Triatlon

Ved triatlon forstås 3 forskellige idrætsgrene, der gennemføres uden pause af samme person.
Triatlon består i sin grundform af svømning, cykling og løb, men kan kombineres af andre idrætsgrene.
Svømmedisciplinen kan afvikles enten som åbentvandssvømning eller i bassin. Ved åbentvands-svømning bør startområdet have en bredde, så deltagerne ikke behøver at stå mere end 5 bag hinanden. F.eks. 20 m ved en start med 150 deltagere.
Banen afmærkes for hver 100 m (gerne mindre f.eks. 25 m) og ved vendepunkter placeres der øjer i signalfarver. Sigtbarheden skal være min. 1 m.
Svømning i bassin: Se facilitetskravene for svømmesport.
Cykelruten skal udformes således, at deltagerne ikke på noget tidspunkt kommer til at krydse hinanden. Venstresving bør så vidt muligt undgås. Skarpe sving tæt efter hinanden bør undgås. Der skal være fri passage gennem ruten for alle deltagerne (også gennem lyskryds og lign.) Overfladen skal være fast uden farlige huller og lign. Cykelruten skal markeres tydeligt med enten skilte og/eller kontroller. Optimal vejvisning: Tydelig pil malet på vejen 100 m før sving, tydelig skilt med pil i vejkanten 50 m før sving, tydelig pil malet på vejen 20 m før sving samt levende vejvis-ning i svinget.
Løberutens udformning og beskaffenhed: Ruten må ikke krydse cykelruten eller sig selv. Underlaget skal være trædefast og uden løst grus. Løberuten skal markeres tydeligt med enten skilte og/eller kontroller. Skilte, der angiver hver 5. km. skal anbringes på ruten. Ved kortere distancer markeres hver km.
Skiftezonerne samt hver enkelt deltagers skiftested bør indrettes således, at ingen deltagere stilles ringere end andre. Alle skal bevæge sig lige langt for at komme igennem skiftezonen, og færdslen skal være ensrettet. Ind- og udgange skal være adskilte. Der skal være cykelstativer til deltagernes cykler, og der skal beregnes ca. 1 m plads til udstyr på den ene side af cyklen.
- Links
- Dansk Triathlon Forbund
- Regler for banerRegler for baner til de tre discipliner fremgår af Event Organisers Manual, part 3.
- I øvrigtAppendix 2.1 – 2.5.
- Værktøjer
- Til top




