ved tilmelding inden 27. januar
Arrangører: EVMI og Idan
Partnere: Arena Nord og Frederikshavn Event
Formålet med seminaret er at tiltrække international viden og udveksle erfaringer og ideer om den ofte komplicerede planlægning og drift af idrættens største arenaer. Overalt i Skandinavien investerer kommuner, klubber og private investorer store millionbeløb i moderne arenaer og stadionanlæg, og overalt er den væsentligste dagsorden optimering af den kommercielle drift, der i sidste instans også er afgørende for de sportslige resultater på banen.
Fokus bliver på pengestrømme, indretning og planlægning. Og konceptet for seminaret bliver en miniudgave af de 'stadium management' kursusforløb, som EVMI i de senere år har drevet med stor succes for operatører af store stadion- og arenaanlæg. Den endelige sammensætning af underviserne offentliggøres kort efter nytår. Deltagerne i seminaret kan med fordel deltage i sporet om opvisningsanlæg og eliteidræt på konferencen 'Idrættens Rum og Rammer' i dagene efter seminaret.
Idrættens Iværksættere
Idan har i det seneste lille års tid gennemført projektet 'Idrættens Iværksættere - teknologi og iværksætteri i den danske sportssektor'. Projektet identificerer og analyserer over 25 idrætsrelaterede danske iværksættervirksomheder, der nu får chancen for at møde hinanden på en konference i Frederikshavn den 26. februar.
Skalaen af produkter spænder vidt, men fælles for alle de deltagende virksomheder er, at de har set potentialet for at omdanne interessen for at følge og udøve idræt og fysisk aktivitet til en fremtidig levevej. Den danske idrætsverden har ikke den store tradition for erhvervsrettet innovation, men projektet har afsløret mange potentialer for at skabe vækst og udvikling ved at fremme netværk og innovationsånd i den danske idrætsverden.
Konferencen 'Idrættens iværksættere' i Arena Nord den 26. februar samler for første gang det idrætsrelaterede iværksættermiljø i Danmark. Idans projektansvarlige Martin Hedal præsenterer den afsluttende projektrapport, og iværksættermiljøet får mulighed for at møde hinanden, fremvise deres produkter og debattere de idrætsrelaterede iværksætteres udfordringer med repræsentanter for idrætsverdenen.
Efter konferencen overtager den nyoprettede århusianske institution ACTIVE Institute projektet i samarbejde med Idan. De tilmeldte iværksættere får således mulighed for at komme med i et nyoprettet målrettet netværk for idrætsrelateret matchmaking og innovation mellem forskningsmiljøet, iværksættermiljøet og idrætsverdenen helt fra starten.
Alle tilmeldte iværksættere får mulighed for at fremvise deres produkter for deltagerne i 'Idrættens Rum og Rammer' på en mindre udstilling i Arena Nords foyerområde i dagene 25. og 26. februar. En 'stand' bestående af et område på 4 x 3 meter samt adgang til strøm, internet, bord og to stole skal bestilles sammen med tilmeldingen til konferencen.
Konferencen indeholder blandt andet:
• Præsentation af rapporten 'Idrættens iværksættere -
teknologi og iværksætteri i den danske sportssektor' ved analytiker
Martin Hedal
• 'Produktparade', hvor deltagerne får max 5 slides og max 5
minutter til at præsentere deres virksomhed
• Keynote-præsentationer fra to førende iværksættere
• Præsentation af ACTIVE Institute ved direktør Peter
Dreyer
• Mulighed for at skabe et nyt fællesskab og få indsigt i hele
det idrætspolitiske miljø i Danmark.
I konferencematerialet indgår et eksemplar af rapporten 'Idrættens iværksættere - teknologi og iværksætteri i den danske sportssektor' samt bogen 'Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi'.
Måske går et nyt erhvervseventyr og nye arbejdspladser til kommunen eller indtægter til din idrætsgren rundt på gangene i Arena Nord i februar 2009. Tør du blive væk?
Det detaljerede program for 'Idrættens iværksættere' offentliggøres kort efter nytår.
Praktiske oplysninger (program og info opdateres løbende)
Alle konferencer finder stede i Arena Nord, Frederikshavn
Tilmeld dig til alle tre konferencer her
Priser:
Deltagelse i alle arrangementer inkl. konferencemiddag, den 23.-26.
februar (rabat):
Kr. 5800,-
Deltagelse i Idrættens Rum og Rammer, den 24.-25. februar:
Kr. 2800,-
Kr. 750,- for studerende ved videregående udd.
Arrangører: Idan og Lokale- og Anlægsfonden
Deltagelse i Scandinavian Stadia and Arena seminar, den 23.
februar:
Kr. 3000,-
Arrangører: Idan og European Venue Management Institute
Deltagelse i Idrættens Iværksættere, den 26. februar:
Kr. 1200,-
Udstillingsplads, 3 x 4 m, d. 25. og 26. februar, kr. 600,-
Arrangører: Idan og ACTIVE Institute
Deltag i konferencemiddag (buffet), den 24. februar, kr. 450,- (særskilt tilmelding senest, den 16. februar)
Priserne inkluderer moms, forplejning og diverse konferencematerialer og aktuelle udgivelser.
Partnere: Frederikshavn Event og Arena Nord
Overnatning: Reservation af hotel kan ske ved tilmelding
Transport: Der arrangeres særlig bustransfer fra Aalborg
Lufthavn til Arena Nord den 24. februar kl. 08.00 samt fra Arena
Nord til Aalborg Lufthavn den 25. februar kl. 16.40 (pris kr. 50,-
pr. vej)
Info: Direktør Henrik H. Brandt, Idan
- Værktøjer
- Til top



